Hashtag: #5gMandag

Hashtagget

- #5gMandag -

#5Gmandag er et hashtag til at kommenterer på 5G-mobilnetværket. Der findes også en engelsksproget udgave af hashtagget. Den har sin egen side

her 

#5Gmandag: Lav en lille sjov tekst, en skarp pointe eller en en "punchline" som påpeger absurditeten i hele 5G projekte. Marker den med hashtagget #5Gmandag og del den på diverse sociale medier på en mandag. #dkpol #teknologi #5G 

-------
Gallery
--------
Alle er velkommen til at kopiere og dele og der er ingen krav eller rettighedsforbehol forbundet med dette.

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 08/07/19
-------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 01/07/19
-------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 24/06/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 17/06/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 10/06/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 04/06/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 27/05/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 20/05/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 13/05/19
--------

--------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 13/05/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 06/05/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 06/05/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 29/04/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 29/04/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 22/04/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 22/04/19
-------

-------
Borgerforslaget DROP 5G
--------

Du kan afgive din stemme for Borgerforslaget DROP 5G her

NB: Du skal have stemmeret og nemid for at kunne afgive din stemme.

-------
Contributor: Mimeini, Status: cirkuleret 14/04/19
--------

Video varigehed 5 minutter

Hashtag: #5gMonday

The hashtag

- #5gMonday -

#5gMonday is a hashtag for commenting on the 5G network technology.

There is a Danish version of the hashtag. It has it's own page.
here

#5GMonday: Write some sharp points or punchlines that point out the absurdity in the entire 5G project. Tag them with the hashtag #5GMonday and share across various social media every Monday. #politics #technology #5G

-------
Gallery
-------

Everyone is welcome to copy and share and there are no requirements associated with this.

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 05/08/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 29/07/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 22/07/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 15/07/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 08/07/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 01/07/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 17/06/19
--------

 -------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 10/06/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 03/06/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 27/05/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 20/05/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 13/05/19
--------

-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 13/05/19
--------

---------

Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 06/05/19
--------
-------
Contributor: Mimeini, Status: Cirkuleret 06/05/19
--------

------- 
Contributor: Mimeini, Status: Circulated 29/04/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Circulated 29/04/19
--------

-------

Contributor: Mimeini, Status: Circulated 22/04/19
--------

--------

Contributor: Mimeini, Status: Circulated 22/04/19
--------

-------

 Citizens' proposal DROP 5G

 --------

You can vote for the DROP 5G proposal here

NB: You must have Danish voting rights in order to vote for the proposal.

 -------

 Contributor: Mimeini, Status: circulated 14/04/19

 --------

 Video

Duration 5 minutes

Torsdagsbrev om foreningen Klip

Denne uges Torsdagsbrev handler om Foreningen Klip

Kort fortalt så involverede jeg mig i november 2018 med en ret lille gruppe som ville starte en forening for forældre til anbragte børn. Jeg gik ind i den grafisk side af det med logodesign oprettelse af facebook gruppe og jeg kom med forslaget til foreningens navn "Klip". "Klip" fordi jeg oplevede at vi alle var blevet klippet ud af vores rette sammenhænge. Gruppen blev dog ikke til en rigtig forening dengang. Det var svært at samles og finde fælles fodslag.

Men her for halvanden uge siden blev jeg grebet af en meget klar vision for foreningen og jeg indgav kandidatur til formandsposten. Tingene tog fart og mange af de ting vi allerede havde fået på plads kunne nu komme i spil. Vi fik samlet en bestyrelse og aftalt tid og sted for en generalforsamling, vedtægterne som allerede næsten var klar fik den sidste afpudsning og jeg gik så i gang med at samle hele min vision på en hjemmeside med små fine håndtegnede ikoner til alle emner. Et kæmpe arbejde båret af en stærk inspiration.

Jeg bringer forsiden på Foreningen Klips hjemmeside som mit torsdagsbrev i dag. Siden er endnu ikke korrekturlæst. Fejl bliver rettet i løbet af næste uge. Jeg har nemlig også lige en 50 års fødselsdag som skal fejres på søndag.

De bedste torsdagshilsner fra mig <3

Forside | Overblik

Foreningen Klip

Foreningen Klip er en forening for forældre til anbragte børn samt for deres pårørende og andre med interesse for sagen. Det er foreningens formål at arbejde for at hele den splittelse som opstår når børn fjernes fra deres forældre.

Fra splittet til hel

Det kan synes paradoksalt at en forening som ønsker at skabe samling kalder sig selv for Klip, men det skyldes at foreningen består af mennesker som har følt denne splittelse på egen krop. Det er den splittese som opstår når myndighederne tvangsfjerner børn og fastholder dem i anbringelse i stedet for at arbejde for at hjemgive dem. Læs mere ...

Aktive medlemmer

Foreningen Klip er for mennesker som har fået tvangsfjernet deres børn og som har brug for hjælp eller nogle at tale med, men den er mindst i lige så høj grad for mennesker som har  oplevet splittelse på deres egen krop eller som har kendskab til området og som gerne vil hjælpe andre som står i den svære situation. At beslutte at ville hjælpe andre som står i sammen situation som en selv kan være en betydningsfuld vendepunkt. Det kan være det der gør at man beslutter ikke længere at ville være offer, men i stedet at blive aktivt handlende og medskabende af sin egen (og sine børns) situation. Det kan være der men opdager, at man har resourcer som andre kan have gavn af.

Samlingsambasadøre

Klip organisere sin indsats efter nogle få enklet principper. Nogle principper som interesserede hurtigt vil kunne læres op i og begynde at arbejde ud fra. Dette gør at det er meget let at blive aktiv i foreningens arbejde. Når du bliver aktiv i Klip bliver du "Samlingsambasadør". Der findes tre kategorier af "Samlingsambasadøre": Samlingsambasadøre-Netværk, Samlinsambasadør-Vurdering, Samlingsambasadør-Public. Læse mere

Foreningens mærksager

Foreningen Klip her tre simple mærkesager, eller måske skulle man kalde dem områder. Hele Klips arbejde centere sig omkring disse tre områder. Det er det der gøre at foreningen kan samle mange foreskellige mennesker med forskellige historier og tilgange og det er det der gør at vi hurtigt kan oplærer hinanden i at tænke i disse tre områder. Det betyder ikke at du som medlem ikke kan have andre vinkler og interesser end netop disse tre områder, men i Klip regi så er det de områder vi arbejder på. Det gør det lettere at skabe focus og samling og det er det Klip gerne vil. Læs mere

Hvis du vil være medlem

Foreningen er endnu ikke oprettet. Vi holder stiftende generalforsamling den 16. 4. 2019. Derfra vil det nok også tage lidt tid inden vi har fået det helt på plads så man kan blive medlem. Vi har aftalt at medlemskab skal koste 100 kroner om året for at alle skal kunne være med. Imellem tiden kan du finde os på Facebook og blive del af vores gruppe

Klip -en forening for forældre til anbragte børn

 Hvis du vil i kontakt med os

Skriv til os på

Den stjålne generation og andre fortællinger fra Australien

Torsdagsbrev 04/04/19

- Den stjålne generation og andre fortællinger fra Australien -

Læs tidligere torsdagsbreve på

mimeini.blogspot.com

- Den stjålne generation og andre fortællinger fra Australien -

Denne uges torsdagsbrev skal handle om en historisk begivenhed. En begivenhed som fandt sted i Australien for ikke så frygtelig længe siden.

I årene mellem 1905 og 1967 fjernede de australske myndigheder systematisk det som blev kaldt "half-caste" børn, altså børn som var født i blandingsforhold imellem Aboriginals og "hvide Australiere". Fænomenet kaldes "Stolen Generation". Man mener at op imod hver tiende barn af blandet herkomst blev tvangsfjernet. Samlet set mener man at omkring 100.000 børn blev tvangsfjernet igennem hele perioden.

Det var et program som var udarbejdet af staten sammen med kirken og som var alment kendt og accepteret i befolkningen. Grunden til at man gjorde det var at man mente at når børnene var halvt hvide så havde den hvide befolkning et ansvar for at børnene blev fjernet fra de utrygge forhold som Aboriginals levede under og kunne få en sund, solid opvækst, med gode kristne værdier.

Man ville beskytte børnene fordi man mente at Aboriginal befolkningen var på vej til at uddø og derfor ikke ville kunne tage sig af dem. Man ville beskytte dem i mod udnyttelse og overgreb. Paradoksalt nok viser undersøgelser at mange af disse børn blev udsat for overgreb i deres plejefamilier og institutioner. Studier viser også at disse børn ikke klarede sig bedre end de "blandede børn" som opvoksede hos deres egne forældre.

Læs mere på engelsk om "Stolen Generation":

I Australien var der i den sidesten halvdel af det tyvende århundred også et andet praksis som gjorde sig gældende. En ulovlig praksis som gik ud på at man fjernede børn fra singlemødre og bortadopterede dem til gifte par.

Det foregik ved at lægen eller sygeplejerskerne eller en socialarbejder simpelhen kom og tog barnet. Nogle gange blev moren bedøvet af hospitalspersonalet og herefter blev barnet taget væk.

Man benyttede en teori som kaldes "clean break theory" som gik ud på at fjerne barnet på fødegangen og så hurtigt som muligt afskære det fuldstændigt fra kontakten med moren så der ikke opstod tilknytning og så barnet helt kunne integreres ind i den nye familie. Barnet blev ikke fortalt at det var adopteret og der blev ikke gjort nogle forsøg på at skabe kontakt imellem barnet og den biologisk mor (eller far for den sags skyld).

Oversat citat fra "Forced adoption in Australia" på Wikipedia:

"På grund af den stigmatisering der lå i at være født uden for ægteskab og fraværet af økonomisk støtte til enlige mødre, var der en udbredt opfattelse på det tidspunkt, at bortadoption af ​​ugifte mødres babyer var i barnets interesse. [7]"

Præcis hvor mange børn som blev tvangsadopteret på den måde vides ikke, men der er tale om et betydeligt antal. Det var en praksis som eksisterede helt op til 1980.

Man har nu i Australien haft et opgør med denne praksis og myndigheder og hospitalspersonale har stået i kø for at sige undskyld for deres opførsel.

Læs mere på engelsk om "Forced adoption in Australia"

Det ser ud til at man i Australien er kommet på bedre tanker. men samtidig ser det ud til at vi her i de nordiske lande er ved at indføre lov-godkendt praksis som er ganske beslægtet med det vi så i Australien for 50 år siden. Danmark, Norge, Sverige og Finland tvangsfjernes et forbløffende højt antal af børn og Danmark ligger i spidsen.

Der arbejdes formelt ikke med en "Clean break model" i hverttilfælde ikke hvis man ser på loven og hensigtserklæringerne. I praksis ser vi dog at der arbejdes med at nedbryde relationen til de rigtige forældre og erstatte den med relationen til plejefamilien. Der benyttes nogle mere subtile og uigennemskuelige psykologiske virkemidler, men virkningen er nogenlunde den samme.

Ja så der er faktisk ikke så frygtelig langt imellem hvad der foregik i Australien for et halv århundred siden og hvad der foregår i Danmark lige nu.

Torsdagsbrev om tvivl, håb og kærlighed

Torsdagsbrev 28/03/19

- Om tvivl håb og kærlighed -

Læs tidligere torsdagsbreve på

mimeini.blogspot.com

- Om tvivl håb og kærlighed -

Sidste uges torsdagsbrev handlede om ret. Om at jeg mente at der var en fejl i den måde kriteriet for tvangsanbringelse blev valideret i retssystemet. Det var mit håb at jeg med tilstrækkeligt omhu og vedholdenhed ville kunne tydeliggøre dette problem og få Byretten til at indse denne fejl og på baggrund af dette ændre sin vurdering.

Dette håb fik jeg godt og grundigt skudt ned da jeg i mandags var til møde i Aarhus, hvor advokat Hanne Ziebe holdt et oplæg omkring menneskerettigheder i forbindelse med anbringelsessager. Under mødet og efter mødet fik jeg lejlighed til at vende nogle aspekter af min og min datters sag med Hanne Ziebe. Samtalen med Hanne efterlod mig med en klar fornemmelse af, at min ide om at bruge retsmødet i Byretten til at påvise en fejl i anbringelsesgrundlaget stort set var spild af kræfter. Sætningen "Retsinstanserne gider ikke tabe de her sager" som Hanne formulerede gav genklang i mine tanker og mine følelser. Jeg forstod at chancen for på klassisk vis at kæmpe for at opnå retfærdighed igennem en rettergang var stort set lig nul.

Jeg var ret slået ud efter denne samtale, fordi forberedelserne til en behandling i Byretten var grundpillen i mit håb. Hanne Ziebe fortalte mig stort set det samme som alle andre advokater havde fortalt mig, men jeg havde troet på at disse andre advokater tog fejl. At de var alt for optaget at at "please" systemet og derfor ikke havde modet til at "gå til bidet" i de processer hvor de indgik. Nu gik jeg selv "til bidet". Jeg havde læst på lektion og sat mig ind i tingene og jeg tænkte at det ville blive svært for retsinstanserne at afvise noget som var så tydeligt beskrevet og velargumenteret. Jeg er så sikker på at kriteriet for tvang ikke er opfyldt i min og min datters sag og jeg vil kunne fremvise fyldestgørende belæg for dette, hvordan kan det være at man så ikke vil lytte til det og dømme efter det? Hvordan kan man have en retsinstans som overser tydelige fejl i regnestykket? Hvordan kan vi have et retssystem som acceptere en påstand om at 2 og 2 er 5? Tjaaa.. det kan man åbenbart ...

Det slog mig som sagt ud, jeg krøb momentant sammen i fosterstilling i mit indre og havde svært ved at finde fodfæste for mit håb. Jeg kunne afmægtigt se til at myndighederne stille og roligt aflivede mulighederne for en sund og stærk relation imellem min datter og mig ved at begrænse samværet imellem os og ved på forskellig vis at fremmane et billedet af jeg som far ikke ville kunne tage vare på min datter eller ikke havde den fornødne "ægte" omsorg.

Man straffede mit vedholdende forsøg på at opnå retfærdighed ved at lægge pres på mit barn.

Hvordan håndtere man sådan en situation? Skal jeg gå på kompromis? Indrømme myndighedernes tolkning af sagen er rigtig selvom jeg ved at den er forkert? Indrømme det og håbe, at de vil være nådige og ikke ødelægge relationen imellem min datter og mig så meget? Eller skal jeg holde fast i at jeg ikke mener at anbringelsen er berettiget og at jeg ikke mener at det er sundt for min datter, at hun fastholdes i en tvangsanbringelse når dette overhovedet ikke er nødvendigt? Holde fast i dette og så se forvaltningen og plejefamilien lade dette gå ud over min datters og min relation?

Det var den slags tanker jeg tumlede med og disse tanker blandede sig med de nye tanker og inspirationer som var kommet ud af mødet i Aarhus og Hanne Ziebes oplæg om menneskerettighederne og midt i disse overvejelser den pludselige meddelelse om min bekendte Morten Lindberg alias Master Fatmands var død.

Ud over sorg og undren over sådan en pludselig død af et menneske jeg kender og holder af så bragte det også mindelsen om hvad det hele gælder om ind i mine overvejelser. "Kærligheden" som Morten jo var en så varm fortaler for. I denne blanding af afmagt, sorg, indsigt og kærlighed var det som om glæden, håbet, kreativiteten og virkelysten lige så stille begyndte at komme til live igen.

En ide begyndte at tage form. En idé som fyldte mig med inspiration og så småt begyndte at bringe det sædvanlig livsglade smil tilbage på mine læber.

Kærligheden overvinder alt.

Torsdagsbrev Om Tærskelkriterier Versus Optimalitetskriterier

Torsdagsbrev 21/03/19

- Tærskelkriterier versus optimalitetskriterier -

Læs tidligere torsdagsbreve på

mimeini.blogspot.com

- Tærskelkriterier versus optimalitetskriterier -

Jeg var i går til møde med min advokat. Det er en ny advokat jeg har fået denne gang fordi min normale advokat ikke kan. Den første mandlige advokat jeg nogensinde har haft i den lange række af familieretslige advokater jeg har haft. (6 styks i alt). Jeg plejer at være ligeglad om det er en mand eller en kvinde, men jeg må indrømme at jeg syntes det var rigtigt rart at det var en mand jeg havde fået denne gang.

Jeg var indstillet på at vi skulle bokse lidt. Jeg har været længe nok i det her til at vide hvordan de tænker disse advokater. De tænker at klienten jo nok gerne vi have sit barn hjem og de ved at hvis man inden for det her system skal have sit barn hjem så er det bedst at klienten viser at han/hun kan indse at forvaltningen har vurderet korrekt.

Jeg mener ikke forvaltningen har vurderet korrekt og jeg vil noget andet. Jeg mener netop at det her fastlagte "game" hvor borger og advokat "pleaser" udvalgsmedlemmerne i håb om at de vil yde dem "nåde" er roden til at systemet funger så dårligt.

Jeg vil altså ikke tale om mig og mine fordele og ulemper, jeg vil ikke fremføre, at jeg skam er en fin og dygtig far som fortjæner at få min datter hjemgivet og at jeg godt ved at det hele er min skyld, men at jeg angre og lover bod og bedreing, men hvis jeg ikke vil det hvad er det så jeg vil?

Det vil jeg meget gerne fortælle her:

Jeg mener der er en uoverenstemmelse imellem det lovgrundlag som administres af socialforvaltning og Ankestyrelsen og den praksis det administres efter.

Hvis man kikke på lovgrundlaget kan man se at der beskrives et "tærskelprincip".

Med "tærskelprincip", mener jeg at loven definere en "bundgrænse", som markere under hvilke forhold vi vil accepterer at et barn lever.

Hvis denne "bundgrænse" overtrædes kan der gribes ind med magt.

Hvis ikke den overtrædes kan der ikke gribes ind med magt.

Hvis man kikke på praksis kan man se at der i børnesager ikke dømmes ud fra et "tærskel princip", men i stedet dømmes ud fra et "optimalitetsprincip" altså, hvad man mener vil være bedst for barnets udvikling og trivsel.

Det er en uovernstemmelse imellem lovgrundlaget og praksis og det fører til at udvalg og styrelser træffes afgørelse ud fra et "optimalitetsprincip" og begrunder afgørelsen ud fra et "tærskelprincip" uagtet at kriteriet for "tærskelprincippet" ikke er opfyldt.

En uoverenstemmelse som har vært præsent for mig hele vejen igennem forløbet, fordi jeg har arbejde inden for områder hvor magtanvendelse var en del af det jeg havde med at gøre og hvor jeg var vand til at være meget skarp på at kunne vurdere om kriteriet for anvendelse af magt var opfyldt.

Lige fra starten undrede jeg mig over hvad der foregik i sagen omkring anbringelsen af mine børn. Jeg kunne ikke forstå hvordan ubetydelige nuancer uden signifikans kunne bruges som grundlag for en radikalt indgribende intervention.

Selvom jeg fra starten var klar over at der var noget helt galt så var det først her inden for de seneste måneder at det er blevet klart at de rammer loven udstikker som kriterie for tvangsanbringelse af børn faktisk er "tærskelkriterier" præcis som dem som benyttes ved magtanvendelse fx i psykiatrien. Forskellen er bare at man i sager vedrørende tvangsanrbringelse af børn har præcedens for benyttelse af et helt anden vurderingskriterie end det loven foreskriver.

Det er en inkonsekvens. Det duer ikke at vi har en lov som forskriver noget og så på grund af præcedens gør noget helt andet. Så må man enden ændre loven så den matcher praksis eller man må ændre praksis så den afspejler loven.

En af de store ulæmper ved at lade et "optimalitesprincip" afgøre anbringelsessager er at det gør barnet til en "slag mark". Kommunen og plejefamilie kæmper fra dag ét om at knytte barnet til sig og nedbryde forbindelsen til de oprindelige forældre for at kunne sige "barnet har det bedst i anbringelse". Hvis vi rent faktisk benyttede det "tærskeprincip" som loven foreskriver så ville det ikke være så betydningsfuldt "hvor barnet helst vil være" det som ville tælle ville i stedt være spørgsmålet "er anbringelse påkrævet?" Dermed ville det ikke være så vigtigt at påvirke barnets holdningsdannelse. Det ville spare barnet for meget pres. Denne problemstilling er meget tydeligt i min og min datters sag.

Det er derfor jeg virkelig prøver at sætte forkus på kriterierne og ikke på "hvad barnet helst vil". Jeg er en normal, resourcestærk far og min datter er en normal pige. Dermed opfylder vi ikke kriterie som berættiger til en tvangsanbringelse. Der kan laves andre aftaler, for at sikre min datters tryghed og den slags aftaler vil jeg meget gerne indgå i, men der kan ikke opretholdes tvang for kriteriet for tvang er ikke opfyldt.

En uoverenstemmelse som ingen rigtigt synes at have opdaget eller gjort opmærksom på ligesom ingen rigtig opdagede at Britta Nielsen tog 21 millioner kroner ud af Socialstyrelsnes kasser.