Torsdagsbrev om Socialstyrelsen og Barnets Reform

Torsdagsbrev 08/11/18
- Om barnets reform og Socialstyrelsen -

Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com

Om Barnets Reform og Socialstyrelsen

For to uger siden udsendte jeg et i min egen vurdering meget centralt torsdagsbrev som jeg kaldte "Loven i loven". Det handlede om at man lader B&U-Udvalget definere hvad der vil være det bedste for barnet og hvordan dette medfører en forskydning i perspektivet i forhold til gængs retspraksis.

Sidste torsdag så jeg så på hvordan denne forskydning i perspektivet førte til, at forældre til anbragte børn blev presset til at erklære sig enige med en sagsfremstilling som de slet ikke var enige i. Jeg sammenlignede det med HC. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder" hvor alle bedsteborgerne bliver narret til at sige at de kan se nogle smukke klæder som de i virkeligheden slet ikke kan se.

I denne uges torsdagsbrev fortsætter vi med at følge konsekvenserne af den omtalte perspektivforskydning. Vi skal se på hvordan perspektivforskydningen påvirker implementeringen af Barnets Reform som kom i 2011 og som er den seneste reform på anbringelsesområdet. Reformen skulle være en forbedring af barnets rettighedder og af kvaliteten af barnets vilkår under anbringelsen. Desværre er barnets reform i praksis blevet lige det modsatte. En forværring af barnets rettighedder og en forringelse af kvaliteten af barnets vilkår.

En stor del af skylden for dette er så vidt jeg kan se den omtalte perspektiv forskydning. Man vil gerne beskytte barnet og imødekomme dets behov, men man har samtidig ikke tillid til at barnet selv kan udtrykke disse behov eller forstå dem. Hvis ikke barnet selv kan udtrykke sine behov, hvem kan så? Ja- det er her de børnesagkyndige kommer ind i billedet. Det er de børnesagkyndige som for lov at udlægge hvad der er barnets behov. Man kan sige at tanken var at barnets behov skulle i centrum, men det som er kommet i centrum i stedet er ekspertens vurdering af barnets behov. I den nuværende situation er der uindskrænket tillid til at ekspertens vurdering af barnets behov er korrekt og uegennyttig.

Perspektivforskydningen forstærkes yderligere af en af hensigterklæringerne i barnets reform. Hensigtserklæringen lyder:

"(Formålet er) - At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene"

Problemet med denne hensigtsærklæring er at den giver en tilskyndelse til at se et modsætningsforhold imellem "barnets bedste" og "forældrenes bedste". Det er langfra altid sådan det hænger sammen i virkeligheden. Meget ofte vil der være sammenfald imellem det som vil være til "barnets bedste" og det som vil være til "forældrenes bedste".

Vi har altså en situation hvor al magt gives til de børnesagkyndige og hvor de børnesagkyndige samtidig fra lovgivningens side tilskyndes til at se barnets behov og forældrenes behov som modsætningsforhold.

Dette er ikke nogen særlig god cocktail og næste gang skal vi prøve se på hvordan denne cocktail pludselig blev rigtig giftig. Det skete i Norge, hvor de har en konstruktion i anbringelsessager som minder meget om vores her i Danmark. Vi skal se på "Barnevernet" og "Norges skjulte skandale". Vi skal se på hvorfor det ikke bare kan forudsættes at de børnesagkyndige er neutrale foretalere for barnets tarv.

Ind til da kan jeg dog ikke nære mig for lige at nævne at svindelmistænkte og nu anholdte Britta Nielsen var afdelingsleder i selv samme styrelse som har det overordnede ansvar for anbringelser af børn i Danmark. Samme styrelse som har udarbejdet Barnets Reform som vi har kigget på i dagens torsdagsbrev. Jeg synes det sætter forestillingen om fagpersoners uegennyttige neutralitet i perspektiv. Jeg synes det peger på nogle problemer ved at lade fagpersoner definere den lov de selv dømmer efter.

Med ønsket om en god uge.
Mikkel Meinike Nielsen