Torsdagsbrev: Med Lov Skal Land Bedrages

Torsdagsbrev

26/09/2019

- Med lov skal land bedrages -

Denne uges torsdagsbrev er et høringssvar som jeg har skrevet på vegne af Foreningen Klip som jeg er formand for. Det var min bestyrelseskollega Kristina som gjorde opmærksom på at der var en høring og at det var noget hun mente at vi som forening burde reagere på. Det har ført til en interessant rejse ind i det parlamentariske univers. Selve det at kigge grundigt på lovforslagene var den stærkeste oplevelse. Når jeg sad med selve ændringsforslagene blev det så tydeligt at alle ændringsforslag i på det konkrete plan handled om at gøre det lettere for kommunen at gennemføre indgreb og tilsidesætte både barnets og forældrenes indvendinger. 

Link til lovforslaget 

København 25. september 2019

Til alle i medlemmer af Folketinget som har direkte eller indirekte indflydelse på om lovændringerne vedtages

Høringssvar i forbindelse med Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed Kort om os:

Foreningen Klip er en nystartet forening. Foreningen drives primært af forældre til anbragte børn og har en bestyrelse hvor alle medlemmer selv har anbragte børn. Vi er så vidt os bekendt den eneste formelt registrerede forening som bestyres af mennesker som selv har anbragte børn. Vi mener derfor at det er oplagt, at vi giver vores stemme til kende i forhold til dette lovforslag og at der bliver lyttet til denne stemme. Vi har en førstehånds oplevelse af den måde systemet virker på. Vores høringssvar

Lovforslaget hedder:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager) og det indeholder en lille håndfuld ændringer af lov om social service. Ændringerne fremstilles som et forsøg på at skabe ro og stabilitet for barnet og øge forældres retssikkerhed. Vi mener ikke de fremsatte forslag vil bringer forbedringer til området. Tvært imod mener vi at så godt som alle ændringsforslagene peger i retning af forringelser for retssikkerheden for både børn og forældre. På hvilken måde det er det vil vi se nærmere på. Overordnede betragtninger i forbindelse med lovforslagene

Ro og stabilitet er i mange tilfælde en god ting. Jeg tror dog vi alle kan komme på situationer, hvor ro og stabilitet ikke er ønskeligt. Sidder man for eksempel fast i en elevator så ønsker man sig ikke ro og stabilitet, så ønsker man sig hurtige forandringer, så man kan komme ud af den klemme man er i. Forestillingen om, at barnet har brug for ro og stabilitet er tæt forbundet med en forestilling om at den situation som etableres omkring et anbragt barn er sund og god. Det vil den givet vis være i visse tilfælde, men statistikken taler sit tydelige sprog. Rigtig mange gange er den plejesituation som etableret omkring barnet utryg og uforløst for barnet. Man skal derfor være meget bevidst om at ro og stabilitet ikke er et gode, hvis der er tale om fastholdelse af barnet i en uforløst og utilfredsstillende situation og det er der tit.

Advokat Mads Pramming har gjort et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til at vi i Danmark har et retssystem, hvor borgeren stor set er uden retssikkerhed når det gælder sager imod Kommunen. Mads Pramming gør opmærksom på, at love som lægger op til en høj grad af fortolkning altid vil blive fortolket til kommunens fordel af domstolene. Han opfordrer derfor politikerene til at være bevidste om dette og om at formulere love i et meget klart sprog med tydelige kriterier, som ikke efterlader for meget plads til fortolkning. Alle de lovændringer som der lægges op til i dette lovforslag formuleret med uklare kriterier som lægger op til en høj grad af fortolkning. Dette ses tydeligt i følgende lovforslag:

11. I § 68 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Kommunen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre barnets eller den unges behov taler imod dette«.

Det har hele tiden hedet sig, at kommunerne skulle prøve at undgå skoleskift. Alligevel er skoleskift, i anbringelsessager, mere en regel end en undtagelse. En lovændring som den ovenstående vil ingen reel effekt have på dette idet kommunerne altid vil kunne redegøre for, at barnets eller den unges behov taler for en flytningen. Kommentarer til konkrete ændringsforslag

1. I § 50, stk. 5, indsættes som 4. pkt.: »Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.«

Dette kan ikke siges at være en forbedring. Vi ser en stor risiko for at brugen af autoriserede psykologer give en falsk forventning om kvalitet og objektivitet i deres resultater. Det er vores vurdering at 99 ud af 100 af de forældreundersøgelser som laves i forvejen udføres af autoriserede psykologer og at kvaliteten af dem er meget ringe.

Der er to problemer ved de undersøgelser psykologerne udføre. For det første er psykologi ikke en eksaktvidenskab. Der er derfor tale om vurderinger hvor smag, behag og psykologiske modeluner har stor indflydelse. For det andet er psykologerne i et økonomisk afhængighedsforhold af kommunerne som bestiller opgaven. Det vil gerne stå på god fod med kommunerne for at sikre sig opgaver fra dem og derfor er psykologerne tilbøjelige til at vinkle resultatet af undersøgelsen på en måde så de imødekommer kommunernes forventninger. Hvis man lavede regler om frit psykologvalg i lighed med reglerne om frit advokatvalg så var der en mulighed for at dette ville kunne ændre på ubalancen i det psykologerne så skulle gøre sig attraktive overfor borgeren for at få opgaver frem for at de som nu skal gøre sig attraktive overfor kommunerne.

Det vigtiste forslag for os, at kommentere på er dog forslaget om ophævelsen af kommunalbestyrelsens pligt til behandling af anmodning om hjemgivelse.

9. § 68, stk. 6-10, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.

Der er to ting vi gerne vil påpeget i forhold til dette.
1. At en forældre sit barn hjemgivet er ikke nødvendigvis en belastning for barnet. I mange tilfælde vil forældres ønsker om at hjemtage være en bekræftende og positiv oplevelse for barnet. Barnet kan mærke at forælderen gerne vil det og arbejder for sagen. Samtidig får barnet en chance for at blive hørt i hvert tilfælde hvis det er over 12 år. Der har lige været en "Plejebørnenes dag" hvor plejebørn og pleje.familier var inde på Christiansborg og mødes med Social- og indenrigsminister. Budskabet fra disse børn var at de gerne ville høres og inddrages mere i deres egen sag. En forældes ønske om hjemgivelse er også en chance for at barnet kan blive hørt og få lov at udtale sig.

2. Den sidste og vigtigst grund som taler imod denne lovændringer ligger i, at Norge den 10 september 2019 blev dømt i storkammeret ved den europæiske menneskerettighedsdomstol herefter kaldet ECHR for at overtræde konventionens artikel 8 i en sag om tvangsadoption. Der var tale om en overbevisende dom mod Norge og det viste sig i forbindelse med behanlig af sagen, at de noridiske lande anlage et syn på anbringelsesberettigelse, som adskildte sig væsentligt fra det syn som ECHR anlage.

Hvis en sag skal bringes ind for ECHR skal den først behandles i det dansker retssystem. Hvis lovændringen træder i kraft vil det gøre det væsentligt vanskeligere for en borger, at få sin sag frem til prøvning ved ECHR. Det er vigtigt for både børn, forældre og for samfundet som sådan, at vi ikke besværliggøre vejen til ECHR unødigt.

Foreningen Klip opfordre alle som er i besiddelse af moral og som ser værdien i et retssamfund til, at stemme imod disse ændringer af serviceloven. Regeringen præsentere disse ændringer som forbedringer. Der er dog ikke tale om forbedringer, men derimod om tillempeninger som gør det lettere for myndigheder at intervenere i borgeres liv efter for godt befindende.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen
Formand for Foreningen Klip og medlem af centralorganet i den fællesnordiske bevægelse Klip-Nordic

Torsdagsbrev med to elevatortaler

Torsdagsbrev

19/09/2019

- To Elevatortaler -

En udfordring fra Mikael Hertig

For cirka tre uger siden fik jeg en udfordring fra Mikael Hartig. Mikael er et af de mennesker jeg har mødt på min vej som aktivist. Du kan læse lidt om ham her. 

Mikael skrev: 

"Kan du ikke lave to "elevatorforedrag"?  

1: Et, der på simpelt dansk forklarer kritikken af den måde, danske psykologer laver §50 og FKU på?   

2: Et, der fortæller, hvordan anbringelser ideelt set burde være organiseret?" 

Det var en god udfordring. Jeg ville gerne prøve om jeg kunne udtrykke dette kort og præcist og fængende

Jeg skal måske lige sige hvad konceptet "en elevatortale" går ud på.

Det handler om at man skal kunne fortælle sin idé kort og præcist. Konceptet er at man forestiller sig at man træder ind i en elevator og her møder en betydningsfuld person som kan hjælpe en med at virkeliggøre ideen. Man skal man kunne fortælle sin idé til denne person i det korte tidsrum det tager at køre i elevator sammen med denne. 

Det er altså to korte (nedskrevne) taler Mikael ønsker sig. 

Godt her kommer den første tale. Talen til udfordringen om at lave en elevatortale "der på simpelt dansk forklare kritikken af den måde, danske psykologer laver§50 og FKU på?"

Elevatortale 1: 

80 procent af alle børn som bliver anbragt i Danmark bliver ikke anbragt på grund af omstændighedder som vi normalt betrager som anbringelsesgrundlag. 

De fleste batragter ting som groft omsorgssvigt, vold, afstraffelse, seksuelle overgreb, aktivt stofmisbrug og den slags som rimelige begrundelser for tvanganbringelse af børn.

Det er som sagt kun 20 procent af alle de børn som bliver tvanganbragt som bliver anbragt af disse årsager. Resten anbringes på baggrund af en psykologisk risikovurdering.

Det er den psykologiske risikovurdering som er problemet. I igennem de seneste tyve år har vi når det handler om anbringelse af børn uden for hjemmet antaget et "børnecentrisk perspektiv". Vi ser barnets interesser isoleret fra familien. Der dannes en forestilling om at man tilgodeser barnets behov ved at afvise forældrenes behov. Dette er i langt de fleste tilfælde en misforståelse.  

Det "barnecentriske perspektiv" giver den sagkyndige retten til at definere hvad der er barnets behov. 

Der er ingen objektive kriterier for dette. Derfor er det subjektive synspunkter og børnepsykologiske modetendenser, som afgøre om et barn bliver tvangsangbragt eller ikke. 

Det har ført til at vi i Danmark tvangsanbringer flere børn end noget andet land vi kan skaffe statistik fra og det har ført til at 80 procent af disse anrbingelser foregår på et grundlag som de fleste almindelige mennesker ikke vil betragte som værende gyldigt anbringelsesgrundlag.  

Og så den næst tale.

"Et, der fortæller, hvordan anbringelser ideelt set burde være organiseret?"

Elevatortale 2:

Anbringelser af et barn er en retsbeslutning og når noget er en retsbeslutning så skal loven følges. Loven siger at for at et barn må tvangsanbringes så skal der være nærliggende risiko for at barnets sundhed eller udvikling ved ophold i hjemmet. Dette kriterie er man nød til at tage alvorligt.

Der skal forgå en grunde vurdering af om dette kriterie er opfyldt på et konkret niveau og ikke blot på et teoretisk / abstrakt niveau. Der skal kunne føres bevis for dette og tvivlen skal komme den mistænkte (husstanden, forældrene) til gode ligesom i andre sager.

Ligeledes skal anbringelser bringes til ophør når der ikke længere er nærliggende risiko ved barnets ophold i hjemmet ligesom loven beskriver.

Dertil vil jeg mene at man skal indarbejde rehabiliteringstanke i anbringesessager. Rehabiliteringstanken blev indført i sundhedsvæsenet omkring årtusindskiftet. Rehabiliteringstanke betyder, at man ikke afskriver mennesker på grund af midlertidige eller kroniske funktionsnedsættesler. 

Man prøver i stedet hele tiden at have fokus på hvilke ressourcer der er til stede hos borgeren og hvordan de kan udvikles og suppleres bedst muligt. 

Denne tænkning har ført til besparelser på sundhedsområdet, fordi man får bedre udnyttelse a borgerens egne ressourcer.

Samtidig giver de borgeren større meningsfuldehed og tilfredshed og borger får bedre vedligeholdelse af sine ressourcer ved at være aktiv. 

Alle disse effekter ville man efter min mening kunne overføre på området for anbringelser af børn.

Det var mine to elevatortaler. Tak for udfordringen til Mikael.

Jeg har lige et par tilføjelser som vedrøre rehabiliteringsbegrebet.

Før det første vil jeg lige nævne at jeg tidligere har skrevet om rehabiliteringsbegrebet her og her.

Så vil jeg også sige, en af de vigtige teoretiker i udviklingen af rehabiliteringsbegrebet er Aaron Antonovsky Han er blandt andet kendt for "teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng"

På sygeplejeuddannelsen og på SOSU uddannelsen læser man Antonovsky. 

Så vidt jeg kan se læser man ikke Antonovsky på socialrådgiver uddannelsen. Her læser man til gængæld bøger af den socialrådgiveruddannede fagbogsforfatter Kari Killén.

Jeg tror meget kunne vindes simpelthen ved at ændre pensum på   socialrådgiver uddannelsen så eleverne skulle læse Antonovsky og beslægtede teoretikere frem for Killén beslægtede teoretikere.

Allum-Noor interview part 3: Neamas Story

Torsdagsbrev

12/09/2019

- Allum-Noor interview part 3 -
 Neamas Story

With the global demonstration on September 7, and with the convection of Norway in the Lobben case at the Human Rights Court on September 10, it feels as if there has been a minor revolution in the area covered by the Thursday letter, namely the placement of children outside the home. 

It is so exciting right now that it is almost impossible to stick to one thing. But I will try that anyway. In late August, my girlfriend and I were in Oslo doing interviews with the Allum-Noor family around, Child Welfare, financial corruption, and motivational mechanisms in the placement system. In the previous two Thursday letters I have published the first two parts of the interview series. Here comes the last one. It tells Neama's story of coming from Pakistan to Norway, of being voluntarily placed by her mother due to difficult living conditions of being exploited and misdiagnosed, and of being pursued by the Child Welfare Service at the time she got children herself.

Torsdagsbrev interview Allum-Noor del 2 - Victorias fortælling og § 100

Torsdagsbrev

05/09/2019

- Allum-Noor interview del 2 -
Victorias historie og §100

Denne uges torsdagsbrev drejer sig er en fortsættelse af sidste uges tema om min kærestes og mit besøg hos familien Allum Noor i Oslo. Denne gang har vi to korte indslag. Det ene er datteren Victoria som kommer ind under vores interview og fortæller lidt om hvad hun har oplevet med Barnevernet altså den norske børneforsorg. 

Klippet indholder en skøn blanding af norsk, dansk og engelsk, men det Victoria fortæller er at hun to gange har været inddraget i en "børnesamtale" med Barnevernet. Den ene varede en hel time, den anden et kvarters-tid. Hun fortæller at de løg for hende og fortalte at hendes mor var blevet kørt med ambulance til hospitalet og at hun var kritisk syg. I virkeligheden siger Victoria var mor hjemme og var frisk som en fisk.

Det andet klip er Henrik som læser og af den norske forfatinings § 100 om ytringsfrihed. Meget passende nu her op til den internationale demonstration imod Børnevernets ideologi! 

Dette klip er ligeledes en blanding af engelsk og norsk. 

Torsdagsbrev: Allum-Noor interview part 1

Torsdagsbrev

29/08/2019

- Allum-Noor interview del 1 -

This text in English

The Video is in English

Denne uges torsdagsbrev drejer sig om et interview som jeg har lavet i mandags (mandag 25 augus 2019) med Henrik Allum og Neama Noor. Det startede med en længere interesse i de økonmiske motivationsmekanismer i tvangsanringelser af børn. Der florere mange mere eller mindre plausible forklaringer om, at kommunerne tjener penge på at anbringe børn. Hanrik Allum og Neama Noor havde lagt en video på Youtube, hvor de forklarede en sammenhæng imellem økonomiske interesser og tvangsanrbingelser af børn i Norge. (Se videoen her). Deres forklaring resonerede veldig godt med nogle observationer og overvejelser som jeg selv havde gjort mig. Da jeg kunne se at parret boede i Oslo og da jeg i forvejen holder meget af, at tage med færgen fra København til Oslo spurgte jeg over internettet parret om min kæreste og jeg kunne tage op og besøge dem og lave et interview med dem. Henrik og Neama sagde "ja" til dette og sådan kom aftalen i stand. 

Vi havde kun nogle få timer i Oslo da vi skulle med færgen tilbage igen samme eftermiddag, så det var ikke muligt at lave grundige forberedelser eller optage flere gang. Vi skulle hitte ud af transporten, hitte ud af at lærer hinanden, at kende og hitte ud af at få lavet en videooptagelse på 4 - 5 timer. Familien har et barn hjemme imens vi optager og et til barn som kommer hjem under optagelserne derfor bliver optagelserne en lille smule opbrudt eller uhomogen.

Vi har aftalt at lave interview på engelsk, fordi jeg mener, at indholdet er af international interesse. Der er dog steder i interviewet hvor vi skifter til norsk og dansk.

Efter jeg er kommet hjem har jeg prøvet at finde hoved og hale i optagelserne og prøvet om jeg kunne dele op og finde nogle temaer. Det er blevet til tre dele. Del 1 Om Penge, Magt og Motiver. En lille del som fortæller Victorias (Neamas datter) Historie og en del som fortæller Neamas Historie. Første del bringer jeg i dette torsdagsbrev og de to øvrige i det næste.

Bemærkninger til dette afsnit

Aktivitetsbaseret  budgetmodel: Henrik taler i videoen om "innsatsstyrt finansiering". Det er det samme princip vi bruger her hjemme i Danmark. Her hedder det "Aktivitetsbaseret budgetmodel" eller populært sagt "pengene følger borgeren". "Aktivitetsbaseret budgetmodel" blev indført på rigtig mange omårder i det offentlige omkring 2008.

Ideén er at i stedet for at pengene tildeles institutionerne på baggrund af nogle puljer så skulle de tildeles institutionerne på baggrund af de opgaver de udfører i forbindelse med en borger.

Det gjorde man i bedste mening for at opnå en mere retfærdig fordeling af pengene og for at sætte opgaven i centrum frem for institutionen. Der er i sig selv ikke noget galt med princippet. Det giver på mange områder god mening at fordele penge efter dette princip, men som med alle andre systemer så er der nogle der kigger grundigt på dem og bliver dygtige til at forstå hvordan, man for flest muligt penge ud af systemet til det man gerne vil.

Det heder sig at pengene følger borgeren. Mere rigtigt ville det dog være at skrive at pengene følger "beskrivelsen af borgeren". Dem som bevilliger ydelser ser nemlig sjældent borgeren. De ser der imod beskrivelserne af borgeren i journaler og ansøgninger.

Nøglen til tildeling af ydelser bliver beskrivelsen af borgeren. Hvis man skal have midler ud af systemet skal man mestre kunsten, at beskrive borgeren på en måde som udløser midler.

Når vi kommer til anbringelse af børn kommer der endnu en faktor som kommer ind.  

Tvangsfjernelse af børn er en retslig beslutning. Hvis retssalene (B&U-Udvalget) kommer frem til at barnet skal tvangsfjernes så kan Kommunen ikke undslå sig at betale den ydelse som følger med.

Sagt med andre ord. Inden for området som gælder beskyttelse af børn er det særligt potent at kunne beskrive og definere behovet for indgreb.

Her er en PDF som på en meget klar måde beskriver "Den aktivitetsbaserede budgetmodel"

Der ud over vil jeg give link til Per Einar Guthus Facebookside. Henrik Taler om Per Einar Guthus i interviewet.

Torsdagsbrev: Killén, Demonstraton og Status

Torsdagsbrev

22/08/2019

- Killén, Demonstraton og Status -

D enne uges torsdagbrev skulle have været en en afslutning på sommertemaet om Kari Killén. Det skulle have været et interview/samtale imellem en kvinden som har fået tvangsfjernet to børn og mig. Samtalen kredser om hvordan de ting hun har oplevet i sin proces kan relateres til de ting vi er kommet frem til at forstå vedrørende Killéns teoridannelse og anvendelsen af den. Desværre kontaktede kvinden mig i går og sagde at hun ikke var parat til at interviewet blev publiceret. Det er en skam for det er et godt interview og det illustrerer veldigt fint hvad der er for nogle processer som er i spil og hvordan de virker i praksis. Jeg er dog naturligvis nød til at lade dette interview udgå af programmet når kvinden ikke ønsker det publiceret.

Status

Torsdags den 26/07/18 udgav jeg det første torsdagsbrev. Det er lidt over et år siden i dag. Jeg husker hvordan jeg ønskede dialog ønskede at gøre opmærksom på nogle problemer som jeg via mit forløb havde fået øje på. Husker hvordan jeg følte at det var svært at få hul igennem. Det er voldsomt hvad der er sket siden jeg gik i gang med aktivt, at udfordre og udforske omstændighederne omkring anbringelser af børn i Danmark. 

Jeg fik sat gang i dannelse af en forening og jeg fik etableret en fælles nordisk forening, jeg fik kontakt med en masse internationale aktivister, fik læst og sat mig ind i ting, lavet interview, lærte Kari Killéns datter at kande og senest er jeg blevet del af en lille gruppe som arbejder sammen internationalt omkring modarbejdelse af unødvendige og korruptionsbetingede anbringelser af børn og som arrangerer en verdensomspændende demonstration den 7 september. Jeg er stolt og glad over dette forløb og over Torsdagsbrevet ét års fødselar :-)

Demonstration

Som sagt er der demonstration i Aarhus og København og i hen ved 40 andre byer i 16 forskellige lande i hele verden den 7 september. Planlægningen af denne event fylder meget for mig lige for tiden og derfor vil jeg gerne bruge resten af dette torsdagsbrev, på den pressemeddelelse jeg er i gang med at lave for demonstrationen

Internationale demonstrationer imod Norges dydfunktionelle børnebeskyttelsessystem

- Danmark benyttes samme system -

I mere end 40 byer fordelt på 16 lande demonsteres der den 7. september imod det norske "Barnevernets" ideologi. 

"Barnevernet" er navnet på Norges officielle børnebeskyttelsesinstans, men hvad er årsagen til at norsk børnebeskyttelse har  vagt sådan en harme og opsigt over hele verden?

80 % af alle de børn som blive tvangsfjernet i Norge bliver ikke fjernet på grundlag af reelle problemer som vanrøgt, vold eller misbrug. De bliver fjernet på grundlag af en teoretisk model omhandlende tilknytningsteori og forældrekompetencer. En model som ikke rummer faste og konkrete holdepunkter for hvornår en tvangsfjernelse er berettiget og som derfor lægger hele spørgsmålet op til sagsbehandlerens fortolkning. 

Sagsbehandlerne er bange for at gøre fejl og være skyld i at børn svigtes så de vælger meget ofte det som forekommer dem som den sikre løsning nemlig tvangsfjernelse af børnet også selv om der er tale om ubetydelige problemer. 

Samtidig ser det ud til at der er grupperinger og enkeltindivider som tjener penge på anbringelserne. Der tales om en anbringelses industri. Det har ført til et højt antal af tvangsfjernelser hvor børn fjernes og fastholdes i anbringelse uden der er et reelt behov for det. 

I mange tilfælde fjernes børn fra og velfungerende forældre. 

Denne tendens til, at gribe ind og fjerne børn uden et reelt grundlag for det har vagt opsigt. Menneskerettighedsdomstolen har taget hele 26 sager op til behandling vedrørende det norske "barnevernet" og en hel masse mennesker verden over har besluttet sig at gå på gaden i protest imod "Barnevernets" ideologi. 

I Danmark har vi særlig god grund til at demonstrere. Vores system er nemlig næsten identisk med det norske og i Danmark tvangsfjernes der også mange børn som med fordel kunne være blevet i hjemmet. Særlig fastholdes børn i anbringelse uden behørig hensyntagen til at forholden i hjemmet er ændret og hjemgivelse er blevet mulig.

Derfor går vi på gaden den 7. september i København og Aarhus og i over 40 andre byer i Norge, Østrig, Litauen, Bulgarien, Spanien, Serbien, Rusland, Italien, Canada, USA, Irland, New Zealand, Polen, Tyskland og Rumænien.

Mere om demonstrationen

Om Kari Killén: Samtale med Mette Heap på dansk

Torsdagsbrev 15/08/2019

Læs tidligere torsdagsbreve på

mimeini.blogspot.com

Om Kari Killén

Samtale med Mette Heap på dansk

Igennem denne sommer har jeg beskæftiget mig med teoretiker og fagbogsforfatter Kari Killén hvis teorier har afgørende betydning for den måde vi i Danmark og mange andre lande tolker behovet for et gribe ind i en familie og fjerne børn med tvang. De første to interviews/samtaler var på engelsk, og så har vi lavet et på dansk som kommer lidt omkring de samme emner, som de to engelske, men som også bringer lidt andre emner og vinkler på banen.

Jeg blev af en bekendt opfordret til at indsætte link til den video med Kari Killén som Mette referer til i starten af vores samtale. En video jeg tidligere har linket til. Jeg har indlejret videoen her under og er straks dybt fascineret af at set Mettes ansigt og Karis ansigt i næsten sammen vinke lige over og under hinanden.