Torsdagsbrev 06/09/18

Torsdagsbrev
- Om landet uden bivirkninger

D

ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den.

- Landet uden bivirkninger -

Alle steder hvor man "gør noget" er der nogle bivirkninger. En militær intervention for eksempel har altid nogle uskyldig ofre. Det anses som værende en "fortielse", hvis en militærmagt kun fortæller om sine sejre og undlader at fortælle om de civile tab ved en intervention. Indenfor medicin gælder det samme. Medicin har bivirkninger! Nogle gange overstiger de negative bivirkninger af et præpareret de positive virkninger. I disse tilfælde er det naturligvis ikke tilrådeligt at benytte præparatet. Det er et krav at medicinfirmaer oplyser om kendte bivirkninger ved deres produkter. Lovforslag, politiinterventioner, markedsføring, alle steder hvor der er nogen som gennemføre, promoveres eller ligefrem gennemtvinges spørges der som en selvfølgelig del af rationalet til de "utilsigtede bivirkninger".

Alle steder undtagen i sager som omhandler tvungen anbringelser af børn.

I den kæmpe bunke af sagsakter som udgør mine børns, min ekskones og mit samlede sagsarkiv har jeg ikke en eneste gang set "negative sideeffekter" eller "utilsigtede bivirkninger" ved anbringelsen inddraget. Anbringelsen fremstilles altid som neutral. Som et univers hvor hensynet til barnet tarv per definition er det eneste gældende princip. Det er som om der er et underliggende kriterie som lyder: "Skadevirkninger af "hjemmesituationen" inddrages. Skadevirkninger af anbringelsen inddrages ikke". De er ellers veldokumenterede disse skadevirkninger. Tvungen anbringelse af børn må siges at være "en medicin med kendte bivirkninger". Disse kendte bivirkninger bør indgå i overvejelserne om rimeligheden og hensigtsmæssigheden af anbringelsen.

Landet uden bivirkninger findes ikke i virkeligheden.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen