Viser opslag med etiketten SOSU-hjælper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SOSU-hjælper. Vis alle opslag

fredag den 28. oktober 2016

Hvad er ændret i SOSU-uddannelserne?

Jeg stod i dag som elevrepræsentant for SOSU-assistentuddannelsen på en uddannelses-event som jobcenter København havde arrangeret for unge uddannelsessøgende. Udover at jeg her fik lejlighed til at trykke hånd med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev :-) fik jeg også lejlighed til at tale med nogle dygtige studievejledere som havde godt styr på nogle ting som jeg har været grundigt i tvivl om på det seneste. Der svirre en masse rygter omkring i mellem os som er i faget, på plejehjemene, på hospitalerne og på uddannelsesinstitutionerne. Det var virkeligt rart at få en snak med nogen som reelt vidste noget om det. Jeg vil gerne dele noget af det som jeg fik klarhed over med jer. Jeg vil tage udgangspunkt i tre rygter jeg har hørt om uddannelserne i den sidste tid.

De tre rygter er. 1. "SOSU-assistent-uddannelsen er nu en treårig uddannelse". 2. "Man får nu ikke længere "elev-løn" til uddannelserne". 3. "SOSU-hjælperuddannelsen er på vej ud".

Jeg vil så se på dem en af gangen og prøve af forklare hvad jeg har fundet ud af om dette.

1. "SOSU-assistent-uddannelsen er nu en treårig uddannelse".

Dette er ikke helt sandt. Man har omstruktureret uddannelserne lidt sådan at SOSU-hjælperuddannelsen og SOSU-assistentnuddannelsen nu er to separate uddannelser. Før var de to trin i det samme forløb. Assistentuddannelsen er således blevet en to år og otte måneders uddannelse. Hjælperen er blevet en ét år og to måneders uddannelse. Dertil kommer at man for begge uddannelsers vedkommende skal igennem et 20 ugers grundforløb kaldet "Grunduddannelse 2" hvor man bla. tager eksamener i dansk og matematik.

2. Man får ikke længere "elev-løn" til uddannelserne.

Rygtet siger at uddannelserne nu er blevet SU-støttede uddannelser og ikke længere er elevløn-støttede som de jo ellers har været.
Dette er ikke rigtigt. Man får stadig elevløn på begge uddannelserne. Det nye er at man skal igennem det førnævnte 20 ugers grundforløb før man kan komme ind på uddannelserne og dette forløb er et SU-støttet uddannelsesforløb som man ikke kan få elevløn til. Hvis man har været hjælper i nogle år uden at man har taget grundforløbet under sin uddannelse og hvis man så vil ind og tage assistentuddannelsen vil man kunne nøjes med en forkortet version af grunduddanelsen.

3. SOSU-hjælperuddannelsen er på vej ud.

Mange af os har oplevet at plejehjemmene er i gang med en proces hvor de hæver det faglige kompetenceniveau ved at ansætte sygeplejesker til sygplejeopgaverne og assistenter til plejeopgaverne og så bliver der ikke rigtig plads til hjælperne. Dette sker fordi det i nogle år nu har været "på mode" at uddanne sig til sygeplejerske og der derfor er rigtig mange af dem lige for tiden. Politikkerne bliver dog ved med af satse på både hjælper - og assistentuddannelserne og det gør de fordi de har læst statistikerne og ved at om bare få år kommer der til at mangle sundhedspersonale over en bred kam. Der vil til den tid igen blive brug for både hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Dette betyder i min logik også at der er gode chance for at assistenterne igen vil få flere sygeplejeopgaver i sundhedssektoren som de har haft det tidligere da der var mangel på sygeplejersker.

Håber at nogle af jer har haft glæde af at læse denne lille gennemgang i forhold til ændringerne i SOSU-uddannelserne.

torsdag den 15. januar 2015

Angstens Mekanismer

Dette er den digitale udgave af produktet til mit valgfri special på SOSU-hjælper uddannelsen som jeg har afleveret januar 2015. Overordnede fokusområde Psykiatri, selvvalgt fokusområde i forbindelse med emnet 'Angstens Mekanismer'.

Produktet er en stor planche (105 x  88 cm). Jeg kalder det en "Art'n'Info" fordi det er en blanding af et kunstnerisk udtryk og faktuelle oplysninger. Planchen reflektere forskellige facetter af temaet angst.

Planchen afspejler også en indre proces. Man kunne sammenligne det med en detektiv i en krimi. Han har fulgt et spor som er endt i en blindgyde. Han kan ikke komme videre af den vej. Derfor træder han et skridt tilbage, prøver at danne sig et overblik, lægger  fundne indicier og forhørsnoter op på skrivebordet. Digtet i midten af planchen udtrykker oplevelsen af blindgyden.

Planchen er gengivet her øverst i sin sammenhæng, men her er skriften for lille til at man kan læse den, derfor kan man under det samlede billede se hvert enkelt billed og hver enkel tekst for sig.
  


Angst og temaet Psykiatri

Det giver rigtig god mening at se på angst forbindelse med
temaet psykiatri fordi angst er så stor en del i de fleste
psykiske lidelser.

Fra: NetPsych.dk Forfatter: Erik Kjærsgaard (Speciallæge i
almen medicin og psykiatri)

“Angst er et gennemgående symptom i stort set samtlige
psykiske lidelser og forstyrrelser, ...”


Angst og Stenalderen

Fra: NetPsych.dk Forfatter: Erik Kjærsgaard (Speciallæge i
almen medicin og psykiatri)

“Vores hjerne er fuldstændig uændret siden stenalderen, og vi reagerer i henhold dertil. Det er nødvendigt at have beskyttelsesmekanismer mod omverdenens trusler, man overlever kun, når man er i stand til at flygte fra, eller bekæmpe en fjende. Det er nødvendigt med et effektivt beskyttelsessystem. Her træder den basale fysiologi til og gør det muligt at forudsige, hvad der sker og hvad de ængstelige oplever. Når vi registrerer en fare, træder mekanismen til. Hjernen sanser faren og sender bud til binyrerne, der slipper adrenalin løs i blodbanen. På split sekunder påvirker adrenalinen mange organsystemer til:
slås eller spæn (engelsk: Fight or flight)”
(Erik Kjærsgaard)

Flugt- og kampreflekserne er altså vores naturlige reaktion på fare, men de er ofte uhensigtsemessige reaktion på de fare og udfordringer vi møder i den komplekse moderne
tilværelse.


Angst og Fryd

Der er noget som tyder på at angsten kan være frydefuld. Den adrenalin som frigøres i kroppen i kombination med lettelsen når man er sluppet fri af en fare eller faren blot var en fare på film eller lignende kan give en rus. Mange mennesker kan lide at udsætte sig for oplevelsen af angst fx ved at se en gyserfilm eller springe bungee jump.

Fra: denstoredanske.dk, Gyldendals, Den store danske
encyklopædi, artikel om angst.

“Angstoplevelsen kan være farvet af andre samtidigt tilstedeværende følelser, fx depression eller aggression. Paradoksalt nok kan angst og lyst også forekomme samtidig. Mange former for leg bygger på den kildrende fornemmelse af angst og lyst, fx rutschebaner. Visse former for sport tiltrækker sine udøvere pga. de angstoplevelser, de indebærer, fx bjergbestigning. Dette gælder også for skuespil, film og litteratur. Endelig kan angst og seksualitet være sammenvævet, fx ved sadomasochisme.”

Angst og Handlingslammelse

Angst animere i vores instinkter til flugt og kamp, men angst kan også forrusage handlinglammelse. En hjort som står handlingslammet stille midt på vejen i stedet for at flygte imens en bil nærmere sig i høj fart er et velbeskrevet

“Fra: psykologiensveje.systime.dk/ Det supplerende website
til bogen Psykologiens Veje Ole Schultz Larsen

”Ved denne voldsomme angst kan man reagere på to måder, enten ved panisk flugt (eller bare trang til panisk flugt) eller med en såkaldt gå-død reaktion, hvor man føler sig lammet af angst. Den oprindelige hensigt med denne angst-lammelse var, at man ved truslen fra rovdyret blev så lammet, at man faldt om og så ud til at være død (deraf betegnelsen gå-død reaktionen), så man derved måske kunne undgå overfald af rovdyret.“


Angst og Digt

Digt skrevet 7. november 2013.

"En gang var angsten en hvid flamme i dit sind
Nu er den blevet din eneste lyskilde
Den lyskilde ved hvis blege lys du dechifrere
alt det som bevæger sig
Midt på din gårdspladsen er vokset et mægtigt træ
Angst-Yggdrasil stor og solid med krone stamme og rødder
Så bange er du at du end ikke tør se Angst-Yggdrasil
Alt disponibelt mandskab er sat ind på opgaven,
og nogle står afmægtige på sidelinjen og tænker,
midt på din gårdsplads
at kikke andre steder hen
længere ud...
langt ude og...
længere ud på landet..
Nogle dør af kræft..
nogle dør af alkohol..
nogle dør af skræk...
hvorfor dog det?
Var det ikke som om løsningen lå lige for?"

Mikkel Meinike Nielsen


Angstens Fysiologi

Fra: NetPsych.dk Forfatter: Erik Kjærsgaard (Speciallæge i
almen medicin og psykiatri)

Centralnervesystem: Det er almindeligt med svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, angst for at miste selvkontrol, dødsangst eller frygt for at blive sindssyg.
Øjne: Adrenalin virker udvidende på pupillerne, dette er hensigtsmæssig i en kampsituation, hvor man har brug for maksimal synsstyrke på nethinden, ...
Næse: Næsefløjene udvides for at bedre luftskiftet, slimhinderne tørrer ud, ...
Mund og svælg: Tørrer ud, det gælder om at holde på vandet, ...
Hud: Bliver oftest bleg, de perifere blodkar trækker sig sammen for at undgå større blodtab, hvis man skulle blive såret.
Lunger: Er sat på overarbejde med optimal iltning af blodet, ...
Hjerte: Bliver sat på overarbejde for maksimal blodfyldning af musklerne. Puls og blodtryk stiger. ...
Lever: Slipper glukose ud i store doser for at kunne ernære musklerne til kamp eller flugt. ...
Nyrer: Urinproduktionen nedsættes, det gælder om at holde på vandet.
Tarm: Adrenalin kan give kvalme og tendens til opkast, ... Lukkemuskler: Afslappes, man smider ballasten og unødvendig vægt. ... 
Kønsorganer: Testikler trækkes op, det gælder om at passe på fremtiden. ...
Skeletmusklerne: Bliver badet i blod med ilt og næringsstoffer optimeret og klar til flugt eller kamp, ...





Angstens Mekanismer

En

Art’n’Info

Af

Mikkel Minike Nielsen