Indenfor Borgen Udenfor Borgen

Torsdagsbrev

19/12/2019

- Indenfor Borgen Udenfor Borgen -

I

den forløbene uge har jeg brugt en del tid på Christiansborg. Både rent fysisk i det jeg sammen med en hel masse andre  var til konference i tirsdags (D. 17. 12. 19) på Christiansborg under temaet Tvangsanbringelse. Men også via at følge debatten på Folkeningens online TV.

Den direkte anledning til at jeg så de mange timers TV fra Folkeningssalen var lovforslaget 68 "Ro og stabilitet til udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager" og min bestyrelseskollega Kristinas ihærdige arbejde imod vedtagelsen af dette lovforslag.

Kristina Keittelmann Jensen er medlem af bestyrelsen i Foreningen Klip. Hun gjorde i efteråret os øvrige medlemmer af foreningen opmærksom på at regeringen var komme med et lovforslag og at dette lovforslag så ud til at være en forringelse af forholdene for både forældre og børn i anbringelsessager. Hun gjorde os opmærksom på at der var mulighed for at skrive et høringssvar.

Da Kristina på det tidspunkt stod i en svær situation, pga sin egen sag og da tiden var knap, skrev jeg alene et høringssvar og nåede lige at få de indsendt rettidigt. Høringssvaret kan læses her.

Kristina er dog efterfølgende kommet i en situation hvor hun igen har kræfter til at kæmpe for sagen og hun har brugt meget tid på at følge behandlingen af lovorslaget i folkenting og undersøge muligheden for at borgere kan komme med spørgsmål og kommentarer under vejs i behandlingsforløbet.

Det er nok en kombination af Kristinas vedholdende arbejde og så det forhold at tvangsanbringelser er blevet et emne i mediebilledet indenfor de sidste par måneder som har gjort at politikeren er blevet interesserede i hvad det er vi har at sige.

I hvert tilfælde er det nu sådan at Folketinget har givet Foreningen Klip foretræde. Det vil sige at vi skal ind på Folketinget den 9 januar og fortælle hvorfor vi ikke mener lovforslaget er nogen god idé.

Det bliver Kristina som fører ordet i vores oplæg, men jeg er med for at svare på spørgsmål og supplere.

Det er sjovt for noget af det første jeg proklamerede da jeg begyndte at træde frem som aktivist på dette område var at jeg ville søge foretræde for Folketinget. Det fik jeg ikke gjort, men nu kom det så af en anden vej og det er jeg meget glad for og spændt på.

Det jeg egentligt ville reflektere lidt over

Her med når jeg omsider frem til det jeg egentligt ville reflektere over i dette torsdagsbrev.

Kristina fortalte om sin dialog med Folketingen og alt det spændende der skete og jeg tænkte at jeg heller måtte forsøge at følge lidt med. Kristina havde postet et link til Folketingets TV's udsendelse fra den 10 decemter 2019.

Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle kigge efter så jeg gik bare i gang fra starten af den knap 7 timer lange udsendelse

Det startede med statsministerens spørgerundte hvor ordførere og partiledere kunne stille spørgsmål til statsministeren. Det var egentligt en positiv oplevelse at følge. Partiledere kom med nogle gode relevante overvejelser og synspunkter og vores statsminister svarede rimeligt fornuftigt på tingene. Ikke så meget mudderkastning og teater som jeg havde forestillet mig.

Efterhånden som jeg fik kigget kunne jeg godt se ar jeg måtte til, at hoppe lidt i det for at komme hen til forhandling af F 15 om Barnets Reform. Det var DF's Karina Adsbøl som havde rejst spørgsmål om Barnets Reform fra 2010 i og med at hun oplevede at der var masser af problemer omkring barnets reform ude i de konkrete liv.

Også her oplevede jeg en engagere debat, med et fint engagement og gode overvejelser. Samtidig oplevede jeg også at mit indre tryk begyndte at stige og min lyst til at råbe noget til politikerne. Problemet var at det var som om de slet ikke snakkede om problemerne. De problemer jeg oplevede og de problemer jeg hørte om i Facebook opslag eller i de mange  telefonopringninger jeg modtager fra mannesker som er kommet i klemme i systemet.

Ministeren fortalte om nogle plejebørn hun havde talt med som var rigtig glade for at være i pleje og var glade for at blive skærmet imod deres forældre og der blev talt frem og tilbage om man nu skulle gribe tidligere inde. Der blev talt om hvor vidt der var mange fejl og overspringninger, men der bliv ikke talte om det jeg ser og som mange ser. 

Det bliver ikke beskerevet hvordan systemet opfører sig notorisk perfid overfor borgere. Det blev ikke beskrevet hvordan denne del-og-hersk-tilgang var en grunddel i den helt normale sagsbehandling. Det blev beskrevet som fejl. Det kom ikke frem at systemet førte sig frem i perfid og magtfuldkommen og arrogance selv uden at lave en eneste formel fejl. 

At der var en ondskabsfuld, fornedrende og ressourceødelæggende tilgang selv når systemet fungere optimalt uden en eneste fej. At splittelse, umyndiggørelse, gidseltagning, misbrug af magt var del af den etablerede model og alle disse ting kunne udføres uforstyrret af myndighederne med blåstempling fra B&U-Udvalg og alle øvrige retsinstanser. 

Der synes at være konsensus omkring at det var fornuftigt at nedsætte forældrenes rettigheder for derved at forhindre "dårlige" forældre i at gøre livet vanskeligt for deres egne børn. Men der syntes ikke at være en bevidsthed om at man ved at nedsætte disse forældres rettigheder faktisk nedsatte aller forældres rettigheder og at denne situation kunne udnyttes. At den skabte en total lovløshed, hvor det eneste gyldige parameter var forvaltningens vurdering af hvad der ville være det rigtige at gøre for barnet.

Ingen formulering af det forhold at familieenhederne var blevet små, girafsporgestalende terremilitser som trak et spor af ødelæggelse og rædsel igennem landskabet over alt hvor de kom. 

Der blev talt om hvorvidt systemet nu fungere optimalt og om man måske skulle prøve at gribe lidt tidligere ind. Men det blev ikke nævnt at systemet fuldstændig havde spillet fallit. At der var over 30 børnevernssager fra Norge ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) og at i de i Norge i store træk brugte samme metode som vi gør.

Det bliv ikke påtalt at der nok snarere var brug for en haverikonmision end der var brug for små rettelser og tillempelser. 

Ja det virkede i sandhed som om der var en del forskel imellem det man så inde fra borgen og det som foregik udenfor borgen.