Mærkeligt at jeg i alle de år ikke har bidt mærke i at min fødselsdag faldt på samme dag som Titanics forlis.
Måske har jeg før opdaget det men det er ikke noget som jeg har kunnet huske i hvert tilfælde. I år har jeg lagt mærke til det. Måske fordi de virkelig gør noget ud af det med Titanic i år fordi det er 100 år siden. Den dag må have bragt et stort tab af håb med sig. Skibet var ladet med mennesker som ville til USA. USA var på det tidspunkt drømmenes og håbets land så det var et skib fuld af drømme. Samtidig var Taitanics så vidt jeg har forstået også på det tidspunkt menneskehedens til dato ypperste teknologiske frembringelse. Så også på det område repræsenterede skibet en drøm og et stort håb. Den 14 april 2012 (For 100 år siden) sank alle disse drømme og håb i havet.
Stemningen af drømme og håb som synker i havet er OK for min fødselsdag i år. At mistet håbet om forløsning har den ubetingede fordel at man samtidig slipper for frygten for at miste.
Så lad os bare sige det. Lad det bare være en fødselsdag med tabet af håbet som motiv. Lad mig bare synke. Men ikke for at drukne...
