Torsdagsbrev
24/01/19
- Om en sårbar delegation -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
En sårbar delegation
Pyha.. Sikke en historie dette er ved at udvikle sig til.
Forvaltningen møder op fire mand høj i B&U-Udvalget, eller fire kvinder høj for det var det jo ret beset.
Normalt er de to. En sagsbehandler og en afdelingsleder. Men her havde disse to altså fået følgeskab af en områdeleder og en jurist.
De så ikke glade ud. En delegation udsendt fra et system i krise. En delegation som skulle markere at nu havde de fået nok af mig og min evindelige kritik af deres forvaltning.
De havde dog et problem. Et problem som er symptomatisk for hele hele det forvaltningsområde som har med børn at gøre.
De var mødt op til et møde som skulle tage hånd om et barns trivsel med en dagsorden som handlede om at sanktioner en voksens adfærd.
De gør det hele tiden. Bruger magten over barnet til at holde besværlige forældre i skak. Problemet var bare at på dette møde blev det tydeligt.
Det blev tydeligt at det som forvaltningen foreslog ikke var i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv.
Det blev tydeligt at forvaltningen ønskede at sanktionere både barn og far i en situation hvor der ikke kunne siges at være et reelt behov for det.
Det kom frem i deres forklaringer da de blev bedt om at uddybe.
Det system som havde virkede så sikkert i sin magtposition. Det system som kunne gøre lige som det vil fordi det på forhånd var udnævnt til at være en uegennyttig repræsentant for barnets tarv var pludseligt blevet sårbart og skrøbeligt.
Det var blevet sårbart fordi det skinnede igennem at billede ikke passede. At de ikke sad der fire mand høj for at passe på et stakkels udsat barn, men at de sad der fire mand høj for at passe på et system som uventet var kommet under pres.
Et system som var blevet udsat for kritik.
En kritik som så ud til at være velbegrundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar