Klage over Ankestyrelsen til Folketingets Ombudsmand

Den 01/09/18 indsender jeg en formalitetsklage til Ankestyrrelsen vedrørende det arbejde de har udført i forbindelse med den afgørelse de har truffet af 5. juli 2018 vedrørelse fortsat anbringelse af min datter. Jeg kalder den en formalitetsklage fordi det er vigtigt for mig at sætte forkus på kvaliteten af det arbejde Ankestyrrelsen har udført frem for på den resulterende afgørelse. Du kan læse denne formalitetsklage til Ankestyrrelsen her.

Formalitetsklage over Ankestyrelsens sagsbehandling

Den 11/09/18 fik jeg så svar tilbage fra Ankestyrrelsen og det svar kan du se her:

Ankestyrelsen | J.nr. 00-00000 | Cpr.nr. 0000000000 | Tel +45 3341 1200 | ast@ast.dk | EAN-nr: 57 98 000 35 48 21

11. september 2018

Mikkel A Meinike Nielsen
Anonnymiseret 000
3520 Farum

Vedr.: Ankestyrelsens afgørelse af 5. juli 2018 om fortsat anbringelse af Xx1, født den 00. måned 0000.

Vi har fået en henvendelse fra dig den 1. september 2018, hvor du klager
over de omstændigheder under hvilke denne afgørelse er blevet truffet.

Vi genoptager ikke sagen.

Det betyder, at vores afgørelse af 5. juli 2018 stadig gælder.

Du oplyser, at du ikke mener der er foretaget en egentlig revurdering af
sagen på baggrund af de oplysninger, som fremkom på mødet i
Ankestyrelsen den 4. juli 2018.

Du henviser i din skrivelse af 1. september 2018 blandt andet til, at
Ankestyrelsens behandling af sagen op til og under mødet den 4. juli 2018
er behæftet med flere forskellige fejl og mangler, herunder er du ikke enig
i citeringen og tonen i det fremmødereferat, der fremgår af selve
afgørelsen.

Vi vurderer på det foreliggende, at der ikke er kommet nye oplysninger
frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af sagen. Vi henviser i
øvrigt til begrundelsen i afgørelsen.

Vi vurderer også, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl eller
ændring af de retlige forhold ud fra det oplyste.

Vi gør derfor ikke mere i anledning af din henvendelse.

Venlig hilsen
Anonnymiseret

Det var sådan cirka det svar jeg forventede at få fra Ankestyrelsen. Jeg mener det var svært at forestille sig at Ankestyrelsen vil begynde at komme med indrømmelser så de siger bare her det man kunne forvente og det som de rutinemæssigt vil sige, men det er passer helt fint til det jeg vil for jeg vil nemlig indklage dette Ankestyrelsen for Folketingets ombudsmand og her er min klage til Ombudsmanden.

Klage over Ankestyrelsen til Folketingets Ombudsmand

Ankestyrelsen har svaret på min Formalitetsklage at de ikke vil lade sagen gå om, at de ikke finder at der er forgået alvorlige fejl i sagen, at de ikke mener at der er væsentligt nyt i sagen og at de derfor ikke vil foretage sig yderligere.

Mit ærende med klagen var dog i hovedsagen ikke at få Ankestyrelsen til at lade sagen gå om. Mit ærende med klagen var af mere principiel karakter. Jeg mener simpelthen ikke Ankestyrelsen har udført det arbejde som det er hensigten at de skal udføre. Jeg mener at det gælder for min sag, men jeg mener også at det gælder for andre sager Ankestyrelsen behandlet. Jeg mener at Ankestyrelsen alt for ofte udføre en art ukritisk blåstempling af myndigheders arbejde og dermed svigter den det kritiske eftersyn som det er meningen den skal udføre. Ankestyrelsen er en kvalitetsikrende instans. Borgeren har en mulighed for at indklage en afgørelse for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal gennemgå grundlaget for den afgørelse der er truffet af den forrige instans for at se om der er lavet fejl eller om der er overset noget. Denne type af fejlsikrende procedure har vi i indbygget i vores systemer mange steder, hvor komplekse processer skal overskues. Det kunne være en kompleks beregning for eksempel. Hvis man har en kompleks beregning, som er vigtig, lader man gerne nogle andre kontrollere de beregninger, som den første grupper har lavet. Hvis nu den gruppe man har sat til at foretage de kontrollerende beregninger bare læner sig tilbage og siger. "Ja, men vi vil slet ikke regne på det. Vi har tillid til det de andre har lavet. Vi kigger lige på det allermest oplagte for eksempel om datoer og frister er blevet overholdt, men selve beregningerne går vi slet ikke ind i" så må man vel sige at de har svigtet deres opgaver. Deres opgave var at gå beregningerne igennem og sikre sig at det hele var gjort rigtigt. Det er på den måde at jeg mener at Ankestyrelsen her svigter sin opgave i forhold til min sag. Ankestyrelsen forklarer at de ikke mener at der er kommet noget nyt af betydning i sagen. I mit tilfælde giver dette udsagn ingen mening. Der er nemlig ikke rigtigt noget formelt "nyt" som kunne komme og ændre billedet. Der mangler ikke en lejlighed, en indtægt, en undersøgelse, en accept, eller andet som kunne ændre situationen. Hele afgørelsen bygger på en vurdering af min datters konstitution og mine forældrekompetencer. Det eneste "nye" der kan komme til er en ny indsigt i disse forhold. På mødet i Ankestyrelsen den 04/07/18 kom der mange oplysninger frem som kunne biddrage til en ny forståelse af min datters konstitution og behov og mine evner. Det kom sig af at min på daværende tidspunkt nye advokat Gry Rambush var så dygtig til at få bragt nogle andre sider frem end dem som man kunne læse ud af sagsagterne. Disse nye sider og nye vinkler skulle Ankestyrelsen have forholdt sig til. Hvis jeg må blive lidt ved "beregnings-metaforen" så kan man sige at Ankestyrelsen skulle have regnet regnestykket igennem en gang til og denne gang med inddragelse af de nye vinkler og forståelser som var kommet frem på mødet. Dette arbejde mener jeg ikke Ankestyrelsen har gjort og dermed svigter den sit formål. Den tilføjer samtidig yderligere skade til klienten på et urimeligt grundlag. Den yderligere skade opstår ud af den manglende omhu i begrundelsen for afgørelsen som jeg beskriver i klagen og den manglende omhu i referatet som jeg også beskriver i klagen. Det er ikke rimeligt at klienten skal lide den skade på grund af Ankestyrelsens mangel på omhu. Ankestyrelsen bør ikke nøjes med at forholde sig til om der er sket fejl i forhold til praktiske procedure. De bør gå ind i en vurdering af om der er sket fejl i forhold til de langt mere betydningsfulde observationer, ræsonomenter og fremstillinger som ligger til grund for afgørelserne. Til styrkelse for min påstand om at der er noget galt i Ankestyrelsens og andre instansers håndtering af disse sager vil jeg godt henlede opmærksomheden på at der i Norge i øjeblikket versere en debat omkring netop kvaliteten af sagsbehandlingen sager om Børn og Unge. En debat som har fået verdensomspændende bevågenhed blandt andet på grund af BBC dokumentaren Norway’s Silent Scandal fra august 2018. I en lang og grundig artikel fra BBC som akkompagnere dokumentaren (Norway’s hidden scandal) kan man læse at 140 professionelle (efterfølgende bakket op af yderligere 120) inden for børneområdet i 2015 rettede en bekymret henvendelse til regeringen, hvor de fremførte at en lang liste af børn - det faktiske nummer er ikke kendt af nogen - udsættes for alvorlige manglende forståelse og krænkelser af deres rettigheder i myndighedernes behandling af deres sager. Jeg tænker at hvis noget sådant finder sted i det Norske samfund som minder så meget om vores så kan det også finde sted her og jeg synes at dette må være en forstærkende grund til at tage min klage alvorligt og bruge den som afset til en undersøgelse af forholdene.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

To uger efter bliver jeg ringet op af en medarbejder fra ombudsmandsinstitutionen. Det er en meget venlig mand som giver sig tid til at forklare mig hvorfor de ikke kan behandle sagen. Han forklare at formålet med ombudsmandsinstitutionen ganske rigtigt er at sikre at omhu og kvalitetskrav overholdes i forhold til forskellige offentlige instanser, men at ombudsmandsinstitutionen ikke har denne funktion i forhold til Ankestyrelsen. Det skyldes at man fra lovgiverenes side har valgt at lægge opsynet med kvaliteten af sagsbehandlingen ud til domstolene. Man giver borgeren mulighed for at tage sagen for domstolen og dermed muligheden for at kvaliteten af den vej bliver sikret. Han sagde at han godt forstod at det jeg havde lavet var en klage over sagsbehandlingen og ikke afgørelse. Han mente dog at disse to i dette tilfælde var stort set uadskillelige. Det gav jeg ham ret i. På den baggrund mente han at det ville give rigtig god mening at jeg fremføre min klage over manglende omhu i sagsbehandlingen for byretten.

Jeg var glad for denne samtale. Nogen havde fortalt mig at jeg ikke kunne lave en formalitetsklage over sagsbehandlingen hos Ankestyrelsen. Jeg valgte så at forsøge dette alligevel og jeg fik et ordentligt og forståeligt svar. Der var en ordentlighed i den måde sagen blev håndteret på i ombudsmandsinstitutionen som jeg savner i socialforvaltningens behandling af min anbringelsessag.