torsdag den 7. marts 2019

Torsdagsbrevet goes BLACK MIRROR del 2



Torsdagsbrev 07/03/19
- Torsdagsbrevet goes BLACKMIRROR del 2 -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
ornament-gr


- Torsdagsbrevet goes BLACKMIRROR del 2 -
Denne uges torsdagsbrev er en direkte fortsættelse af sidste uges torsdagsbrev. Det er en fiktion inspireret af si-fi-serien Black Mirror. Du kan læse første del her: https://mimeini.blogspot.com/2019/02/torsdagsbrevet-goes-black-mirror.html?m=1


    Intro er forbi og vi går nu til episodens egentlige begyndelse. Vi befinder os i et stort kontordomicil for et stort medicinal firma. Vi følger en mand som vel er i starten af fyrrerne. Han har en mellemposition i firmaet og vi forstår at han er utilfreds med dette. Han er utilfreds med ikke at have nogen betydning, ikke have nogen indflydelse og at blive kostet rundt med af overordnede. Særlig er han træt af sin nærmeste chef som er en velklædt, venlig tjekket og succesuld mand som har kone og børn.
Vi følger en scene hvor Martins chef har fundet flere fejl i et stykke arbejde som Martin har lavet og hvor han beder Martin om at lave størstedelen af arbejdet om, fordi det simpelthen ikke kan bruges.


Vi ser at Martin gå indstængt og vred igennem de åbne kontorlandskaber. Vi følger ham ned i kantinen hvor han henter en kop kaffe og sætter sig ved et bord og kikker ud i luften imens han tænker over tingene. 


Nu skifte fokus til et bord kun få meter fra det bord hvor Martin sidder. Her sidder tre kvinder i ivrig samtale. Den ene af kvinderne fortæller om en situation som er opstået for en af hendes bekendte. Vi kan forstå at det hun referere er det vi så i først i episoden. Den enlige mor som fik tvangsfjernet sin fireårige datter.
Hun fortælle hvordan kvinde ellers er en helt normal og velfungerende enlig mor. Hun havde fået noget stress på sit arbejde og havde af den grund haft en lille nedgangsperiode og en sygemelding fra arbejdet på nogle måneder. Ikke noget voldsomt, men selvfølgelig havde man kunne mærke det lidt på datteren som havde være lidt indadvendt. Pludselig var så den her psykiater og den her psykolog dukket op og kort tid efter havde de tvangsfjernet barnet.

Vi ser at Martin som sidder med sin kaffekop begynder at fatte interesser for kvindernes samtale og følge med i den.
Kvinderne snakker videre og kvinden som fortæller siger at ham der psykiateren vidst nok er en berygtet mand og at det siges, at hvis han først har besluttet sig for at et barn skal tvangsfjernes så bliver det tvangsfjernet og det er så godt som umuligt for forældrene at få det tilbage igen. Han finder bare en eller anden psykologisk forklaring på hvorfor barnet ikke skal tilbage og så lytter udvalgene til det.
De andre kvinder spørger om det virkelig kan passe og om der ikke nogen som sætter sig op imod sådan en ensidig dominans. Kvinden fortælle at det ser der ikke ud til at være og at psykiateren faktisk lige for nyligt er blevet udpeget til det nationale vejledende råd som rådgiver politikerne i forbindelse med sager om tvangsanbringelser.
Vi ser Martin lytte endnu mere intenst. Kort efter ser vi ham rejse sig og gå op til sin computer og begynde at søge på "Nyudpeget medlem af råd som vejleder folketinget i spørgsmål omkring tvangsanbringelse af børn" og efter lidt tid ser vi ham finde personen. En psykiater ved navn:

Emanuel W. Jonström


Vi ser Martin tage kontakt med Emanuel W. Jonström. Det lykkes ham at få et møde i stand med ham ved at fortælle en historie om at der er tale om et fagrelatere møde vedrørende bestemte typer af medicin til brug i psykiatrisk behandling.
Ved selve møde imellem de to afsløre Martin dog at han har en anden dagsorden for mødet. Han siger til psykiateren at denne virker som om han er i en meget magtfuld position hvilket psykiateren bekræfter. Martin spørger så psykiateren om han vil kunne få anbragt et hvilket som helst barn han skulle have lyst til. Psykiateren svare at det er lettes at få anbragt børn fra de laver sociale lag, men at han skulle mene at han ville være i stand til også at få anbragt velstående forældres børn såfremt der blev gjort et stykke forarbejde med hensyn til at destabilisere offerets social position.
Martin spørger ind til hvad der skal til for at destabiliser et menneskes social position og der begynder at tegne sig en mulighed for et samarbejde hvor Martin kan lave det arbejde der skal til for at destabilisere udvalgte personers sociale position og hvor psykiateren kan slå til og få børnene fjernet så snart det forberedende arbejde er udført.
Vi ser de to mænd give hinanden håndslag på samarbejdet og kort efter ser vi Martins nærmeste chef begynde at få nogle mærkelige problemer af forskellige situationer. Vi ser ham begynde at udvise tegn på stress. Vi ser, at der kommer en indberetning omkring hans børn. Vi ser psykiateren og psykologen komme forbi hans hjem. Vi ser børnene blive fjernet. Vi ser både ham og konen gå psykisk i opløsning og gå fra hinanden og vi ser Martin overtage stillingen fra sin tidligere overordnede.

Vi ser penge væksle hender imellem Martin og psykiateren. Vi ser nøglepersoner blive afkrydset på en liste og vi ser flere børn blive fjernet. 

Vi ser Martin sidde i et lækkert moderne kontor med sammen med velstillet par. Han viser billeder af nogle børn og fortæller lidt om dem. Man forstår at parret er ved at udvælge hvilke børn de godt kunne tænke sig at blive plejeforældre til. Martin sige "og husk på, at ikke blot for i nogle dejlige børn at være forældre for i får også de mange penge fra staten og kommune som følger med når man er plejeforældre". Parret nikker og smiler til hindanden og ser glade ude.

Vi ser igen nogle penge skifter hænder og vi ser Martin og psykiaterne stige til højere positioner i samfundet.
Vi ser at der bliver indført en særlig militær-politi-enhed. Betjente klædt i mørkeblå uniformer med grågrønne kasketter.



   Vi ser hvordan flere og flere børn fjernes og føres ud til plejefamilie som lever bag pigtrådshegn og vi ser forældre til børnene stå ude bag hegnende og råber og lave postyr ind til de kaskklædte militær-politi-folk kommer og fjerner dem med magt. Vi ser hvordan en hver der ytre modstand mod den stigende anvendelse af tvangsfjernelser straks bliver sat under mistanke for ikke at kun tage ordentlig var på sine børn og derefter holder mund og retter ind.

Til sidst ser vi Martin i en festlig sammenkomst med landets absolutte magtelitet i en stor herskabslejlighed. Der bliver drikke champagne og konversere. Han ser glad og succesfuld ud. 

Vi klipper så til det projetøroplyste grænseområde med bevæbnede vagter som skiller plejefamiliernes område, fra de desperate forældre som har mistet deres børn.

Sidste klip spejler episodens første klip. Man ser psykiateren og psykologen gå op af havegangen til et lille hus og stoppe op foran indgangsdøren. Man følger psykologens hånd bevæge sig op til dørklokken, lægge fingeren på og trykker... Klokken lyder inden fra huset...

Episoden er slut Black Mirror seriens velkente tema toner frem efterfulgt af rulletekster.

https://m.youtube.com/watch?v=yx_AXM3QjNU

Ingen kommentarer:

Send en kommentar