fredag den 27. juli 2018

Torsdagsbrev 26/07/18

Torsdagsbrev

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes til alle medlemmer af socialudvalget i Københavns borgerrepræsentation, til nogle få udvalgte medier og til afdelingslederen og sagsbehandleren på Borgercenter Børn og Unge Amager. Planen er at sende dette torsdagsbrev på ugentlig basis så længe det føles meningsfuldt. Det er ikke fordi jeg forventer af jer som læser dette at i skal gå ind i sagen forsøge at påvirke den. Jeg har nu over en periode på mere end syv år været klient i det system som vores samfund har etableret for at tage sig af børn som af den ene eller den anden årsag er havnet i en uholdbar hjemmesituation. Syv år som har vist mig et system som langt fra fungere efter hensigten. Et system som er virkelig effektiv til at sætte forældre ud af spillet, man som fuldstændig svigter den væsentlige opgave at dem tilbage i spillet igen. Et system som er så bange for at blive kritiseret for ikke at gribe ind at det kommer til at gribe alt for radikalt. Et system som ikke lytter til børnene fordi det ikke vil høre om de negative virkninger af den anbringelsen de selv har iværksat. Det er den historie jeg gerne vil fortælle i små portioner over et længere tidsforløb. I mine øjne er det ikke bare forældre og børn som rammes af systemets uhensigtsmæssigt funktion. Det er i lige så høj grad systemet selv. Min sag er god at blive klog af fordi den indeholder nogle tydelige kontraster. På den ene side en forældre med et ret i øjnefaldende forældrepotentiale på den anden side et system som ret tydeligt opfatter dette potentiale som en trussel i stedet for som en ressource og som prøver at nedbryde det. Torsdagsbrevet vil tage små og store emner op indenfor dette spændingsfelt. Det vil være med udgangspunkt i mine oplevelser, men med udsigt til det større perspektiv.

- Sagsforløb -

Jeg synes lige i må have et billede af forløbet. I sidste måned skrev jeg til stort set alle jer som jeg skriver til nu. Et brev med titlen "Gaslighting". Det handlede om hvordan systemets manipulation af sandheden er med til at undergrave barnets virkelighedsfornemmelse og selvforståelse. Dette brev udsendte jeg efter at have været i Børn og Unge udvalget (15. 5. 18) hvor jeg fik et sviende nederlag i forhold til mit ønske om at hjemtage min datter. Forvaltningen havde indstillet til at min datter skulle vare "tvangsanbragt" hos en plejefamilie yderligere to år og udvalget bekræftede med sin afgørelse fuldt ud forvaltningens indstilling. Denne afgørelse slog mig noget ud, men kun kort. Den forekom mig så urimelig og dårligt begrundet at jeg tænkte at det ikke kunne være rigtigt. Jeg ankede sagen og jeg besluttede at få mig en anden advokat. Den kendte "børneadvokat" Gry Rambusch sagde ja til at tage min sag og det blev et stor genkendelsesglæde pludseligt at stå over for et menneske som skulle hjælpe mig og som havde præcist samme oplevelse af systemets urimeligehed og dysfunktionalitet som jeg selv havde. Vi tabte sagen i ankestyrelsen, nu tager vi den til byretten og håber på en mere fair behandling der. Det er som om jeg for mere og mere kampgeist og kampglæde jo mere systemet prøver at banke mig ned og jo tydeligere det bliver at dette system overhovedet ikke er et udtryk for fair behandling end sige varetagelse af barnets interesser. Det er hvor jeg står lige nu. Jeg glæder mig til at give jer mere indblik i de konkrete forhold og situationer over de næste torsdagsbreve. Tak for jeres tid og opmærksomhed.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen