Mikkel Urhammer => Mikkel Meinike-Nielsen
Denne blogpost har et eneste formål. At hjælpe folk som søger efter mig på mit tidligere efternavn Mikkel Urhammer til at finde mig under mit nye navn Mikkel Meinike-Nielsen. Da jeg i 1997 blev gift skiftede jeg Navn til Mikkel Meinike-Nielsen. Eller bare Mikke Meinike. På internette bruger jeg ofte aliesset mimeini
Profil
English
This blog post has a single purpose. Helping people who are searching for me on my previous name Mikkel Urhammer to find my under my new name Mikkel Meinike-Nielsen. When in 1997 I got married I changed the name to Mikkel Meinike-Nielsen (sometimes just Mikke Meinike). On Internet i often use alias mimeini
Profil
Mikkel Meinike-Nielsen.
lørdag den 29. januar 2011
mandag den 24. januar 2011
Overvejelser over fredsbegrebet.
Jeg er i og for sig og alt i alt et temmelig kristent orienteret menneske. Alligevel har jeg altid haft det lidt ambivalent med fredsbegrebet. "Freden være med dig" siger de inde i Kristensamfundet (En frikirke som jeg er kommet en del i. Særlig da jeg var yngre). "Fred" skulle det nu være så interessent? Jeg kan li' dynamikker. Jeg er danser. Det jeg længes efter -eller de stunder hvor jeg har været lykkelig lader sig ikke beskriver med ordet "fred". Derfor blev jeg også glad da vi for en del år siden til en fest i min søns børnehave sang sangen "Jeg vælger mig april" (Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, 1870) og opdagede at teksten lød "Det volder lidt rabalder / dog fred er ej det bedste / men at man noget vil!". Glæden over at en anden åbenbart havde haft nogle lignende overvejelser over "fredsbegrebet" og at det bedste i følgen denne sang i virkeligheden var at man "ville noget" det var altså lige efter mit hoved og hjerte.
De sidste mange år har mit liv har været så kaotiske så prægede af uorden, sidste-øjebliks-beslutninger, overlevelses strategier, som jeg nok aldrig havde forestille mig dengang jeg levede et disciplineret, ritualiseret, struktureret, men også meget ensomt liv som dansestuderende. På det seneste har jeg, sandsynligvist affødt af mit kaotiske live og min måde at takle det på haft nogle nye tanker om "fredbegrebet". Hvad nu hvis "Freden være med dig" betyder at du midt i striden og kampen, midt i alle problemerne er "ét med dig selv"? "I fred med dig selv". I fred med mig selv når jeg er uenig med samtlige af de andre forældre og læreren på et forældremøde. I fred med mig selv når jeg ruller rundt på Rådhuspladsens fliser i gang med at realisere mit seneste hjertebarn -projektet "Dance of a newsboy". Eller når jeg kontakter en kendt dansk kvinde for at høre om hun vil medvirke i selv samme projekt uden betaling og hun til min store overraskelse siger "ja" og jeg ikke rigtigt tør tro på det. Hvis det er det der ligger i "fredsbegrebet" så tilslutter jeg mig. Jeg er helt med på det. Freden være med mig, freden være med dig. Freden være med jer alle derude.
Knus
Mikkel
De sidste mange år har mit liv har været så kaotiske så prægede af uorden, sidste-øjebliks-beslutninger, overlevelses strategier, som jeg nok aldrig havde forestille mig dengang jeg levede et disciplineret, ritualiseret, struktureret, men også meget ensomt liv som dansestuderende. På det seneste har jeg, sandsynligvist affødt af mit kaotiske live og min måde at takle det på haft nogle nye tanker om "fredbegrebet". Hvad nu hvis "Freden være med dig" betyder at du midt i striden og kampen, midt i alle problemerne er "ét med dig selv"? "I fred med dig selv". I fred med mig selv når jeg er uenig med samtlige af de andre forældre og læreren på et forældremøde. I fred med mig selv når jeg ruller rundt på Rådhuspladsens fliser i gang med at realisere mit seneste hjertebarn -projektet "Dance of a newsboy". Eller når jeg kontakter en kendt dansk kvinde for at høre om hun vil medvirke i selv samme projekt uden betaling og hun til min store overraskelse siger "ja" og jeg ikke rigtigt tør tro på det. Hvis det er det der ligger i "fredsbegrebet" så tilslutter jeg mig. Jeg er helt med på det. Freden være med mig, freden være med dig. Freden være med jer alle derude.
Knus
Mikkel
torsdag den 30. december 2010
Mit år 2010
184 visninger på et halvt år ikke meget at bygge en kunstnerisk eksistensberettigelse på.
Der findes nogle kunstnere som har den holdning at de skaber fordi de gerne vil skabe og at det dybest set ikke betyder noget for dem om der er nogen der oplever deres kunst. Den type af kunstnere er jeg bestemt ikke. Det betyder bestemt noget at der er nogen som vil opleve det jeg laver. Hvis ikke der var det kunne det være lige meget. Jeg har hørt om en tysk forfatter som mente at hvis der bare var syv mennesker som ville læse hans bog så var det arbejdet værd. Det er en fascinerende tanke som jeg langt lettere kan forbinde mig med end den om at det er lige meget med "tilskuerne".
184 er så mange gange min video The T-Archive er blevet set siden jeg udgav den på youtube den 17. jun 2010 . Jeg har modtaget en del positive tilbagemeldinger og et par lunkne og en del hvor jeg kan fornemme at de synes det er lidt synd for mig at jeg bruger så meget tid på at lave noget så verdensfjernt og "mærkeligt". Selvom dette bestemt ikke er noget imponerende "resultat" af en temmelig omfattende arbejds indsats vil jeg alligevel udnævne udgivelsen af The T-Archive til den vigtigste enkeltbegivenhed for mig personligt i det år som er gået.
Omkring selve udgivelsen var der det forunderlig sammetræf at et band som var med til den fest som meget af handlingen i The T-Archive udspiller sig omkring spillede en gratis koncert på havnekajen udenfor skuespilhuset. Det var i alt hast lykkes mig at få kaldt nogle venner sammen til en lille fejring med et par flasker Champagne nede ved denne gratis koncert. Jeg var så rørt over hvor mange der dukkede op med så kort varesel.
(Her ligger The T-Archive hvis nogle skulle have lyst til at se eller gense den. )
2010 var året hvor vores families økonomiske situation krakelerede. Min kone var uden indtægt siden ophørselen af hendes revalidering aug. 09 og jeg stod alene med et udgift niveau som jeg ikke kunne magte. Da jeg i februar stod der dybt desperat og ikke kunne se hvordan jeg kunne brødføde mine børn tænkte jeg "Hvad kan jeg som jeg kan brug til at finde vej ud af dette.. jo jeg kan få folk i tale over internette.. det er det jeg hår brugt kræfter på og dygtiggjort mig i de seneste år.." så besluttede jeg at prøve at bruge denne evne til at iscenesætte et "nødråb" over internettet. Og jeg fik skabt opmærksomhed om vores situation og de sociale myndighedder kom ind vores families liv. Det var nu som de mange velmenende mennesker ikke rigtigt kunne hjælpe os. Jeg ende ofte i opslidende og sjældent konstruktive diskussioner om ansvar og grundlæggende værdier. Till gængæld blev jeg vikar på et bosted for fire "krævende" beboere og det var en stor hjælp. Både økonomisk i det jeg fik nogle flere penge imellem hænderne pga arbejdet, men ikke mindst personligt. Jeg kom i en ramme som hjalp mig enormt med at forstå min egen hjemlige situation og hvor jeg fik lov at øve nogle situationer som jeg havde vildt meget brug for at kunne håndtere derhjemme også.
År 2010 har for mig været et barsk år med fattigdom og hårde sociale og medmenneskelige udfordringer, men det har også været et år hvor jeg har taget skridt og håndteret opgaver som jeg ikke troede muligt før. I det heletaget synes jeg at dette tema med at opløse grænserne for det mulige, for perceptionen og for hvad der overhovedet er virkeligheden er ret betegnende for det år som er gået i mit liv.
Lad mig ønske alle et godt og lykkebringende 2011.
Flickr billeder fra mit og familiens år 2010 for dem som er interesserede og endnu ikke har set dem.
Love Love Love
Mikkel
Der findes nogle kunstnere som har den holdning at de skaber fordi de gerne vil skabe og at det dybest set ikke betyder noget for dem om der er nogen der oplever deres kunst. Den type af kunstnere er jeg bestemt ikke. Det betyder bestemt noget at der er nogen som vil opleve det jeg laver. Hvis ikke der var det kunne det være lige meget. Jeg har hørt om en tysk forfatter som mente at hvis der bare var syv mennesker som ville læse hans bog så var det arbejdet værd. Det er en fascinerende tanke som jeg langt lettere kan forbinde mig med end den om at det er lige meget med "tilskuerne".
184 er så mange gange min video The T-Archive er blevet set siden jeg udgav den på youtube den 17. jun 2010 . Jeg har modtaget en del positive tilbagemeldinger og et par lunkne og en del hvor jeg kan fornemme at de synes det er lidt synd for mig at jeg bruger så meget tid på at lave noget så verdensfjernt og "mærkeligt". Selvom dette bestemt ikke er noget imponerende "resultat" af en temmelig omfattende arbejds indsats vil jeg alligevel udnævne udgivelsen af The T-Archive til den vigtigste enkeltbegivenhed for mig personligt i det år som er gået.
Omkring selve udgivelsen var der det forunderlig sammetræf at et band som var med til den fest som meget af handlingen i The T-Archive udspiller sig omkring spillede en gratis koncert på havnekajen udenfor skuespilhuset. Det var i alt hast lykkes mig at få kaldt nogle venner sammen til en lille fejring med et par flasker Champagne nede ved denne gratis koncert. Jeg var så rørt over hvor mange der dukkede op med så kort varesel.
(Her ligger The T-Archive hvis nogle skulle have lyst til at se eller gense den. )
2010 var året hvor vores families økonomiske situation krakelerede. Min kone var uden indtægt siden ophørselen af hendes revalidering aug. 09 og jeg stod alene med et udgift niveau som jeg ikke kunne magte. Da jeg i februar stod der dybt desperat og ikke kunne se hvordan jeg kunne brødføde mine børn tænkte jeg "Hvad kan jeg som jeg kan brug til at finde vej ud af dette.. jo jeg kan få folk i tale over internette.. det er det jeg hår brugt kræfter på og dygtiggjort mig i de seneste år.." så besluttede jeg at prøve at bruge denne evne til at iscenesætte et "nødråb" over internettet. Og jeg fik skabt opmærksomhed om vores situation og de sociale myndighedder kom ind vores families liv. Det var nu som de mange velmenende mennesker ikke rigtigt kunne hjælpe os. Jeg ende ofte i opslidende og sjældent konstruktive diskussioner om ansvar og grundlæggende værdier. Till gængæld blev jeg vikar på et bosted for fire "krævende" beboere og det var en stor hjælp. Både økonomisk i det jeg fik nogle flere penge imellem hænderne pga arbejdet, men ikke mindst personligt. Jeg kom i en ramme som hjalp mig enormt med at forstå min egen hjemlige situation og hvor jeg fik lov at øve nogle situationer som jeg havde vildt meget brug for at kunne håndtere derhjemme også.
År 2010 har for mig været et barsk år med fattigdom og hårde sociale og medmenneskelige udfordringer, men det har også været et år hvor jeg har taget skridt og håndteret opgaver som jeg ikke troede muligt før. I det heletaget synes jeg at dette tema med at opløse grænserne for det mulige, for perceptionen og for hvad der overhovedet er virkeligheden er ret betegnende for det år som er gået i mit liv.
Lad mig ønske alle et godt og lykkebringende 2011.
Flickr billeder fra mit og familiens år 2010 for dem som er interesserede og endnu ikke har set dem.
Love Love Love
Mikkel
mandag den 8. november 2010
låst
Tænk så står jeg her. Efter års overvejelse er jeg kommet frem til en beslutning. En beslutning om en vigtig symbolsk handling og så opdager jeg gud hjælpe mig at det ikke er muligt inden for loven, at gøre denne handling.
Jeg vil separeres fra min ægtefælle, men stadig blive ved at bo sammen.
Det kan måske lyde som en mærkværdig ide at blive separeret uden at flytte fra hinanden, men vores situation er også usædvanlig og "mærkværdig" blandt andet på grund af at der er psykiske sygedom i relationen. Vores relation er igennem årene blevet en meget udviklende, skolet, indøvet sublimeret kunstart. Et forhold af "høj kvalitet" og med mange værdifulde elementer. Men jeg synes samtidig at det er et forhold som helt har forladt det vi almindelig forstår ved et ægteskab og i særdeleshed det som jeg selv kunne ønske mig af et ægteskab. Derfor var det måske også rimeligt nok at også forlade betegnelsen ægteskab for vores forhold. Og dermed også forlade nogle af de genside forpligtelser som hører til denne betegnelse.
Jeg kan i øjeblikke ikke se det som en social/moralsk forsvarlig mulighed at forlade den konkret konstellation En egenlig skilsmisse hvor man flytter fra hinanden ville være for "blodig" i vores situation. I hvert fald på kort sigt. Vi har børn sammen og min ægtefælle er på nuværende tidspunk så "låst" i sin psykiske konstellation at hun ikke ville være i stand til at opsøge eller modtage hjælp, ej helder at tage vare på børnene eller tage vare på sig selv hvis jeg flyttede. At hun skulle flytte fra mig og børnene er på det nærmeste utænkeligt. Derfor virkede den symbolske opløsning af ægtepagten som et rigtigt godt første skridt at tage. Og jeg kunne mærke at jeg nu var afklaret og parat til at tage dette første skridt så jeg begynder at undersøge hvordan jeg skal gribe det an. I den undersøgelses proces finder jeg ud af at det ikke er muligt. Se her:
Fra statsforvaltningens hjemmeside:
Først lige lidt baggrund:
"Når I bliver separeret, gælder hverken den gensidige troskabspligt eller fællesejet længere, og det betyder, at I skal dele de ting, I ejer. Når I bliver separeret, arver I heller ikke længere hinanden. I er dog stadig gift, selvom I er separeret, og det betyder, at I ikke kan gifte jer igen med en anden, før I er blevet skilt."
Og her kommer det så.
"Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. I kan dog fortsat bo sammen i op mod 2-3 måneder, hvis årsagen er, at en af jer skal finde noget andet at bo i."
Rimeligt chokerende når jeg nu endelig efter år havde truffet den vigtige sybolske beslutning.
På første side i Statsforvaltningens pjece om skilsmisse står der:
"Alle, der er blevet gift, kan blive skilt"
hmm... Det gælder åbenbart ikke mig.
Jeg vil separeres fra min ægtefælle, men stadig blive ved at bo sammen.
Det kan måske lyde som en mærkværdig ide at blive separeret uden at flytte fra hinanden, men vores situation er også usædvanlig og "mærkværdig" blandt andet på grund af at der er psykiske sygedom i relationen. Vores relation er igennem årene blevet en meget udviklende, skolet, indøvet sublimeret kunstart. Et forhold af "høj kvalitet" og med mange værdifulde elementer. Men jeg synes samtidig at det er et forhold som helt har forladt det vi almindelig forstår ved et ægteskab og i særdeleshed det som jeg selv kunne ønske mig af et ægteskab. Derfor var det måske også rimeligt nok at også forlade betegnelsen ægteskab for vores forhold. Og dermed også forlade nogle af de genside forpligtelser som hører til denne betegnelse.
Jeg kan i øjeblikke ikke se det som en social/moralsk forsvarlig mulighed at forlade den konkret konstellation En egenlig skilsmisse hvor man flytter fra hinanden ville være for "blodig" i vores situation. I hvert fald på kort sigt. Vi har børn sammen og min ægtefælle er på nuværende tidspunk så "låst" i sin psykiske konstellation at hun ikke ville være i stand til at opsøge eller modtage hjælp, ej helder at tage vare på børnene eller tage vare på sig selv hvis jeg flyttede. At hun skulle flytte fra mig og børnene er på det nærmeste utænkeligt. Derfor virkede den symbolske opløsning af ægtepagten som et rigtigt godt første skridt at tage. Og jeg kunne mærke at jeg nu var afklaret og parat til at tage dette første skridt så jeg begynder at undersøge hvordan jeg skal gribe det an. I den undersøgelses proces finder jeg ud af at det ikke er muligt. Se her:
Fra statsforvaltningens hjemmeside:
Først lige lidt baggrund:
"Når I bliver separeret, gælder hverken den gensidige troskabspligt eller fællesejet længere, og det betyder, at I skal dele de ting, I ejer. Når I bliver separeret, arver I heller ikke længere hinanden. I er dog stadig gift, selvom I er separeret, og det betyder, at I ikke kan gifte jer igen med en anden, før I er blevet skilt."
Og her kommer det så.
"Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. I kan dog fortsat bo sammen i op mod 2-3 måneder, hvis årsagen er, at en af jer skal finde noget andet at bo i."
Rimeligt chokerende når jeg nu endelig efter år havde truffet den vigtige sybolske beslutning.
På første side i Statsforvaltningens pjece om skilsmisse står der:
"Alle, der er blevet gift, kan blive skilt"
hmm... Det gælder åbenbart ikke mig.
onsdag den 29. september 2010
The main projekt of mine
In a month's time, my main project have been to code an interactive website that could keep track of some playgroups and afternoon events in my son's class. The very idea of these afternoon activities is mine but I went to a meeting where we discussed the idea and I think it was a pretty tough equation to solve and I were soon intrigued by how I could make a online solution that could track the project's many facets. I worked on this as I said a couple of weeks and I learned to code some PHP which I could not before. Now I finally finished the project.
Whether this system will ever come into use, I really do not but I've put a demo out open for all. It could be that someone needed just such a system. In that case, I'd be happy to give away the code and helps with customization.
Here is the demo version of the system
The project is in Danish but if you're not-Danish-speaking and want to see it you can see it through
google translate
I'm glad that now I broadly can leave behind the coding project because I am eager to return to what I really have as my current main project. My real current main project is to remake a picture book that I have created a few years ago into a video slide show for YouTube.
love
Mikkel
Whether this system will ever come into use, I really do not but I've put a demo out open for all. It could be that someone needed just such a system. In that case, I'd be happy to give away the code and helps with customization.
Here is the demo version of the system
The project is in Danish but if you're not-Danish-speaking and want to see it you can see it through
google translate
I'm glad that now I broadly can leave behind the coding project because I am eager to return to what I really have as my current main project. My real current main project is to remake a picture book that I have created a few years ago into a video slide show for YouTube.
love
Mikkel
mandag den 20. september 2010
Dream after the matrix
Oh now I'm being inappropriate again, but ok I have a good excuse. It's not something I've constructed by waking consciousness, it's something I have dreamed. The image and the text is an adaptation of a strong dream I had the other night after having seen the movie "The Matrix" (read previous blog post)
søndag den 19. september 2010
The Matrix; A perfect staging of the movie experience
Well then, I had seen the matrix. Ten years later than most others. Found a discarded TV with VHS player that stood in front of a house with a note on it saying that it worked just fine and that anybody could just take it.
Some weeks later I found the movie The Matrix (the first one from the trilogy) on a VHS tape along with dozens of other discarded tapes in our bulky refuse basement. This night I had the pleasure to try to see if I could get it to work and get seen the movie. I'm slightly crazy about discarded electronics and often pull discarded items home and test if they work and if I possibly can repair them or so. I was routinely prepared on a bit of hassle and not too sure whether I would get to see any movie that night at all. I had worn the TV up and put it on a chair. Got the plug into the socket and stuck the tape in and "voila" everything happened by itself there was a picture on the screen in ten seconds. Trailers and advertisements from the tape the whole thing just spun. The entire small television seemed much more advanced and modern than I had expected. Almost a little bit unreal.
And now here after I have seen this beautiful movie I can not help but think how perfect it was a prelude to just this movie. The retro technology represented in a VHS tape, combined with the the experience of it being surprisingly sophisticated at the same time. And than the way that this elements, the tape with the film, the TV with the player almost dropped in to my life as if it was all planed from somewhere outside the matrix. I don't know who to thank for this but it sure was a "Perfect" staging of this movie experience.
Love Mikkel
Some weeks later I found the movie The Matrix (the first one from the trilogy) on a VHS tape along with dozens of other discarded tapes in our bulky refuse basement. This night I had the pleasure to try to see if I could get it to work and get seen the movie. I'm slightly crazy about discarded electronics and often pull discarded items home and test if they work and if I possibly can repair them or so. I was routinely prepared on a bit of hassle and not too sure whether I would get to see any movie that night at all. I had worn the TV up and put it on a chair. Got the plug into the socket and stuck the tape in and "voila" everything happened by itself there was a picture on the screen in ten seconds. Trailers and advertisements from the tape the whole thing just spun. The entire small television seemed much more advanced and modern than I had expected. Almost a little bit unreal.
And now here after I have seen this beautiful movie I can not help but think how perfect it was a prelude to just this movie. The retro technology represented in a VHS tape, combined with the the experience of it being surprisingly sophisticated at the same time. And than the way that this elements, the tape with the film, the TV with the player almost dropped in to my life as if it was all planed from somewhere outside the matrix. I don't know who to thank for this but it sure was a "Perfect" staging of this movie experience.
Love Mikkel
Abonner på:
Opslag (Atom)