Torsdagsbrev
23/01/2020
- Økonomiske Incitamenter -
D
enne gang skal det handle om økonomisk incitament og økonomisk logik.
Da vi sidst demosterede var der en fyr der råbte efter os, at selvfølgelig blev der ikke anbragt børn som ikke skulle anbringes for det var jo smadder dyrt at anbringe børn.
Han mente jo nok at der var nogle økonomiske selvreguleringsmekanismer i det. Selvfølgelig ville en kommune ikke smide penge ud på noget unødigt.
Vi forstår verden ud fra nogle forestillinger. Lad os som eksempel tage en professionel boksekamp. Vi ser og tolker boksekampens ud fra en forestilling om, at begge boksere kæmper med alt hvad de har i sig for at vinde kampen.
Eller når vil følger politik så tænker vi at et hvert parti arbejder for at gennemfører den politik som de mener vil styrke og gavne samfundet mest.
I forhold til et bosted tager vi for givet, at medarbejderne ønske at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og personalets trivsel.
Han mente jo nok at der var nogle økonomiske selvreguleringsmekanismer i det. Selvfølgelig ville en kommune ikke smide penge ud på noget unødigt.
Vi forstår verden ud fra nogle forestillinger. Lad os som eksempel tage en professionel boksekamp. Vi ser og tolker boksekampens ud fra en forestilling om, at begge boksere kæmper med alt hvad de har i sig for at vinde kampen.
Eller når vil følger politik så tænker vi at et hvert parti arbejder for at gennemfører den politik som de mener vil styrke og gavne samfundet mest.
I forhold til et bosted tager vi for givet, at medarbejderne ønske at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og personalets trivsel.
I forhold til hospital antager vi personalet vil arbejde for at patienterne trives og for at skabes de bedst mulige forudsætninger for patientens helbredelse.
Særlig i Danmark, hvor vi har verdens højeste tillid til vores offentlig instanser er det jo ret naturligt at vi tænker. "Nej politikerne vil jo ikke anbringe børn som ikke skal anbringes. Det er jo totalt meningsløst og totalt spild af penge."
Samtidig så kommer der jo nok et tidspunkt for de bokseinteresserede hvor det går op for dem, at det ikke er altid at bokserne begge kæmper helhjertet for at vinde kampen. Vi ved at der er mange professionelle boksere, som rent faktisk har spillet skuespil og ladet som om de ville vinde, men så i stedet har ladet sig selv ramme og gå i gulvet i 3. runde. De har en anden agende. De har lavet en aftale som indebære at de taber og til gengæld får en masse penge.
Når vi skal forstå baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksend vil anbringe flere børn og bruge mange flere penge på det, så kan det jo godt være at vi skal have fat i en anden forudsætning en den umiddelbare forestilling om at hun vil det bedste for samfundet.
Mange flere anbringelser vil koste mange penge, men er det Mette Frederiksen egne penge som er på spil? Kan vi være sikre på at hun er lige så engageret og optaget af at passe på danskernes penge som hun ville være af at passe på sine egne? Hvad nu, hvis vi bare lige prøver, at forestille os, at Socialdemokratiets top overhovedet ikke er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærd til landet, men i virkeligheden er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærde til dem selv og deres videre karriere.
Kunne der være fordele for Socialdemokratiets top ved at bruge en masse af skatteborgernes penge på at anbringe flere børn?
Kunne der være fordele for et bosted ved at skabe mistrivsel for deres beboere?
Samtidig så kommer der jo nok et tidspunkt for de bokseinteresserede hvor det går op for dem, at det ikke er altid at bokserne begge kæmper helhjertet for at vinde kampen. Vi ved at der er mange professionelle boksere, som rent faktisk har spillet skuespil og ladet som om de ville vinde, men så i stedet har ladet sig selv ramme og gå i gulvet i 3. runde. De har en anden agende. De har lavet en aftale som indebære at de taber og til gengæld får en masse penge.
Når vi skal forstå baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksend vil anbringe flere børn og bruge mange flere penge på det, så kan det jo godt være at vi skal have fat i en anden forudsætning en den umiddelbare forestilling om at hun vil det bedste for samfundet.
Mange flere anbringelser vil koste mange penge, men er det Mette Frederiksen egne penge som er på spil? Kan vi være sikre på at hun er lige så engageret og optaget af at passe på danskernes penge som hun ville være af at passe på sine egne? Hvad nu, hvis vi bare lige prøver, at forestille os, at Socialdemokratiets top overhovedet ikke er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærd til landet, men i virkeligheden er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærde til dem selv og deres videre karriere.
Kunne der være fordele for Socialdemokratiets top ved at bruge en masse af skatteborgernes penge på at anbringe flere børn?
Kunne der være fordele for et bosted ved at skabe mistrivsel for deres beboere?
Kunne der være fordele for ledelsen på et hospital ved at sørge for at patienterne ikke får den optimale behandling?
Fyren råbte: "Selvfølgelig blev der ikke anbragt børn, som ikke skal anbringes, fordi det er smadder dyrt at anbringe børn."
Måske ville han være kommet tættere på virkeligheden hvis han havde råbt.
"Selvfølgelig blev der anbragt børn, som ikke skal anbringes, fordi det rummer mulighed for personlig vinding for dem som sidder og regulere området."
Fyren råbte: "Selvfølgelig blev der ikke anbragt børn, som ikke skal anbringes, fordi det er smadder dyrt at anbringe børn."
Måske ville han være kommet tættere på virkeligheden hvis han havde råbt.
"Selvfølgelig blev der anbragt børn, som ikke skal anbringes, fordi det rummer mulighed for personlig vinding for dem som sidder og regulere området."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar