Dance Of A Newsboy -Projekt

Kort om projektet

Dans of a Newsboy er et lille no-budget-but-big-harted film-projekt. Projekt skal munde ud i en en lille dansefilm af ca. 10 minutters varighed. Filmen er tænkt publiceret på youtube. Optagelserne er planlagt til at skulle forgå på Københavns Rådhusplads. Filmen er tænkt at skulle være færdig klippet og klar til youtube release omkring midsommer 2011.

Oversigt over indholdet på denne side

Filmens handling i korte træk.

En kort gennemgang af filmens handling uden illustrationer

Storyboard (En grundig og illustreret gennemgang af filmens handling)

Et forsøg på i ord og billeder at give så nøjagtig som mulig en beskrivelse af den færdige film.

Program for optagedagen (Optage -og mødeplan for hovedoptage dagen)

1. Mødeplan. Liste over hvornår i forskellige medvirkende skal møde.

2. Shooting script. Illustreret gennemgang af de optagelser som skal laves og den række følge jeg har tænkt mig det skal ske i. Samt referancer til de sekvenserne optagelsene skal bruges til i storyboardet.

Et par ord om karakterene  (Der er tre hovedkarakterer i denne lille historie Jolene, Newsboy og Cowboy-englen. Her er lidt forklaring om disse tre personers psykologi)
Rekvisitliste

En check list over rekvisitter jeg skal bruge til optagelserne samt om jeg har disse eller stadig mangler dem.

Filmens handling i korte træk.

En avis hånduddeler (Newsboy) står på rådhuspladsen og deler aviser ud til cyklende og gående. En meget indtagende kvinde (Joline) kommer gående over fodgængerovergangen hun fanges på mitter rabatten af lys reguleringen. Newsboy får øje på hende derude og falder straks for hende. Da lyset skifter til grønt går Joline videre. Newsboy tilbyder hende en gratis avis. Hun afviser i første omgang, men i anden omgang tager hun den med sig og går så videre. En ny person entrere scenen. En dreng med Cowboyhat og en stor ghettoblaster i hånden (Cowboy-englen). Han fører Newsboy med sig ind på selve Rådhuspladsen, sætter ghettoblaster i gang med at spille og for med fagter Newsboy motiveret til at begynde at danse til Dolly Partons Joline. Da dansen er færdig står Newsboy igen drømmende tilbage i slutposition, men vækkes til live igen da en af hans stemkunder -en ældre herre (Skjold) tager ham om skulderen og spørger om han må få sin avis. Derpå forsvinder både Cowboy-englen og skjold og Newsboy går tilbage til sit arbejde.

Storyboard (En grundig og illustreret gennemgang af filmens handling)

(Kamera pos. nr 1)

Klip A-1. En metroavis håndomdeler (Newsboy) står på rådhuspladsen og deler aviser ud til cyklende og gående. Der er intro tekster med hvid tekste midt på skærmen. 

Dance of af Newsboy.

(Kamera pos. nr 2)

Klip A-2. En meget indtagende kvinde (Joline) dukker op omkring hjørnet over på den anden side af gaden. og vi følger kvinden imens hun går hen til fortovskanten.

(Kamera pos. nr 3) Så følger vi kvinde imens hun går over fodgænger overgangen ud til nr to middter rabat hvor hun stopper (fordi det bliver rødt lys men vi lader hende bare stanse selvom der ikke er rødt lys det ordner vi i klipningen)

 (Kamera pos. nr 5 her fra min normale uddele plads lidt sidelæns)
Klip A-5. Vi ser Joline stå på denne midterrabat det er set fra den anden side af vejen så billedet afbrydes heletiden af de forbifarende biler.

(Kamera pos. nr 1)
Klip A-6. Vi klipper til Newsboy som har fået øje på den tiltrækkende kvinde ude på midterrabatten og står og stirre længselsfuldt og lidt indadvendt ud på hende.

(Kamera pos. nr 5)
Klip A-7. Vi klipper igen til Jolene ude på midtterrabatten og ser hende  stå der lidt imens bilerne suser forbi imellem hende og kamaraet. Så bliver det grønt lys og hun begynder at gå videre over fordgænger overgangen.

(Kamera pos. nr 6 -et par meter inde på pladsen i lige linie med fodgængerovergangen)
Klip A-9 Da Jolene er et par skridt ude skifter vinklen og man ser fra et sted bag Newsboy. Newsbloy er i en slag trancetilstand. Da hun nærmer sig træder han per instinkt  ind og spærre hende vejen og tilbyder hende en avis. Jolene afslår venligt.

(Kamera pos. nr 7 -lige på kantstenen imellem cykelsti og vej)
Klip B-1 Nu ser man Newsboy forfra og Jolin som er gået forbi ham ses bagfra på vej væk ind over pladsen.

Man ser Newsboys lidt fjerne i blik og..

så begynder newsboy af falde baglens

og vender så om og løber efter Jolene.

(Kamara pos nr 8 inde på pladsen facende byggepladsen)

Klip B-2 man ser newsboy nå op på siden af Jolene han går så at sige inde om hende til den side hvor byggepladsen ligger. Sætter en hånd i Jorden og laver et baglans rullefald og lander foran hende i japansk siddestilling. Jolene sænker farten og stopper op når hun er helt hende ved ham. Så tager hun avisen han rækker hende som om hun vil sige. »Når ja hvis du ligefrem er så vild efter jeg skal tage den avis så tager jeg den da«.

(Kamara pos nr 9 Jolene ses forfra newsboy bagfra)
Klip B-3 Men så gør hun yderligere en ting. Hendes attitude er lidt som man ville være overfor virkelig sød lille hundehvalp som hopper op af en. Det er som om hun siger "Nej min skat mig kan du desværre ikke få men du kan få det her" og så føre hun sin venstre hånds fingre til sine læber og  trykker bagefter sine fingre imod hans løber.

 (Kamara pos nr 10 foran newsboy Jolene ses bagfra Newsboy forfra)
Klip B-4 Close up af Newsboys ansigt og Jolenes hånd med fingrene som berører hans læber  så zoomes ud og man kan se Jolene lave et lille koket vink med fingrene inden hun trækker forbi Newsboy og går videre

Kamara pos nr 11 Samme vinkel men et par meter længere bagud)

Klip B-5  Newsboy ses så man kan se hele kroppen imens han fortsat sidder i knælende stilling og man ser Jolene gående med ryggen til og væk fra kameraet. Så panorere billede imod højre og ind i billedet kommer en sjov lille fyr. 

Et barn i Cowboytøj bærende på en stor ghettoblaster. Man følger ham imens han går i retning hen imod newsboy, Man kan høre ghettoblasteren spiller noget country musik

(Kamara pos nr 11 )
Klip C-1 Så er det forholdsvis close up cowboy englen sætter sig ned ved siden af Newsboy og stiller Ghettoblasteren ved siden af sig.

Så sætter han forsigtigt hænderne op på siden af Newsboy og giver et skub. Ikke et uvenlig skub nærmere et »Magisk skub«.

(kameraet må her bevæge sig med det som sker)
Newsboy snurre rundt på bagdelen og kommer op at sidde.

Cowboy har samlet ghettoblasteren op og er nu gået hen for at trække Newsboy på benene.

(Kameraret følger bare med her)
Så begynder Cowboy-englen lige så langsom at gå balgens imens han trækker den søvngængeragtigt gående newsboy med sig. Ind til de når et bestem sted på pladsen lidt længere over imod Rådhuset.

Her stiller Cowboy-englen ghetteblasteren fra sig imens han heletiden holder blikket på Newsboy

Så giver Cowboy-englen tegn til at Newsboy skal række ham aviserne hvilket Newsboy gør. Aviserne bliver lagt på jorden lige ved siden af ghettoblasteren.

Så trækker Cowboy englen yderligere Newsboy et par meter så han har plads for ghettoblasteren og..

derefter modulere Cowboy englen hurtigt Newsboy ind i den stilling som vist på billedet.

Så går Cowboy-englen tilbage til ghetteblasteren og trykker på en knap så Jolene går igang.

(Kamera: Her må fotografen være medbestemmende på optage dagen hvordan han vil filme. Blot foretrækker jeg at hele Newsboy ses i fuld figur heletiden under dansen)

Klip D-1 Så begynder selve dansen. De første to takter står Newsboy stille i sin stilling og derefter går dansen i gang. Her ovenfor er lidt uddrag for dansen i tegninger.

Da dansen er forbi lander Newsboy i samme stillig som han startede. Og der står han så stille og »falder i staver«.

(kamera pssition må vi lige hurtigt beslutte på location)

Klip E-1 Skjold kommer ind i billedet på sin cykel. Han lægger en hånd på Newsboys skulder og siger »Hvad så, har du en avis til mig?«

så »vågner« Newsboy ser op og siger undskyld eller hvad han nu vælger at sige.

Han går over til det sted hvor Cowboy-englen lagde hans aviser og samler dem op. I samme øjeblik rejser Cowboy-englen sig med sin ghettoblaster i hånden. Han vinker venligt eller gør »thumps up« til Newsboy og begynder så at gå. 

Newsboy kommer tilbage til Skjold og giver ham avisen og Skjold cykler væk.

(Kamera position: kamaramanden går evt baglæns imens han filmer Newsboy på vej tilbagt imod sin sædvanlig arbejdsposition.)

Klip E-2 Man ser Newsboy med et stille lidt drømmende smil imens han går på vej tilbage til sin arbejdsposition.

Klip F-1 filmens sidste klip spejler filmens første klip. Man ser Newsboy i færd med sit arbejde at dele aviser ud imens der løber lidt rulletekster hen over billedet med hvid tekst.

Program for optagedagen

Mødetider for de medvirkende

Filmfotograf   9.15 - ca. 11.30

Joline 9.45 - ca. 10.15

Cowboy engel 10.15 - ca 10.45

Skjold 10.45 - ca 11.00
Her mangler jeg så at lave hele shooting scriptet med små kort og henvisninger til scener.

Et par ord om karakterene  

Joline karakteren er hentet fra Dolly Partons sang Joline som også er musikken som Newsboy danser til i filmen. Der er dog en væsentlig forskel på hvordan Jolines karakter fremstår i Dolly Partons perspektiv og hvordan hun fremstår i "Dance of a Newsboy". I Dolly Partons perspektiv udgør hun en trussel imod sangens "jeg" fortæller og vi har jo derfor en naturlig trang til at opfatte hende som en slags fjende, en magtfuld person og måske også en ikke helt godhjertet person. Men i "Dance of a Newsboy" lægges et helt andet perspektiv på Joline som måske ligger tættere op af hvordan "manden" (Lyrics: "please don't take my man") i Dolly Partons sang kunne have opleve hende. Hun er i "Dance of a Newsboy fremstillingen" bestemt en godhjertet person. Joline er en lidt usædvanlig kvinde. Hun har en adfærd som adskiller sig fra hvad man lige ville forvente. Hun er en attraktiv kvinde og har ikke noget problem med at iscenesætter sig selv som en attraktiv kvinde. Normalt vil en sådan kvinde også omgive sig med en vis aura af »uopnåelighed« og sandsynligvis forsøge at omgås folk som har samme »niveau af uopnåelighed« som hende selv så hun så at sige kan forblive på sin "pidestal". Men sådan er Joline ikke. Det bekymre hende ikke synderligt med den der »uopnåeligheds aura«. Hun kan lide mennesker og er ikke berørings angst. Når Newsboy falder for hende så skræmmer det hende ikke. Hun synes det er sjovt. En leg. Hun er grundlæggende positivt indstillet over for ham, selvom hun ikke ligefrem forelsker sig i ham.

Newsboys reaktion på mødet med Joline er en forelskelse. Denne forelskelse gør ham ikke fjollet eller lallende eller genert eller flov. Snarere tvært imod den trækker ham indad. I en nærmest trance-agtig tilstand. Et intuitivt nærværd som transcenderer hans normal grænser og adfærdsmønstre og lader ham reagere på en måde som udtrykker hans øjeblikkelige følelser. Ikke med ord men med bevægelser.

Cowboy-englens adfærd og tilstedeværelse er egentligt »out of this world«. Det giver ingen mening at forstå ham i et normalt psykologiske perspektiv. Han er det-der-skal-til-for-at-noget - kan-ske-som -ellers-ikke-ville-være-sket og han er »af det gode« og så er han vild med Country & Western.

A small tribute to Puppy Linux

Yesterday I installed latest puppy linux lucid puppy 5.2. For a long time I had used a puppy 4.12 variant optimized for music making. I loved it but the daily use of 3G modem was very unstable and the connection of USB devices are also generally a little weak. I installed Ubuntu at my sons PC and could see that these parts -the USB connection and 3g modem worked better with Ubuntu so I set myself that I probably had to leave the Puppy and go Ubuntu way. I decided however to give the latest Puppy try since I was so happy about Puppy. What luck. Puppy had improved in the two areas. Before I had to boot with my 3g modem pluged to have any chance it could work but with Lucid Puppy I can tinker modem in and out as it suits me during one session. And then it fitures the Google Chrome browser and so still the same speed. It is as if one can have good contact with the system. The rapid response to our wishes because it is so small and lightweight and at the same time strong. I love Puppy Linux thanks to everyone who has contributed to the development and maintenance of the system..
I can hardly express,
My inner feelings and thankfullness, :-)

Puppy Linux site

Love
Mikkel

Den lyshårede fyr fra midtfirserne

En oplevelse fra mit arbejde som Newsboy på rådhuspladsen i københavn hvor jeg står alle hverdage fra 6.45 til 9.15 og håndomdeler gratisaviserne Metro express og 24 timer.

Det var en kold morgen i morges. Frostgrader samtidig med blæst. Det var også en lys morgen. Jeg bemærkede at det var lyst allerede 5 minutter over syv hvilket jeg synes var meget tidligt og meget opmuntrende. Oveni det var himlen smukt lyseblå og rosa i morgen stunde. Jeg står på min plads og er lige kommet i gang og det er stadig tidligt og der er stadig ikke mange mennesker på gaden. Jeg bemærke en mand som står -eller måske rettere sidder i en mærkelig stilling lige ved fodgængerovergangen. Han sidder på hug med vægten lagt frem og støttende på hænderne lidt som en 100 meter løber som venter på startskud. Han bliver siddende længe i denne stilling. Vi er midt i København en tidlig fredag morgen. Guderne skal vide at jeg er vand til at møde mennesker som er berusede, narkomener og hjemløse, psykisk syge eller overstadigt glad. Mennesker hvis adfærd adskiller sig fra normal codexet. Jeg plejer at hjælpe i den udstrækning jeg nu kan hvis der er nogen som har det dårligt. Jeg bliver altså ikke meget overrasket over denne fyrs adfærd, men holder lidt øje med ham og da jeg synes han har siddet sådan længe går jeg hen til ham og spørger om han er OK. Han kikker op på mig og siger noget lidt uforståelig, men jeg forstår på ham at han har været i byen og noget med at ryge et eller andet. Han kommer op og stå. Jeg genkender ham. Det er festfyren fra min ungdom. På et tidspunk i min ungdom 16 - 17 års alderen opdagede jeg at jeg var helt vild med at danse alene og ukontrolleret til insisterende rytmisk musik. At jeg kunne gå i en form for ekstase når der var karneval i byen og trommerne dunkede i timevis, kunne blive helt høj og helt vild. Jeg begyndte at dyrke den særlig form for ekstase. At gå i byen og danse i Århus på stederne Vestergade 58 og Motown, til Grøn Koncert, på Roskilde Festival osv osv. Efterhånden var der nogle personer som jeg kunne genkende ofte når jeg på den måde var ude til fester og koncerter. Bland andet den-her lyshårede fyr med proptrækker krøller. Ikke så stor, altid solbrændt og meget slank, ofte i hvidt tøj -lækkert -designeragttig tøj. Altid ekstatisk og "doped" og næsten altid var han kravlet op i et eller andet højt så han kunne se ud over alle og alle kunne se ham og så stod han der og dansede alene vildt og henført. Jeg tænkte ofte "OK jeg er nok en -Wild boy- men ham der er altså lige takken vildere".
Det var ham. Jeg genkendte ham. Ham som stod her og sejlede foran mig nu. Mærkelig nok var det ikke så længe siden jeg havde tænk på ham af en eller anden grund som jeg nu har glemt. Jeg sagde til ham. "Jeg kender dig fra Århus". "Det kan godt passe sagde han" på Århusiansk. Han virkede meget påvirket, hans krop gjorde sære trækninger og hans øjne var sammenkneben og han blik flakkede, men hans tale var noget klarere end jeg havde ventet. Han var tydeligvis i stand til at forstå hvad jeg sagde til ham. Han må også kunne se at jeg delte aviser ud for han ville gerne have en avis. Jeg var lidt bekyret for ham. Hvis han fald om på gaden her i kulden kunne det blive alvorligt så jeg prøved at høre om han havde noget sted at gå hend. "Jeg bor egentligt på Nørrerbro" hørte jeg han sagde resten druknede lidt i noget usammenhængende om at han havde været i byen og han ikke kunne huske hvem jeg var. Så sejlede han vider ind på Rådhuspladsen, men et par minutter efter så jeg ham igen i denne sære stilling vilende på hænderne og jeg begynde at prøve at planglægge om jeg kunne få ham ind i varmen et eller andet sted. Næste gang jeg kikkede op var han væk. Jeg håber inderligt at han fandt hjem til Nørrebro og sove brænderden ud. Vildt at se ham igen. Der er immervæk gået nogle dage siden jeg var 18 år og jeg oplevede ham dengang som værende ældre end mig måske 25 år. Jeg er 41 år nu så hvis det holdt stik hvad jeg havde vurderet ham til så ville han nu være 48 år. Hans ansigt var lidt furet -lidt lædderagtigt, men det havde det egentligt allerede været dengang. Hans hår var stadig lyst og krøllet. På en måde så han næsten ud ligesom dengang han dansede rundt på i et stillads på Grøn Koncert eller i en lysmast på Storetorv i Arhus.
Der var noget bekræftende ved at se ham på den måde. Øjensynlig stadig "høj på fester". Jeg så os som to wildboys fra slutfirserne som krydser hinandens spor på Rådhuspladsen i København en tidlig fredag morgen. Ingen af dem var endnu blevet banket på plads i samfundsordenen. Begge stadig løsrevet, stadig dansende. Dansende alene, men stadig dansende. Imod forventningen til hvordan man opfører sig i den alder. Endnu på samme frekvens. God vind Lyshårede fyr med proptrækkerkrøller. Dance on.

Mikkel Urhammer

Mikkel Urhammer => Mikkel Meinike-Nielsen
Denne blogpost har et eneste formål. At hjælpe folk som søger efter mig på mit tidligere efternavn Mikkel Urhammer til at finde mig under mit nye navn Mikkel Meinike-Nielsen. Da jeg i 1997 blev gift skiftede jeg Navn til Mikkel Meinike-Nielsen. Eller bare Mikke Meinike. På internette bruger jeg ofte aliesset mimeini
Profil

English
This blog post has a single purpose. Helping people who are searching for me on my previous name Mikkel Urhammer to find my under my new name Mikkel Meinike-Nielsen. When in 1997 I got married I changed the name to Mikkel Meinike-Nielsen (sometimes just Mikke Meinike). On Internet i often use alias mimeini
Profil

Mikkel Meinike-Nielsen.

Overvejelser over fredsbegrebet.

Jeg er i og for sig og alt i alt et temmelig kristent orienteret menneske. Alligevel har jeg altid haft det lidt ambivalent med fredsbegrebet. "Freden være med dig" siger de inde i Kristensamfundet (En frikirke som jeg er kommet en del i. Særlig da jeg var yngre). "Fred" skulle det nu være så interessent? Jeg kan li' dynamikker. Jeg er danser. Det jeg længes efter -eller de stunder hvor jeg har været lykkelig lader sig ikke beskriver med ordet "fred". Derfor blev jeg også glad da vi for en del år siden til en fest i min søns børnehave sang sangen "Jeg vælger mig april" (Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, 1870) og opdagede at teksten lød "Det volder lidt rabalder / dog fred er ej det bedste / men at man noget vil!". Glæden over at en anden åbenbart havde haft nogle lignende overvejelser over "fredsbegrebet" og at det bedste i følgen denne sang i virkeligheden var at man "ville noget" det var altså lige efter mit hoved og hjerte.
De sidste mange år har mit liv har været så kaotiske så prægede af uorden, sidste-øjebliks-beslutninger, overlevelses strategier, som jeg nok aldrig havde forestille mig dengang jeg levede et disciplineret, ritualiseret, struktureret, men også meget ensomt liv som dansestuderende. På det seneste har jeg, sandsynligvist affødt af mit kaotiske live og min måde at takle det på haft nogle nye tanker om "fredbegrebet". Hvad nu hvis "Freden være med dig" betyder at du midt i striden og kampen, midt i alle problemerne er "ét med dig selv"? "I fred med dig selv". I fred med mig selv når jeg er uenig med samtlige af de andre forældre og læreren på et forældremøde. I fred med mig selv når jeg ruller rundt på Rådhuspladsens fliser i gang med at realisere mit seneste hjertebarn -projektet "Dance of a newsboy". Eller når jeg kontakter en kendt dansk kvinde for at høre om hun vil medvirke i selv samme projekt uden betaling og hun til min store overraskelse siger "ja" og jeg ikke rigtigt tør tro på det. Hvis det er det der ligger i "fredsbegrebet" så tilslutter jeg mig. Jeg er helt med på det. Freden være med mig, freden være med dig. Freden være med jer alle derude.

Knus
Mikkel

Mit år 2010

184 visninger på et halvt år ikke meget at bygge en kunstnerisk eksistensberettigelse på.
Der findes nogle kunstnere som har den holdning at de skaber fordi de gerne vil skabe og at det dybest set ikke betyder noget for dem om der er nogen der oplever deres kunst. Den type af kunstnere er jeg bestemt ikke. Det betyder bestemt noget at der er nogen som vil opleve det jeg laver. Hvis ikke der var det kunne det være lige meget. Jeg har hørt om en tysk forfatter som mente at hvis der bare var syv mennesker som ville læse hans bog så var det arbejdet værd. Det er en fascinerende tanke som jeg langt lettere kan forbinde mig med end den om at det er lige meget med "tilskuerne".
184 er så mange gange min video The T-Archive er blevet set siden jeg udgav den på youtube den 17. jun 2010 . Jeg har modtaget en del positive tilbagemeldinger og et par lunkne og en del hvor jeg kan fornemme at de synes det er lidt synd for mig at jeg bruger så meget tid på at lave noget så verdensfjernt og "mærkeligt". Selvom dette bestemt ikke er noget imponerende "resultat" af en temmelig omfattende arbejds indsats vil jeg alligevel udnævne udgivelsen af The T-Archive til den vigtigste enkeltbegivenhed for mig personligt i det år som er gået.
Omkring selve udgivelsen var der det forunderlig sammetræf at et band som var med til den fest som meget af handlingen i The T-Archive udspiller sig omkring spillede en gratis koncert på havnekajen udenfor skuespilhuset. Det var i alt hast lykkes mig at få kaldt nogle venner sammen til en lille fejring med et par flasker Champagne nede ved denne gratis koncert. Jeg var så rørt over hvor mange der dukkede op med så kort varesel.

(Her ligger The T-Archive hvis nogle skulle have lyst til at se eller gense den. )

2010 var året hvor vores families økonomiske situation krakelerede. Min kone var uden indtægt siden ophørselen af hendes revalidering aug. 09 og jeg stod alene med et udgift niveau som jeg ikke kunne magte. Da jeg i februar stod der dybt desperat og ikke kunne se hvordan jeg kunne brødføde mine børn tænkte jeg "Hvad kan jeg som jeg kan brug til at finde vej ud af dette.. jo jeg kan få folk i tale over internette.. det er det jeg hår brugt kræfter på og dygtiggjort mig i de seneste år.." så besluttede jeg at prøve at bruge denne evne til at iscenesætte et "nødråb" over internettet. Og jeg fik skabt opmærksomhed om vores situation og de sociale myndighedder kom ind vores families liv. Det var nu som de mange velmenende mennesker ikke rigtigt kunne hjælpe os. Jeg ende ofte i opslidende og sjældent konstruktive diskussioner om ansvar og grundlæggende værdier. Till gængæld blev jeg vikar på et bosted for fire "krævende" beboere og det var en stor hjælp. Både økonomisk i det jeg fik nogle flere penge imellem hænderne pga arbejdet, men ikke mindst personligt. Jeg kom i en ramme som hjalp mig enormt med at forstå min egen hjemlige situation og hvor jeg fik lov at øve nogle situationer som jeg havde vildt meget brug for at kunne håndtere derhjemme også.

År 2010 har for mig været et barsk år med fattigdom og hårde sociale og medmenneskelige udfordringer, men det har også været et år hvor jeg har taget skridt og håndteret opgaver som jeg ikke troede muligt før. I det heletaget synes jeg at dette tema med at opløse grænserne for det mulige, for perceptionen og for hvad der overhovedet er virkeligheden er ret betegnende for det år som er gået i mit liv.

Lad mig ønske alle et godt og lykkebringende 2011.

Flickr billeder fra mit og familiens år 2010 for dem som er interesserede og endnu ikke har set dem.


Love Love Love
Mikkel

låst

Tænk så står jeg her. Efter års overvejelse er jeg kommet frem til en beslutning. En beslutning om en vigtig symbolsk handling og så opdager jeg gud hjælpe mig at det ikke er muligt inden for loven, at gøre denne handling.
Jeg vil separeres fra min ægtefælle, men stadig blive ved at bo sammen.
Det kan måske lyde som en mærkværdig ide at blive separeret uden at flytte fra hinanden, men vores situation er også usædvanlig og "mærkværdig" blandt andet på grund af at der er psykiske sygedom i relationen. Vores relation er igennem årene blevet en meget udviklende, skolet, indøvet sublimeret kunstart. Et forhold af "høj kvalitet" og med mange værdifulde elementer. Men jeg synes samtidig at det er et forhold som helt har forladt det vi almindelig forstår ved et ægteskab og i særdeleshed det som jeg selv kunne ønske mig af et ægteskab. Derfor var det måske også rimeligt nok at også forlade betegnelsen ægteskab for vores forhold. Og dermed også forlade nogle af de genside forpligtelser som hører til denne betegnelse.
Jeg kan i øjeblikke ikke se det som en social/moralsk forsvarlig mulighed at forlade den konkret konstellation En egenlig skilsmisse hvor man flytter fra hinanden ville være for "blodig" i vores situation. I hvert fald på kort sigt. Vi har børn sammen og min ægtefælle er på nuværende tidspunk så "låst" i sin psykiske konstellation at hun ikke ville være i stand til at opsøge eller modtage hjælp, ej helder at tage vare på børnene eller tage vare på sig selv hvis jeg flyttede. At hun skulle flytte fra mig og børnene er på det nærmeste utænkeligt. Derfor virkede den symbolske opløsning af ægtepagten som et rigtigt godt første skridt at tage. Og jeg kunne mærke at jeg nu var afklaret og parat til at tage dette første skridt så jeg begynder at undersøge hvordan jeg skal gribe det an. I den undersøgelses proces finder jeg ud af at det ikke er muligt. Se her:

Fra statsforvaltningens hjemmeside:

Først lige lidt baggrund:

"Når I bliver separeret, gælder hverken den gensidige troskabspligt eller fællesejet længere, og det betyder, at I skal dele de ting, I ejer. Når I bliver separeret, arver I heller ikke længere hinanden. I er dog stadig gift, selvom I er separeret, og det betyder, at I ikke kan gifte jer igen med en anden, før I er blevet skilt."

Og her kommer det så.

"Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. I kan dog fortsat bo sammen i op mod 2-3 måneder, hvis årsagen er, at en af jer skal finde noget andet at bo i."


Rimeligt chokerende når jeg nu endelig efter år havde truffet den vigtige sybolske beslutning.

På første side i Statsforvaltningens pjece om skilsmisse står der:

"Alle, der er blevet gift, kan blive skilt"

hmm... Det gælder åbenbart ikke mig.