torsdag den 23. august 2018

Torsdagsbrev 23/08/18

Torsdagsbrev

23/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

- Det sikreste valgs princip -

"Grunden er aldrig grunden". Det var i et radioprogram på P1 for længe siden at jeg hørte denne sætning. Jeg husker ikke længere sammenhængen eller personen, men den personen som udtalte det mente at de grunde som gives når folk fyres eller afvises eller forlader en stilling aldrig er de egentlige grunde. Jeg har som sagt været klient i det system som anbringer børn i mere end syv år. Igennem disse år har jeg forsøgt at forstå grunden til forvaltningens handlinger. Jeg har analyseret og overvejet og talt med andre. Udgangspunktet har været at prøve at forstå forvaltningens bevæggrunde ud fra en forestilling om hvad der er det bedste for barnet. På det seneste har jeg skiftet syn på dette. Det er meget lettere at forstå forvaltningens dispositioner hvis man indser at der ikke er nogen sammenhæng imellem dispositionerne og hensynet til barnets tarv. Sagsbehandleren kender ikke barnet og har ikke tid til at få et forhold til det eller lære dets egentlige behov at kende. Sagsbehandlerne træffer deres beslutninger på baggrund af noget som kunne kaldes "det sikreste valgs princip". Ingen vil hænges ud for at have svigtet sit ansvar. Sagsbehandlerne træffer deres valg på baggrund af hvad der virker mest ansvarligt. Begrundelserne for disse valg finder de på bagefter. I mit tilfælde udarbejdes der en fin og meget dyr forældrekompetenceundersøgelse som løber over fem måneder og afsluttes 30. januar 2018. Denne undersøgelse godkender i mine øjne mine forældrekompetencer på alle væsentlige områder. Samtidig har den en tone af at psykologerne ikke er helt trygge ved mig. At der er noget udefinérbart som ikke er helt som det skal være. Denne tone kan sagsbehandleren ikke leve med. Psykologerne giver ikke et klart "ja" og dermed bliver det "et usikkert valg" for sagsbehandleren. Sagsbehandleren siger derfor "nej" til at hjemgive og står så pludseligt i et nyt dilemma. Der mangler rimelig begrundelse for dette "nej". Der er ikke noget i forældrekompetenceundersøgelsen som på rimeligt vis begrunder et "nej". Nu skal sagsbehandleren med lodder og trisser stable et acceptabelt anbringelsesgrundlag på benene uden at der rigtigt er et. Det er her det bliver rigtig problematisk. Det er her hvor sagsbehandleren begynder at twiste og dreje. Det er her hvor han eller hun begynder at fortage valg som er i direkte modstrid med barnets interesser for at forsvar det valg han eller hun har truffet på baggrund af "det sikreste valgs princip". Ja- grunden er ikke grunden og barnets tarv er ikke anledningen.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar