mandag den 19. august 2013

Stoned

STONED ON VIDEO

Has arrived. If you are English speaking you can safely view it. All speak is in English in the video.
I recommend that you click on the little "watch on youtube" link that comes up when you run your mouse over the video and then see the video on youtube or even better enlarge to full screen. The video is 20 minutes long.

 

pressemeddelelse
invitation København
Invitation Aarhus
Locations
En særlig tak til


Startnote

"Stoned" er hovedsageligt skabt på et fitness center (fitness.dk) i Sydhavn. Et fitness center jeg landede på i forbindelse med et aktiveringsforløb jeg skulle indgå i fordi jeg var blevet arbejdsløs. Mit liv havde taget et par ordentlige kolbøtter og her stod jeg imellem fitness bevidste mennesker, fitnessmaskiner, løbebånd, håndvægte og radioen som kværnede i baggrunden med en lyst til at begynde at skabe noget koreografi om alt det jeg havde oplevet.

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse:
Kunstnerisk outsider danser på gaden
Oprindeligt uddannet danser laver mini-turne med gratis soloforestilling, som blander danse og historie- fortælling i byens rum.
Efter endt uddannelse som moderne danser var det, som om Mikkel Meinike Nielsen aldrig rigtig fandt indpas som kunstner inden for de etablerede rammer. Samtidig var det, som om han fortløbende havde noget på hjertet, som han gerne ville udtrykke med dans. Dette har ført til en lang række af små værker fra Mikkels side - ofte værker, som blander dans med en form for historiefortælling. Et af disse værker fik landsdækkende eksponering, da Mikkel optrådte i DR-programmet “Talent 2009”.

Mikkels aktuelle forestilling, “Stoned” er netop sådan et lille personligt soloværk, som blander dans med et talt lydspor, hvor Mikkels egen stemme fra en batteridreven musikafspiller fortæller den historie, som er stykkets omdrejningspunkt.
Nu kunne man godt foranlediges til at tro, at “Stoned” er et stykke om udsathed, desillusion, tvivl og sorg, og det er det måske også i nogen grad, men paradoksalt nok er det, som om Mikkel netop igennem den udsathed opdager et mod, en glæde og et selvværd, som balancerer lige på grænsen til at være uafhængig af ydre faktorer som medgang, succes og accept fra andre.
“Stoned” er ligesom den Bob Dylan-sang, som i små bidder ledsager dansen fuld af et særegent, forunderligt livsmod.
“Stoned” er en gratis kulturoplevelse, som vises udendørs i byens offentlige rum på udvalgte locations. Se den vedlagte invitation eller på stykkets hjemmeside for nærmere oplysninger om disse locations.
Hjemmesidens adresse er:
http://mimeini.latestdot.dk



Invitation København


Invitation:
Kære ven, bekendte, medmenneske
Jeg vil hermed gerne invitere dig til at opleve “Stoned”.
“Stoned” er en 20 minutter lang mini-solo-forestilling. Det er en gratis forestilling som foregår udendørs i den mørke efterårsaften så tag varmt tøj på.
Der er planlagt to visninger af “Stoned” her i København i efteråret.
Den første er:
Fredag
den 27. september 2013 kl. 20.30 i Frederiksberg Have bag statuen af Kong Frederik den Sjette på den grusbelagte plads lige indenfor hovedindgangen.
Den anden er på Kulturnatten:
Fredag
den 11. oktober 2013 kl. 20.30 på Jarmers Plads som ligger cirka 100 meter fra Københavns Rådhusplads.
Du kan læse mere om stykket på hjemmesiden
mimeini.latestdot.dk
Stykkets talte lydspor er på engelsk.
Forestillingen aflyses i tilfælde vedvarende regn eller kraftig blæst.
“Stoned” vil også blive optaget på video, så den kan ses på youtube, hold øje med hjemmesiden for mere information om dette.
MVH Mikkel Meinike Nielsen



Invitation Aarhus


Invitation:
Kære ven, bekendte, medmenneske
Jeg vil hermed gerne invitere dig til at opleve “Stoned”.
“Stoned” er en 20 minutter lang mini-solo-forestilling. Det er en gratis forestilling som foregår udendørs i den mørke efterårsaften så tag varmt tøj på.
Der er planlagt en visninger af “Stoned” i Aarhus i efteråret.
Den er:
Fredag
den 4. oktober 2013 kl. 20.30.
Location: På den syd-vestlige side af det store hus som rummer Aarhus Folkekøkken, Godsbanen, Godsbanens café og restaurant med mere (Skovgaardsgade 3-5) ligger der nogle lave bebyggelse som har været en gammel godsterminal. Det er i det område at “Stoned” vises.
Du kan se stedet på et kort samt læse mere om stykket på hjemmesiden
mimeini.latestdot.dk
Stykkets talte lydspor er på engelsk.
Forestillingen aflyses i tilfælde vedvarende regn eller kraftig blæst.
“Stoned” vil også blive optaget på video, så den kan ses på youtube, hold øje med hjemmesiden for mere information om dette.
MVH Mikkel Meinike Nielsen



Locations

Alle locations er ude i det fri og det er lidt op til omstændighederne lige præcist hvor det bliver så kik jer lidt omkring. Der vil være oplyst med lommelygter og jeg sørger for at få kontakt med fremmødte inden jeg går igang.

Først altså på Frederiksberg (hvor jeg i sin tid kom til verden) Fredag den 27. september 2013 kl. 20.30 i Frederiksberg Have bag statuen af Kong Frederik den Sjette på den grusbelagte plads lige indenfor hovedindgangen.



Så er det i Aarhus.
Fredag den 4. oktober 2013 kl. 20.30.
På den syd-vestlige side af det store hus som rummer Aarhus Folkekøkken, Godsbanen, Godsbanens café og restaurant med mere (Skovgaardsgade 3-5) ligger der nogle lave bebyggelse som har været en gammel godsterminal. Det er i det område at “Stoned” vises.



Så tilbage i København på Kulturnatten:
Fredag
 den 11. oktober 2013 kl. 20.30 på Jarmers Plads som ligger cirka 100 meter fra Københavns Rådhusplads.



En særlig tak til

Det er altid svært at give en tak til nogle bestemte mennesker for hvad så med alle de andre som også har været en del af, at hjælpe og som helt sikkert også fortjener en tak? Alligevel er der fire mennesker som jeg synes skal have en særlig tak fordi de hver på deres måde har haft en særlig rolle i tilblivelsen af "Stoned".

Trine fra receptionen i fitness.dk for at åbne munden og udtrykke interesse og sympati for det jeg lavede på et tidspunkt, hvor jeg ellers mest følte mig "forkert" og udenfor.

Aya min søster som gav det afgørende skub ved at tage initiativ til den event hvor "Stoned" blev vist første gang.

Mia min vejleder på CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse) og med hende hele CAB for, at møde mig med tillid og for at give mig plads til at være mig selv og til at komme mig efter et par ordentlige kolbøtter.

Bjarne min kære far som efter vores flytning er kommet dejligt tæt på og som så mange gange har været klar med en hjælpende hånd når det kneb.