Torsdagsbrev: Verden rundt del 2

Torsdagsbrev

06/11/2019

- Verden rundt del 2 -
#Dec7Protest

S

idste torsdag startede jeg en rundtur til nogle af de lande som deltager i den globale protest imod den familiesplittende børneforsorg (Som vi også har kaldt "Barnevernets Ideologi")

Jeg startede med et kig på situationen i mit eget land Danmark.

Denne gang vil jeg se på fire andre lande som alle har meldt deres deltagelse i demonstrationen den 7. december 2019 og som også alle deltog i demonstrationen den 7. september 2019.

Det er fra nord mod syd Norge, Litauen, Østrig og Bulgarien.

Norge

Norge er jo på mange måder udgangspunktet for hele den internationale protest. Den internationale demonstration 7. september blev iværksat af aktivister i Bulgarien. Det kom sig af at den Bulgarske regering havde vedtaget en 11 års plan som skulle indfører de norske principper for børnebeskyttelse i Bulgarien. Norge har være ihærdige i deres forsøg på at udbrede deres principper for børneforsorg til andre lande særligt fattige lande i Østeuropa. Norge har givet massiv støtte til mange af disse lande og samtidig stillet krav om at de tilpassede deres børneforsorg efter de norske principper. 

Selve historien og den norske børneforsorg (Barnevernet) er så omfattende og interessent et tema at der kunne skrives bøger om det hvilket der også er blevet. Fore eksempel har Steven Benneth skrevet bogen, Stolen Childhood: The truth about Norway's child welfare system. 

Det vi ser i Norge er i store træk et skift fra ydre kontrol til indre kontrol ved overgangen til den børnecentrerede tilgang som tog sin begyndelse i 1992. Man indførte her begrebet den utilstrækkelige forældre og man opstillede en række måder at kunne identifisere den utilsrækkelige forældre og en idé om at man ved at gribe tidligt og redikalt ind og fjerne børn kunne sikre barnet en ny og sundere tilknytning til nogle plejeforældre eller adoptivforældre og dermed giver barnet bedre forudsatninger for en sund og god udvikling. 

Alt hvad vi har af undersøgelser tyder på at denne teoridannsels (en affart af tilknytningsteori) simpelthen er forkert og at der bliver langt flere ulykkelige skæbner på baggrund af den type af indsats end der bliver lykkelige. Samtidig med at der altså arbejdes med en forkert forudsætning i det teoretiske grundlag for anbringelserne så er det en forudsætning som er ekstremt let at manipulere med. Det vil sige at mennesker som har interesse i anbringelser af børn; det kunne være plejefamilier, eller psykologer eller private udbyder af institutionspladser har meget let ved at kunne meget få deres vilje og bevise at der er grund til at et barn skal fjernes. Det sidste problem er retssystemet som skulle sikre kvaliteten. Dette retssystem i Norge har vist sig at være totalt uden retfærdighed. Man har i Norge udviklet et ressystem hvor retten beskytter statens/kommunens interesser og hvor det er helt op til tilfældigheder, hvis en borger en gang imellem får en rimelig afgørelse.

Børnefjerneser er blevet et slags magtredskab. En måde at holde hjulene i samfundet i gang og give beskæftigelse til en enorm offsetlig ansat stab (Norge har verdens største mængde af offentlige ansatte målt per indbygger)

Norge har så samtidig haft en utrolig stærk og flot modstandsbevægelse imod denne løbske børnebeskyttelse. Nogle meget stærke personlighedder er allerede for 10 år siden begyndt at gøre opmærksom på, at vi havde et alvorligt problem her og at vi faktisk kunne tale om børn tyveri og bevidste familiesplittelsstrategier iværksat af staten/kommunen

Norge oplever lige nu en voldsom krise inden for netop dette område i og med at menneskerettighedsdomstolen 10. september gav Norge et knusende nederlag for dets børnebeskyttelses praksis i en storkammer sag om en mor som havde fået sit barn tvangsadopteret i 2011. Samtidig har domstolen optaget hele 35 yderligere børneforsorgssager til behandling for brud på menneskerettighederne. 

Et par billeder fra Norges demonstration i Oslo 7. september 2019

Litauen

I Litauen er situationen meget tæt på det vi ser i Bulgarien. Norge har været inde og give tilskud til det sociale system og der har været norske delegationer i Litauen og undervise sagsbehandlere i de norske principper i børnebeskyttelse. Man oplever at myndigheder har en langt lavere tærskel for hvornår de tager børn fra forældre i dag end de havde tidligere. Det kan være en forældre som har brugt en mild grad af korporlig afstraffelser af sit barn eller det kan være andre meget ubetydelige ting som fører til indgreb. Man ser her også, at der er interesser i det. Nogen kan ønsker hævn og derfor indberette en familie andre kan måske have interesser i at få et barn osv.

Litauen har en lille stærk og velorganiseret modstandsbevægelse som demonstrerede den 7. september og som også vil demonstrere den 7. december. 

  

Østrig

Demonstrationerne som har været i Wien har primært været drevet af sammenslutningen Step up 4 childrens rights. Bevægelsen bygger på et kristent fundament og lægger derfor vægt på familieværdier. Demonstrationerne i Wien har ikke i så høj grad været rettet mod Østriske forhold, men har været rette imod Norge og har rette kritik af Norges måde, at agere på når det gælder børnebeskyttelse. Jeg har desværre ikke nogle billeder fra demonstrationen i Wien den 7 september, men som jeg forstår det var det en lille velorganiseret demonstration med en 20 - 25 deltagende.

Bulgarien

Bulgarien er et kapitel for sig i denne sag. Bulgarien har en flot historie når det gælder kampen for menneskerettigheder. Under anden verdenskrig var de gode til at passe på den udsatte jødiske befolkning og her hvor Norsk familiesplittende børneforsorg er ved at blive indført i deres system har der rejst sig en fuldstændig overvældende modstandsbevægelse. Der er over 200.000 medlemmer i den Facebook gruppe som samler modstanden imod de norske børneforsorgs

principper. Der gennemføres mange demonstrationer og der har været 150.000 mennesker på gaderne til nogle af disse demonstrationer.

Her lidt billeder fra Bulgarien fra demonstrationen den 7. september 2019

 

Protest Around The World: Denmark

Thursday Letter

31th of October 2019

- Around The World Part 1 -

A

s some of you may have come to know, on December 7 there is the second global protest against family-splitting child protection around the world.

The first international protest was only a few months ago, namely September 7.  There were people protesting in at least 11 countries around the world on the same day.  With this, Denmark's resistance to family-splitting child protection got its first real manifestation with about 25 people on the street in Aarhus and about 40 in Copenhagen.

In my view a significant manifestation both in Denmark and internationally.

I stand as the co-ordinator for the Danish participation in the international movement.

For several months now, I have been in daily contact with people from other countries working together in the joint group behind the global protest.  It has been very instructive and my image of what we are dealing with when we talk about family splitting child protection is constantly evolving.

At first I had a picture that it was all an ideologi which had derived from the rich oil country of Norway.  A strategy that was linked to a particularly unhealthy social structure that had emerged in the Nordic social-liberal societies.

However, it soon became apparent that the image was somewhat more nuanced and also complicated than that.  Particularly many conversations with the New Zealand representative in the group made this clear.  They have no direct influence from Norway in New Zealand, yet they have a situation that is very similar to that which has arisen in Norway when it comes to child protection and the exploitation of child protection as means of power and control against the population.

In this Thursday letter and in the following, I will try to give a guided introduction to the countries that took part in the global protest in September.  A brief description of the problems they face and a few photos from their protest.

Denmark

What is more obvious than starting with a brief description of the situation in my own country Denmark regarding childwelfare.

BBC broadcasted in the 2016 a small series centered around the Norwegian "Child Welfare". It was called "Norway's hidden scandal".

In Denmark we must say the same.  It's a scandal and it is hidden.  Indeed, to date it has not really been discovered in the general population and in the media in Denmark.

Norway has a full-fledged scandal with right now 36 child cases pending before the European Court of Human Rights and with a recent grand chamber ruling that, in clear terms, condemns the methods used in child protection in Norway.

In Denmark, much the same methods are used as in Norway. In fact it is no secret that Denmark studied the Norwegian methods and apply them  into the Danish system. Still in Denmark the problem whit the methods has largely gone under the radar.  Perhaps it can be said that the Danish authorities have been a little smarter in their application of these methods than the Norwegians has. Denmark has not been quite as extreme, as Norway, and thus the big media scandals have been avoided.

What happens is that the system overreacts.  Like when the body has an allergic reaction and react on harmless stimuli, as if they are dangerous. 

Children are taken from parents in situations where they do not need to be removed and they are retained in placement even if the problems could have been solved long time ago.

The legal system that is intended to ensure the quality of the case does not relate to the content at all.  They systematically uncritically approves what the authorities propose.

Based on the disputed "attachment theory", an underlying assumption has been created that, the child has to be protected against it's own parents.  An underlying assumption that in 8 out of 10 cases is simply wrong.  

This model has become lucrative business for a small group of people and it traps the citizen in a situation similar to the one described in the famous book The Trail by Franz Kafka.  The citizen's chance in this system is dependent on arbitrary factors such as luck, ore the preferences of case worker. Dependent on whether you encounter a case worker with knowledge and insight and interest in solving problems, or whether you encounter one who are young and insecure and are most concerned with avoiding being made responsible for mistakes.

The transfer of responsibility is symptomatic of the Danish system as a whole.  You are in a hurry to push the responsibility and blame onto others.  With "attachment theory" in hand, teachers and institutions can put the blame for problems that they cannot solve on parents and the more stressed the whole system becomes, the more pronounced the tendency to transfer the responsibility becomes. 

It leads to a dysfunctional system.  A system that systematically violates human rights without blinking.  A system that does more harm than benefit.

It is worth considering that Norway has been international and nationally criticized for it's radical approach when it comes to child protection. Denmark has not. At least not to the same extend. but if you look into the actual statistics you will see that Denmark forcefully remove  more children measured per citizen then Norway does. In fact Denmark forcefully removed more children measured per citizen then any other country that we can get statistics from.

Pictures from the Danish demonstration 7. 9. 2019

Med torsdagsbrevet verden rund del 1

Torsdagsbrev

31/10/2019

- Verden rundt del 1 -

S

om nogle af jer måske har fået med så er der den 7 december den anden globale demonstration imod den familiesplittende børneforsorg verden over.

Den først internationale demonstration var for kun nogle få måneder siden nemlig den 7 september. Der var demonstration i mindst 11 lande på samme dag. Her med fik Danmarks modstand imod familiesplittende børnforsorg sin nok først egentlig manifestation med en cirka 25 mennesker på gaden i Aarhus og cirka 40 i Købehavn.

En i mine øjne en yders betydningsfuld manifestation både i Danmark og internationalt.

Jeg står som tovholder for den danske deltagelse i den internationale bevægelse.

Igennem nogle månder nu har jeg været i daglig kontakt med mennesker fra andre lande som arbejder sammen i den fælles gruppe som står bag den globale protest. Det har været meget lærerigt og mit billede af hvad vi har at gøre med når vi taler om familiesplittende børnebskyttelse er under konstant udvikling.

Først havde jeg et billed af, at det hele var en idolog som kom fra det rige olieland Norge. En strategi, som var furbundet med en særlig usund samfundsstruktur, som var opstået i de nordiske social-liberale samfund.

Det viste sig dog hurtigt, at billedet var noget mere nuanceret og også kompliceret end det. Særlig mange samtaler med den New Zealandske repræsentant i gruppen gjorde dette tydeligt. De har ingen direkte indflydelse fra Norge i New Zealand, men alligevel har de en situation som minder så meget om den som er opstået i Norge når det komme til børnebeskyttelse og udnyttelse af børnebeskyttelse som et magt - og kontrolmiddel imod befolkningen.

I dette torsdagsbrev og i de følgende vil jeg forsøge at give en guided introduktion til de lande som deltog i den globale demonstration i september. En kort beskrivelse af de problemer de står med og et par fotos fra deres demonstrationer.

Danmark

Hvad er mere oplagt end, at starte med en kort beskrivelse af situationen i Danmark omkring børneforsorg.

BBC kaldet i en udsendelsesrække i 2016 situation omkrin det norske "Barnevernet" for "Norges skjulte skandale". 

I Danmark må vi sige det samme. Det er en skandale! Den er faktisk til dato ikke rigtigt opdaget i den brede befolkning og i medierne i Danmark. 

Norge har i disse måneder en fuldt udrullet skandale med 31 børnesager til behandling ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og med en nylig storkammer afgørelse som i klare vendinger fordømmer de metoder som anvendes i børnsager i Norge. 

I Danmark bruges stort set de samme fremgangsmåder som i Norge, men her er børneforsorgen gået under radaren. Måske kan man sige at de danske myndigheder har været lidt smartere i deres tilgang end de Norske i og med at de ikke har været helt så ekstreme,łå som Norge og dermed er undgået de tydelige medie sager.

Det som sker er, at systemet overreagere. Som når kroppen har en allergisk reaktion og regere på ufarlige stimuli, som om de er farlige. 

Børn tages fra forældre i situationer, hvor de slet ikke behøvede, at blive fjernet og det fastholdes i anbringelsen selvom de problemer, som de er anbragt på grund for længst kunne være løst. 

Det retssystem som skal sikre kvaliteten i sagsbehandlingen forholder sig slet ikke til indholdet. De blåstemepler systematisk de ting som forvaltningerne foreslår. 

Med baggrund i den omdiskuterede "tilknytningsteori" har man skabt en forståelse af, at man som udgangspunkt skal beskyttet barnet imod en forældre som er skadelig for det. Et billede som i 8 ud af 10 tilfælde er en misforståelse. Et anbringelsessystem som er en lukrative forretning for nogle få mennesker og som fastholder borger i et "kafkask" system. Borgerens chance i dette system er afhængig af vilkårlige faktore som held, smag og behag. Afhængigt af om man støder ind i nogle sagsbehandlere med kundskab og indsigt og interesse for at løse problemer, eller om man. som man oftest gør støder ind i sagsbehandlere som er unge og usikre og har mest travlt med ikke at undgå at blive gjort ansvarlig for fejl.

Ansvarsforflytning er i et det heletaget symptomatisk i det danske system. Man har travlt med at skubbe ansvaret og skylden over på nogle andre. Lærer og institutioner kan med "tilknytningsteorien" i hånden give skylden for problemer de ikke kan løse til forældrene og jo mere pressede hele systemet bliver jo mere udpræget bliver tendensen til at skubbe ansvar fra sig. 

Det fører til et dysfunktionelt system. Et system som systematisk overtræder menneskerrettighederne helt uden, at blinke. Et system som gør mere skade en gavn.

Billeder fra den danske demonstration 7. 9. 2019

Torsdagbrev: Oplevelser og opdateringe

Torsdagsbrev

24/10/2019

- Oplevelser og opdateringer -

- Oplevelser og opdateringer -

D

ette torsdagsbrev bliver lidt af en blandet landhandel med forskellige oplevelser og opdateringer.

I min personlige sag (min og min datters sag) har jeg i dag været i B&U-Udvalget. Jeg var så sikker på at jeg bare ville få det sædvanlige spark bag i leveret med et kunstigt venligt smil og så gik det bare helt anderledes og mødet åbnede for muligheden for løsninger på problemer, som jeg ikke havde set før. Først og fremmest åbnede det mulighed for, at jeg kunne begynde at se min datter igen. (Vi har været fuldstændig uden kontakt i et halvt år). Jeg har været præget af dette hele dagen og har haft lidt svært ved overhovedet at få samlet mig om at få skrevet et torsdagsbrev.

Den globale demonstration imod den familiesplittende politik på børneområdet (Barnevernet)

Vi demonstrerede den 7 september 2019 imod "Bernevernets Ideolog". Vi var mindst 8 lande som havde demonstrationer på den samme dag og der var demonstrationer så langt væk som i New Zealand og på Hawaii. Demonstrationen her i Danmark var efter min mening skelsættende særligt på et indre plan.

Mennesker som var blevet isolerede og ødelagte i forbindelse med fjernelsen af deres børn kom frem på gaden og stod op for sig selv og for deres sag. Vi mødte hinanden, vi talte sammen, vi holdt taler for hinanden, vi sang sammen og vi græd sammen. Det førte en helt ny dynamik ind i vores fællesskab. Den internationale gruppe som jeg er del af har nu lagt sig fast på datoen for den næste demonstration. Det bliver lørdag den 7 december og i Danmark bliver det sandsynligvis kun i København denne gang. De ledende kræfter fra Aarhusgruppen kommer her over. Vi har aftalt at demonstrationen skal være fra klokken 12 til 14 da det jo bliver tidligt mørkt i december.
Hjemmeside, Facebookevent og program vil snart være tilgængeligt.

Det Social Familieparti (DSF)

Det ovenstående emne leder videre til dette. Da vi demonstrerede den 7 september arbejdede Klip-Nordic sammen med foreningen Hjertestilhed og partiet Forældrepartiet om at arrangerer demonstrationen og særlig om at få vores medlemmer aktiveret til at deltage. Der var dog særlig én samarbejdspartner som jeg fik et tæt samarbejde med omkring demonstrationen og det var en mand som hedder Børge Petersen og som var leder af Forældrepartiets Djursland afdeling. Børge blev tovholder for demonstrationen i Aarhus og vi udviklede et nært samarbejde. 

Børge er en ret driftig og engageret herre, som gerne ville lavet et parti som reelt havde chance for indflydelse. Han blev derfor kort efter vores demonstration næstformand i Forældrepartiet. Forældrepartiet er et parti som er opstået ud af et ønske om at modvirke den sociale splittelse særlig inden for børneforsorgen. 

Ikke længe efter at Børge var blevet næstformand i Forældrepartiet ringede han en morgen til mig og sagde at hun havde besluttet sig for at forlade Forældrepartiet, fordi han fandt det for useriøst. Han havde ingen intention om at vælte Forældrepartiets siddende formand, men var bare blevet klar over, at det var en konstellation som han ikke længere kunne være del af.

Få uger efter kom så næste udemelding fra Børge. Han havde fået samlet sig et hold og var klar med et nyt parti. Et nyt parti som havde et grundlæggende ønske om, at lave om på de urimelige forhold i børneforsorgen, men som samtidig også havde gjort sig nogle overvejelser om andre forhold, hvor de gerne ville gøre en forskel.

Denne partidannelse er gået meget stærkt og de formelle ting, med rollefordeling i partiet og oprettelse af registreringsmæssige og bankmæssige forhold er kommet på plads i et imponerende tempo.

Jeg er ikke del af partiet og har heller ingen intention om, at blive det (Jeg har dog tænkt mig at melde mig ind som støttemedlem),  men jeg oplever Børge og hans kone Annika og hele partiet som meget gode samarbejspartnere. Jeg oplever selve holdet som Børge har fået samlet som et rigtigt stærkt hold. Jeg kan kun være tilfreds, hvis disse personer komme ind og får noget reel politisk indflydelse, så der kan blive opmærksomhed på de problemer særligt børneforsorgen skaber og slås med.
Velkommen til Det Sociale Familieparti (DSF) glæder mig til messer af samarbejde.

Torsdagsbrev: Udkast til Høringssvar

Torsdagsbrev

17/10/2019

- Udkast til Høringssvar -

Udkast til Høringssvar

A

rbejdsopgaverne vokser for mit vedkommende inden for mit arbejde med børneforsorgs -og menneskerettighedsspørgsmål.

Detfor er jeg denne gang nød til at være lidt pragmatisk med mit torsdagsbrev og bruge det til at få started et stykke arbejde som jeg alligevel skal have lavet.

Foreningne Klip som jeg er formand for har oplevet den anerkendelse, at blive inviteret til at give et høringssvar.

Lad mig starter dette høringssvar med at gøre opmærksom på det simpel forhold at love og regler kan misbruges.

Vi ser det hele tiden. Særlig med skatteregler ved vi, at der altid vil sidde nogen som er gode til, at analysere regler og finde smuthuller og anvende dem til egen vinding.

Selv regler som er skabt med de bedste hensigter vil kunne drejes og bruges af mennesker som har egennyttige hensigter.

Omkring år 1992 foretog man i Danmark og øvrige nordiske lande i skift i sit syn på børneforsorg. Man gik fra en familiebaseret indsats til en børnecentrisk indsats. En børnecentrisk indsats vil sige, at man begyndte at se barnets behov som isoleret fra familiens behov.

Selvom indførelsen af den børnecentriske forståelsesramme sikkert er sket ud fra de bedste hensigter så har det vist sig, at det er en model som er særlig sårbar for misbrug.

Det ved vi forældre til anbragte børn for vi har selv mærket det på vores egen krop. Vi har set hvordan plejefamilier, institutioner, psykologer og sagsbehandler har tiltaget sig magt ved at definere hvad der var barnets behov. Vi har set hvordan barnet er blevet udsat for påvirkning så det svarede og reagerede på en måde som understøttede det som de forskellige professioncelle havde egne interesse i.

Vi i Foreningen Klip har spurgt hinanden, om vi overhovedet kan se et formål med tvangsadoption når vi ser det fra barnets synspunkt og vi er kommet frem til at tvangsadoption ikke lader sig forsvare ud fra hensyn til barnets tarv.

Man har talt om en tvangsadoption kan give barnet ro. Vi kan ikke se at en tvangsadoption giver barnet mere ro. Det vil stadig kunne blive opsøgt af sine biologiske forældre og det vil stadig have nogle biologiske rødder, som det i en eller anden udstrækning er forbundet med. Man har talt om at tvangsadoption vil kunne sikre barnet en en tryg og stabil tilknytning. Vi kan ikke se at tilknytningen til en plejefamilie skulle blive mere tryg eller stabil af at man gennemtvinger en adoption imod de biologiske forældres vilje.

Der hvor vi kan se at adoption vil gøre en forskel er i de økonomiske forhold. Det er dyrt for stat og kommune at have et barn anbragt (Det koster cirka en milion kroner per barn per år). Med 14 tusinde anbragte i børn i Danmark er der tale om en voldsom belastning af budgetterne. Adoption derimod er stort set gratis. Vi er i Foreningen Klip ikke i tvivl om, at grunden til at man fra lovgivningens side ønsker at lempe reglerne for tvangsadoption er i håb om at finde løsning på et økonomisk problem. Det er uacceptabelt at det er jagten på besparelser som skal være udslagsgivende for et barns ret til at behold den formelle tilknytning til sine biologiske forældre og forældres ret til at beholde den formelle tilknytning til deres børn.

Det er også vigtigt for os, at gøre opmærksom på at Norge den 10 september 2019 tabte en sag i storkammeret ved den Europiske menneskerettighedsdomstol. Det var sagen "Strand Lobben mf. v. Norway". Denne sag var netop en sag om tvangsadoption. Når en sag afgøres i storkammeret i EMD er det fordi det er en principiel sag af særlig vigtig betydning. Det som blev klart under denne sag og i den endelige dom var at ECHR ikke deler det syn på tvangsanbringelse og tvangsadoption som Norge og Danmark anvender. Man tilslutter sig ikke den børnecentriske tilgang, hvor man ser barnets tarv isoleret fra familiens. Danmark er nød til at rettes sig ind i disse sager efter den linje der lægges fra EMD's side. Jeg vedlægger en kopi af dommen så udvalget selv vil kunne danne sig et overblik over domstolens forståelser og holdning.

Konklusionen på dette høringssvar fra Foreningen Klip er at vi mener at tvangsadoption slet ikke bør findes sted. Hvis en forældremyndighedsindehavende forældre har åndsnærværelse nok til aktivt at kunne sige "nej" til adoption, så bør den ikke kunne iværksattes.

Vi er klar over at børneforsorgen er voldsomt udgifttung og at der er behov for at finde besparelser, men vi mener ikke at disse besparelser skal findes ved at overgå fra tvangsanbringelser til tvangsadoptioner. Vi mener i stedet at de skal findes ved en drastisk nebringelse af antallet af anbringelser. Nedbringelsen af anbringelser kan ske ved at man overgår fra en separerende princip til en rehabiliterende princip.

I sundhedsvæsenet indførte man omkring årtusindeskiftet den rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang har medført store besparelser på sundhedområdet. Samtidig har den rehabiliterende tilgang ført til oplevelser af bedre livskvalitet og større oplevelser af sammenhæng for borger, som kommer i kontakt med sundhedssystemet.

Torsdagsbrev: Klip-Nordic Grand Opening

Torsdagsbrev

10/10/2019

- Klip-Nordic Grand Opening -

Denne uges torsdagsbrev bliver anledningen til den officielle åbningen af Klip-Nordic. Den 11. april 2019 fejrede jeg i et torsdagsbrev åbning af Foreningen Klips hjemmeside. Siden er der sket meget. Foreningen Klip er vokset og har er blevet fulgt op af en fællesnordisk udgave af Klip som hedder Klip-Nordic. Den side jeg i april åbnede er allerede blevet nedlagt igen til fordel for den fællesnordiske hjemmeside. Foreningen Klips hjemmeside er nu blevet en underside til den fællesnordiske side.

Hele historien om tilblivelsen af disse foreninger samt beskrivelse af formål og ide finder man ude på siden. Hvis du vil går direkte til siden og læse dette så kan du gøre det her.

Klip-Nordics Hjemmeside

Jeg kunne tænke mig at sige et par ord om hvad jeg mener er det speciale ved Foreningen Klip og ved Klip-Nordic.

Foreningen Klip er ikke den første forening som er skabt for forældre til anbragte børn. Vi har FBU – ForældreLANDSforeningen som har eksisteret længe og der er også andre grupperinger. Det som jeg synes er helt unik ved vores organisation og som jeg først på det seneste er blevet opmærksom på er, at vi primært består af forældre til anbragte børn.

Forældre til anbragte børn som taler deres egen sag. Som samler viden og indsigt og deler den, som støtter og hjælper hinanden. Det er noget helt unikt. Når forældre får fjernet børn, eller hvis der indledes undersøgelser imod dem så mister de deres egen stemme. 

Det er eksperter som tager over. Psykologer undersøger deres evner, sagsbehandler stiller krav og advokater taler deres sag. Som forældre til anbragte børn for du hele tiden, at vide at det bedste du kan gøre for din sag er at indordne dig, samarbejde og vise, at du har selvindsigt og er i stand til at forstå og indse dine egne begrænsninger. Din stemme, din mening, dine holdning bliver fuldstændigt underkendt. 

Forældre til anbragte børn er nogle af de mest fornedrede mennesker særligt i Danmark, hvor man begrunder anbringelserne ud fra en vurdering af at forældrene har utilstrækkelige evner til at kunne yde omsorg for deres egne børn.

Det er derfor jeg er så stolt over det vi har formået at gøre med Klip. Hvis jeg skal fremstille det i en billedmæssig og måske også lidt romantiseret form, så ser jeg for mig nogle mennesker som er blevet kørt over og banket ned i en grad så de ligger helt nede i støvet. Disse mennesker begynder at røre på sig. Begynder at rejse sig og få øje på hinanden og de siger til hinanden. "Du har været igennem fornedrelse og tab og jeg har været igennem fornedrelse og tab ingen andre har hjulpet og støttet os, så hvad om vi begyndte at støtte og hjælpe hinanden? Hvad om vi begyndte at rejse os, at børste støvet af os selv og hinanden. Begyndte at tro på os selv og hinanden, at opmuntre os selv og hinanden. Hvad om vi begyndte at ryste de lag af skyld, selvbebrejdelse og pasifisering af os som vi er blevet kørt og ført ind i?".

Der er en enorm kraft og styrke et sted inde al elendigheden. Glimtvis er det som om selve livskraften bliver tydelig hos disse mennesker, som har fået fjernet deres børn, deres værdighed og deres ret til at være forældre, men som ikke stopper lige meget, hvor mange gang systemet banker dem ned og udsætter dem for psykisk vold via grebet om deres børn.


Jeg tror at det er der Klip skiller sig ud. Vi vil også gerne påvirke samfundet og vi vil gerne at børn genforenes med deres biologiske forældre og at der føres en mere anstændig politik på området, men hvis vi bare i nogen grad kan være med til, at støtte og samle forældre til anbragte børn og kan fremme en kultur hvor vi begynder at stå sammen og støtte hinanden så vil det være en meget særlig og værdifuld vinkel vi kan bidrage med.

En ting er at vi begynder at støtte hinanden i Danmark hvilket vi rent faktisk oplever stærkt i disse måneder, men vi begynder også at støtte hinanden på tværs af landegrænserne. Norske forældre til anbragte børn begynder at interesseret sig for hvad der sker i Danmark og vice versa. I Finland er der store problemer på området. Det ved vi, men vi ser ikke den samme grad af mobilisering af gruppen som vi ser her og i Norge. Tænk om vi kunne få Finske forældre med til at finde sammen og støtte hinanden og samarbejde med os. 

På Grønland fjernes uhyggeligt mange børn. Gad vide om alle disse tvangsfjernelser er berettiget? Jeg har læst, at Grønlændere bruger Facebook meget. Tænk om man kunne sætte gang i støtte og netværksarbejde imellem Grønlandske forældre til anbragte børn og imellem dem og os i Danmark og andre nordiske lande.

Det er nogle af de tanker, ønsker og drømme jeg har med Klip-Nordic.

Nå og så lige en praktisk ting omkring medlemskab. Vi har jo haft Klip som facebookgruppe i snart et år, men vi har aldrig haft en procedure, hvor igennem man kan bliver medlem af Klip. Det har vi fra og med i dag. Det koster ikke noget at være medlem af Klip, men du skal tilmelde dig via tilmeldingproceduren som du kan se på hjemmesiden. Det vil sige fremefter vil vi skelnem imellem medlemmer af Klip og medlemmer af Klips forskellige Facebook grupper. Du betragtes først som medlem af Foreningen Klip eller Klip-Nordic hvis du tilmelder dig via din mail efter de anvisninger som gives ude på foreningens hjemmeside.

Velkommen til Klip-Nordic

Klip-Nordics Hjemmeside

Torsdagsbrev: #EnVærdigBørneforsorgForAlle

Torsdagsbrev

03/10/2019

- #EnVærdigBørneforsorgForAlle -

Oplevelser og Tanker i Forbindelse med Folketingets Åbning

D

emonstrationen som vi afholdt nationalt og internationalt 7 september 2019 har virkeligt gjort noget for modstansbevægelsens interne samarbejde. De forskellige aktører fik set hinanden og kommunikeret en hel masse op til demonstrationen og denne tværgående kommunikation er fortsat efter demonstrationen. Det førte til at et par medlemmer af den gruppering som hedder Forældrepartiet foreslog at vi tog ind til Christionsborg til folketingets åbning, med vores T-shert og badges og bare så os lidt omkring, prøvede at få kontakt med politikere og andre aktiviser, samt se om vi kunne få kontakt med repræsentanter fra pressen og den slag, altsammen helt afdempet og uformeldt. Vi kunne samtidig bruge lejligheden til at se hinanden og kommunikere indbyrdes. Det koncept tiltalte mig straks og jeg besluttede mig at koble mig på det. Jeg fik lavet nogle smukke flyers som beskrev foreningen Klip-Nordic (Foreningen Klip) som jeg representerer og jeg fik lavet et smukt badge til at bære på jakken. Jeg var forhindret i at komme før klokken 12 fordi jeg skulle til et møde på kommunen så jeg tog bare lige så stille der ind da mødet var færdigt. Jeg mødtes med Wilma der inde. Forældrepartiet var faldet fra fordi de skulle holde møde i partiet. (Helen stødte til os senere) Da jeg ankom var den egentlige event overstået. Den egentlige event var politikkernes ankomst som foregik fra cirka 11 til 11.30. Her havde pressen været til stede og det havde været mulig for aktivister at veksle et par ord med forbipasserende politiker. Dette var hvad jeg fik at vide af Wilma somt øvrige aktivister som vi mødte. Wilma og jeg besluttede os for, at gå ind igennem hovedporten på Christiansborgs forside og se os lidt omkring. Vi gik igennem den indre gård, forbi ridebanen og om til hovedindgangen. Her mødte vi en gruppe aktivister med veste, slagord og bannere. De var så småt begyndt at pakke sammen, men stod og hyggesnakkede lidt. Wilma og jeg gik han til dem for at snakke lidt med dem. De tilhørte en bevægelse som kaldte sig #EnVærdigPsykiatriForAlle.

Det var en bevægelse som bestod af en blanding af brugere af psykiatrien og ansatte ved psykiatrien. Deres mission var at sammentænke psykiatrien. I stedet for at hver gruppe demonstrerede for sine egne rettigheder forsøgte de at skabe en model hvor alle grupperinger stod sammen om at skabe en værdig psykiatri for alle. Jeg arbejder selv inden for sundhedsvæsenet og jeg har arbejdet indenfor psykiatrien og den inkluderende holdning som denne bevægelse stod for tiltalte mig meget. Desuden var det nogle meget venlige mennesker og mange af dem havde i en eller anden form haft kontakt med anbringelsesområdet. Bevægelsen havde ved deres første demonstration haft mere end 3000 deltagende i København og prominente talere som Poul Nyrup.

Klip-Nordic har det som sit hovedmål at modvirke eller mindske graden af splittelse når myndigheder griber ind i familie relationer og at arbejde for heling. Her mødte jeg en bevægelser, hvis intention var næsten nøjagtigt den samme inden for for det psykiatriske område som Klip-Nordics var inden for børneforsorgen. Da jeg kom hjem tænkte jeg meget over dette møde. De brugte to hastag. #EnVærdigPsykiatriForAlle og det engelske #unitedpsychiatry. Jeg tænkte at måske kunne vores bevægelse lave en lille sidegren til deres bevægelse. Begge hastags kunne overføres #EnVærdigPsykiatriForAlle kunne blive #EnVærdigBørneforsorgForAlle og #unitedpsychiatry kunne blive til #UnitedChildWelfare Det ville være en lidt anden tilgang. I stedet for at blæse til krig imod en dysfunktionel, splittende og magtbegærligt børnforsorg kunne man stille krav om en helhedorienteret, næstekærlig og rehabiliterende børneforsorg. Jeg siger ikke at sådan tilgang ville være den rette for alle, men det kunne være en mulighed for dem som var tiltrukket af den. En mulighed for vores bevæges som i sin nuværende form er en lille bevægelse at koble os på en større bevægelse og forme vores lille enklave i denne bevægelse med hastagget #EnVærdigBørneforsorgForAlle. #EnVærdigPsykiatriForAlle demonstrere næste gang på Christiansborgs Slotsplads 22/10/19 13:30-16 Jeg har lyst til at deltage i denne demonstration med bannere eller plakater hvor der står #EnVærdigBørneforsorgForAlle. Er der flere som har lyst til at være med så lad os finde ud af noget sammen.