Jeg er i og for sig og alt i alt et temmelig kristent orienteret menneske. Alligevel har jeg altid haft det lidt ambivalent med fredsbegrebet. "Freden være med dig" siger de inde i Kristensamfundet (En frikirke som jeg er kommet en del i. Særlig da jeg var yngre). "Fred" skulle det nu være så interessent? Jeg kan li' dynamikker. Jeg er danser. Det jeg længes efter -eller de stunder hvor jeg har været lykkelig lader sig ikke beskriver med ordet "fred". Derfor blev jeg også glad da vi for en del år siden til en fest i min søns børnehave sang sangen "Jeg vælger mig april" (Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, 1870) og opdagede at teksten lød "Det volder lidt rabalder / dog fred er ej det bedste / men at man noget vil!". Glæden over at en anden åbenbart havde haft nogle lignende overvejelser over "fredsbegrebet" og at det bedste i følgen denne sang i virkeligheden var at man "ville noget" det var altså lige efter mit hoved og hjerte.
De sidste mange år har mit liv har været så kaotiske så prægede af uorden, sidste-øjebliks-beslutninger, overlevelses strategier, som jeg nok aldrig havde forestille mig dengang jeg levede et disciplineret, ritualiseret, struktureret, men også meget ensomt liv som dansestuderende. På det seneste har jeg, sandsynligvist affødt af mit kaotiske live og min måde at takle det på haft nogle nye tanker om "fredbegrebet". Hvad nu hvis "Freden være med dig" betyder at du midt i striden og kampen, midt i alle problemerne er "ét med dig selv"? "I fred med dig selv". I fred med mig selv når jeg er uenig med samtlige af de andre forældre og læreren på et forældremøde. I fred med mig selv når jeg ruller rundt på Rådhuspladsens fliser i gang med at realisere mit seneste hjertebarn -projektet "Dance of a newsboy". Eller når jeg kontakter en kendt dansk kvinde for at høre om hun vil medvirke i selv samme projekt uden betaling og hun til min store overraskelse siger "ja" og jeg ikke rigtigt tør tro på det. Hvis det er det der ligger i "fredsbegrebet" så tilslutter jeg mig. Jeg er helt med på det. Freden være med mig, freden være med dig. Freden være med jer alle derude.
Knus
Mikkel
Jeg er for tiden meget optaget af balance. I vores tids debat er der stor tendens til polarisering. Det er altid et enten eller i stedet for en balanceret helhed.
SvarSletDet er derfor glædeligt at læse hvordan du i din blog bevæger dig frem mod en balance. Først opstiller du to poler: "freden" og "det at ville noget", hvorefter du lader disse to principper smelte sammen til en villen i fred. En gennemstrømning af fredens princip i dine daglige handlinger.
Tak for det.
Tak for det. Fin kommentar. Havde ikke tænkt over de to polere. Eller jeg fulgte mere et biografisk forløb hvor jeg så tilbage på hvordan mine tanker om fredsbegrebet havde udviklet sig igennem en årrække, men den der tese-antitese-syntese du hiver ud af det er fin.
SvarSletDet er sjovt hvor forskellige ting man kan få ud af sådan en tekst, alt efter hvilken fortolkningsramme man lægger. Hvad mon en psykolog en filosof eller en præst ville få ud af det?
SvarSlet