Torsdagsbrev om Justitia Konference

Torsdagsbrev

30/01/2020

- Om Justitia Konference -

I

den forgangne uge var der konference med temaet "Borgernes møde med det offentlige i civile retssager". Konferencen fandt sted den 28/01/20 på Christiansborg og var arrangeret af tænketanken Justitia

Arrangementet var gratis og åbent for alle. Man skulle bare melde sig til online.

Der skete dog noget underligt i ugerne for inden. Der skete det, at deltagere som havde meldt sig til og havde modtaget en bekræftelse blev kontaktet igen med meddelelse om at de alligevel ikke kunne deltage på grund af at der havde været stor interesse for arrangementet og der derfor ikke var plads nok til alle.

Det skal siges at for blot en måned siden havde Justitia stået bag en anden konference på Christiansborg med temaet tvanganbringelse. Til denne konference var rigtig mange af modstandsbevægelsesne medlemmer mødt op og nogle havde endda været højtråbende og var blevet bedt om at forlade salen.

Det så ud til at Justita denne gang havde forsøgt at sortere medlemmer af modstandsbevægelsen fra. En bekendt som på den måde var blevet ufrivilligt frameldt fortalte at hun havde kontaktet arrangørerne for at få en forklaring og havde fået som svar at konferencen primærte var henvendt til fagfolk. Altså kort sagt en konference om borgeres mødet med det offentligt hvor man helst ikke ville møde borgere.

Det gave en mærkelig dynamik. Konferencen kom til at fremstå som noget eksklusivt. Jeg blev for eksempel bedt om at "live streame" hele eventen så folk som ikke var med i salen også kunne følge den "vigtige" konference. Jeg havde dog ikke meget lyst til at livestreame da jeg allerede havde forstået at det ville blive en konference, som ønskede at give indtryk af at ville se systemet kritisk efter i sømmene, men som ikke virkeligt ønskede at afdække  problemernen.

Jeg har optaget en del video under konference, og har valgt at lægge indledningen på konferencen ud.
Preben Bang Henriksens indledning efterfulgt af Martin Kratsniks indledning og introduktion til den første og i virkeligheden nok også mest interessante taler Frederik Waage. Kvaliteten af optagelsen lader meget tilbage at ønske men det giver da et stemningsbillede :-)

Justitia har selv lagt alle oplæggene ud som lydoptagelser, så hvis nogen er interesseret kan det hele altså findes her.

Kristina og jeg som begge er fra bestyrelsen af Foreningen Klip lavede fire korte livesendinger inde fra Christiansborg i forbindelse med konferencen. Sendingerne ligger på Facebook. Der er link til dem her.

Kort reportage #1, Kort reportage #2, Kort reportage #3, Kortreportage #4

Det mest bemærkelsesværdige ved konferencen var efter mening kontrasten. Kontrasten imellem den elite som her tog stilling til borgeres retstilling i forhold til det offentlige og de mennesker som jeg repræsenterede, som rent faktisk har prøvet at stå overfor det offentlige i diverse retsprocesser. 

Kontrasten imellem en konference som konkluderede, at vores retssystem i det store og hele fungerede godt over for vores oplevelse af at systemet som slet ikke fungere.

Under konferencen får jeg øje på at Thomas Gønge sidder i salen. Det er ham som Berlingske har skrevet om under overskriften:

Manden der besejrede systemet – historien om, hvordan et gebyr på 937,50 kroner risikerer at koste stat og kommuner en milliard

På vej ud får jeg kontakt med ham (vi har skrev lidt sammen tidligere). Jeg vil gerne have hans kommentar til hvordan det kan være at oplagsholderene synes at systemet fungere godt og vi samtidig ved at den almindelige borger stort set ikke har en chance.

Det han svarede forstod jeg ikke i første omgang og der er faktisk gået et par dage for jeg forstod det. Han sagde at han ikke mente at det var i systemet at dette problem lå. Jeg forstod ikke hvad han mente. Hvis et system behandler dets klienter på den måde så må der jo være noget galt med det.

Nu her nogle dage efter er jeg faktisk nået frem til at jeg er enig med Thomas. Jeg har talt med mennesker fra mange forskelige lande som fortæller de samme historier om systemets overtrædelser af deres basale rettigheder. Det sker i lande hvad end de har en forvaltningsdomstol eller de ikke har en. Sverige ser ud til at være lidt bedre til at behandle borgere rimeligt i retssystemet end Danmark, Norge og Finland, men det virker mere til at være et spørgsmål om kultur end om systemets indretning. Tyskland har en forvaltningsdomstol, men de rapporter jeg har fra forældre i børnensager peger på nøjagtig samme urimelige behandling som vi ser her hjemme.

Jeg vil slutte dette torsdagsbrev af med at indlejre Mads Prammings indlæg fra en høring ved i beskæftigelsesudvalget i 31 januar 2018. Det han fremlægger i dette oplæg ligger langt tættere på min oplevelse, af hvordan borgeren står i forhold til det offentlige ved en retssag end noget af det vi hørte på konferencen. 

 

Torsdagsberv: Økonomiske Incitamenter

Torsdagsbrev

23/01/2020

- Økonomiske Incitamenter -

D

enne gang skal det handle om økonomisk incitament og økonomisk logik.

Da vi sidst demosterede var der en fyr der råbte efter os, at selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn som ikke skulle anbringes for det var jo smadder dyrt at anbringe børn. 

Han mente jo nok at der var nogle økonomiske selvreguleringsmekanismer i det. Selvfølgelig ville en kommune ikke smide penge ud på noget unødigt. 

Vi forstår verden ud fra nogle forestillinger. Lad os som eksempel tage en professionel boksekamp. Vi ser og tolker boksekampens ud fra en forestilling om, at begge boksere kæmper med alt hvad de har i sig for at vinde kampen.

Eller når vil følger politik så tænker vi at et hvert parti arbejder for at gennemfører den politik som de mener vil styrke og gavne samfundet mest.

I forhold til et bosted tager vi for givet, at medarbejderne ønske at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og personalets trivsel.

I forhold til hospital antager vi personalet vil arbejde for at patienterne trives og for at skabes de bedst mulige forudsætninger for patientens helbredelse.

Særlig i Danmark, hvor vi har verdens højeste tillid til vores offentlig instanser er det jo ret naturligt at vi tænker. "Nej politikerne vil jo ikke anbringe børn som ikke skal anbringes. Det er jo totalt meningsløst og totalt spild af penge."

Samtidig så kommer der jo nok et tidspunkt for de bokseinteresserede hvor det går op for dem, at det ikke er altid at bokserne begge kæmper helhjertet for at vinde kampen. Vi ved at der er mange professionelle boksere, som rent faktisk har spillet skuespil og ladet som om de ville vinde,  men så i stedet har ladet sig selv ramme og gå i gulvet i 3. runde. De har en anden agende. De har lavet en aftale som indebære at de taber og til gengæld får en masse penge. 

Når vi skal forstå baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksend vil anbringe flere børn og bruge mange flere penge på det, så kan det jo godt være at vi skal have fat i en anden forudsætning en den umiddelbare forestilling om at hun vil det bedste for samfundet.

Mange flere anbringelser vil koste mange penge, men er det Mette Frederiksen egne penge som er på spil? Kan vi være sikre på at hun er lige så engageret og optaget af at passe på danskernes penge som hun ville være af at passe på sine egne? Hvad nu, hvis vi bare lige prøver, at forestille os, at Socialdemokratiets top overhovedet ikke er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærd til landet, men i virkeligheden er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærde til dem selv og deres videre karriere.

Kunne der være fordele for Socialdemokratiets top ved at bruge en masse af skatteborgernes penge på at anbringe flere børn?

Kunne der være fordele for et bosted ved at skabe mistrivsel for deres beboere?

Kunne der være fordele for ledelsen på et hospital ved at sørge for at patienterne ikke får den optimale behandling?

Fyren råbte: "Selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det er smadder dyrt at anbringe børn." 

Måske ville han være kommet tættere på virkeligheden hvis han havde råbt.

"Selvfølgelig blev der anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det rummer mulighed for personlig vinding for dem som sidder og regulere området." 

Pinocchio og den helt store konspiration del 3

Torsdagsbrev

09/01/2020

- Pinocchio og den helt store konspiration -

- Del 3 -

J

eg har besluttet at putte endnu et torsdagsbrev ind i denne mini-serie om den mulige sammenhæng imellem de planer som udgår fra sammenslutningen af de rigeste firmaer i verden World Economic Forum og de miserable forhold man oplever hvis man kommer i kontakt med børneforsorgen i mange lande.

Grunden til at jeg gerne vil føje en ekstra artikel til denne lille serie er, at der er sket noget i den forløbne uge som bekræfter sammenhængen

Der er sket det at det er kommet frem i norsk presse at professor Marit Skivenes er blevet bevilget 12 millionerne norske kroner af staten til at forske i hvad det er som sker med befolkningens tilliden til velfærdsstaten i en tid hvor man ser en øget tendens til mobilisering imod institutioner og sociale myndigheder.

Det skal siges at Marietta Skivenes for ikke særligt længe siden blev citeret i norske Aftenposten for at udtale at 

"Norge ligger i front når det kommer til børns rettigheder og det ser ud for at vi straffes for det"

Hendes argumentation er her at Norges børneforsorg er virkelig god og visionær. Så god og visionær at der er nogen som ikke forstår det eller går i defensiven.

Jeg vil gerne tage et lille klip ud af begrundelsen for tildelingen af forskningsmidlerne til Marit Skivenes (og Siri Gloppen). 

Et uddrag som retter sig direkte imod den Globale Protest imod familiesplittende børneforsorg og imod Barnevernet.

"– Overalt i verden har der været store demonstrationer mod det norske børnevern.  Vores hypotese er, at dette kun er en del af et større billede og er knyttet til en voksende mistillid til statsinstitutioner og den politiske elite.  Vi ser, at lignende mobiliseringer mod sociale rettigheder finder sted i flere europæiske lande, herunder abort, ligestilling og homoseksuelle rettigheder, siger Skivenes."

Læs hele artiklen her

Det som Marietta Skivenes gør her er at hun forsøger at tegne billedet af at det Norge gør i disse sager er moderne og korrekt og at de kræfter som er imod det Norge gør er radikaliserede, konservative kræfter. Gammeldags patriarkalske grupperinger, som ikke kan acceptere børns rettigheder, som ikke kan acceptere kvinders rettigheder og som ikke kan acceptere seksuelle minoriteters rettigheder.

Det er en helt absurd fremstilling af sagen særlig, hvis man har kendskab til hvor brutalt og diskriminerende det Norske Barnevernet arbejder i praksis. Det jeg gerne vil fremhæve her er dog valget af strategi fra de norske myndigheders side.

Vi har set i de tidligere indlæg hvordan man fra milliardærens side (World Economic Forums) har en temmelig gennemgående strategi med at bruge et reelt emne som lyder relevant og vigtigt til at få gennemført tiltag som i virkeligheden handler om noget helt andet.

Hvis man besøger World Economic Forums hjemmeside vil man ved selvsyn kunne konstatere at milliardærenes klub er meget optaget af ligestilling imellem kønnene, LGBT rettigheder og klimaforandringer.

Læs også Steigan.no's artikel:

Hvorfor er milliardærene så optaget af køn og ligestilling?

Det Marietta Skivenes gør i sin fremstilling ligger så tæt op af de strategier som milliardærene benyttes så det bestyrker billedet af at der er en sammenhæng. 

At Norges kyniske og splittende børneforsorg ikke er sit eget værk, men at de nok i højerestående grad er eksponenter for milliardærenes globale planer.

Lidt screen dump fra WEF's hjemmeside:

.

Indenfor Borgen Udenfor Borgen

Torsdagsbrev

19/12/2019

- Indenfor Borgen Udenfor Borgen -

I

den forløbene uge har jeg brugt en del tid på Christiansborg. Både rent fysisk i det jeg sammen med en hel masse andre  var til konference i tirsdags (D. 17. 12. 19) på Christiansborg under temaet Tvangsanbringelse. Men også via at følge debatten på Folkeningens online TV.

Den direkte anledning til at jeg så de mange timers TV fra Folkeningssalen var lovforslaget 68 "Ro og stabilitet til udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager" og min bestyrelseskollega Kristinas ihærdige arbejde imod vedtagelsen af dette lovforslag.

Kristina Keittelmann Jensen er medlem af bestyrelsen i Foreningen Klip. Hun gjorde i efteråret os øvrige medlemmer af foreningen opmærksom på at regeringen var komme med et lovforslag og at dette lovforslag så ud til at være en forringelse af forholdene for både forældre og børn i anbringelsessager. Hun gjorde os opmærksom på at der var mulighed for at skrive et høringssvar.

Da Kristina på det tidspunkt stod i en svær situation, pga sin egen sag og da tiden var knap, skrev jeg alene et høringssvar og nåede lige at få de indsendt rettidigt. Høringssvaret kan læses her.

Kristina er dog efterfølgende kommet i en situation hvor hun igen har kræfter til at kæmpe for sagen og hun har brugt meget tid på at følge behandlingen af lovorslaget i folkenting og undersøge muligheden for at borgere kan komme med spørgsmål og kommentarer under vejs i behandlingsforløbet.

Det er nok en kombination af Kristinas vedholdende arbejde og så det forhold at tvangsanbringelser er blevet et emne i mediebilledet indenfor de sidste par måneder som har gjort at politikeren er blevet interesserede i hvad det er vi har at sige.

I hvert tilfælde er det nu sådan at Folketinget har givet Foreningen Klip foretræde. Det vil sige at vi skal ind på Folketinget den 9 januar og fortælle hvorfor vi ikke mener lovforslaget er nogen god idé.

Det bliver Kristina som fører ordet i vores oplæg, men jeg er med for at svare på spørgsmål og supplere.

Det er sjovt for noget af det første jeg proklamerede da jeg begyndte at træde frem som aktivist på dette område var at jeg ville søge foretræde for Folketinget. Det fik jeg ikke gjort, men nu kom det så af en anden vej og det er jeg meget glad for og spændt på.

Det jeg egentligt ville reflektere lidt over

Her med når jeg omsider frem til det jeg egentligt ville reflektere over i dette torsdagsbrev.

Kristina fortalte om sin dialog med Folketingen og alt det spændende der skete og jeg tænkte at jeg heller måtte forsøge at følge lidt med. Kristina havde postet et link til Folketingets TV's udsendelse fra den 10 decemter 2019.

Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle kigge efter så jeg gik bare i gang fra starten af den knap 7 timer lange udsendelse

Det startede med statsministerens spørgerundte hvor ordførere og partiledere kunne stille spørgsmål til statsministeren. Det var egentligt en positiv oplevelse at følge. Partiledere kom med nogle gode relevante overvejelser og synspunkter og vores statsminister svarede rimeligt fornuftigt på tingene. Ikke så meget mudderkastning og teater som jeg havde forestillet mig.

Efterhånden som jeg fik kigget kunne jeg godt se ar jeg måtte til, at hoppe lidt i det for at komme hen til forhandling af F 15 om Barnets Reform. Det var DF's Karina Adsbøl som havde rejst spørgsmål om Barnets Reform fra 2010 i og med at hun oplevede at der var masser af problemer omkring barnets reform ude i de konkrete liv.

Også her oplevede jeg en engagere debat, med et fint engagement og gode overvejelser. Samtidig oplevede jeg også at mit indre tryk begyndte at stige og min lyst til at råbe noget til politikerne. Problemet var at det var som om de slet ikke snakkede om problemerne. De problemer jeg oplevede og de problemer jeg hørte om i Facebook opslag eller i de mange  telefonopringninger jeg modtager fra mannesker som er kommet i klemme i systemet.

Ministeren fortalte om nogle plejebørn hun havde talt med som var rigtig glade for at være i pleje og var glade for at blive skærmet imod deres forældre og der blev talt frem og tilbage om man nu skulle gribe tidligere inde. Der blev talt om hvor vidt der var mange fejl og overspringninger, men der bliv ikke talte om det jeg ser og som mange ser. 

Det bliver ikke beskerevet hvordan systemet opfører sig notorisk perfid overfor borgere. Det blev ikke beskrevet hvordan denne del-og-hersk-tilgang var en grunddel i den helt normale sagsbehandling. Det blev beskrevet som fejl. Det kom ikke frem at systemet førte sig frem i perfid og magtfuldkommen og arrogance selv uden at lave en eneste formel fejl. 

At der var en ondskabsfuld, fornedrende og ressourceødelæggende tilgang selv når systemet fungere optimalt uden en eneste fej. At splittelse, umyndiggørelse, gidseltagning, misbrug af magt var del af den etablerede model og alle disse ting kunne udføres uforstyrret af myndighederne med blåstempling fra B&U-Udvalg og alle øvrige retsinstanser. 

Der synes at være konsensus omkring at det var fornuftigt at nedsætte forældrenes rettigheder for derved at forhindre "dårlige" forældre i at gøre livet vanskeligt for deres egne børn. Men der syntes ikke at være en bevidsthed om at man ved at nedsætte disse forældres rettigheder faktisk nedsatte aller forældres rettigheder og at denne situation kunne udnyttes. At den skabte en total lovløshed, hvor det eneste gyldige parameter var forvaltningens vurdering af hvad der ville være det rigtige at gøre for barnet.

Ingen formulering af det forhold at familieenhederne var blevet små, girafsporgestalende terremilitser som trak et spor af ødelæggelse og rædsel igennem landskabet over alt hvor de kom. 

Der blev talt om hvorvidt systemet nu fungere optimalt og om man måske skulle prøve at gribe lidt tidligere ind. Men det blev ikke nævnt at systemet fuldstændig havde spillet fallit. At der var over 30 børnevernssager fra Norge ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) og at i de i Norge i store træk brugte samme metode som vi gør.

Det bliv ikke påtalt at der nok snarere var brug for en haverikonmision end der var brug for små rettelser og tillempelser. 

Ja det virkede i sandhed som om der var en del forskel imellem det man så inde fra borgen og det som foregik udenfor borgen.

Torsdagsbrev: #Dec7Protest -vi nærmer os

Torsdagsbrev

29/11/2019

- #Dec7Protest -
- Vi Nærmer Os -

Så nærmer den 7 december sig og de mange forberedelser til den globale protest imod familiesplittende børneforsøg er begynder at tage form. 

Dette torsdagsbrev vil præsenterer den opdaterede globale eventliste, samt kort introducerer to nye lande som har sluttet sig til protesten og som vil lave arrangementer.

Den Globale Protest Eventliste

Den globale eventliste give et overblik over alle arrangementerne som findes sted over hele verden i forbindelse med protesten. Her er også link til plakater, hjemmesider og Facebooksider samt link til en grundig baggrundsforklaring omkring hele protesten.

Gå til den globale eventliste.

To nye lande har meldt sig til protesten

To nye lande har tilsluttet sig protesten og dem vil jeg lige kort fortælle om. 

Det første er Schweiz. Schweiz må siger at falde i kategorien af små, rige og formelt velfungerende og demokratiske lande. Det minder om Danmark, Norge, Sverige og New Zealand på det område. Her viser der sig nøjagtig samme mønster som vi har set i de andre lande.

Den Schweiziske børneforsorg kaldes KESB og en af de schweiziske medlemmer skriver sådan her om KESB

"The Kesb is a governmental tool to silence people and to control people . In many cases they use children to do so ."

Protesten i den 7 december i Schweiz bliver i form af et møde i den eksisterende protestbevægelse.

Det andet land er Armenien

Det er som om man kan dele de protesterede lande op i to kategorier. Dem som allerede er infiltreret af en splittede og magtmisbrugende børneforsorg og dem som er bange for at blive det.

Armenien tilhøre den sidste kategori. Man har i Armenien ikke på nuværende tidspunkt en egentlig børneforsorg, men man kan se at der er tiltag til at skabe en. Armenerne er bekymrede for dette for de har som tidligere Sovjetrepublik oplevet statsovergreb på nært hold og de har hørt historierne om hvad der foregår i Norge.

Her er link til den armenske event

Den Globale Protes: Baggrund og Forklaring

Torsdagsbrev

21/11/2019

- Den Globale Protest -
- Baggrund og Forklaring -

Dette torsdagsbrev er et forsøg på at lave en baggrunds og forklaringsside til den globale protest imode familisplittende børneforsorg.

Fra den almindelige borgers synspunkt

Lad mig starte denne gennemgang af baggrunden for den globale protest med udtalelsen fra en helt almindelig norsk far.

Ørjan Larsen skriver på Facebook for den 17. 11. 2019

Hvad er det politikerne ikke forstår omkring den børneforsorgen? Hver dag er der almindelige mennesker og familier, som modtager brev fra børneforsorgen. Der er ingen fare for barnets liv og helbred. Sagen køres alligevel. Meddelelse om møde. Du bliver presset til at underskrive en samtykkeerklæring om undersøgelse. Hvis du ikke underskriver eller nægter at samarbejde kan politiet hente dit barn for at tale med det. De bruger dette som et pressionsmiddel mod dig for at få dig til at underskrive. Desuden vil der være besøg i hjemmet for at se, om det er ryddeligt og pænt. De skal også tale med barnet alene. Det hjælper ikke, at "tanterne", der kommer på besøg, prøver at være søde og venlige. Dette er staten, der med magt griber ind i privatlivets fred. Det er slet ikke frivilligt. De, der modtager breve i posten, reagerer med chok og vantro. Bliv bange. Hvorfor er så mange bange? Fordi man ikke ved, hvad børneforsorgen kan finde på at gøre. De har magten til at tage dit barn væk fra dig! Du kommer automatisk i en defensiv position. Det opfattes som et angreb, en alvorlig trussel mod dig og din familie. Det udløser en stærk stress og frygtreaktion! At leve i stærk frygt over tid er meget skadeligt for helbredet! Mange mennesker bliver alvorligt syge, mister deres appetit og taber sig. Det kan tage flere uger, før en sag henlægges. I dag undertrykkes en stor del af befolkningen af ​​børneforsorgen. Hvordan fungerer denne undertrykkelse i praksis? Lad os sige, at du har modtaget et brev fra børneforsorgen. Du er gået igennem hele runden. Sag afsluttet. Du ønsker ikke at have noget at gøre med børneforsorgen for evigt. Derefter er du begrænset og skal holde en lav profil. Vær forsigtig med, hvad du gør, og hvad du siger. Hvem du hænger ud med. Sådan deltager du i lokalsamfundet og på sociale medier. Du mister meget af din frihed, indtil dit barn er blevet ældre. Det er at leve i undertrykkelse. Det er ikke godt for dig selv, din familie og dit barn. Ikke godt for nogen. Børnforsorgen, en stat i staten med for meget magt. Et system, der misbruges på enhver måde! Skolerne bruger blandt andet Børneforsorgen aktivt som en barriere for at få kontrol over elever og forældre. Mennesker sender chikane beskeder osv. Børneforsorgen gør deres arbejde, kører en sag! Hvad med alle, der fejlagtigt fratages børn. Der er ingen ord! Der er massiv modstand mod børneforsorgen i Norge. Hver gang de sender nye breve, så skaber de nye fjender! Risikoen for hadkriminalitet mod kontorer, ledere og ansatte i Børneforsorgen er stor. Skal større ulykker ske, før systemet ændres? Politikere, øjeblikkelig handling er påkrævet! Opret et nyt system baseret på biologisk princip og beskyttelse af familien."

Det er flere grunde til at dette indlæg er velegnet til at belyse problemet med familiesplittende børneforsorg. For det først er det en norsk far som skriver og Norge er et godt sted at starte. 

Norge har lige tabt en sag i storkammeret ved den europæiske menneskerettighedsdomstol her efter kaldet EMD.

Sagen drejede sig om en tvangsadoption, og EMD fandt at måden sagen var blevet håndteret på i Norge var en krænkelse menneskerettighederne.

Læs hele dommen her. Det er på engelsk og 150 sider langt.

I forbendelse med storkammerafgørelsen har EMD optaget et meget højt antal børneforsorgssager fra Norge til realitetsbehandling. Der er lige nu 35 sager til behandling. Det er voldsomt mange, særlig med tanke på, at Norge et land med en befolkning på under 5 millioner indbyggere. 

En anden grund til at Norge er et godt sted at starte er den, at Norge har haft en meget fin og velfungerende modstandsbevægelse, som har været god til at sætte fokus på de meget store problemer ved den norske Børneforsorg. 

Ørjan Larsen udtalelse på Facebook er interessant også, fordi den faktisk ikke handler så meget om uberettigede anbringelser af børn. Den handler om den magt der udøves af systemet selv i de situationer, hvor børnene efter endt undersøgelse for lov at blive hos deres forældre. Han taler om de undersøgelser, som man som forældre og børn bliver udsat for når der er mistanke om problemer i en familie. Den måde hvorpå  Børneforsorgen går ind i familier og undertrykker og nedbryder med truslen om at børnene kan blive fjernet. Den er en del af en tendes vi ser i vores moderne civiliserede samfund øjeblikket. En tendens hvor staten undertrykker og skaber splittelse i blandet sin egne borgere i stedet at afhjælpe problemer og skabe grobund for trivsel.

Historien Bag den Globale Protest

Der har inden for de seneste ti år været et par globale demonstrationer imod Norges børneforsorg på grund af, at de har fjernet børn fra udlandske familier. Mest kendt er nok Bodnariu sagen hvor Norge fjernede 5 børn fra en norsk bosidende rumænsk familie. 

Den globale protestbevægelse som demonstrerede den 7 september 2019 i 8 forskellige lande og som har planlagt demonstration i 12 forskellige lande den 7. December 2019 er started i Bulgarien. 

Den norske stat har ydet støtte til den Bulgarske stat med særlig fokus på den sociale sektor. Den norske stat har arbejdet for at man indførte Norges metode og ideologi vedrørende børneforsorg i det Bulgarske system. Det har ført til at den bulgarske regering har vedtaget en 15 års plan for omlægning af den bulgarske børneforsorg så din tilpasses nordiske standarter. Det bryder bulgarerne sig ikke om og derfor har der i Bulgarien formet sig en meget stor og meget stærk protestbevægelse. Det var ud af denne meget stærke bulgarske protestbevægelse at ideen til en global protestbevægelse udsprang, hvilket førte frem til den første globale protest nemlig 7. september protesten.  

Jeg har lavet tre blogindlæg som beskriver nogle af de lande som deltog og som viser nogle billeder fra de forskellige landes demonstrationer. 

Verden rundt: Danmark

Verden rundt: Norge, Litauen, Østrig og Bulgarien.

Verden rundt: Tyskland, Spanien, Hawaii og New Zealand

Den første demonstration var direkte rettet imod den norske børneforsorg. "Barnevernet" og demonstrationens slagord hed "Stop Barnevernets Ideologi!". Vi havde en forestilling om at det var i Norge, at den familiesplittende strategi var blevet udviklet og at den spredte sig ud fra Norge til andre lande.

I forbindelse med 7. september demonstration og i særdeleshed efter 7. september demonstrationen er det blevet klart for mig, at det ikke forholder sig sådan.

Den familiesplittende tilgang ser ud til at spire frem alle steder. Vi ser det i New Zealand, i USA, i Tyskland, i Irland, i Danmark, i Finland, i Sverige, i Holland, i Schweitz osv. osv.

Faktisk bliver jeg efterhånden mere og mere i tvivl om Norge egentligt er de værste når det gælder grusomme fremgangsmåder overfor børnfamilier eller om der faktisk er andre lande som er lige så slemme eller værre, men som bare ikke er blevet opdaget endnu, fordi deres undertrykkelse af borgere fungerede så effektivt.

I hvert tilfælde ser vi en verdensomspændende tendens til at myndigheder bruger indgreb i familien som et sanktions - og undertrykkelses middel. Samtidig ser vi en overgang fra ydre kontrol mekanismer til indre psykologiske mekanismer hvor man begrunder indgreb i familien med nogle psykologisk vurderinger af forældrenes kompetencer.

Det er denne tendens vi demonstrer imod i den globale protest. Denne tendens og de tusind børn, som er fjernet uberettiget på grund af den.

Links

Først et par aktuelle danske avisartikler

Ekstrabladets tvangsfjernelse er det rene vilde west af Puk Sabber 

På 10 år er antallet af tvangsfjernede børn fordoblet

Akut tvangsfjernelse af børn sker tit på forkert grundlag

Kommune suspenderer direktør øjeblikkeligt efter ”alvorlige fejl”

Gode Udlandske kilder

Norsk børnebeskyttelse er ude af kontrol

NGOs are taking over the State or why Norway is so Corrupt. Authors: Hristo Ganchev (Architect) and Dr Marin Ganchev (MD)

Situationen i Finland, October Movement

Med torsdagsbrevet verden rundet del 3

Torsdagsbrev

14/11/2019

- Verden rundt del 3 -

Idenne uge fortsætter jeg turen rundt til lande, som deltager i den globale protest mod familiesplittende metoder indenfor børneforsorgen. 

Denne gang skal vi besøge Tyskland, Spanien, Hawaii og New Zealand. Lige inden jeg går til de konkrete lande vil jeg gerne skrive lidt om et emne, som jeg har tænkt på og som er relateret til det øvrige. Det handler om forholdet imellem Norge og USA.

For nogle år siden nærmere bestemt i 2015 var der en stor sag omkring norges børneforsorg. De norske myndighedder havde tvangsfjernet fem børn fra en Norsk bosiddende rumænsk familie. Familien hed Bodnariu og sagen blev kaldt Bodnariu-sagen. De norske myndighedder påstod at familien havde anvendt fysisk afstraffelse overfor børnene. 

Der viste sig dog hurtigt at der ikke var belæg for den påstand og det hed sig så at det var, fordi familien troede på en straffende gud, altså faktisk det forhold, at de var kristne.

Tvangsfjernelsen af Bodnariu-familiens fem børn førte til protester verdens over. Først og fremmest protesterede den rumænske befolkning i Rumænien og i mange andre lande og der kom også protester og fordømmelser fra flere landes regeringer. 

Det var temmelig massivt, og det endte med, at Norge gav børnene tilbage til familien.

For mindre en et år siden hørte jeg for første gang om, at de norske myndigheder havde tvangsfjernet børn fra Amerikanske familier som levede i Norge, med tynde og urimelige begrundelser lige som i Bodnariu-sagen. Da jeg hørte om dette tænkte jeg. "Det var da det dummeste Norge kunne gøre". 

Naturligvis ville supermagten USA ikke acceptere at Norge tog børn fra Amerikanske statsborgere på urimeligt grundlag. Hvis Rumænien havde protestere ville USA da protestere endnu mere. 
Dette kunne kun gå galt for Norge tænkte jeg.

Det mærkelige var at Amerika ingen ting gjorde. Der var ingen kommentar, ingen protest, ingen fordømmelse, ingen officielle regeringsudtalelser.

Det var mig på det tidspunkt en gåde hvorfor Rumænien forsvarede sine statsborgere, men USA ikke gjorde.

Siden er jeg kommet til at forstå grunden til dette bedre. Der er meget tætte bånd imellem Norge og USA. Nogle kalder endda Norge for Amerikas 51'ene stat. 

De metoder Norge bruger i børneforsorgen bruges også i USA. 

Børneforsorg er blevet et middel til kontrol af befolkningen.  

USA er ikke er interesseret i et opgør med disse metoder. USA er under de nuværende forhold ikke synderligt optaget af, om dets egne borgeres rettigheder krænkes, hverken hjemme eller i andre lande. 

Norge har frit lejde til at gribe inde i Amerikanske familiers liv og det ser endda ud til at de Amerikanske myndighedder støtter op om de Norske myndigheders beslutninger.

Turen Fortsætter

Tyskland

Vi starter turen I Tyskland. 

Der er ikke let at finde tyske børneforsorgs-modstans-grupper på nettet. Det kunne jo betyde at problemet ikke er så stort i Tyskland som det er i andre lande. Det var også mit første indtryk at Tyskland havde en lidt mere anstændig børneforsorg end Danmark og Norge. Der er dog et par medlemmer fra Tyskland i den globale gruppe og efterhånde som jeg fik talt med dem kunne jeg godt høre at Tyskland havde nøjagtig de samme problemer med børneforsorgen som vi havde. 
Tvangsfjernelser var blevet et slags sanktionmiddel imod borgere og det var blevet en meget profitabel forretning for en lille gruppe af mennesker. 

Jeg bed særlig mærke i, at de tyske medlemmer af den internationale gruppe, beskrev nøjagtig samme situation omkring det retslige som vi oplever her hjemme og som vi har set i Norge. 

De tyske retsinstanser dømmer efter deres egen smag og behag og der er ingen form for retfærdighed end sige opretholdelse af objektiver kriterier.

Den 7. september 2019 demonstrerede en lille gruppe af mennesker i Tysklands hovedstad Berlin. Her er lidt billeder fra demonstrationen i Tyskland.

Spanien

Faktisk ved jeg ikke meget om børneforsorgen i Spanien. Der er en særlig grund til at Spanien deltager i den globale protest imod familiesplittende børneforsorg.

Det er en helt bestemt grupper af mennesker som protester i Spanien og deres protest retter sig imod Norge specifikt. Det drejer sig om en gruppe af spanske sømand, som arbejdede for den norske flåde i årene 1948 - 1994. De arbejdede i lang tid og betalte skat alligevel mener Norge ikke at disse mennesker er berettiget til pension fra Norge. Menneskerettighedsjurist Marius Reikerås har hjulpet disse ex-sømand med at indbringe deres sag for den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det er derfor at disse stærke eks-sømand nu slutter op om kampen imod den norske børneforsorgs brud på menneskerettighederne.

Billeder fra de Spanske ex-sømand demonstration på den 7 september 2019.

Hawaii

Hawaii oplever ikke overraskende de samme problemer med børneforsorgen som vi nu har set så mange steder. Her er det særligt et bestemt adoptionsbureau som hedder Bethany Christian services, som er under anklage for uberettiget at tvangsadoptere børn under påskud af varetagelse af barnets tarv.

Hawaii har en lille stærk gruppe af aktivister som jævnligt protestere. Mennesker som selv har fået deres børn fjernet.

Her er billeder fra deres protest den 7. september 2019

New Zealand

Hvad er det med små velfungerende demokratier som er gået så galt? New Zealand er kendt som et lille velfungerende demokratisk land lidt som Norge, Danmark, Sverige og Finland. Folk passer på hinanden og på naturen.

På New Zealand oplever vi præcist samme billede som vi oplever her i norden. Børnebeskyttelse er kommet ud af kontrol. Det er blevet et middel som bruges til alt muligt andet end at hjælpe børn som har behov for det. Vi ser et retssystem som er komplet korrupt og som forfølger de mennesker som retter kritik imod systemet, med bøder, fængsel og lignende. Der er en høj andel af selvmord på grund af børneforsorgens indgriben i familier. Særlig er den oprindelige New Zealandske befolkning maorierne udsat for denne type af indgriben i deres familieliv.

New Zealand har været meget dygtige til at forme modstandsbevægelse og protestere. Deres demonstration den 7. september havde flere hundrede, hvis ikke tusinde deltagende og den foregik i flere New Zealandske byer.

Her er billeder fra protesten i New Zealand 7. september 2019.

Her er en nyelig udsendt video som er produceret af den stærke New Zealandske modstandsbevægelse. I denne video interviewer de New Zealandske aktivister den Norske menneskerettighedsjurist Marius Reikerås.

Watch the interview