mimeini.blogspot.com: tvangsabringelse

Viser opslag med etiketten tvangsabringelse. Vis alle opslag

onsdag den 5. september 2018

Torsdagsbrev 06/09/18

Torsdagsbrev
- Om landet uden bivirkninger

ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den.

- Landet uden bivirkninger -

Alle steder hvor man "gør noget" er der nogle bivirkninger. En militær intervention for eksempel har altid nogle uskyldig ofre. Det anses som værende en "fortielse", hvis en militærmagt kun fortæller om sine sejre og undlader at fortælle om de civile tab ved en intervention. Indenfor medicin gælder det samme. Medicin har bivirkninger! Nogle gange overstiger de negative bivirkninger af et præpareret de positive virkninger. I disse tilfælde er det naturligvis ikke tilrådeligt at benytte præparatet. Det er et krav at medicinfirmaer oplyser om kendte bivirkninger ved deres produkter. Lovforslag, politiinterventioner, markedsføring, alle steder hvor der er nogen som gennemføre, promoveres eller ligefrem gennemtvinges spørges der som en selvfølgelig del af rationalet til de "utilsigtede bivirkninger".

Alle steder undtagen i sager som omhandler tvungen anbringelser af børn.

I den kæmpe bunke af sagsakter som udgør mine børns, min ekskones og mit samlede sagsarkiv har jeg ikke en eneste gang set "negative sideeffekter" eller "utilsigtede bivirkninger" ved anbringelsen inddraget. Anbringelsen fremstilles altid som neutral. Som et univers hvor hensynet til barnet tarv per definition er det eneste gældende princip. Det er som om der er et underliggende kriterie som lyder: "Skadevirkninger af "hjemmesituationen" inddrages. Skadevirkninger af anbringelsen inddrages ikke". De er ellers veldokumenterede disse skadevirkninger. Tvungen anbringelse af børn må siges at være "en medicin med kendte bivirkninger". Disse kendte bivirkninger bør indgå i overvejelserne om rimeligheden og hensigtsmæssigheden af anbringelsen.

Landet uden bivirkninger findes ikke i virkeligheden.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

torsdag den 30. august 2018

Torsdagsbrev 30/08/18

Torsdagsbrev

30/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

- Når barnet bliver en slagmark -

Jeg skrev sidst om hvordan beslutninger ikke tages med udgangspunkt i barnets behov, men i stedet med udgangspunkt i "det sikreste valgs princip". (Find tidligere Torsdagsbreve via mimeini.blogspot.com). Når dette valg er truffet så skal det gerne se ud som om at det også er det rigtige valg kommunen har truffet og det er her at barnet bliver trukket ind i kampen. Hvis forvaltningen har valgt en forsat anbringelse så er det praktisk at barnet ikke føler sig for forbundet med det opvækstgrundlag det kommer fra. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at nedtone betydningen af opvækstgrundlaget for barnet. Det er praktisk at barnet føler sig tilknyttet til plejefamilien og mindre tilknyttet til sin oprindelige familie. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at svække tilknytningen til den oprindelige familie og øge tilknytningen til plejefamilien. Det er praktisk at barnet oplever at anbringelsen er nødvendig. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at den oprindelige familie skal fremstå problematisk for barnet. Barnet udsættes for en betydelig holdningspåvirkning under anbringelsen på måder som ikke kan siges at være til gavn for det. I DR TV’s udsendelse "Når Kommunen Tager Dit Barn" (Udsendelserne kan findes og ses online på dr.dk) ser man et hjerteskærende eksempel på det. Det er i den anden af de to udsendelser. En mor har fået fjernet sit barn på grund af en fødselsdepression. Hun er nu kommet sig over depressionen og ser ud til at være fint i stand til at tage sig af sit barn. Kommunen vil dog ikke hjemgive barnet. En eller anden har truffet en beslutning ud fra "det sikreste valgs princip" og for at forsvare dette valg udsætter de barnet for en uhyggelig og utvivlsomt skadelig holdningspåvirkning. Der sættes alverdens urimelige begrænsninger op for samværet imellem mor og barn. Tilstedeværelse af overvågende personer, alt for begrenset og alt for sjældent samvær, begrænsninger for hvor i huset samværet må foregå osv. Det præsenteres af kommunen som om disse tiltag iværksættes for at skærme og beskytte barnet, men jeg er sikker på at disse tiltag absolut ikke har nogen skærmende eller beskyttende funktion i forhold til barnet. Den egentlige funktion af disse tiltag er at påvirke barnets oplevelse af samværet med moren negativt. Det må ikke være for hyggeligt og velfungerende at være sammen med mor. Kommunen kan ikke have at barnet kommer til at længes alt for meget efter at komme hjem til moren. Kommunen kan ikke have at barnet bliver for bevidst om at dette faktisk er en mulighed. Det vil give problemer og det vil kunne skabe en modstand i barnet imod Kommunen. Derfor arbejdes der systematisk på at påvirke barnets opfattelse af situationen. Derfor bliver barnet en slagmark når "det sikreste valg" skal forsvares.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

torsdag den 23. august 2018

Torsdagsbrev 23/08/18

Torsdagsbrev

23/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

- Det sikreste valgs princip -

"Grunden er aldrig grunden". Det var i et radioprogram på P1 for længe siden at jeg hørte denne sætning. Jeg husker ikke længere sammenhængen eller personen, men den personen som udtalte det mente at de grunde som gives når folk fyres eller afvises eller forlader en stilling aldrig er de egentlige grunde. Jeg har som sagt været klient i det system som anbringer børn i mere end syv år. Igennem disse år har jeg forsøgt at forstå grunden til forvaltningens handlinger. Jeg har analyseret og overvejet og talt med andre. Udgangspunktet har været at prøve at forstå forvaltningens bevæggrunde ud fra en forestilling om hvad der er det bedste for barnet. På det seneste har jeg skiftet syn på dette. Det er meget lettere at forstå forvaltningens dispositioner hvis man indser at der ikke er nogen sammenhæng imellem dispositionerne og hensynet til barnets tarv. Sagsbehandleren kender ikke barnet og har ikke tid til at få et forhold til det eller lære dets egentlige behov at kende. Sagsbehandlerne træffer deres beslutninger på baggrund af noget som kunne kaldes "det sikreste valgs princip". Ingen vil hænges ud for at have svigtet sit ansvar. Sagsbehandlerne træffer deres valg på baggrund af hvad der virker mest ansvarligt. Begrundelserne for disse valg finder de på bagefter. I mit tilfælde udarbejdes der en fin og meget dyr forældrekompetenceundersøgelse som løber over fem måneder og afsluttes 30. januar 2018. Denne undersøgelse godkender i mine øjne mine forældrekompetencer på alle væsentlige områder. Samtidig har den en tone af at psykologerne ikke er helt trygge ved mig. At der er noget udefinérbart som ikke er helt som det skal være. Denne tone kan sagsbehandleren ikke leve med. Psykologerne giver ikke et klart "ja" og dermed bliver det "et usikkert valg" for sagsbehandleren. Sagsbehandleren siger derfor "nej" til at hjemgive og står så pludseligt i et nyt dilemma. Der mangler rimelig begrundelse for dette "nej". Der er ikke noget i forældrekompetenceundersøgelsen som på rimeligt vis begrunder et "nej". Nu skal sagsbehandleren med lodder og trisser stable et acceptabelt anbringelsesgrundlag på benene uden at der rigtigt er et. Det er her det bliver rigtig problematisk. Det er her hvor sagsbehandleren begynder at twiste og dreje. Det er her hvor han eller hun begynder at fortage valg som er i direkte modstrid med barnets interesser for at forsvar det valg han eller hun har truffet på baggrund af "det sikreste valgs princip". Ja- grunden er ikke grunden og barnets tarv er ikke anledningen.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

torsdag den 16. august 2018

Torsdagsbrev 16/08/18

Torsdagsbrev

16/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil i også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber i vil læse det. Jeg håber at i vil overveje dets indholdet. Jeg håber at i på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som i måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at i går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

- Som en tyv i natten -

Så blev min datter taget ud af skolen. Den skole hun i forskellige former har gået på lige siden hun var 3 år og startede i skolens børnehave. Den skole som har været det faste omdrejningpunkt for hende i et liv hvor alle andre faste holdepunkter er blevet taget fra hende. Det hele gik så hurtigt som en tyv i natten. Jeg blev spurgt hvad jeg tænkte om et skoleskift for min datter torsdag den 2 august. Jeg sagde at det mente jeg ikke var nogen god idé. Min datter blev spurgt onsdag den 8 august, hun sagde at hun ikke ville flytte fra sin skole. Fredag den 10 august kom der en afgørelse om skoleskift og tirsdag den 14 august startede hun på en ny skole. Afgørelsen som kom fredag var så dårligt begrundet. Der stod at man flyttede min datters for at styrke hendes sociale netværk og tilknytning. Der stod at min datter var glad for at gå på den skole, men at dette kunne være et udtryk for overtilpasning. I kan læse afgørelsen i en anonymiseret udgave her.

Det er klart at den angivne grund til skoleskiftet ikke er den egentlige grund. Man styrker ikke et barns sociale tilknytning ved at skære hele dets netværk væk. Men hvad er da den egentlige grund? Min datter står midt i en konflikt. Hun er hos en plejefamilie som meget gerne vil holde fast på hende og denne plejefamilie understøttes af forvaltningen. På den anden side har hun en far som meget gerne vil have hende hjem og som er meget eksplicit kritisere overfor den anbringelse hun er i. Det er ikke godt for et barn at stå i sådan en konflikt imellem voksne. Jeg tror at forvaltningen naivt tror at de med et snuptag kan trække min datter ud af den konflikt ved at trække hende ud af skolen. En skole som i høj grad repræsentere tilknytningen til mig, mine valg, mit netværk og mine værdier. Jeg tror det er derfor de har så travlt med at gennemtvinge dette skoleskift. Jeg tror de ønsker at styrke min datters tilknytning til plejefamilien og svække min datters tilknytning til mig. Det er et strategisk træk i forvaltningen op plejefamiliens bestræbelse på at styrke og bevare anbringelsesforholdet, men det er ikke et træk som gaver og styrker min datter. Det er et tiltag som stjæle min datters netværk, identitet, oplevelse af sammenhæng og tilknytning som en tyv i natten.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

onsdag den 15. august 2018

Afgørelse vedrørende skoleskift

10.08.2018

Mikkel Andreas Meinike Nielsen
Anonymiseret
3520 Farum

Afgørelse om skift af skole, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Kære Mikkel

Borgercenter Børn og Unge Amager (herefter BBU Amager) har den 10. august 2018 truffet afgørelse om at Xx1 skal skifte skole, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Afgørelsen
BBU Amager har truffet afgørelse om, at Xx1 skal stoppe på Privat Skolen og i stedet tilknyttes en skole i nærområdet, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Begrundelse for afgørelse
BBU Amager lægger særlig vægt på, at den psykologiske undersøgelse af Xx1 af januar 2018, hvor det fremhæves, at Xx1 har sociale vanskeligheder, herunder en mangelfuld social forståelse. Skolen oplever ikke disse vanskeligheder, men det kan ifølge den psykologiske undersøgelse skyldes hendes gode tilpasningsevner. BBU Amager lægger vægt på, at Xx1 ikke har dybere relationer til jævnaldrende. Af den psykologiske undersøgelse fremgår det, at Xx1 giver udtryk for, at hun ikke har en bedste veninder. BBU Amager lægger vægt på, at der af den psykologiske undersøgelse fremgår, at etablering og støtte ved legeaftaler vil være gavnligt for Xx1. Det er dog vanskeligt, idet skolen ikke er i nærmiljøet og da eleverne er spredt geografisk, hvilket konkret bevirker, at legeaftalerne skal planlægges i god tid og ofte indebærer overnatning. BBU Amager vurderer, at der er behov for, at Xx1 tilknyttes en skole i sit nærmiljø, så det i højere grad er muligt at etablere legeaftaler, mødes uformelt i området samt indgå i fritidsaktiviteter i nærmiljøet sammen med jævnaldrende fra skolen. Dette med henblik på at udvikle hendes sociale forståelse og kompetencer.

I afgørelsen lægger BBU Amager vægt på, at Privat Skolen ikke i tilstrækkeligt grad kan beskytte og skærme Xx1 mod hendes mor, Xx2, som jævnligt opsøger hende på skolen. Når Xx2 opsøger Xx1 på skolen sættes Xx1 i en særlig sårbar og udsat situation, som påvirker hendes udvikling negativt, både fagligt og socialt. Plejefamilien oplever, at hun bliver tiltagende urolig, og det er svært for hende at komme i skole. Der ses igen en pige, der regredierer. Xx2 har et indgående kendskab til skolen og færdes på skolens område. BBU Amager lægger vægt på, at der af den psykologiske undersøgelse af Xx1 fremgår, at Xx1 føler sig utryg på skolen og i tvivl om, om de voksne kan passe på hende, når Xx2 opsøger hende. Xx2s tilstedeværelse på skolen og skolens håndtering heraf har ligeledes betydet, at Xx1 i perioder har været holdt hjemme fra skole, da det har været for belastende for hende.

BBU Amager lægger endvidere vægt på plejefamiliens beskrivelser af Xx1s faglige udvikling, som ikke vurderes tilstrækkelig. BBU Amager lægger vægt på plejefamiliens bekymringer i forhold til, at Xx1 ikke kan basale ting, såsom klokken, simpel stavning og matematik.

BBU Amager vurderer dermed, at et skoleskift er nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen. Der henvises til handleplanen, hvor det blandt andet fremgår, at målet med anbringelsen er, at Xx1 udvikler sig socialt og fagligt. Det er BBU Amagers vurdering, at Privat Skolen ikke understøtter dette i tilstrækkelig grad.

Parternes synspunkt
Xx1 udtaler til børnesamtale den 8. august 2018, at det vil være meget anderledes. Hun begrunder det med, at hun går på en privat skole, og har aldrig prøvet andet. Xx1 uddyber, at hun vil være ked af at skulle skifte skole, da hun vil savne det, hun plejer. Hun forklarer også, at det også er fordi hun ikke ved, hvad der venter på en ny skole. Xx1 fortæller, at hun også vil være ked af at gå glip af de ture og projekter som der er planlagt for de kommende skoleår på Privat Skolen. Hun skal have tegning i det nye skoleår, som hun vil være ked af at gå glip af. Xx1 fortæller til samtalen, at de gode ting ved et skoleskifte er, at hun så slipper for råbende vikar på Privat Skolen, at ny skole måske bedre kan passe på hende, hvis mor kommer, samt der er andre elever som bor i nærområdet. Xx1 fortæller, at hun er bekymret for det faglige niveau, særligt matematik. Hun er bekymret for, om hun kan følge med og finde ud af det på en almindelig folkeskole. Derudover er Xx1 bekymret for, at hun ikke kommer til at være så meget sammen med sine veninder. Xx1 fortæller, at en bekymring ved et skoleskift også er, at mor og far vil være i mod det. Xx1 fortæller, at hun har nogle ønsker i forhold til et skoleskifte. Hun ønsker, at det skal være Xyx Skole, da det er en stor skole. Xx1 uddyber, at der er mindre chance for, at mor kan finde mig. Derudover har de en svømmehal og gymnastikhal på skolen. Xx1 ønsker ikke, at det skal være samme skole som Xy1 går på, da hun gerne vil starte på en frisk, hvor hun ikke kender nogen. Mikkel udtaler i telefonsamtale den 31. juli 2018, at det er uansvarligt, og ikke af hensyn til Xx1. Mikkel udtaler, at det er mangel på forståelse for hendes identitet. Mikkel udtaler, at det er eneste stabilitet, som Xx1 har haft siden hun blev anbragt. Mikkel udtaler, at han tænker, at det er plejemors strategi, da hun ikke har kontrol over Privat Skolen. Mikkel tænker, at det handler om afmagt. Mikkel udtaler, at skolen repræsenterer et valg fra forældrene. Pga. værdisættet på skolen og forældrenes værdigrundlag handler Privat Skolen om Xx1s rødder og identitet. Mikkel oplever derfor også, at det er at "cutte" forbindelsen til hendes forældre. I forhold til spørgsmålet om at skærme Xx1 for hendes mor, tænker Mikkel ikke, at et skoleskift vil være løsningen, da Xx2 også vil opsøge Xx1 på en ny skole. Mikkel udtaler afslutningsvis, at han er 100 % i mod det.

Regler og praksis
Der er truffet afgørelse efter lov om social service. Det er lov nr. 573 af 24. juni 2005, som senest er bekendtgjort i lovbekendelse nr. 369 af 18. april 2017. Vi henviser til $ 69 om betingelserne for ændret uddannelse under anbringelsen. Vi vedlægger uddrag af loven.

Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen. Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter du har fået afgørelsen. Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan også i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Når vi har modtaget din klage, vil vi se på afgørelsen igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvis medhold. Du kan forvente, at få et svar fra os inden for 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage og vores begrundelse for afgørelsen og genvurderingen til Ankestyrelsen sammen med relevante akter i sagen.

Du kan klage på tre forskellige måder: 1) Send klagen med post til:

Borgercenter Børn og Unge - Staben
Griffenfeldsgade 44
2200 København N

2) Send klagen elektronisk med brug af NemID via linket nederst på

denne side: www.kk.dk/bbu

3) Kontakt Borgercenter Børn og Unge Amager telefonisk på 3317 2337

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du kan klage, er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Navn anonymiseret
Socialrådgiver

Lovgrundlag
Lov om Social Service $ 69:
I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. $ 70,
stk. 2, og $ 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. $ 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder

1) den seneste handleplan, jf. $ 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. $ 48,

3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den

unge, jf. $ 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,

4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at

imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer,

5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og
6) øvrige nødvendige oplysninger.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

torsdag den 13. april 2017

Nyt fra anbringelsesland #3

Igennem denne sag er det blevet klar for mig at det vigtigst redskab forvaltningen har benyttet imod mig i forbindelse med at retfærdiggøre anbringelsen af min børn er "storytelling". Det handler om at få skabt en fortælling som beviser grundlaget for en tvungen anbringelse. Eller måske indnu mere om at få skabt en fortælling som miskreditere selve min personlighed. Når først en miskreditering af min personlighed er etableret kan man miskreditere alt hvad jeg siger og gør lige meget hvor fornuftigt det ser ud og lyder for det er jo blot tilsyneladende at det ser fornuftigt ud. Igen og igen har jeg set hvordan vinklingen af fortællingen og valget af ord har været forvaltningens primære redskab til at få deres ting igennem. Det er pudsigt at et forvaltningssystem som man forventer bygger på rationalitet, logik og retfærdighed i så høj grad i virkeligheden bygger på "storytelling". Forvaltningen sørger hele tiden for at positionere sig som dem som "fortæller historien" og der er ikke nogen instanser som giver denne "historie" et kritisk blik. Det som jeg har gjort i sagen over de sidste måneder er at sætte mig selv i scene som ligeværdig "historiefortæller". Jeg har sørget for løbende at supplere forvaltningens "historie" med min "min historie" fortalt med min egen stemme. Hver eneste skrivelse fra forvaltningen har jeg fulgt op med kommentar. Hvert eneste møde som jeg har haft med forvaltningen har jeg efterfølgende skrevet mødereferat af som fremstiller tingene som de ser ud fra min side. Jeg har således fokuseret mindre på at afvise og kæmpe imod den "historie" som forvaltningen fortæller og langt mere på at supplere den med "en anden historie" nemlig den "historie" som jeg ser og oplever. Effekten af denne tilgang har været nærmest magisk. Forvaltningen har gået fra at være den her selvsikre og magtfulde instans som styrede slaget og som jeg virkelig var bange for til at blive en lettere forkrampet, dårligt argumenterende, utroværdig - og panikhandledende instans, hvis sag ser meget tynd ud. Jeg siger ikke dette som en undervurdering af min modstander. Jeg ved godt at jeg er oppe imod et helt system som har en lang indgroet tradition for at give sig selv medhold i en hvilken som helst sag og at det derfor ikke er sikkert at jeg vinder lige meget hvor tynd forvaltningens sag ser ud (jeg tror dog stadig på at jeg vinder :-)). Jeg taler blot om den forandring jeg har bemærket over de sidste måneder hvor jeg er begyndt at arbejde målrettet med at være en deltagende og aktiv "stemme" i den "historie" som fortælles.

Nuvel. Vi nærmer os et opløb nu. Sagen skal op i Børne - og Ungeudvalget sidst i maj måned og jeg har lige været til det sidste møde som jeg vil blive indkaldt til inden afgørelsen. Jeg fremlægger her hvad der nok kommer til at blive den sidste længere skrivelse fra min side inden udvalgsmødet. En møde-opsummering fra et møde jeg holdt med sagsbehandleren den 10. 4. 2017. Jeg har tænkt mig at indsende denne skrivelse på mandag til forvaltningen så de har den når de kommer tilbage fra påsken og så den kan blive del i det samlede materiale som indgår i sagen og som udsendes til alle sagens parter også den advokat som fører sagen for mig.

-----------------------------------------------

-----------------------------------------------
Møde-opsummering samt eftertanker:

Mødetidspunkt: Mandag den 10. 4. 2017 kl 13.

Mødedeltagende: Sagsbehandler X-X og undertegnede

Møde tema: Præsentation af forvaltningens indstilling i forhold til det forestående Børne - og Ungeudvalgsmøde.

Indledning:

Jeg vil her forsøge at opsummere nogle for mig at se vigtige punkter fra mødet. Samtidig vil så tilføje nogle af de ting som er blevet klart for mig i eftertanken.

Stemningen på mødet:

Der var en ualmindelig dårlig stemning på mødet. X-X virkede uoplagt og irritabel og jeg selv følte mig ikke i stand til at løfte stemningen da jeg var træt og meget skuffet over forvaltningen og X-Xs måde at agere på i forhold til mig og hele sagen det forudgående forløb.

Mødets tema:

Mødet tog udgangspunkt i forvaltningens indstilling op til det kommende Børne - og Ungeudvalgsmøde. Det blev klargjort at man fra forvaltningens side indstillede til at min datter skulle forblive i anbringelse for en yderligere toårig periode. Dette kom ikke bag på mig da jeg allerede havde gætte mig frem til det. Resten af mødet blev brugt på at drøfte uenigheder omkring forhold omkring indstillingen og de forudgående begivenheder samt på at prøve at nå til enighed om hvad X-X skulle skrive i indstillingen som udtryk for min holdning. Selvom det formelle indhold af mødet var overbragt meget hurtigt kom mødet til at strække sig over mere end halvanden time på grund af det mange uenigheder og uafklarede spørgsmål i sagen. Det er nogle af disse uenigheder og uafklarede spørgsmål jeg her vil tage op og kommenter på.

Det først jeg vil tage op er forvaltningens "neutralitet" eller mangel på samme:

Dette var ikke et emne vi talte meget om på mødet, men det er noget som er blevet klarere i eftertanken. Forvaltningens indstilling til Børne - og Ungeudvalget er nu bekendtgjort og det er klart at forvaltningen ikke i den nuværende fase vil være til sinds at skifte holdning, men at de vil arbejde for at få deres indstilling igennem. Det er derfor temmelig logisk at alt hvad de gør, skriver og siger i sagen vil have til sigte at fremme deres indstilling. De er i et hvert henseende part i sagen og det er derfor urimeligt at de samtidig for tildelt rolle som "den neutrale part" som varetager "barnets tarv". Fx. er det urimeligt at det er sagsbehandler X-X som skal tale med min datter og viderebringe hendes synspunkt da X-X uden tvivl vil være interesseret i at stille spørgsmål og formulere tingene på en måde som fremmer forvaltningens indstilling. (Det skal hertil siges at min datter har givet udtryk for at hun ikke selv ønsker at blive hørt af udvalget hvilket ellers ville være en mulighed)

Det næste jeg vil se på drejer sig om forvaltningens manglende tiltro til mine duelighed som forældre:

X-X siger under mødet "Det er jo klart at man ikke ikke bare uden videre kan begynde at hjemgive når man har set at der har været opstået nogle alvorlige problemer med hensyn til varetagelsen af barnets basale behov. At man først må opnå en eller anden sikkerhed for at disse problemer ikke bare gentager sig". Jeg svare til dette at det har jeg forståelse for og at jeg er villig til at indgå i en proces hvor hjemgivelsen af min datter foregår trinvis og i et roligt tempo og forvaltningen får mulighed for at "kikke mig over skulderen" og kunne trække i "nødbremsen" hvis det viser sig at jeg ikke skulle være i stand til det jeg tror jeg er i stand til. Det jeg har tænkt over efterfølgende er, at hvis forvaltningen havde levet op til det som er dens egentlige opgave så skulle den jo have brugt de forgangne to år på at prøve at få sig et overblik over dette. Jeg skrev og indsendte optil Børne - og Ungudvalgsmøde i juni 2015 et udspil med en rimelig klar plan for hvordan forvaltningen ville kunne støtte mig i en hjemtagels. I de to år som er gået burde forvaltningen jo have samlet op på dette og være gået i gang med at prøve at undersøge om den plan var realistisk og om de kunne støtte mig i den. Det har man ikke gjort. Forvaltningen har brugt alle deres kræfter på at implementere deres plan om anbringelse i plejefamilie, på at forsøge at begrænse forbindelse imellem min datter og mig på at få hende til at integrere sig fuldt og helt med plejefamilien. Alle bestræbelser fra forvaltningens side har være brugt på at fasthold billedet af mig som "uegnet forældre" og der overhovedet ikke været brugt nogle kræfter på at prøve at finde ud af om jeg rent faktisk ville kunne klare opgaven og hvordan man i så fald ville kunne støtte mig. Jeg er klar over at jeg har sagt "nej tak" til nogle af de tiltag jeg er blevet tilbudt, men det er jo fordi jeg har kunnet gennemskue at forvaltningen har udviklet en metode for at vende disse tiltag på hovedet sådan at et tiltag som fra lovgivningens side var tænkt som en chance for forældrene til at blive "rehabiliteret" eller for at få en fair behandling bliver brugt til det modsatte, nemlig at fastholde billedet af forældrenes uegnethed. Det er den strategi man har villet anvende imod mig og som jeg også nu her i skrivende stund kæmper en brag kamp for at komme fri af.

Så var der spørgsmålet om retten til samtykke:

Dette spørgsmål var også oppe på mødet. Kort resumeret så er der fra lovgivningens side indlagt en ret til at samtykke i forbindelse med anbringelsessager. Ved at samtykke til anbringelsen kan forældre opnå nogle lidt mere fordelagtige forhold under anbringelsen. Jeg har hele tiden givet samtykke til anbringelsen. Min ekskone som på daværende tidspunkt var forældremyndighedsindehaver sammen med mig gav ikke dette samtykke og dermed kunne det ikke blive til en "accepteret anbringelse". I mellemtiden er der sket det at jeg har overtaget den fulde forældremyndighed og logisk set skulle det jo så føre til at anbringelsen skifter status fra "tvungen anbringelse" til "accepteret anbringelse" med de fordele som det nu medføre. Først for tre uger siden går det op for mig at sådan ser forvaltningen ikke på det. Forvaltningen har tolket mit samtykke som værende "ikke gældende" fordi man har tolket at jeg ikke rigtigt har "ment" mit samtykke. På mødet bringer jeg sagen op og det udvikler sig på en måde hvor man godt kan sige at X-X "vinder" dialogen i og med at hun påpeger at jeg ikke har læst hindes klagesvar ordentligt og ikke har fået kikket på det link til ankestyrelses hjemmeisede hvor det pågældende lovgrundlag er beskrevet (Informeret samtykke). Efterfølgende har jeg tænkt over dialogen og er kommet frem til at X-X ikke har ret. Jeg behøver ikke læse noget lovgrundlag for det hele er meget simplere end det. Det er spørgsmålet om at; "en aftale er en aftale". Man kan ikke sige til nogen "Hvis du siger "ja" til dette så får du nogle fordele" for så bagefter når personen har sagt "ja" at sige "fordelen gælder alligevel ikke fordi vi vurdere at du ikke mente dit "ja"". Det er slet og ret et aftalebrud. Jeg er så med på at man i meget grelde tilfælde fx. hvis en person bliver ved med at skrifte holdning vil kunne sige "Vi kan ikke regne med dit "ja"", men så må dette for det første begrundes i afgørelsen, for det andet vil det langt fra være gældende i mit tilfælde. Jeg har tvært imod været uhyre vedholdende både i min formelle accept af anbringelsen, i min kritik af måden hvorpå den er blevet effektueret og i min kritik af forvaltningens manglende indsats for at bane vej for en hjemgivelse.

Anbringelsesgrundlaget:

Jeg har igennem de seneste måneder, med henblik på at forsøge at finde løsninger på forvaltningens bekymringer prøvet af få forvaltningen til at præcisere anbringelsesgrundlaget. Der blev for et års tid siden på min opfordring udarbejdet en liste med alle de problemer man fra forvaltningens side mente stod i vejen for en hjemgivelse. Disse problemer må i dag siges i det store og hele at være løst. Forvaltningen har så sagt at det problemkompleks som stadig står i vejen for en hjemgivelse er min forældrekompetencer og at disse er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen. Jeg har så bedt forvaltningen om at tage tage disse problemer ud af undersøgelsen og stille dem op som nogle punkter så man kan se mere præcist hvad det handler om. Det har forvaltningen gjort og man er kommet op med følgende punkter.

- Tegn på "fravær" under samværet med børnene

- Ikke afstemt emotionelt med børnene

- Ikke afstemt med børnenes udviklingsniveau

- Tegn på grænseløshed i samværet med børnene

- Vanskeligheder med at støtte strukturer

- Rolle ombytning (altså at den voksne kommer til at tage barnet rolle og omvendt)

- Tegn på manglende interesse i samværet.

Jeg gør opmærksom på at disse er "diffuse psykologiske diagnoser", at de vil kunne ses og tolkes forskelligt i forhold til hvem det er som tolker dem, at de vil kunne påhæftes et stort antal af velfungerende forældre, at de er blevet beskrevet i en undersøgelse hvis validitet der kan være god grund til at betvivle, men førs og fremmest at de ikke har den "signifikans" der skal til for at berettige en tvungen anbringelse af børn.

Evnen til enighed med forvaltningen er ikke en forældrekompetence:

Hele tiden igennem de over fem år jeg har haft kontakt med systemet har jeg bemærket at der er en evne som forvaltningen sætte over alle andre evner hos en forældre og det er evnen til at være enig med forvaltningen. Det kom også frem i dette møde hvor X-X sagde ting som "Jamen du vil jo ikke vedkende dig et eneste af de problemer som forældrekompetenceundersøgelsen beskriver" eller "Du har jo ikke ændret holdning eller vist at du havde havde forståelse for nogle af de tiltag og vurderinger vi har lavet i forhold til din datters trivsel". Jeg er helt enig i at hvis ens ønske er at styre og kontrollere andres adfærd så er det rigtigt godt parameter at dem man gerne vil styre er enige med en. Jeg vil dog understrege at enighed med forvaltningen ikke i sig selv er en forældrekompetence. Forvaltningen har ikke patent på sandheden, den er ikke engang en neutrale repræsentant for barnets tarv. At have en egen holdning og være villig til at kæmpe for den er nok ikke så dårligt en egenskab, hvis man skal være en god forældre.

Jeg indstiller til hjemgivelse af min datter så hurtigt som dette er forsvarligt muligt:

Mine rammer hvad angår økonomi og bolig er på plads så en hjemtagning er realistisk og jeg er parat til at lade mine forhold indspiser så længe dette bliver gjort på en rimelig måde hvor man ikke stiller højere krav til mine forhold en man gør til en hver anden enlig forældre. Jeg erkender at min datter nok igennem en opvækst med en psykisk syg mor og nogle deraf følgende meget svære kår og siden i familieanbringelse udenfor hjemmet har fået nogle "sår" på sjælen som der bør tages hånd om. Jeg mener dog at der fint kan tages hånd om disse "sår" i en situation hvor min datter hjemgives og jeg er villig til at samarbejde med forvaltningen og med øvrige instanser omkring dette naturligvis med udgangspunkt i min datters egne ønsker og oplevelse af behov for hjælp (hun har hidtil ikke ønsket fx psykologhjælp). Jeg er indstillet på at følge Statsforvalningens afgørelse hvad angår min datters samvær med sin mor. Desuden er jeg indstillet på at være ansvarlig i forhold til de relationer som min datter har opbygget i anbringelsesperioden således at der skal være plads til at bevare kontakten med plejefamilien så længe som der er ønske om dette (der kan evt. aftales en aflastningsfamilieordning) samt med vigtige relationer fra børnehjemmet. Jeg vedgår at der vil være store udfordringer i forbindelse med en hjemgivelse fordi det i sig selv er en stor opgave at være enlig forældre og fordi der for mit vedkommende vil være nogle ekstra udfordringer oven i som har at gøre med min datters mors adfærd. Jeg mener dog at alle disse problemer vil kunne løses og jeg er meget villig til at tage imod relevant hjælp. Særlig mener jeg at det er vigtigt at se på hvor motiveret jeg er for denne opgave og hvor meget jeg allerede uden nogen form for hjælp fra forvaltningens side (tvært imod) har fået stablet på benene under anbringelsen (bolig, uddannelse, fast arbejde, sufficient indkomst etc.)

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

-----------------------------------------------