Torsdagsbrev: Om Den Præjuridiske Suppe

Torsdagsbrev 07/01/19
- Den præ-juridiske suppe -

Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com

Den præjuridiske suppe

Denne blogpost tager udgangspunkt i et opslag i Facebookgruppen "Anbringelse af børn udenfor hjemmet - juridisk set". Gruppen er etableret af advokat Hanne Ziebe og jeg kan varmt anbefale den til alle som interesserer sig for emnet. Opslaget var en opfordring til at brugerne af gruppen i deres opslag holdt sig til det som var emnet for gruppen nemlig at samle og dele viden om de juridiske aspekter af anbringelsessager. Det fik mig til at skrive en kommentar. En kommentar som jeg gerne vil citere et uddrag af her:

"... Jeg plejer fx at poste link til mine torsdagsbreve en gang om ugen. Man kan sige at de meget sjældent eller måske i virkeligheden aldrig har egentligt juridisk indhold, men de arbejder meget omkring et felt som har formået at unddrage sig det egentligt juridiske. Jeg taler om feltet for psykologisk vurdering og feltet for "forvaltningsgenereret storytelling".

Det er mit indtryk at langt det meste af det som foregår indenfor dette forvaltnings område ikke handler om regler, men handler om signaler, ordvalg og "storytelling".

Hvis ikke vi på en eller anden måde får kultiveret og kvalificeret dette "bløde område" så vil vi ikke kunne gøre særligt meget med vores juridiske indsigt. ..."

Det er denne "præjuridiske suppe" jeg gerne vil beskæftige mig med i dette torsdagsbrev. I virkeligheden er det den "præjuridiske suppe" jeg har beskæftiget mig med i langt de fleste af torsdagsbrevene så længe jeg har lavet dem.

Jeg arbejder i dag som SOSU-assistent og det arbejde er jeg glad for, men det er først i de seneste år af mit liv jeg er blevet SOSU-Assistent. Før det var jeg kunstner. Danser med uddannelse og arbejde indenfor teaterverdenen. "Iscenesættelse" var mit arbejdsområde.

Måske er det derfor at det var så genkendeligt for mig at forvaltningen arbejdede med i "iscenesættelse". Jeg forstod det bestemt ikke med det samme men hen af vejen er det blevet tydeligere og tydeligere at der ikke er langt imellem den måde man arbejder indenfor fiktion og teater når man vil fremmane stemninger og billeder og den måde forvaltning arbejder på når de skal fremmane en bestemt beslutninger fra B&U-Udvalget.

Da min kæreste havde læst den seneste forældrekompetenceundersøgelse (undersøgelse som foretages for at afklare deres evner for at tage sig af deres børn) kaldte hun den for et "impressionistisk maleri". En god beskrivelse fordi den som et impressionistisk malere var fuld af farvetoner og stemninger, men uden klare konturer og faste holdepunkter.

Op til seneste B&U-Udvalgsmøde blev dette "impressionistisk maleri", sagsfremstilling som kunstnerisk disciplin endnu mere tydeligt for mig end det havde været før.

Forvaltningen havde valgt at skrive et 18 sider langt sagsresumé hvor sagen gennemgåes fra starten. Det er jo i sig selv ikke en særlige juridisk måde at fremstille på. I en traditionel juridisk fremstilling vil man typiske forsøge at at lade vidner og andre former for bevis og vidnesbyrd tale for sig selv.

Det var tydeligt hvordan hver ord i dette 18 sider lange resume var udvalgt nøje. Hver sætning var formuleret omhyggeligt med henblik på at fremmane det billede forvaltningen ønskede at fremmane -at fortælle historien på en måde så den ville vinde accept hos udvalgets medlemmer.

I den "præjuridiske suppe" bruges der tid og kræfter på sminkning og vinkling.

Den "præjuridiske suppe" koger i langt størstedelen af hele processen i en børnesag. Det er egentligt først på selve mødet i B&U-Udvalget at der kommer jura ind i sagen. På det tidspunkt er suppen allerede tilberedt. Det eneste udvalget og dommeren skal gøre er at smage på den. Hvis den smager bare nogenlunde som de forventer den skal smage så bliver den godkendt.

Disse sager handler i høj grad om "præjuridiske suppekogning", de handler om "impressionistiske penselstrøg" og sproglige fremstillingsformer.

De handler meget lidt om det egentligt juridiske.