torsdag den 6. februar 2020

Torsdagsbrev: En flyer til Mathias



Torsdagsbrev
06/02/2020
- Torsdagsbrev -




I morgen skal vi op til Godhavn og gå på en lille vandretur for Mathias. Mathias er en 13-årig dreng som har vagt lidt opsigt iblandt børnsagsaktivisterne, fordi der kom en video ud hvor han var stukket af fra institutionen i Godhavn og taget hjem til sin mor. To betjente kom og hentede ham der og lagde ham i håndjern og førte ham ud i bilen for at køre ham tilbage til institutionen.
Jeg kender personligt moren til Mathias temmelig godt efterhånden og jeg føler også jeg kender Mathias fordi jeg har hørt så meget om ham selvom jeg aldrig har mødt ham. Det er tydeligt at Mathias ikke trives på institutionen og at han ville have det langt bedre hjemme hos sin mor.
I Gadkontoret ville vi gerne støtte Mathias og være med til at skabe opmærksomhed omkring den dårlige situation han befinder sig i. Vi har derfor arrangeret en vandretur for Mathias oppe i det naturskønne område hvor han bor.
Vi skal have banner, og skilte med på vores vandretur og så skal vi have flyers som kort fortæller om situationen. Sådan en flyer har jeg lavet og mit torsdagsbrev i denne uge bliver denne flyer. En flyer for Mathias.




torsdag den 30. januar 2020

Torsdagsbrev om Justitia Konference

Torsdagsbrev
30/01/2020
- Om Justitia Konference -

I
den forgangne uge var der konference med temaet "Borgernes møde med det offentlige i civile retssager". Konferencen fandt sted den 28/01/20 på Christiansborg og var arrangeret af tænketanken Justitia
Arrangementet var gratis og åbent for alle. Man skulle bare melde sig til online.
Der skete dog noget underligt i ugerne for inden. Der skete det, at deltagere som havde meldt sig til og havde modtaget en bekræftelse blev kontaktet igen med meddelelse om at de alligevel ikke kunne deltage på grund af at der havde været stor interesse for arrangementet og der derfor ikke var plads nok til alle.

Det skal siges at for blot en måned siden havde Justitia stået bag en anden konference på Christiansborg med temaet tvanganbringelse. Til denne konference var rigtig mange af modstandsbevægelsesne medlemmer mødt op og nogle havde endda været højtråbende og var blevet bedt om at forlade salen.


Det så ud til at Justita denne gang havde forsøgt at sortere medlemmer af modstandsbevægelsen fra. En bekendt som på den måde var blevet ufrivilligt frameldt fortalte at hun havde kontaktet arrangørerne for at få en forklaring og havde fået som svar at konferencen primærte var henvendt til fagfolk. Altså kort sagt en konference om borgeres mødet med det offentligt hvor man helst ikke ville møde borgere.


Det gave en mærkelig dynamik. Konferencen kom til at fremstå som noget eksklusivt. Jeg blev for eksempel bedt om at "live streame" hele eventen så folk som ikke var med i salen også kunne følge den "vigtige" konference. Jeg havde dog ikke meget lyst til at livestreame da jeg allerede havde forstået at det ville blive en konference, som ønskede at give indtryk af at ville se systemet kritisk efter i sømmene, men som ikke virkeligt ønskede at afdække  problemernen.


Jeg har optaget en del video under konference, og har valgt at lægge indledningen på konferencen ud.

Preben Bang Henriksens indledning efterfulgt af Martin Kratsniks indledning og introduktion til den første og i virkeligheden nok også mest interessante taler Frederik Waage. Kvaliteten af optagelsen lader meget tilbage at ønske men det giver da et stemningsbillede :-)



Justitia har selv lagt alle oplæggene ud som lydoptagelser, så hvis nogen er interesseret kan det hele altså findes her.

Kristina og jeg som begge er fra bestyrelsen af Foreningen Klip lavede fire korte livesendinger inde fra Christiansborg i forbindelse med konferencen. Sendingerne ligger på Facebook. Der er link til dem her.


Kort reportage #1, Kort reportage #2, Kort reportage #3, Kortreportage #4
Det mest bemærkelsesværdige ved konferencen var efter mening kontrasten. Kontrasten imellem den elite som her tog stilling til borgeres retstilling i forhold til det offentlige og de mennesker som jeg repræsenterede, som rent faktisk har prøvet at stå overfor det offentlige i diverse retsprocesser. 

Kontrasten imellem en konference som konkluderede, at vores retssystem i det store og hele fungerede godt over for vores oplevelse af at systemet som slet ikke fungere.
Under konferencen får jeg øje på at Thomas Gønge sidder i salen. Det er ham som Berlingske har skrevet om under overskriften:

Manden der besejrede systemet – historien om, hvordan et gebyr på 937,50 kroner risikerer at koste stat og kommuner en milliard

På vej ud får jeg kontakt med ham (vi har skrev lidt sammen tidligere). Jeg vil gerne have hans kommentar til hvordan det kan være at oplagsholderene synes at systemet fungere godt og vi samtidig ved at den almindelige borger stort set ikke har en chance.

Det han svarede forstod jeg ikke i første omgang og der er faktisk gået et par dage for jeg forstod det. Han sagde at han ikke mente at det var i systemet at dette problem lå. Jeg forstod ikke hvad han mente. Hvis et system behandler dets klienter på den måde så må der jo være noget galt med det.

Nu her nogle dage efter er jeg faktisk nået frem til at jeg er enig med Thomas. Jeg har talt med mennesker fra mange forskelige lande som fortæller de samme historier om systemets overtrædelser af deres basale rettigheder. Det sker i lande hvad end de har en forvaltningsdomstol eller de ikke har en. Sverige ser ud til at være lidt bedre til at behandle borgere rimeligt i retssystemet end Danmark, Norge og Finland, men det virker mere til at være et spørgsmål om kultur end om systemets indretning. Tyskland har en forvaltningsdomstol, men de rapporter jeg har fra forældre i børnensager peger på nøjagtig samme urimelige behandling som vi ser her hjemme.

Jeg vil slutte dette torsdagsbrev af med at indlejre Mads Prammings indlæg fra en høring ved i beskæftigelsesudvalget i 31 januar 2018. Det han fremlægger i dette oplæg ligger langt tættere på min oplevelse, af hvordan borgeren står i forhold til det offentlige ved en retssag end noget af det vi hørte på konferencen.
 

 

onsdag den 22. januar 2020

Torsdagsberv: Økonomiske Incitamenter


Torsdagsbrev
23/01/2020
- Økonomiske Incitamenter -




D
enne gang skal det handle om økonomisk incitament og økonomisk logik.
Da vi sidst demosterede var der en fyr der råbte efter os, at selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn som ikke skulle anbringes for det var jo smadder dyrt at anbringe børn. 

Han mente jo nok at der var nogle økonomiske selvreguleringsmekanismer i det. Selvfølgelig ville en kommune ikke smide penge ud på noget unødigt. 

Vi forstår verden ud fra nogle forestillinger. Lad os som eksempel tage en professionel boksekamp. Vi ser og tolker boksekampens ud fra en forestilling om, at begge boksere kæmper med alt hvad de har i sig for at vinde kampen.

Eller når vil følger politik så tænker vi at et hvert parti arbejder for at gennemfører den politik som de mener vil styrke og gavne samfundet mest.

I forhold til et bosted tager vi for givet, at medarbejderne ønske at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og personalets trivsel.
I forhold til hospital antager vi personalet vil arbejde for at patienterne trives og for at skabes de bedst mulige forudsætninger for patientens helbredelse.
Særlig i Danmark, hvor vi har verdens højeste tillid til vores offentlig instanser er det jo ret naturligt at vi tænker. "Nej politikerne vil jo ikke anbringe børn som ikke skal anbringes. Det er jo totalt meningsløst og totalt spild af penge."

Samtidig så kommer der jo nok et tidspunkt for de bokseinteresserede hvor det går op for dem, at det ikke er altid at bokserne begge kæmper helhjertet for at vinde kampen. Vi ved at der er mange professionelle boksere, som rent faktisk har spillet skuespil og ladet som om de ville vinde,  men så i stedet har ladet sig selv ramme og gå i gulvet i 3. runde. De har en anden agende. De har lavet en aftale som indebære at de taber og til gengæld får en masse penge. 

Når vi skal forstå baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksend vil anbringe flere børn og bruge mange flere penge på det, så kan det jo godt være at vi skal have fat i en anden forudsætning en den umiddelbare forestilling om at hun vil det bedste for samfundet.

Mange flere anbringelser vil koste mange penge, men er det Mette Frederiksen egne penge som er på spil? Kan vi være sikre på at hun er lige så engageret og optaget af at passe på danskernes penge som hun ville være af at passe på sine egne? Hvad nu, hvis vi bare lige prøver, at forestille os, at Socialdemokratiets top overhovedet ikke er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærd til landet, men i virkeligheden er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærde til dem selv og deres videre karriere.

Kunne der være fordele for Socialdemokratiets top ved at bruge en masse af skatteborgernes penge på at anbringe flere børn?

Kunne der være fordele for et bosted ved at skabe mistrivsel for deres beboere?
Kunne der være fordele for ledelsen på et hospital ved at sørge for at patienterne ikke får den optimale behandling?

Fyren råbte: "Selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det er smadder dyrt at anbringe børn." 

Måske ville han være kommet tættere på virkeligheden hvis han havde råbt.

"Selvfølgelig blev der anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det rummer mulighed for personlig vinding for dem som sidder og regulere området." 




søndag den 19. januar 2020

Pinocchio and the Great Conspiracy part 4



Thursday letter
January 16th 2020
- Pinocchio and the Great Conspiracy -
- Part 4 -






A
 lot is happening in my life for the time being.  Today I go with a small delegation to represent parents opinions in front of the parliament, on Saturday premiere at the Street "Office -A dignified childcare for everyone" and right now a Thursday letter to be released.
I want to rounded up my little theme about the Billionaires' Club, the World Economic Forum and their hijacking of agendas.
This time I will return to where I started with the hijacking of the climate debate, with the billionaires' master plan, with Global Redesign and the Green New Deal all things that Pål Steigan, who is the editor-in-chief of the internet media Steigan.no tells about in a December 2019 interview.  The interview is in Norwegian and can be seen here.
Over the past two Thursdays, I've been looking at whether the brutal family split we see authorities execute all over the world might be part of the billions plan.  A plan that is about elitizing all societies as to facilitie that a small elite can freely decide which children to remove and what should happen to them.
This time I return to look at the climate issue.
The first time I saw Greta Thunberg in a video on Facebook I was deeply captivated and moved. I was astonished  to see that a child could have such clarity and insight.  Already the next time I saw her and the next time again there was things I started to wonder about.  "why is this girl so preoccupied with blaming the parent generation for the climate crisis?".  "Why is this a discussion about whose fault it is instead of what we can do in collaboration?"
Lately, I've started to see some parallels in all the areas supported by the World Economic Forum.  You choose a vulnerable group and in order to protect the vulnerable group, you punish those who you think are a threat to the vulnerable group.  
In the children's cases, you stand on the child's side and it gives a right to sanction the parents as you say that they are threat to the child (even when they are not).  
In the gender equality debate, you stand on the women's side and thereby have the right to sanction the men who you believe are a threat to women's rights and in the climate debate you stand on the climate side and thus have the right to sanction the people who you believe are a  threat to the climate which in practice means every human being living on earth.
Notice that I am not trying to deny that there is a climate problem of some kind, I am just saying that there is someone trying to whip up a mood around it and exploit that mood for something completely different from what we think.
When the young people tore up and despaired and rush out on the streets, shouting "Something's going to happen now!"  then the guy from the Pinocchio story is ready and says.  "Come with me. I'll take you away from this world that your parents have created. I'll take you to a new sustainable world where everything is better. Just hop on the wagon and we'll drive right away."
Dear young people.  Be aware that there is someone trying to catch you in connection with the climate problem and these people will do neither you nor the climate any good.

torsdag den 16. januar 2020

Pinocchio og den helt store konspiration del 4



Torsdagsbrev
16/01/2020
- Pinocchio og den helt store konspiration -
- Del 4 -



D
er sker meget i mit liv for tiden. I dag foretræde for folketinget, på lørdag premiere på Gadekontoret -En værdig børneforsorg for alle og lige nu et torsdagsbrev som skal ud.
Jeg skal have afrundet mit lille tema om milliardærenes Klub, World Economic Forum og deres kapring af agendaer.
Denne gang vil jeg vende tilbage til hvor jeg startede nemlig med kapringen af klimadebatten, med milliardærenes masterplan, med Global Redesign og Green New Deal alt sammen ting som Pål Steigan som er chefredaktør på internetmediet Steigan.no fortæller om i et interview fra december 2019. Interviewet er på norsk og kan ses her.
Jeg har de sidste to torsdagsbreve set på om den brutale familiesplittelse vi ser myndigheder stå for overalt i verden måske kunne være del af milliarderenes plan. En plan  som handler om at elitisere alle samfund såleds af en lille elite uhindret kan bestemme hvilke børn der skal fjernes og hvad der skal ske med dem.
Denne gang vender jeg så tilbage til at se på klimaproblematikken.
Første garn jeg så Greta Thunberg i en video på facebook var jeg dybet betaget og bevæget. Tænk at et barn kunne have sådan klarhed og indsigt. Allerede den næste gange jeg så hende og den næste gang igen var der noget jeg begyndte at undre mig over. "hvorfor er denne pige så optaget af at give forældregenerationen skyld for klimakrisen?". "Hvorfor er det her en diskussion om hvis skyld det er i stedet for om hvad vi kan gøre i samarbejde?"
Her på det sidste er jeg begyndt at se nogle paralleller i alle de områder som World Economic Forum støtter. Man vælger en sårbar gruppe og for at beskytte den sårbare gruppe så afstraffer man de personer som man mener er en trussel imod den sårbare gruppe. I børnesagerne stiller man sig på barnets side og det giver en ret til at sanktionere forældrene som man siger en en trussel imod barnet (også når de ikke er det). I ligestillingsdebatten stiller man sig på kvindernes side og har hermed retten til at sanktionere de mænd som man mener er en trussel imod kvinders rettigheder og i klima debatten stiller man sig på klimaets side og har dermed retten til at sanktionere de mennesker som man mener er en trussel mod klimaet hvilket i praksis vil sige hvert eneste menneske som lever på jorden.
Lag vel mærke til at jeg ikke prøve at fornægte, at der er et klimaproblem af en eller anden art jeg siger bare at der er nogen som prøver at piske en stemning op omkring det og udnytte den stemning til noget helt andet end det vi tror.
Når de unge mennesker oprevede og fortvivlede myldretiden ud på gaderne og råber "Der skal ske noget nu!" så står kusken fra Pinocchiofortællingen parat og siger. "Kom med mig. Jeg tager jer væk fra den her verden som jeres forældre har skabt. Jeg tager jer med til en ny bæredygtig verden hvor alt er bedre. Bare hop op på vognen så køre vi afsted med det samme".
Kære unge mennesker. Vær opmærksomme på at der er nogen som prøver at fange jer i forbindelse med klimaproblemet og disse mennesker vil hverken jer eller klimaet noget godt.


Torsdagsbrev
Børnesagsodyssé

fredag den 10. januar 2020

Pinocchio and the Great Conspiracy part 3


Thursday letter
January 9th 2020
- Pinocchio and the Great Conspiracy -
- Part 3 -




I
have decided to include another Thursday letter in this mini-series about the possible connection between the plans based on the association of the richest companies in the world World Economic Forum and the miserable conditions you experience if you come into contact with childcare in many countries.
The reason I would like to add an extra article to this little series is that something has happened this past week that confirms the link
It has come to light as it has emerged in the Norwegian press that Professor Marit Skivenes has been allocated 12 million Norwegian kroner by the state to research what is happening to the population's confidence in the welfare state at a time when there is an increased tendency for mobilization  against institutions and social authorities.
It should be said that Marietta Skivenes was quoted in Norwegian newspaper Aftenposten not long ago stating that
"Norway is at the forefront when it comes to children's rights and it looks like we are being punished for it"
Her argument here is that Norway's childcare is really good and visionary.  So good and visionary that less advanced people don't understand it and therefore go against it.
I would like to quote a small section from the a Norwegian article about Marit Skivenes (and Siri Gloppen) and the research.
An excerpt that directly addresses the Global Protest against family-splitting childcare and the Child Welfare Service.
"- All over the world there have been major demonstrations against Norwegian child welfare. Our hypothesis is that this is only part of a bigger picture and is linked to a growing distrust of state institutions and the political elite. We see similar mobilizations against  social rights take place in several European countries, including abortion, gender equality and gay rights, says Skivenes. "
What Marietta Skivenes is doing here is that she is trying to draw the picture that what Norway is doing in these cases is modern and correct and that the forces that are against what Norway is doing are radicalized, conservative forces.  Old-fashioned patriarchal groups that cannot accept children's rights, who cannot accept women's rights, and who cannot accept the rights of sexual minorities.
It is an absolutely absurd presentation of the case especially if you know how brutal and discriminatory the Norwegian Child Welfare Service works in practice.  What I would like to emphasize here, however, is the choice of strategy from the Norwegian authorities.
We have seen in previous posts how one of the billionaire (World Economic Forums) has a fairly thorough strategy of using a real topic that sounds relevant and important to get action taken that is really about something completely different.
If you visit the World Economic Forum's website, you will be able to see for yourself that the billionaire's club is very concerned with gender equality, LGBT rights and climate change.
(If you can read Norwegian there is a good article about it here.
What Marietta Skivenes does in her presentation is so close to the strategies used by the billionaires that it reinforces the image that there is a connection.
That Norway's cynical and divisive childcare is not a work of its own, but that it is to a high extent an exponent of the billionaires' global plans.
Screen dump from WEF's website:







torsdag den 9. januar 2020

Pinocchio og den helt store konspiration del 3



Torsdagsbrev
09/01/2020
- Pinocchio og den helt store konspiration -
- Del 3 -




J
eg har besluttet at putte endnu et torsdagsbrev ind i denne mini-serie om den mulige sammenhæng imellem de planer som udgår fra sammenslutningen af de rigeste firmaer i verden World Economic Forum og de miserable forhold man oplever hvis man kommer i kontakt med børneforsorgen i mange lande.
Grunden til at jeg gerne vil føje en ekstra artikel til denne lille serie er, at der er sket noget i den forløbne uge som bekræfter sammenhængen
Der er sket det at det er kommet frem i norsk presse at professor Marit Skivenes er blevet bevilget 12 millionerne norske kroner af staten til at forske i hvad det er som sker med befolkningens tilliden til velfærdsstaten i en tid hvor man ser en øget tendens til mobilisering imod institutioner og sociale myndigheder.
Det skal siges at Marietta Skivenes for ikke særligt længe siden blev citeret i norske Aftenposten for at udtale at 
"Norge ligger i front når det kommer til børns rettigheder og det ser ud for at vi straffes for det"
Hendes argumentation er her at Norges børneforsorg er virkelig god og visionær. Så god og visionær at der er nogen som ikke forstår det eller går i defensiven.
Jeg vil gerne tage et lille klip ud af begrundelsen for tildelingen af forskningsmidlerne til Marit Skivenes (og Siri Gloppen). 
Et uddrag som retter sig direkte imod den Globale Protest imod familiesplittende børneforsorg og imod Barnevernet.
"– Overalt i verden har der været store demonstrationer mod det norske børnevern.  Vores hypotese er, at dette kun er en del af et større billede og er knyttet til en voksende mistillid til statsinstitutioner og den politiske elite.  Vi ser, at lignende mobiliseringer mod sociale rettigheder finder sted i flere europæiske lande, herunder abort, ligestilling og homoseksuelle rettigheder, siger Skivenes."
Det som Marietta Skivenes gør her er at hun forsøger at tegne billedet af at det Norge gør i disse sager er moderne og korrekt og at de kræfter som er imod det Norge gør er radikaliserede, konservative kræfter. Gammeldags patriarkalske grupperinger, som ikke kan acceptere børns rettigheder, som ikke kan acceptere kvinders rettigheder og som ikke kan acceptere seksuelle minoriteters rettigheder.
Det er en helt absurd fremstilling af sagen særlig, hvis man har kendskab til hvor brutalt og diskriminerende det Norske Barnevernet arbejder i praksis. Det jeg gerne vil fremhæve her er dog valget af strategi fra de norske myndigheders side.
Vi har set i de tidligere indlæg hvordan man fra milliardærens side (World Economic Forums) har en temmelig gennemgående strategi med at bruge et reelt emne som lyder relevant og vigtigt til at få gennemført tiltag som i virkeligheden handler om noget helt andet.
Hvis man besøger World Economic Forums hjemmeside vil man ved selvsyn kunne konstatere at milliardærenes klub er meget optaget af ligestilling imellem kønnene, LGBT rettigheder og klimaforandringer.
Læs også Steigan.no's artikel:
Det Marietta Skivenes gør i sin fremstilling ligger så tæt op af de strategier som milliardærene benyttes så det bestyrker billedet af at der er en sammenhæng. 
At Norges kyniske og splittende børneforsorg ikke er sit eget værk, men at de nok i højerestående grad er eksponenter for milliardærenes globale planer.
Lidt screen dump fra WEF's hjemmeside:










.