tirsdag den 30. juli 2019

Om Kari Killén: Første samtale med Mette Heap



Torsdag den 25. juli 2019

Læs tidligere torsdagbreve den

mimeini.blogspot.com




Kari Killén sommer tema del 3
Første samtale med Mette Heap




Oversættelse af hele samtalen til dansk: 

Mikkel:

Hej, jeg er Mikkel. Jeg sidder her ved siden af ​​Mette. Hun vil præsentere sig om et minut.

Årsagen til, at jeg sidder her, er, at jeg har fået mine børn tvunget til forvaring af myndighederne. Jeg gav ikke mit samtykke på noget tidspunkt. Da jeg blev klar til at få mine børn tilbage, var systemet af en eller anden grund ikke klar til, at det skulle ske.

For cirka et år siden blev jeg aktivist på en meget eksplicit og konstruktiv måde. Det var aldrig på en aggressiv måde. Jeg prøvede at fortælle folk, at vi har et socialt system i Danmark, der ikke fungerer. Jeg prøvede at skabe opmærksomhed omkring ham ved at undersøge området.

Jeg vil også sige her, at normalt når vi taler sammen, gør vi det på dansk. Jeg har dog valgt, at dette interview skal være på engelsk. Dels fordi Mette er halvt engelsk. Men mest fordi dette emne er af international interesse.

Menneskerettighedsdomstolen har taget 26 sager op. De havde allerede 16 sager og har optaget 10 flere. Alle disse sager er fra Norge og om børn, der er taget i pleje.

Dette er uhørt, dette er meget og familier og børn. CBN, en amerikansk radiokanal, har sendt et program om, hvad der sker i Norge.

Norge og Danmark ligner meget deres måde at arbejde på dette område på. Jeg tror, ​​at en meget central årsag hertil er, hvordan Kari Killéns teorier er blevet implementeret i retssystemet. Hun er videnskabsmand inden for børns velfærd eller i det mindste en kvinde, der skrev en masse bøger. Disse bøger skal du læse for at blive socialarbejder i Danmark, Norge og Sverige.

Den specielle ting er, at Kari Killéns teorier er gået ind i aw-systemet. Jeg plejede at sige, at loven ikke dømmer på vegne af den danske lov om social service. Men loven dømmer på vegne af Killéns begrebet dårlig forældre, jeg er ikke sikker på, om hun kom med konceptet, men hun reklamerer bestemt for det.

I min undersøgelse skriver jeg et brev hver torsdag, og jeg har fokuseret på emnet Kari Killén, som jeg valgte at skrive om. Dagen efter blev jeg kontaktet af en kvinde, der havde læst dette brev. Det var dig Mette, og jeg vil gerne have, at du fortæller lidt om grunden til, at du kontaktede mig.

Mette:

Jeg kontaktede dig, fordi din måde at analysere hendes teorier og metoder talte til mig. Jeg kunne se de samme ting, når jeg er ude at arbejde i marken.

Mikkel:

Arbejder du inden for?

Mette:

Det sociale felt

Mikkel:

Arbejder du som en?

Mette:

Juridisk rådgiver og konsulent

Mikkel:

Du er advokat?

Mette:

En advokat, ikke en advokat

Mikkel:

Og du har haft sager om, at børn blev fjernet med magt?

Mette:

I et år var jeg på en familieafdeling i vestjylland, hvor mit job var at rydde op i denne slags sager. Der havde overhovedet ikke været gjort noget lovligt arbejde.

Mikkel:

Du har en anden grund til at vide noget om Kari Killén. Vil du fortælle mig lidt om det?

Mette;

Hun er min mor

Mikkel:

Hun er din mor?

Mette:

Ja

Mikkel:

Okay, du trækker ikke nøjagtigt i den samme retning, som det ser ud til.

Mette:

Nej, jeg trækker i den modsatte retning. Jeg er forvirret. Jeg ser børn, der skal fjernes, der ikke fjernes. Jeg ser børn, som ikke bør tages væk fra deres forældre, der bliver taget væk fra deres forældre. Jeg oplever, at når børnene begynder at tilbringe tid med deres forældre et par timer ca. hver anden uge, er familiekonsulenterne ikke støttende, og der skrives ting, der ikke stemmer.

Mikkel:

Så de vil nedbryde vedhæftningen?

Mette:

Det er mit overordnede indtryk

Mikkel:

Hvorfor tror du, de vil have det?

Mette:

Jeg tror, ​​det handler om penge. Også plejeforældrene taler om dårlige reaktioner, efter at børnene har tilbragt tid med deres biologiske forældre. Dette handler også om penge.

Mikkel:

Så de vil beholde børnene?

Mette:

Ja. De får betalt for at få børnene, så de har ingen interesse i at være en del af at hjælpe børnene med at komme hjem til deres biologiske familie.

Mikkel:

Så det handler om penge?

Mette:

Ja

Mikkel:

Tror du, at Kari Killéns teorier giver en måde at støtte denne ikke-konstruktive måde at minde om børnene i pleje på? Forstår du hvad jeg mener?

Mette:

Det er hvad jeg ser. I en af ​​sine bøger skriver hun om frustrerende de biologiske forældre med vilje for at se, hvordan de håndterer stress. Som om det ikke er nok pres at overholdes og måske miste dit barn.

Mikkel:

Laughing

Mette:

Så vi lægger lidt mere ondt ind med det med vilje, bare for at stresse dem og se, hvordan de reagerer. Det er ondt.

Mikkel:

Mette… du skulle tro, at en kvinde, der er i stand til at fortælle hele Skandinavien, hvad der er passende eller ikke passende for at være en god forælder, selv ville være en god mor med en stærk tilknytning til sine børn. Er det tilfældet?

Mette:

Jeg ved det ikke. Jeg blev faktisk misbrugt i årevis af en mand fra vores gade, ligesom mange andre børn. Jeg blev også maleret af et familiemedlem.

Mikkel:

Mens du voksede op?

Mette:

Ja, mens hun havde travlt med at skrive sine berømte bøger

Mikkel:

Så stor kontrast her mellem hvad du vil sælge dig selv som eller nuværende og hvad der faktisk foregår i hendes liv

Mette:

Helt bestemt

Mikkel:

Vidste du noget om, hvad din mor gjorde på det tidspunkt?

Mette:

Ikke rigtig. Jeg vidste, at hun skrev. Og jeg kan huske, at jeg så et billede af et barn, der var blevet brændt med et strygejern. Jeg kommenterede det, og jeg kan huske hendes svar, at jeg skulle være så taknemmelig for det liv, jeg havde. Jeg har brændt mig mange gange siden ved et uheld, og jeg vil hellere blive brændt af et strygejern end at vokse op med hende.

Mikkel:

Så hun bemærkede dig ikke, eller måske ignorerede du dig?

Mette:

Jeg ved ikke, men jeg er ikke sikker på, hvad disse bøger er værd

Mikkel:

Det er noget af den mest alvorlige form for forsømmelse, hvis du ikke hjælper et barn, der lider. Jeg antager, at mange års seksuelt misbrug er temmelig massivt. Du skal enten ikke være særlig god til at bemærke, hvad der foregår, eller ignorere / forsømme?

Mette:

Hun var ikke særlig god til at sanse, hvad der foregik

Mikkel:

Så hun var travlt med at lede efter fejl fra andre forældre… ..

Mette:

Ja, men hun har aldrig gjort noget forkert

Mikkel:

Nej jeg kan at der ikke er noget galt her, ha ha… ..Er det historien om at holde udseendet? Skal alt se pænt og perfekt ud?

Mette:

Ja, men som hun sagde selv på en Youtube-video, bemærker du aldrig middelklasse-børnene.

Mikkel:

Og hun bemærkede det ikke?

Mette:

Nej, tilsyneladende ikke

Mikkel:

Har du konfronteret hende senere?

Mette:

Ja, hun indrømmer, at hun ikke bemærkede, at jeg blev misbrugt. Problemet er, at hun mener, at jeg er mentalt syg, fordi jeg blev misbrugt, og derfor har jeg ikke rimelige reaktioner. På den måde gør hun mig et offer for anden gang, og det gør mig vred. Hun overvejer aldrig, at jeg kunne være vred, bare fordi hun er en arrogant b….

Mikkel:

Er det sådan, du ser hende? Som en arrogant b…?

Mette:

Ja

Mikkel:

Så hun er ikke som denne varme familie person?

Mette:

Nå, måske med hendes børnebørn

Mikkel:

Okay, men hun kunne ikke lide dig?

Mette:

Nej, det tror jeg ikke

Mikkel:

Af en eller anden grund

Mette:

Og jeg kan ikke lide hende

Mikkel:

Meget tidligt eller hvad?

Mette:

Ja

Mikkel:

Ha ha hun taler om at der er vold og åbenlyse forsømmelse som tegn eller mærker. Og så taler hun om den følelsesmæssige forsømmelse, som er meget mere alvorlig, som at ikke lægge mærke til, ikke se .. at være kold eller ikke at erkende, at et barn bliver misbrugt.

Mette:

Nå, jeg tror, ​​at alle flytningerne fra Norge til England, tilbage til Norge, derefter til Danmark og derefter tilbage til Norge, hun aldrig forstod, hvor svært det var for mig.

Mikkel:

Meget at bevæge sig rundt. Så jeg gætter på, at Kari Killén-tilknytningsteori ville antyde en solid grundrød. Men du har aldrig haft en chance for at få dig selv rodfæstet og derved opbygge en stabil identitet.

Mette:

Ingen

Mikkel:

Og du kan lide Danmark?

Mette:

Ja

Mikkel:

Og af en eller anden grund var det her, du ville være, og du gik tilbage hit, da du fyldte 18.

Mette:

Jeg tror, ​​at årene fra dig er 8 til du er 12 er meget vigtige. Så jeg gik tilbage til Norge og følte mig som en dansker, og jeg følte mig aldrig mere norsk.

Mikkel:

Og du taler meget godt dansk. Jeg blev overrasket, da du kontaktede mig, at en dansker kunne være datter af Kari Killén, men når du ser dig fra siden, er der nogle ansigtsligheder.

Mette:

Jeg foretrækker at ligne min far

Mikkel:

Du gør ha ha…. Og din far er Ken Heap, der er engelsk

Mette;

var

Mikkel:

Blev han dansk statsborger?

Mette:

Ingen

Mikkel:

Men han boede her i nogle år i Danmark?

Mette:

Ja i de sidste 20 år. Efter at han blev skilt fra min mor, giftede han sig med en dansk kvinde, og de boede i Lyngby.

Mikkel:

Men du boede sammen, hvor længe?

Mette:

Jeg håber, da jeg var 18, på det tidspunkt var mine forældre stadig gift. De blev skilt, da min datter var 2½ år gammel.

Mikkel:

Så i din yngre periode, hvor du ikke oplevede, at din mor var den bedste mor for dig, vidste du betydningen af ​​hendes arbejde?

Mette:

Nej, jeg indså betydningen af ​​hendes arbejde, da jeg arbejdede i familieafdelingen og ryddet op i deres rod. Så måtte jeg læse bøgerne, og jeg var meget overrasket over den magt, hendes teorier havde. Jeg var der fra 2002-2003.

Mikkel:

Men du vidste ikke eller forstod før det, at din mor faktisk var så vigtig og magtfuld person?

Mette:

Nej, det var derfor, jeg måtte læse hendes bøger

Mikkel:

Så du sidder der med 50 sager, der ikke har været igennem nogen domstolsproces, mens børnene er blevet taget, og dine sidder der med bunker med papirer?

Mette:

Ja, socialarbejderne havde netop lavet deres egne konklusioner

Mikkel:

På det tidspunkt var du faktisk på samme side af bordet som din mor

Mette:

På dette tidspunkt indså jeg, at jeg faktisk var ved at rydde op efter mine mores disciple.

Mikkel:

Og på det tidspunkt besluttede du, at du ikke ville fortsætte dette arbejde?

Mette:

Det var et projekt, og da jeg havde løst det, der skulle løses, gik jeg tilbage

Mikkel:

Jeg tænker bare nu, kunne du have været den der gjorde forskellen?

Mette:

Når jeg tænker tilbage, kunne jeg, hvis jeg havde modet til det

Mikkel:

Så du skulle have været? Du skulle have reformeret?

Mette:

Nej, jeg forlod, da projektet var færdig, og jeg så ikke tilbage

Mikkel:

Faktisk har du en opdragelse, der kunne have været som en af ​​Kari Killéns sager. Som socialt arbejdede ville du i så fald helt sikkert gribe ind. Ingen lægger mærke til, at det glider gennem systemet. Ingen bemærkede dig, og så besluttede du dig på et tidspunkt at studere jura.

Mette:

Jeg gik til et interview på socialarbejderskolen i Aarhus, og de sagde, det ville være en ære at have mig der.

Mikkel:

På grund af Killén?

Mette:

Ja og Heap, de havde begge undervist der

Mikkel:

Hvilken alder var du

Mette:

Cirka 21

Mikkel:

Så det var faktisk ikke fordi du indså, at der var noget helt galt her? Du blev bare overrasket?

Mette:

Ja, det frækede mig ud

Mikkel:

Så det var ikke noget, du ønskede at være relateret til?

Mette:

Nej, jeg ville ikke gå i deres fodspor eller blive sammenlignet med dem

Mikkel:

Så du besluttede ikke at gå den vej

Mette:

Ja, så jeg valgte at studere jura, og så kunne jeg bruge min uddannelse på det sociale område.

Mikkel:

Du ville arbejde på det sociale område. Var du en idealist? Så du ting, der burde have været gjort bedre?

Mette:

Jeg tror jeg stadig er. I et stykke tid arbejdede jeg frivilligt med flygtningefamilier. Også der oplevede jeg familiekonsulenter, som ikke forstod og forsøgte at forstå kulturelle forskelle i forhold til, hvordan man opdrætter børn.

Mikkel;

Ja, så du besluttede at blive advokat, jeg tror, ​​det har brug for en masse studier

Mette:

Det gør det

Mikkel:

Og du havde energi til at gøre alt det, der studerede?

Mette:

Ja, men jeg kunne ikke have gjort det i dag, det er helt sikkert

Mikkel:

Er det fordi du har ændret, eller fordi systemet har ændret sig?

Mette:

Jeg synes, det var så svært, fordi min datter var et år, da jeg begyndte, og i løbet af det sidste år på universitetet havde jeg min søn, så jeg var nødt til at bruge al min tid på at studere, mens de sov.

Mikkel:

Og hvordan var dit liv på det tidspunkt? Du havde en ret grov opvækst. At være seksuelt misbrugt i årevis er groft. Hvis vi følger Kari Killéns måde at tænke på, bør din opdragelse have indflydelse. Men alligevel syntes du at leve et ret funktionelt liv også med en viljestyrke.

Mette:

Nå, jeg havde en depression efter at jeg blev mor, og jeg var i terapi i cirka 5 år.

Mikkel:

Var din mor støttende på det tidspunkt?

Mette:

Faktisk betalte hun min terapi, indtil mine forældre blev skilt. Så betalte hun kun halvdelen af ​​min terapi, hvis min far betalte den anden halvdel. Jeg ville ikke sidde fast i midten, så derfra betalte jeg mig selv.

Mikkel:

Så du havde et forholdsvis godt forhold på det tidspunkt?

Mette;

Ja, da de blev skilt, blev hun så patetisk, var hjælpeløs og nød sine børnebørn.

Mikkel:

Vi forsøger at gøre til interviews, en med fokus på Mette`s opdragelse og en anden med fokus på den teoretiske virkning set i relation til dette. Vi er nu nået en halv time. Tak for at have set og tak for interviewet om dit liv.

Mette:

Det var så lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar