Manglende varsling af aflyst samvær

Dette er en anonymiseret udgave af et dokument i min datters og min anbringelsessag hos Borgercenter Børn og Unge Amager. Jeg lægger det ud for at få skabe transperence i sagen. For at eksponere nogle af de ting som jeg og min datter udsættes for for at vise hvordan jeg prøver at arbejde proaktivt i forhold til forvaltningen.

Påtale af manglende varsling af aflyst samvær

Jeg er selv kommunalt ansat. Jeg ved hvor travlt man kan have og hvor mange ting man skal huske at gøre korrekt. Derfor har jeg også meget forståelse for at man som sagsbehandler kan komme til at glemme eller overse noget. På den anden side så synes jeg at det som er sket her er problematisk og bør påtales.

Det fremgår af planen for samvær at der er samvær imellem min datter og mig fredag den 16 november kl 15 til lørdag den 17 kl 12.

Jeg kontakter torsdag den 15/11/18 min datter via sms for at planlægge vores aktiviteter i samværet. Min datter fortæller at hun ikke mener der er samvær. Plejemor har sagt at der ikke er samvær på grund af ændringerne som blev lavet på grund af efterårsferien. Jeg svarer at disse ændringer ikke burde påvirke samværet nu da de handlede specifik om ferien.

Jeg forsøger så herefter at få kontakt med plejemor. Jeg ringer to gange hvor telefonen ikke bliver taget og jeg skriver SMS som ikke bliver besvaret.

Jeg kontaktede herefter sagsbehandler Sagsbehandler Winther. Hun tager ikke telefonen. Jeg skriver så en SMS til hende og hun ringer mig op. Hun fortæller at hun nu har været i journalen og kan se at der er et notat om at hun den 10/10/18 i en telefon samtale har informeret mig om det aflyste/flyttede samvær. Jeg acceptere i første omgang denne forklaring og vi afslutter samtalen.

Jeg er dog noget forundret over dette forløb. Jeg kan tydelig huske den telefonsamtale som Sagsbehandler referer til. Jeg husker at jeg gik på gaden da jeg tog opkaldet. Jeg kan huske at vi aftalte nogle ændringer af samvær i efterårsferien. Jeg husker ikke at vi talte om ændringer den 16/11/18. Selvfølgelig kan Sagsbehandler have nævnt det og jeg kan efterfølgende have glemt det. Det ligner mig nu bare ikke. Særlig tror jeg jeg ville have spurgt ind til årsagen til at man ønskede at flytte samværet og at jeg ville have kunne huske svaret på dette.

Selvom der er en teoretiske chance for at jeg kan have fået informationen og herefter glemt den igen så er der også en chance for at Sagsbehandler har glemt at give mig informationen. Under alle omstændigheder er der tale om en lidt for nonchalant informationsgivning. Samtalen burde været fulgt op af en skrevet påmindelse i e-boks eller på SMS. Jeg har været den digitale korrespondance igennem og har ikke fundet noget

Lad os se om vi kan hjælpe hinanden med at minimere/undgå den slags fremover. Jeg gør opmærksom på at det ikke bare er for mig at dette er utrygt, men at Xx1 også endte med at stå midt i en forvirrende/utryg situation på grund af det.

Med Venlig hilsen
Mikkel Meinike Nielsen.

Torsdagsbrev 10/10/18: Om anbringelsessag

Torsdagsbrev 10/10/18
- Indblik i en anbringelsessag -

Torsdagsbrevet tegner og fortæller om anbringelsessager

D

ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

De næste to dynamikker

Jeg er i færd med at gennemgå dynamikker/automatikker som kan bevirke at sagsbehandlere fremstiller, tolker familier de har med at gøre i et mere negativt lys end der er realistisk belæg for.

- Det er ketcherens skyld -

Vi kender det godt alle sammen. Hvis noget ikke går helt som det skal, så har man tendensen til at give noget andet skylden. Nogle gange med rette naturligvis ... Nogle gange måske knap så meget med rette. Familiesager er ikke desideret nemme at løse og man ser ofte at Kommunens succes med at løse dem kan ligge på et meget lille sted og hvem skal så have skylden for det? Ikke sagsbehandleren i hvert tilfælde. De har gjort en brav indsats, men familien var bare så svære at hjælpe og de modarbejdede alle de gode tiltag som sagsbehandleren kom med ... - Ja, hvis der er nogen, som er skyldig i at det her forløb ikke er gået så godt, så må det bestemt være familien og dens vanskelige børn og krævende forældre. Så når familien skal beskrives i sagsagterne, så kan sagsbehandlere og andre aktører godt komme til at tegne et lidt mere dystert billede af familien end der er realistisk belæg. Så det tydeligt fremgår at han/eller hun virkelig har gjort et godt stykke arbejde, men familien bare var så vanskelige at hjælpe at det alligevel ikke lykkedes.

- Optrapning -

Når familien så på et eller andet tidspunkt bliver præsenteret for beskrivelsen af dem i sagsagterne bliver de vrede og skuffede, fordi de synes at.. gæt hvad??.. - Sagsagterne tegner et meget mere negativt billede af dem end der er realistisk belæg for. Da de i forvejen er i en ekstremt presset situation med trussel om fjernelse af børnene hængende over hovedet og sikkert også økonomiske problemer og en hel masse andre problemer, så kan det da godt være at de kommer til at tale lidt højt eller virke lidt truende over for personalet på Børne og Unge-centeret. Nu bekræfter de pludseligt det lidt ovredrevne billede, som sagsbehandleren tegnede af dem. Sagsbehandleren bliver samtidig også lidt bange. Både for at de skal komme frem at han eller hun måske overdrev billede en lille smule da han eller hun skrev om familien og også for familien som sådan og for hele situationen. Hvor angst er til stede, har den en tendens til at forstærke blikket for det truende og farlige i andres adfærd og den negative fremstilling af familien bliver endnu en gang forstærket.

Det var de to dynamikker jeg havde valgt for denne torsdag. Vi har stadig to dynamikker tilbage "overdragelse" og "mangel på konsekvenser". De to ser vi på næste gang. Hav det godt så længe.