torsdag den 10. oktober 2019

Torsdagsbrev: Klip-Nordic Grand Opening



Torsdagsbrev
10/10/2019
- Klip-Nordic Grand Opening -



Denne uges torsdagsbrev bliver anledningen til den officielle åbningen af Klip-Nordic. Den 11. april 2019 fejrede jeg i et torsdagsbrev åbning af Foreningen Klips hjemmeside. Siden er der sket meget. Foreningen Klip er vokset og har er blevet fulgt op af en fællesnordisk udgave af Klip som hedder Klip-Nordic. Den side jeg i april åbnede er allerede blevet nedlagt igen til fordel for den fællesnordiske hjemmeside. Foreningen Klips hjemmeside er nu blevet en underside til den fællesnordiske side.

Hele historien om tilblivelsen af disse foreninger samt beskrivelse af formål og ide finder man ude på siden. Hvis du vil går direkte til siden og læse dette så kan du gøre det her.



Jeg kunne tænke mig at sige et par ord om hvad jeg mener er det speciale ved Foreningen Klip og ved Klip-Nordic.

Foreningen Klip er ikke den første forening som er skabt for forældre til anbragte børn. Vi har FBU – ForældreLANDSforeningen som har eksisteret længe og der er også andre grupperinger. Det som jeg synes er helt unik ved vores organisation og som jeg først på det seneste er blevet opmærksom på er, at vi primært består af forældre til anbragte børn.

Forældre til anbragte børn som taler deres egen sag. Som samler viden og indsigt og deler den, som støtter og hjælper hinanden. Det er noget helt unikt. Når forældre får fjernet børn, eller hvis der indledes undersøgelser imod dem så mister de deres egen stemme. 
Det er eksperter som tager over. Psykologer undersøger deres evner, sagsbehandler stiller krav og advokater taler deres sag. Som forældre til anbragte børn for du hele tiden, at vide at det bedste du kan gøre for din sag er at indordne dig, samarbejde og vise, at du har selvindsigt og er i stand til at forstå og indse dine egne begrænsninger. Din stemme, din mening, dine holdning bliver fuldstændigt underkendt. 

Forældre til anbragte børn er nogle af de mest fornedrede mennesker særligt i Danmark, hvor man begrunder anbringelserne ud fra en vurdering af at forældrene har utilstrækkelige evner til at kunne yde omsorg for deres egne børn.

Det er derfor jeg er så stolt over det vi har formået at gøre med Klip. Hvis jeg skal fremstille det i en billedmæssig og måske også lidt romantiseret form, så ser jeg for mig nogle mennesker som er blevet kørt over og banket ned i en grad så de ligger helt nede i støvet. Disse mennesker begynder at røre på sig. Begynder at rejse sig og få øje på hinanden og de siger til hinanden. "Du har været igennem fornedrelse og tab og jeg har været igennem fornedrelse og tab ingen andre har hjulpet og støttet os, så hvad om vi begyndte at støtte og hjælpe hinanden? Hvad om vi begyndte at rejse os, at børste støvet af os selv og hinanden. Begyndte at tro på os selv og hinanden, at opmuntre os selv og hinanden. Hvad om vi begyndte at ryste de lag af skyld, selvbebrejdelse og pasifisering af os som vi er blevet kørt og ført ind i?".

Der er en enorm kraft og styrke et sted inde al elendigheden. Glimtvis er det som om selve livskraften bliver tydelig hos disse mennesker, som har fået fjernet deres børn, deres værdighed og deres ret til at være forældre, men som ikke stopper lige meget, hvor mange gang systemet banker dem ned og udsætter dem for psykisk vold via grebet om deres børn.


Jeg tror at det er der Klip skiller sig ud. Vi vil også gerne påvirke samfundet og vi vil gerne at børn genforenes med deres biologiske forældre og at der føres en mere anstændig politik på området, men hvis vi bare i nogen grad kan være med til, at støtte og samle forældre til anbragte børn og kan fremme en kultur hvor vi begynder at stå sammen og støtte hinanden så vil det være en meget særlig og værdifuld vinkel vi kan bidrage med.

En ting er at vi begynder at støtte hinanden i Danmark hvilket vi rent faktisk oplever stærkt i disse måneder, men vi begynder også at støtte hinanden på tværs af landegrænserne. Norske forældre til anbragte børn begynder at interesseret sig for hvad der sker i Danmark og vice versa. I Finland er der store problemer på området. Det ved vi, men vi ser ikke den samme grad af mobilisering af gruppen som vi ser her og i Norge. Tænk om vi kunne få Finske forældre med til at finde sammen og støtte hinanden og samarbejde med os. 
På Grønland fjernes uhyggeligt mange børn. Gad vide om alle disse tvangsfjernelser er berettiget? Jeg har læst, at Grønlændere bruger Facebook meget. Tænk om man kunne sætte gang i støtte og netværksarbejde imellem Grønlandske forældre til anbragte børn og imellem dem og os i Danmark og andre nordiske lande.

Det er nogle af de tanker, ønsker og drømme jeg har med Klip-Nordic.

Nå og så lige en praktisk ting omkring medlemskab. Vi har jo haft Klip som facebookgruppe i snart et år, men vi har aldrig haft en procedure, hvor igennem man kan bliver medlem af Klip. Det har vi fra og med i dag. Det koster ikke noget at være medlem af Klip, men du skal tilmelde dig via tilmeldingproceduren som du kan se på hjemmesiden. Det vil sige fremefter vil vi skelnem imellem medlemmer af Klip og medlemmer af Klips forskellige Facebook grupper. Du betragtes først som medlem af Foreningen Klip eller Klip-Nordic hvis du tilmelder dig via din mail efter de anvisninger som gives ude på foreningens hjemmeside.


Velkommen til Klip-Nordic

Klip-Nordics Hjemmeside


Ingen kommentarer:

Send en kommentar