Klage over misbrug af magtbeføjelser

Formalitetsklage

Klage over misbrug af magtbeføjelser

Jeg klager over hvad jeg mener er et tydeligt misbrug af forvaltningens magtbeføjelser i forbindelse med den tvungne anbringelse af min datter Xx1

Afklarende i forhold til forvaltnings magtbeføjelser

I sager om anbringelser af børn har myndighederne nogle ganske særlige magtbeføjelser. Beføjelser som er meget vidtgående i forhold til det man kan kalde den almindelige beskyttelse af borgeres retssikkerhed.

Disse beføjelser har man givet myndighederne, fordi man ønsker at de skal kunne yde tilstrækkelig beskyttelse, hvis det vurderes, at et barn er i en real og nærliggende risiko for at lide overlast ved samvær med sine forældre.

Andre steder i vores samfund hvor myndighedder for særlige beføjelser til at gøre indgreb i en borgeres personlige frihed sker dette under stor bevågenhed. Det kan man for eksempel se i forhold til politiets arbejde eller i forhold til anvendelse af magt indenfor det psykiatriske område. Her er en høj grad af fokus på om kriterierne for anvendelsen af magt er opfyldt.

Når det kommer til sager om anbringelser af børn virker det som om der ikke er denne bevågenhed. Det er mit indtryk at magtbeføjelser som myndighederne har fået tildelt til brug i ganske særligt vanskelige situationer tages i brug som magtmiddel i situationer hvor de ellers ikke er berettiget. Det er den type af misbrug af magtbeføjelser jeg mener at jeg har været udsat for ved møde på BUU-Amager 16/11/18.

Klage

På mødet fortalte man mig at man ville indstille til overvåget samvær imellem min datter og mig. At man ville gøre dette i forbindelse med indstilling til B&U-Udvalgsmøde 17. Januar 2018. Man fortalte mig at man ville gøre dette for at beskytte min datter imod at jeg deler mit syn på anbringelsen med hende.

Jeg ved godt at der er tale om en indstilling og at det er B&U-Udvalget som træffer den endelige afgørelse. Jeg mener dog at der allerede ved indstillingen er tale om et misbrug af magtbeføjelser. Indstillingen er så kræfttig et signal at sende både overfor B&U-Udvalget og overfor de impliceret personer at den må anses at være et magtmiddel og at den derfor må anvendes unders skærpet ansvar.

Jeg mener at forvaltningen har svigtet dette skærpede ansvar ved at indstiller til overvåget samvær uden at der er den fornødne indikation.

Forvaltningens beføjelser til at indstille til overvåget samvær er beregnet på at kunne yde beskyttelse i forhold til et barn i forbindelse med real og nærliggende risiko. Her benyttes disse magtbeføjelser i stedet til at mindske en forældres indflydelse på sit barns holdningsdannelse og til at få denne forældre til at "rette ind". Dette er misbrug af magtbeføjelser.

Jeg vil tilføje at jeg ser den samme tendens til at sanktionere i forvaltningens varsling af en forlængelse af genbehandlingsfristen fra to til tre år.

Ved mødet blev jeg fortalt at forvaltningen ved kommende B&U-Udvalgsmøde ville indstille til en forlængelse af anringelsesperioden fra to år til tre år. Man forklarede dette med en vurdere af, at min anmodning om hjemgivelse virker forstyrrende på min datters anbringelse. Det vil altså sige, at fordi min datter er blevet forstyrret i sin anbringelse så har hun brug for at være i anbringelsen et år længere. Jeg har svært ved at se at der skulle være en valid kausalitet i denne forklaring. Der er derimod en tæmmelig i øjnefaldende kausalitet i det forhold at forvaltningen bliver irriteret på mig over at jeg foretager anmodning om hjemgivelse kun et halvt år efter at sagen sidst har været oppe i B&U-Udvalget. At man derfor vil demonstrer at der er en konsekvens ved at gøre den slags.

Jeg forstår at forvaltningen kan være fristet til at forlænge anbringelsessperioden for at vise at der er konsekvenser ved at anmode om hjemgivelse midt i en anbringelsesperiode. Jeg er dog nød til at påpeje, at hvis forvaltningen laver en indstillingen til B&U-Udvalget som er båret af et ønske om at at udsætte en borger for "koncekvenser" så er det et brud på formålet med forvaltningens arbejdet og det er et misbrug af magtbeføjelser.

Når man har mulighed for at gribe ind med magt i andre menneskers liv i en grad som ligger ud over det sædvanlige vil det altid være en fristelse til at misbruge den magt. I socalforvaltningen, på B&U-området er der opstået en kultur hvor det er helt almindeligt at misbruge magtbeføjelser og hvor det ingen koncekvenser har.

Jeg håber at man ved behandling af denne klage har mod på at gøre op med denne kultur.

Med venlig Hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

Formalitetsklage over Ankestyrelsens sagsbehandling

Formalitetsklage over Ankestyrelsens sagsbehandling

Jeg klager her ikke over afgørelsen som blev truffet (det gør jeg til gængæld i Byretten). Jeg klager over de omstændigheder under hvilke denne afgørelse er blevet truffet. Jeg klager over kvaliteten af det arbejde Ankestyrelsen har udført i forbindelse med behandlingen af min sag af dato: 04/07/2018. Mit overordnede klagepunkt hedder:

Manglende omhu i sagsbehandlingen

Jeg mener ikke at der er foretaget en egentlig revurdering af sagen på baggrund af de oplysninger som fremkom på mødet i Ankestyrelsen den 4. juli 2018.

På grund af min nye advokats engagerede og insisterende tilgang fremkom der ved mødet mange interessante synspunkter og vinkler på sagen som ikke har været ordentligt belyst før. Ingen af disse synspunkter og vinkler indgår i afgørelsens begrundelse. Afgørelsens begrundelse tager alene udgangspunkt i de tilsendte sagsakter. Den kunne meget vel være skrevet inden mødet i forbindelse med Ankestyrelsens forberedelse til mødet. Det forekommer mig sandsynligt at det er sådan det er foregået primært på grund af det korte tidsinterval imellem mødet og afsendelsen af den færdige skriftlige afgørelse. Jeg modtager afgørelsen fra Ankestyrelsen allerede dagen efter vi har været til mødet. Jeg modtager den ved 14 tiden og inden da har den været en tur omkring min tidligere advokat fordi den blev sendt forkert. Den er nok blevet sendt af sted om formiddagen den 5 juli. Dette giver i realiteten kun nogle få timers sagsbehandlingstid. Nok til at referenten lige kan tilføje et referat af mødet, men ikke nok til en egentlig sagsbehandling hvor de ting som er fremkommet ved mødet indgår i en genovervejelse af afgørelsen.

Belægene for afgørelsen er valgt lemfældigt. Flere af dem har slet ikke baggrund i sagens materiale, andre af dem giver ikke logisk mening.

Eksempler på dette: Lad os gå til den overordnede begrundelse som gives under overskriften "Begrundelse for afgørelsen om anbringelse", "Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen".
Her hedder det:
"... at han (Mikkel) ikke kan give Xx1 tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen blandt andet på grund af sin umodenhed ..."
Det er her ordet "umodenhed" jeg studser over. Mine forældrekompetencer har været undersøgt grundigt af to omgange og i ingen af disse undersøgelser er "umodenhed" et tema. "Umodenhed" er grebet ud af den blå luft i denne sammenhæng og alligevel optræder det i den overordnede argumentation for en fortsat anbringelse. Lidt længere nede i underafsnittet "Hvad er afgørende for resultatet" henvises der til "begrænset udviklingspotentiale" og "nedsat mentaliseringsevne i bestemte situationer" begge disse begrundelser har i følge min vurdering integritetsproblemer. Jeg vil dog ikke i denne formalitetsklage gå dybere ind i disse problemer da dette vil række lidt ud over det fokus jeg har valgt her. Jeg regner med at tage disse med i Byretten i stedet. Den næste ting jeg vil se på er lige nedenfor det just nævnte i afgørelsen. Det er en ting som jeg mener ligger indenfor denne klages fokusområde som indbefattet manglende omhu, mangel på logisk konsekvens i argumentationen og manglende integritet. Det drejer sig om hvad jeg mener er en logisk inkonsekvens.
Sætningen hedder:
"... at Mikkel Nielsen, i forhold til Xx1, ikke tager tydeligt lederskab, hvilket bevirker, at der derved sker en rolleombytning i deres indbyrdes forhold så deres samvær tager udgangspunkt i Mikkels behov frem for i Xx1s."
Dette er ikke logisk sammenhængende. Logisk set må mindre lederskab føre til mindre dominans og dermed mindre indflydelse over samværet.

Referatet af mødet mangler integritet. Der fejlciteres og fejlrefereres og der udvises manglende betænksomhed i forhold til konsekvenserne af stereotype og forsimplede gengivelser af de impliceredes udsagn.

Mødereferatet starter på afgørelsens side 5 under overskriften "Mødet i Ankestyrelsen". Det er vigtigt at påtænke at referatet indgår i det videre sagsforløb uanset hvad den øjeblikkelige afgørelse er. Denne typer af sager afgøres ikke på baggrund af kriterier eller beviser. De afgøres på baggrund af "skøn" og "fornemmelse". "Tone" og "karaktertegningen" er derfor af stor betydning i disse sager og jeg mener ikke referenten har udvist tilstrækkelig omhu i forhold til dette i sit referat. Jeg vil pege på tre steder i referatet hvor dette skinner tydeligt igennem. Det første sted er på side 6 i afgørelsen under overskriften "Mødet i Ankestyrelsen". (Af hensyn til min datter har jeg i det nedenstående taget nogle få ord ud og erstattet med "xxx".)
"Med hensyn til bekymringerne om Xx1s xxxxxx adfærd har han kun et ord at sige: "Bullshit." Xx1 kan godt lide at xxxx xxxx xxxx, men hendes adfærd er inden for normalområdet. Det kan give problemer, hvis der er for meget fokus på hendes adfærd. Plejeforældrene siger det bare, fordi de gerne vil beholde hende som plejebarn".
Dette afsnit er meget langt fra det jeg rent faktisk sagde. Ordene er taget ud af kontekst. Der tegner sig et billede af en lidt brovtende, unuanceret person som svarer "Bullshit" når han præsenteres for en væsentlig bekymring i sagen og som så på barnelig vis siger "Det er bare noget de siger for at beholde min datter". Det er meget langt fra de nuancerede betragtninger jeg fremførte på mødet. Jeg husker godt at jeg brugte ordet "Bullshit", men formuleringen var noget i den her retning:
"... Det er noget jeg har tænkt over. I starten gik jeg delvist ind på præmissen om at min datter havde en xxxx xxxxx adfærd, men jeg er blevet mere og mere klar over, at det har hun ikke.. Det er.. hvad skal jeg sige?.. Det er Bullshit ..."
Der er en helt anden intention i mit oprindelige udsagn end i det som gengives i referatet. Den brovtende, negligerende tone som kommer frem i referatet kan være meget skadelig for mig og min datter fordi det matcher nogle arketypiske træk som man i hele systemet og i samfundet generelt er meget bange for og som slet ikke passer på virkeligheden. Jeg tror ikke referenten gør dette bevidst, men jeg synes det er ubetænksomt i en grad som bør påtales. Desuden lykkes det ikke referenten at indfange pointen i det jeg egentligt sagde. Det andet sted jeg gerne vil fremhæve er et stykke længere nede i teksten stadig på side 6:
"Xx1 har brug for at få skuldrene ned og få tryghed. For Xx1 er det vigtigste måske at få samværet med sin mor til at fungere. Mikkel A. Meinike Nielsen henviser til sagens akter og finder det ikke dokumenteret, at der er et anbringelsesgrundlag. Hvis der havde været tale om at fjerne en fod (ikke et barn), ville lægen have fået fingrene i klemme."
Dette uddrag er jo faktisk morsomt. Den kunne være med i en af de her citatsamlinger bestående af fortalelser og sproglige misforståelse, som danske skolebørn har lavet (Du er også min søn Brutus). Blandingen af skuldre, fødder, fingre, børn og en læge som får fingrene i klemme er morsom. Det triste er så bare at pointen i det jeg siger går fuldstændig tabt, det fremstår som det rene vrøvl og det fremstår som om det er mig som er afsender af dette vrøvl. Det er unfair. Referenten gjorde på mødet meget ud af at få vores navne så de kunne fremgå korrekt i referatet. Jeg vil mene at den samme omhu bør udvises i forhold til indholdet. Hvis der er noget man ikke forstår så må man lige spørge igen i stedet for at bare skriver sine misforståelser ind i referatet særlig når det drejer sig om ting som har så stor betydning for menneskers liv. Det tredje sted er i referatet af min kærestes udtalelser under mødet som blot er to linjer nederst på side 7.
Her hedder det:
"(Navn) bemærker, at hun er meget imponeret over Mikkel A. Meinike Nielsen engagement og store indsats for Xx1".
Igen fremmales et stereotypt billede hvor det forhold at min kæreste er "imponeret" over mig får særlig vægt. Det var ikke sådan jeg hørte min kærestes udtalelse ved mødet. Her handlede det om at hun fuldt ud bakkede op om det jeg ønskede og desuden at hun og min datter havde et rigtigt godt forhold. Når vægten på den måde lægges på at hun er "imponeret" får vi igen det her arketypiske billede af en dominerende mand som har en partner som er "imponeret" over ham. Et billede som jeg mener er meget langt fra virkeligheden og et billede som kan være meget skadeligt for mig og mit ønske i det videre forløb. Hele referatet har en form for naiv tone som og flere steder hvor meningen i de sætninger som refereres går tabt. Det trækker ofte i smilebåndet når jeg læser det og det kan jo være fint nok hvis ikke det var fordi det har så alvorlig konsekvenser for min datters og mit liv det som bliver behandlet på det møde. Når man læser kommunens klagevejledning opfordres man til at specificere hvad man gerne vil opnå med sin klage. Det vil jeg prøve at gøre her til slut. For mig at se er der kun et rigtigt svar på denne klage og det er at man giver mig og mødets øvrige deltager en stor undskyldning og invitere til et nyt møde hvor man behandler sagen igen denne gang med den fornødne omhu og hensyntagen. Jeg er dog klar over at dette næppe vil ske. Min klage skal derfor snarere ses som et forsøg på at medvirke til et opgør med en helt urimelig sagsbehandlingspraksis som synes at have udviklet sig indenfor dette område. Det er som om Ankestyrelsen har en position hvor de kan tillade sig hvad som helst og hvor der ikke er nogen konsekvenser ved sjusk eller manglende omhu. Jeg synes disse ting bør påtales og derfor har jeg skrevet denne formalitetsklage.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

To uger efter bliver jeg ringet op af en medarbejder fra ombudsmandsinstitutionen. Det er en meget venlig mand som giver sig tid til at forklare mig hvorfor de ikke kan behandle sagen. Han forklare samtidig at det giver rigtig god mening at bringe de klage punker jeg har i klagen frem i byretten fordi kvalitetskontrollen i forhold til Ankestyrelsen netop er retssalene.