Torsdagsbrev 04/04/19
- Den stjålne generation og andre fortællinger fra Australien -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
- Den stjålne generation og andre fortællinger fra Australien -
Denne uges torsdagsbrev skal handle om en historisk begivenhed. En begivenhed som fandt sted i Australien for ikke så frygtelig længe siden.
I årene mellem 1905 og 1967 fjernede de australske myndigheder systematisk det som blev kaldt "half-caste" børn, altså børn som var født i blandingsforhold imellem Aboriginals og "hvide Australiere". Fænomenet kaldes "Stolen Generation". Man mener at op imod hver tiende barn af blandet herkomst blev tvangsfjernet. Samlet set mener man at omkring 100.000 børn blev tvangsfjernet igennem hele perioden.
Det var et program som var udarbejdet af staten sammen med kirken og som var alment kendt og accepteret i befolkningen. Grunden til at man gjorde det var at man mente at når børnene var halvt hvide så havde den hvide befolkning et ansvar for at børnene blev fjernet fra de utrygge forhold som Aboriginals levede under og kunne få en sund, solid opvækst, med gode kristne værdier.
Man ville beskytte børnene fordi man mente at Aboriginal befolkningen var på vej til at uddø og derfor ikke ville kunne tage sig af dem. Man ville beskytte dem i mod udnyttelse og overgreb. Paradoksalt nok viser undersøgelser at mange af disse børn blev udsat for overgreb i deres plejefamilier og institutioner. Studier viser også at disse børn ikke klarede sig bedre end de "blandede børn" som opvoksede hos deres egne forældre.
Læs mere på engelsk om "Stolen Generation":
I Australien var der i den sidesten halvdel af det tyvende århundred også et andet praksis som gjorde sig gældende. En ulovlig praksis som gik ud på at man fjernede børn fra singlemødre og bortadopterede dem til gifte par.
Det foregik ved at lægen eller sygeplejerskerne eller en socialarbejder simpelhen kom og tog barnet. Nogle gange blev moren bedøvet af hospitalspersonalet og herefter blev barnet taget væk.
Man benyttede en teori som kaldes "clean break theory" som gik ud på at fjerne barnet på fødegangen og så hurtigt som muligt afskære det fuldstændigt fra kontakten med moren så der ikke opstod tilknytning og så barnet helt kunne integreres ind i den nye familie. Barnet blev ikke fortalt at det var adopteret og der blev ikke gjort nogle forsøg på at skabe kontakt imellem barnet og den biologisk mor (eller far for den sags skyld).
Oversat citat fra "Forced adoption in Australia" på Wikipedia:
"På grund af den stigmatisering der lå i at være født uden for ægteskab og fraværet af økonomisk støtte til enlige mødre, var der en udbredt opfattelse på det tidspunkt, at bortadoption af ugifte mødres babyer var i barnets interesse. [7]"
Præcis hvor mange børn som blev tvangsadopteret på den måde vides ikke, men der er tale om et betydeligt antal. Det var en praksis som eksisterede helt op til 1980.
Man har nu i Australien haft et opgør med denne praksis og myndigheder og hospitalspersonale har stået i kø for at sige undskyld for deres opførsel.
Læs mere på engelsk om "Forced adoption in Australia"
Det ser ud til at man i Australien er kommet på bedre tanker. men samtidig ser det ud til at vi her i de nordiske lande er ved at indføre lov-godkendt praksis som er ganske beslægtet med det vi så i Australien for 50 år siden. Danmark, Norge, Sverige og Finland tvangsfjernes et forbløffende højt antal af børn og Danmark ligger i spidsen.
Der arbejdes formelt ikke med en "Clean break model" i hverttilfælde ikke hvis man ser på loven og hensigtserklæringerne. I praksis ser vi dog at der arbejdes med at nedbryde relationen til de rigtige forældre og erstatte den med relationen til plejefamilien. Der benyttes nogle mere subtile og uigennemskuelige psykologiske virkemidler, men virkningen er nogenlunde den samme.
Ja så der er faktisk ikke så frygtelig langt imellem hvad der foregik i Australien for et halv århundred siden og hvad der foregår i Danmark lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar