fredag den 18. oktober 2019

Torsdagsbrev: Udkast til Høringssvar



Torsdagsbrev
17/10/2019
- Udkast til Høringssvar -

Udkast til Høringssvar



A
rbejdsopgaverne vokser for mit vedkommende inden for mit arbejde med børneforsorgs -og menneskerettighedsspørgsmål.
Detfor er jeg denne gang nød til at være lidt pragmatisk med mit torsdagsbrev og bruge det til at få started et stykke arbejde som jeg alligevel skal have lavet.
Foreningne Klip som jeg er formand for har oplevet den anerkendelse, at blive inviteret til at give et høringssvar.
Lad mig starter dette høringssvar med at gøre opmærksom på det simpel forhold at love og regler kan misbruges.
Vi ser det hele tiden. Særlig med skatteregler ved vi, at der altid vil sidde nogen som er gode til, at analysere regler og finde smuthuller og anvende dem til egen vinding.
Selv regler som er skabt med de bedste hensigter vil kunne drejes og bruges af mennesker som har egennyttige hensigter.
Omkring år 1992 foretog man i Danmark og øvrige nordiske lande i skift i sit syn på børneforsorg. Man gik fra en familiebaseret indsats til en børnecentrisk indsats. En børnecentrisk indsats vil sige, at man begyndte at se barnets behov som isoleret fra familiens behov.
Selvom indførelsen af den børnecentriske forståelsesramme sikkert er sket ud fra de bedste hensigter så har det vist sig, at det er en model som er særlig sårbar for misbrug.
Det ved vi forældre til anbragte børn for vi har selv mærket det på vores egen krop. Vi har set hvordan plejefamilier, institutioner, psykologer og sagsbehandler har tiltaget sig magt ved at definere hvad der var barnets behov. Vi har set hvordan barnet er blevet udsat for påvirkning så det svarede og reagerede på en måde som understøttede det som de forskellige professioncelle havde egne interesse i.
Vi i Foreningen Klip har spurgt hinanden, om vi overhovedet kan se et formål med tvangsadoption når vi ser det fra barnets synspunkt og vi er kommet frem til at tvangsadoption ikke lader sig forsvare ud fra hensyn til barnets tarv.
Man har talt om en tvangsadoption kan give barnet ro. Vi kan ikke se at en tvangsadoption giver barnet mere ro. Det vil stadig kunne blive opsøgt af sine biologiske forældre og det vil stadig have nogle biologiske rødder, som det i en eller anden udstrækning er forbundet med. Man har talt om at tvangsadoption vil kunne sikre barnet en en tryg og stabil tilknytning. Vi kan ikke se at tilknytningen til en plejefamilie skulle blive mere tryg eller stabil af at man gennemtvinger en adoption imod de biologiske forældres vilje.
Der hvor vi kan se at adoption vil gøre en forskel er i de økonomiske forhold. Det er dyrt for stat og kommune at have et barn anbragt (Det koster cirka en milion kroner per barn per år). Med 14 tusinde anbragte i børn i Danmark er der tale om en voldsom belastning af budgetterne. Adoption derimod er stort set gratis. Vi er i Foreningen Klip ikke i tvivl om, at grunden til at man fra lovgivningens side ønsker at lempe reglerne for tvangsadoption er i håb om at finde løsning på et økonomisk problem. Det er uacceptabelt at det er jagten på besparelser som skal være udslagsgivende for et barns ret til at behold den formelle tilknytning til sine biologiske forældre og forældres ret til at beholde den formelle tilknytning til deres børn.
Det er også vigtigt for os, at gøre opmærksom på at Norge den 10 september 2019 tabte en sag i storkammeret ved den Europiske menneskerettighedsdomstol. Det var sagen "Strand Lobben mf. v. Norway". Denne sag var netop en sag om tvangsadoption. Når en sag afgøres i storkammeret i EMD er det fordi det er en principiel sag af særlig vigtig betydning. Det som blev klart under denne sag og i den endelige dom var at ECHR ikke deler det syn på tvangsanbringelse og tvangsadoption som Norge og Danmark anvender. Man tilslutter sig ikke den børnecentriske tilgang, hvor man ser barnets tarv isoleret fra familiens. Danmark er nød til at rettes sig ind i disse sager efter den linje der lægges fra EMD's side. Jeg vedlægger en kopi af dommen så udvalget selv vil kunne danne sig et overblik over domstolens forståelser og holdning.
Konklusionen på dette høringssvar fra Foreningen Klip er at vi mener at tvangsadoption slet ikke bør findes sted. Hvis en forældremyndighedsindehavende forældre har åndsnærværelse nok til aktivt at kunne sige "nej" til adoption, så bør den ikke kunne iværksattes.
Vi er klar over at børneforsorgen er voldsomt udgifttung og at der er behov for at finde besparelser, men vi mener ikke at disse besparelser skal findes ved at overgå fra tvangsanbringelser til tvangsadoptioner. Vi mener i stedet at de skal findes ved en drastisk nebringelse af antallet af anbringelser. Nedbringelsen af anbringelser kan ske ved at man overgår fra en separerende princip til en rehabiliterende princip.
I sundhedsvæsenet indførte man omkring årtusindeskiftet den rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang har medført store besparelser på sundhedområdet. Samtidig har den rehabiliterende tilgang ført til oplevelser af bedre livskvalitet og større oplevelser af sammenhæng for borger, som kommer i kontakt med sundhedssystemet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar