torsdag den 26. september 2019

Torsdagsbrev: Med Lov Skal Land Bedrages



Torsdagsbrev
26/09/2019
- Med lov skal land bedrages -

Denne uges torsdagsbrev er et høringssvar som jeg har skrevet på vegne af Foreningen Klip som jeg er formand for. Det var min bestyrelseskollega Kristina som gjorde opmærksom på at der var en høring og at det var noget hun mente at vi som forening burde reagere på. Det har ført til en interessant rejse ind i det parlamentariske univers. Selve det at kigge grundigt på lovforslagene var den stærkeste oplevelse. Når jeg sad med selve ændringsforslagene blev det så tydeligt at alle ændringsforslag i på det konkrete plan handled om at gøre det lettere for kommunen at gennemføre indgreb og tilsidesætte både barnets og forældrenes indvendinger. 

Link til lovforslaget 



København 25. september 2019
Til alle i medlemmer af Folketinget som har direkte eller indirekte indflydelse på om lovændringerne vedtages
Høringssvar i forbindelse med Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed Kort om os:
Foreningen Klip er en nystartet forening. Foreningen drives primært af forældre til anbragte børn og har en bestyrelse hvor alle medlemmer selv har anbragte børn. Vi er så vidt os bekendt den eneste formelt registrerede forening som bestyres af mennesker som selv har anbragte børn. Vi mener derfor at det er oplagt, at vi giver vores stemme til kende i forhold til dette lovforslag og at der bliver lyttet til denne stemme. Vi har en førstehånds oplevelse af den måde systemet virker på. Vores høringssvar
Lovforslaget hedder:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager) og det indeholder en lille håndfuld ændringer af lov om social service. Ændringerne fremstilles som et forsøg på at skabe ro og stabilitet for barnet og øge forældres retssikkerhed. Vi mener ikke de fremsatte forslag vil bringer forbedringer til området. Tvært imod mener vi at så godt som alle ændringsforslagene peger i retning af forringelser for retssikkerheden for både børn og forældre. På hvilken måde det er det vil vi se nærmere på. Overordnede betragtninger i forbindelse med lovforslagene
Ro og stabilitet er i mange tilfælde en god ting. Jeg tror dog vi alle kan komme på situationer, hvor ro og stabilitet ikke er ønskeligt. Sidder man for eksempel fast i en elevator så ønsker man sig ikke ro og stabilitet, så ønsker man sig hurtige forandringer, så man kan komme ud af den klemme man er i. Forestillingen om, at barnet har brug for ro og stabilitet er tæt forbundet med en forestilling om at den situation som etableres omkring et anbragt barn er sund og god. Det vil den givet vis være i visse tilfælde, men statistikken taler sit tydelige sprog. Rigtig mange gange er den plejesituation som etableret omkring barnet utryg og uforløst for barnet. Man skal derfor være meget bevidst om at ro og stabilitet ikke er et gode, hvis der er tale om fastholdelse af barnet i en uforløst og utilfredsstillende situation og det er der tit.
Advokat Mads Pramming har gjort et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til at vi i Danmark har et retssystem, hvor borgeren stor set er uden retssikkerhed når det gælder sager imod Kommunen. Mads Pramming gør opmærksom på, at love som lægger op til en høj grad af fortolkning altid vil blive fortolket til kommunens fordel af domstolene. Han opfordrer derfor politikerene til at være bevidste om dette og om at formulere love i et meget klart sprog med tydelige kriterier, som ikke efterlader for meget plads til fortolkning. Alle de lovændringer som der lægges op til i dette lovforslag formuleret med uklare kriterier som lægger op til en høj grad af fortolkning. Dette ses tydeligt i følgende lovforslag:
11. I § 68 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Kommunen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre barnets eller den unges behov taler imod dette«.
Det har hele tiden hedet sig, at kommunerne skulle prøve at undgå skoleskift. Alligevel er skoleskift, i anbringelsessager, mere en regel end en undtagelse. En lovændring som den ovenstående vil ingen reel effekt have på dette idet kommunerne altid vil kunne redegøre for, at barnets eller den unges behov taler for en flytningen. Kommentarer til konkrete ændringsforslag
1. I § 50, stk. 5, indsættes som 4. pkt.: »Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.«
Dette kan ikke siges at være en forbedring. Vi ser en stor risiko for at brugen af autoriserede psykologer give en falsk forventning om kvalitet og objektivitet i deres resultater. Det er vores vurdering at 99 ud af 100 af de forældreundersøgelser som laves i forvejen udføres af autoriserede psykologer og at kvaliteten af dem er meget ringe.
Der er to problemer ved de undersøgelser psykologerne udføre. For det første er psykologi ikke en eksaktvidenskab. Der er derfor tale om vurderinger hvor smag, behag og psykologiske modeluner har stor indflydelse. For det andet er psykologerne i et økonomisk afhængighedsforhold af kommunerne som bestiller opgaven. Det vil gerne stå på god fod med kommunerne for at sikre sig opgaver fra dem og derfor er psykologerne tilbøjelige til at vinkle resultatet af undersøgelsen på en måde så de imødekommer kommunernes forventninger. Hvis man lavede regler om frit psykologvalg i lighed med reglerne om frit advokatvalg så var der en mulighed for at dette ville kunne ændre på ubalancen i det psykologerne så skulle gøre sig attraktive overfor borgeren for at få opgaver frem for at de som nu skal gøre sig attraktive overfor kommunerne.
Det vigtiste forslag for os, at kommentere på er dog forslaget om ophævelsen af kommunalbestyrelsens pligt til behandling af anmodning om hjemgivelse.
9. § 68, stk. 6-10, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.
Der er to ting vi gerne vil påpeget i forhold til dette.
1. At en forældre sit barn hjemgivet er ikke nødvendigvis en belastning for barnet. I mange tilfælde vil forældres ønsker om at hjemtage være en bekræftende og positiv oplevelse for barnet. Barnet kan mærke at forælderen gerne vil det og arbejder for sagen. Samtidig får barnet en chance for at blive hørt i hvert tilfælde hvis det er over 12 år. Der har lige været en "Plejebørnenes dag" hvor plejebørn og pleje.familier var inde på Christiansborg og mødes med Social- og indenrigsminister. Budskabet fra disse børn var at de gerne ville høres og inddrages mere i deres egen sag. En forældes ønske om hjemgivelse er også en chance for at barnet kan blive hørt og få lov at udtale sig.
2. Den sidste og vigtigst grund som taler imod denne lovændringer ligger i, at Norge den 10 september 2019 blev dømt i storkammeret ved den europæiske menneskerettighedsdomstol herefter kaldet ECHR for at overtræde konventionens artikel 8 i en sag om tvangsadoption. Der var tale om en overbevisende dom mod Norge og det viste sig i forbindelse med behanlig af sagen, at de noridiske lande anlage et syn på anbringelsesberettigelse, som adskildte sig væsentligt fra det syn som ECHR anlage.
Hvis en sag skal bringes ind for ECHR skal den først behandles i det dansker retssystem. Hvis lovændringen træder i kraft vil det gøre det væsentligt vanskeligere for en borger, at få sin sag frem til prøvning ved ECHR. Det er vigtigt for både børn, forældre og for samfundet som sådan, at vi ikke besværliggøre vejen til ECHR unødigt.
Foreningen Klip opfordre alle som er i besiddelse af moral og som ser værdien i et retssamfund til, at stemme imod disse ændringer af serviceloven. Regeringen præsentere disse ændringer som forbedringer. Der er dog ikke tale om forbedringer, men derimod om tillempeninger som gør det lettere for myndigheder at intervenere i borgeres liv efter for godt befindende.
Med venlig hilsen
Mikkel Meinike Nielsen
Formand for Foreningen Klip og medlem af centralorganet i den fællesnordiske bevægelse Klip-Nordic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar