Torsdagsbrev om Justitia Konference

Torsdagsbrev

30/01/2020

- Om Justitia Konference -

I

den forgangne uge var der konference med temaet "Borgernes møde med det offentlige i civile retssager". Konferencen fandt sted den 28/01/20 på Christiansborg og var arrangeret af tænketanken Justitia

Arrangementet var gratis og åbent for alle. Man skulle bare melde sig til online.

Der skete dog noget underligt i ugerne for inden. Der skete det, at deltagere som havde meldt sig til og havde modtaget en bekræftelse blev kontaktet igen med meddelelse om at de alligevel ikke kunne deltage på grund af at der havde været stor interesse for arrangementet og der derfor ikke var plads nok til alle.

Det skal siges at for blot en måned siden havde Justitia stået bag en anden konference på Christiansborg med temaet tvanganbringelse. Til denne konference var rigtig mange af modstandsbevægelsesne medlemmer mødt op og nogle havde endda været højtråbende og var blevet bedt om at forlade salen.

Det så ud til at Justita denne gang havde forsøgt at sortere medlemmer af modstandsbevægelsen fra. En bekendt som på den måde var blevet ufrivilligt frameldt fortalte at hun havde kontaktet arrangørerne for at få en forklaring og havde fået som svar at konferencen primærte var henvendt til fagfolk. Altså kort sagt en konference om borgeres mødet med det offentligt hvor man helst ikke ville møde borgere.

Det gave en mærkelig dynamik. Konferencen kom til at fremstå som noget eksklusivt. Jeg blev for eksempel bedt om at "live streame" hele eventen så folk som ikke var med i salen også kunne følge den "vigtige" konference. Jeg havde dog ikke meget lyst til at livestreame da jeg allerede havde forstået at det ville blive en konference, som ønskede at give indtryk af at ville se systemet kritisk efter i sømmene, men som ikke virkeligt ønskede at afdække  problemernen.

Jeg har optaget en del video under konference, og har valgt at lægge indledningen på konferencen ud.
Preben Bang Henriksens indledning efterfulgt af Martin Kratsniks indledning og introduktion til den første og i virkeligheden nok også mest interessante taler Frederik Waage. Kvaliteten af optagelsen lader meget tilbage at ønske men det giver da et stemningsbillede :-)

Justitia har selv lagt alle oplæggene ud som lydoptagelser, så hvis nogen er interesseret kan det hele altså findes her.

Kristina og jeg som begge er fra bestyrelsen af Foreningen Klip lavede fire korte livesendinger inde fra Christiansborg i forbindelse med konferencen. Sendingerne ligger på Facebook. Der er link til dem her.

Kort reportage #1, Kort reportage #2, Kort reportage #3, Kortreportage #4

Det mest bemærkelsesværdige ved konferencen var efter mening kontrasten. Kontrasten imellem den elite som her tog stilling til borgeres retstilling i forhold til det offentlige og de mennesker som jeg repræsenterede, som rent faktisk har prøvet at stå overfor det offentlige i diverse retsprocesser. 

Kontrasten imellem en konference som konkluderede, at vores retssystem i det store og hele fungerede godt over for vores oplevelse af at systemet som slet ikke fungere.

Under konferencen får jeg øje på at Thomas Gønge sidder i salen. Det er ham som Berlingske har skrevet om under overskriften:

Manden der besejrede systemet – historien om, hvordan et gebyr på 937,50 kroner risikerer at koste stat og kommuner en milliard

På vej ud får jeg kontakt med ham (vi har skrev lidt sammen tidligere). Jeg vil gerne have hans kommentar til hvordan det kan være at oplagsholderene synes at systemet fungere godt og vi samtidig ved at den almindelige borger stort set ikke har en chance.

Det han svarede forstod jeg ikke i første omgang og der er faktisk gået et par dage for jeg forstod det. Han sagde at han ikke mente at det var i systemet at dette problem lå. Jeg forstod ikke hvad han mente. Hvis et system behandler dets klienter på den måde så må der jo være noget galt med det.

Nu her nogle dage efter er jeg faktisk nået frem til at jeg er enig med Thomas. Jeg har talt med mennesker fra mange forskelige lande som fortæller de samme historier om systemets overtrædelser af deres basale rettigheder. Det sker i lande hvad end de har en forvaltningsdomstol eller de ikke har en. Sverige ser ud til at være lidt bedre til at behandle borgere rimeligt i retssystemet end Danmark, Norge og Finland, men det virker mere til at være et spørgsmål om kultur end om systemets indretning. Tyskland har en forvaltningsdomstol, men de rapporter jeg har fra forældre i børnensager peger på nøjagtig samme urimelige behandling som vi ser her hjemme.

Jeg vil slutte dette torsdagsbrev af med at indlejre Mads Prammings indlæg fra en høring ved i beskæftigelsesudvalget i 31 januar 2018. Det han fremlægger i dette oplæg ligger langt tættere på min oplevelse, af hvordan borgeren står i forhold til det offentlige ved en retssag end noget af det vi hørte på konferencen. 

 

Torsdagsberv: Økonomiske Incitamenter

Torsdagsbrev

23/01/2020

- Økonomiske Incitamenter -

D

enne gang skal det handle om økonomisk incitament og økonomisk logik.

Da vi sidst demosterede var der en fyr der råbte efter os, at selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn som ikke skulle anbringes for det var jo smadder dyrt at anbringe børn. 

Han mente jo nok at der var nogle økonomiske selvreguleringsmekanismer i det. Selvfølgelig ville en kommune ikke smide penge ud på noget unødigt. 

Vi forstår verden ud fra nogle forestillinger. Lad os som eksempel tage en professionel boksekamp. Vi ser og tolker boksekampens ud fra en forestilling om, at begge boksere kæmper med alt hvad de har i sig for at vinde kampen.

Eller når vil følger politik så tænker vi at et hvert parti arbejder for at gennemfører den politik som de mener vil styrke og gavne samfundet mest.

I forhold til et bosted tager vi for givet, at medarbejderne ønske at skabe de bedst mulige rammer for både beboere og personalets trivsel.

I forhold til hospital antager vi personalet vil arbejde for at patienterne trives og for at skabes de bedst mulige forudsætninger for patientens helbredelse.

Særlig i Danmark, hvor vi har verdens højeste tillid til vores offentlig instanser er det jo ret naturligt at vi tænker. "Nej politikerne vil jo ikke anbringe børn som ikke skal anbringes. Det er jo totalt meningsløst og totalt spild af penge."

Samtidig så kommer der jo nok et tidspunkt for de bokseinteresserede hvor det går op for dem, at det ikke er altid at bokserne begge kæmper helhjertet for at vinde kampen. Vi ved at der er mange professionelle boksere, som rent faktisk har spillet skuespil og ladet som om de ville vinde,  men så i stedet har ladet sig selv ramme og gå i gulvet i 3. runde. De har en anden agende. De har lavet en aftale som indebære at de taber og til gengæld får en masse penge. 

Når vi skal forstå baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksend vil anbringe flere børn og bruge mange flere penge på det, så kan det jo godt være at vi skal have fat i en anden forudsætning en den umiddelbare forestilling om at hun vil det bedste for samfundet.

Mange flere anbringelser vil koste mange penge, men er det Mette Frederiksen egne penge som er på spil? Kan vi være sikre på at hun er lige så engageret og optaget af at passe på danskernes penge som hun ville være af at passe på sine egne? Hvad nu, hvis vi bare lige prøver, at forestille os, at Socialdemokratiets top overhovedet ikke er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærd til landet, men i virkeligheden er optaget af hvad der vil bringe mest trivsel og velfærde til dem selv og deres videre karriere.

Kunne der være fordele for Socialdemokratiets top ved at bruge en masse af skatteborgernes penge på at anbringe flere børn?

Kunne der være fordele for et bosted ved at skabe mistrivsel for deres beboere?

Kunne der være fordele for ledelsen på et hospital ved at sørge for at patienterne ikke får den optimale behandling?

Fyren råbte: "Selvfølgelig blev der ikke anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det er smadder dyrt at anbringe børn." 

Måske ville han være kommet tættere på virkeligheden hvis han havde råbt.

"Selvfølgelig blev der anbragt  børn, som ikke skal anbringes, fordi det rummer mulighed for personlig vinding for dem som sidder og regulere området." 

Pinocchio and the Great Conspiracy part 4

Thursday letter

January 16th 2020

- Pinocchio and the Great Conspiracy -

- Part 4 -

A

 lot is happening in my life for the time being.  Today I go with a small delegation to represent parents opinions in front of the parliament, on Saturday premiere at the Street "Office -A dignified childcare for everyone" and right now a Thursday letter to be released.

I want to rounded up my little theme about the Billionaires' Club, the World Economic Forum and their hijacking of agendas.

This time I will return to where I started with the hijacking of the climate debate, with the billionaires' master plan, with Global Redesign and the Green New Deal all things that Pål Steigan, who is the editor-in-chief of the internet media Steigan.no tells about in a December 2019 interview.  The interview is in Norwegian and can be seen here.

Over the past two Thursdays, I've been looking at whether the brutal family split we see authorities execute all over the world might be part of the billions plan.  A plan that is about elitizing all societies as to facilitie that a small elite can freely decide which children to remove and what should happen to them.

This time I return to look at the climate issue.

The first time I saw Greta Thunberg in a video on Facebook I was deeply captivated and moved. I was astonished  to see that a child could have such clarity and insight.  Already the next time I saw her and the next time again there was things I started to wonder about.  "why is this girl so preoccupied with blaming the parent generation for the climate crisis?".  "Why is this a discussion about whose fault it is instead of what we can do in collaboration?"

Lately, I've started to see some parallels in all the areas supported by the World Economic Forum.  You choose a vulnerable group and in order to protect the vulnerable group, you punish those who you think are a threat to the vulnerable group.  

In the children's cases, you stand on the child's side and it gives a right to sanction the parents as you say that they are threat to the child (even when they are not).  

In the gender equality debate, you stand on the women's side and thereby have the right to sanction the men who you believe are a threat to women's rights and in the climate debate you stand on the climate side and thus have the right to sanction the people who you believe are a  threat to the climate which in practice means every human being living on earth.

Notice that I am not trying to deny that there is a climate problem of some kind, I am just saying that there is someone trying to whip up a mood around it and exploit that mood for something completely different from what we think.

When the young people tore up and despaired and rush out on the streets, shouting "Something's going to happen now!"  then the guy from the Pinocchio story is ready and says.  "Come with me. I'll take you away from this world that your parents have created. I'll take you to a new sustainable world where everything is better. Just hop on the wagon and we'll drive right away."

Dear young people.  Be aware that there is someone trying to catch you in connection with the climate problem and these people will do neither you nor the climate any good.

Pinocchio og den helt store konspiration del 4

Torsdagsbrev

16/01/2020

- Pinocchio og den helt store konspiration -

- Del 4 -

D

er sker meget i mit liv for tiden. I dag foretræde for folketinget, på lørdag premiere på Gadekontoret -En værdig børneforsorg for alle og lige nu et torsdagsbrev som skal ud.

Jeg skal have afrundet mit lille tema om milliardærenes Klub, World Economic Forum og deres kapring af agendaer.

Denne gang vil jeg vende tilbage til hvor jeg startede nemlig med kapringen af klimadebatten, med milliardærenes masterplan, med Global Redesign og Green New Deal alt sammen ting som Pål Steigan som er chefredaktør på internetmediet Steigan.no fortæller om i et interview fra december 2019. Interviewet er på norsk og kan ses her.

Jeg har de sidste to torsdagsbreve set på om den brutale familiesplittelse vi ser myndigheder stå for overalt i verden måske kunne være del af milliarderenes plan. En plan  som handler om at elitisere alle samfund såleds af en lille elite uhindret kan bestemme hvilke børn der skal fjernes og hvad der skal ske med dem.

Denne gang vender jeg så tilbage til at se på klimaproblematikken.

Første garn jeg så Greta Thunberg i en video på facebook var jeg dybet betaget og bevæget. Tænk at et barn kunne have sådan klarhed og indsigt. Allerede den næste gange jeg så hende og den næste gang igen var der noget jeg begyndte at undre mig over. "hvorfor er denne pige så optaget af at give forældregenerationen skyld for klimakrisen?". "Hvorfor er det her en diskussion om hvis skyld det er i stedet for om hvad vi kan gøre i samarbejde?"

Her på det sidste er jeg begyndt at se nogle paralleller i alle de områder som World Economic Forum støtter. Man vælger en sårbar gruppe og for at beskytte den sårbare gruppe så afstraffer man de personer som man mener er en trussel imod den sårbare gruppe. I børnesagerne stiller man sig på barnets side og det giver en ret til at sanktionere forældrene som man siger en en trussel imod barnet (også når de ikke er det). I ligestillingsdebatten stiller man sig på kvindernes side og har hermed retten til at sanktionere de mænd som man mener er en trussel imod kvinders rettigheder og i klima debatten stiller man sig på klimaets side og har dermed retten til at sanktionere de mennesker som man mener er en trussel mod klimaet hvilket i praksis vil sige hvert eneste menneske som lever på jorden.

Lag vel mærke til at jeg ikke prøve at fornægte, at der er et klimaproblem af en eller anden art jeg siger bare at der er nogen som prøver at piske en stemning op omkring det og udnytte den stemning til noget helt andet end det vi tror.

Når de unge mennesker oprevede og fortvivlede myldretiden ud på gaderne og råber "Der skal ske noget nu!" så står kusken fra Pinocchiofortællingen parat og siger. "Kom med mig. Jeg tager jer væk fra den her verden som jeres forældre har skabt. Jeg tager jer med til en ny bæredygtig verden hvor alt er bedre. Bare hop op på vognen så køre vi afsted med det samme".

Kære unge mennesker. Vær opmærksomme på at der er nogen som prøver at fange jer i forbindelse med klimaproblemet og disse mennesker vil hverken jer eller klimaet noget godt.

Torsdagsbrev

Børnesagsodyssé

Pinocchio and the Great Conspiracy part 3

Thursday letter

January 9th 2020

- Pinocchio and the Great Conspiracy -

- Part 3 -

I

have decided to include another Thursday letter in this mini-series about the possible connection between the plans based on the association of the richest companies in the world World Economic Forum and the miserable conditions you experience if you come into contact with childcare in many countries.

The reason I would like to add an extra article to this little series is that something has happened this past week that confirms the link

It has come to light as it has emerged in the Norwegian press that Professor Marit Skivenes has been allocated 12 million Norwegian kroner by the state to research what is happening to the population's confidence in the welfare state at a time when there is an increased tendency for mobilization  against institutions and social authorities.

It should be said that Marietta Skivenes was quoted in Norwegian newspaper Aftenposten not long ago stating that

"Norway is at the forefront when it comes to children's rights and it looks like we are being punished for it"

Her argument here is that Norway's childcare is really good and visionary.  So good and visionary that less advanced people don't understand it and therefore go against it.

I would like to quote a small section from the a Norwegian article about Marit Skivenes (and Siri Gloppen) and the research.

An excerpt that directly addresses the Global Protest against family-splitting childcare and the Child Welfare Service.

"- All over the world there have been major demonstrations against Norwegian child welfare. Our hypothesis is that this is only part of a bigger picture and is linked to a growing distrust of state institutions and the political elite. We see similar mobilizations against  social rights take place in several European countries, including abortion, gender equality and gay rights, says Skivenes. "

Full article in Norwegian here

What Marietta Skivenes is doing here is that she is trying to draw the picture that what Norway is doing in these cases is modern and correct and that the forces that are against what Norway is doing are radicalized, conservative forces.  Old-fashioned patriarchal groups that cannot accept children's rights, who cannot accept women's rights, and who cannot accept the rights of sexual minorities.

It is an absolutely absurd presentation of the case especially if you know how brutal and discriminatory the Norwegian Child Welfare Service works in practice.  What I would like to emphasize here, however, is the choice of strategy from the Norwegian authorities.

We have seen in previous posts how one of the billionaire (World Economic Forums) has a fairly thorough strategy of using a real topic that sounds relevant and important to get action taken that is really about something completely different.

If you visit the World Economic Forum's website, you will be able to see for yourself that the billionaire's club is very concerned with gender equality, LGBT rights and climate change.

(If you can read Norwegian there is a good article about it here.

Why are the billionaires so preoccupied with gender and gender equality?)

What Marietta Skivenes does in her presentation is so close to the strategies used by the billionaires that it reinforces the image that there is a connection.

That Norway's cynical and divisive childcare is not a work of its own, but that it is to a high extent an exponent of the billionaires' global plans.

Screen dump from WEF's website:

Pinocchio og den helt store konspiration del 3

Torsdagsbrev

09/01/2020

- Pinocchio og den helt store konspiration -

- Del 3 -

J

eg har besluttet at putte endnu et torsdagsbrev ind i denne mini-serie om den mulige sammenhæng imellem de planer som udgår fra sammenslutningen af de rigeste firmaer i verden World Economic Forum og de miserable forhold man oplever hvis man kommer i kontakt med børneforsorgen i mange lande.

Grunden til at jeg gerne vil føje en ekstra artikel til denne lille serie er, at der er sket noget i den forløbne uge som bekræfter sammenhængen

Der er sket det at det er kommet frem i norsk presse at professor Marit Skivenes er blevet bevilget 12 millionerne norske kroner af staten til at forske i hvad det er som sker med befolkningens tilliden til velfærdsstaten i en tid hvor man ser en øget tendens til mobilisering imod institutioner og sociale myndigheder.

Det skal siges at Marietta Skivenes for ikke særligt længe siden blev citeret i norske Aftenposten for at udtale at 

"Norge ligger i front når det kommer til børns rettigheder og det ser ud for at vi straffes for det"

Hendes argumentation er her at Norges børneforsorg er virkelig god og visionær. Så god og visionær at der er nogen som ikke forstår det eller går i defensiven.

Jeg vil gerne tage et lille klip ud af begrundelsen for tildelingen af forskningsmidlerne til Marit Skivenes (og Siri Gloppen). 

Et uddrag som retter sig direkte imod den Globale Protest imod familiesplittende børneforsorg og imod Barnevernet.

"– Overalt i verden har der været store demonstrationer mod det norske børnevern.  Vores hypotese er, at dette kun er en del af et større billede og er knyttet til en voksende mistillid til statsinstitutioner og den politiske elite.  Vi ser, at lignende mobiliseringer mod sociale rettigheder finder sted i flere europæiske lande, herunder abort, ligestilling og homoseksuelle rettigheder, siger Skivenes."

Læs hele artiklen her

Det som Marietta Skivenes gør her er at hun forsøger at tegne billedet af at det Norge gør i disse sager er moderne og korrekt og at de kræfter som er imod det Norge gør er radikaliserede, konservative kræfter. Gammeldags patriarkalske grupperinger, som ikke kan acceptere børns rettigheder, som ikke kan acceptere kvinders rettigheder og som ikke kan acceptere seksuelle minoriteters rettigheder.

Det er en helt absurd fremstilling af sagen særlig, hvis man har kendskab til hvor brutalt og diskriminerende det Norske Barnevernet arbejder i praksis. Det jeg gerne vil fremhæve her er dog valget af strategi fra de norske myndigheders side.

Vi har set i de tidligere indlæg hvordan man fra milliardærens side (World Economic Forums) har en temmelig gennemgående strategi med at bruge et reelt emne som lyder relevant og vigtigt til at få gennemført tiltag som i virkeligheden handler om noget helt andet.

Hvis man besøger World Economic Forums hjemmeside vil man ved selvsyn kunne konstatere at milliardærenes klub er meget optaget af ligestilling imellem kønnene, LGBT rettigheder og klimaforandringer.

Læs også Steigan.no's artikel:

Hvorfor er milliardærene så optaget af køn og ligestilling?

Det Marietta Skivenes gør i sin fremstilling ligger så tæt op af de strategier som milliardærene benyttes så det bestyrker billedet af at der er en sammenhæng. 

At Norges kyniske og splittende børneforsorg ikke er sit eget værk, men at de nok i højerestående grad er eksponenter for milliardærenes globale planer.

Lidt screen dump fra WEF's hjemmeside:

.

Pinocchio and the Great Conspiracy Part 2

Thursday letter

January 2th 2020

- Pinocchio and the Great Conspiracy -

- Part 2 -

T

his is the second part of a series of two Thursday letters which is based on an interview with the Norwegian editor-in-chief of the independent Norwegian internet media Steigan.no Pål Steigan.

In the first part, I started with the story of Pinocchio being lured to Toyland where he is transformed into a donkey. Here, I looked at how the plans devised in the World Economic Forum were imperceptibly shed out in normal society through newspaper submissions and campaigns and how they emerged as legislative proposals in the legislative assemblies around the world and were adopted.

This time I will try to see if there is a connection between the plans based on the WEF and the horrors that take place within the childcare.

To illustrate this, I will start with my own case.

In 2013, I underwent a so-called parental ability assessment in connection with a concern about the well-being of my children. It is a long and rather intensive study that runs over several months.

To this day, I find this study to be the biggest breach of trust I have ever faced.

What I experienced was that this study turned everything around, digging and angling so that it could tell a story that I was an incompetent parent even though this was not true at all.

Instead of highlighting all the strengths that could be supported and built up, all the effort in the study was to break down, to blame for problems with me and to stress and degrade me and the children, in a subtle way where it was wrapped such as relevant and qualified studies.

This experience traumatized me, but it will also be the start of a study of the system.

I have grown up with the notion that society's safeguards are designed to bring people back to a situation as quickly as possible whereby they can cope with themselves and thus have better quality of life, but just as importantly did not unnecessarily strain the social coffers.

So a logic that everyone is interested in finding solutions to the problems.

Here I experienced the opposite. A social system that systematically created obstacles to solving the problems and that systematically tried to play family members off against each other and create divisions.

As I examine this, I become aware that everything in Denmark has been worked on the same family - and person-breaking principles.

During the course of my research, I saw Norway. There appeared to me a picture of Norway as the source of the destructive and destructive childcare.

I come on the trail of the theorist and journalist Kari Killén. It is her theories that define the approach used in childcare in both Norway, Denmark and Sweden.

When I became part of organizing the first international protest, it was therefore primarily a protest against the ideology of Norwegian childcare and the methods and the human view that we could see in the Norwegian childcare.

Methods such as Norway are actively trying to spread to other countries such as Bulgaria and Lithuania.


The motto of the protest is "Stop the Child Welfare Ideologist!"

During the preparations and especially in the months that follow, it became increasingly clear to us that it is not Norway from which this vicious approach is coming.

We, made reporters, about the systematic divisive and disruptive approach in the field of child care from countries such as England, Ireland, Switzerland, New Zealand and the inspiration for these countries' approach did not seem to come from Norway.

But if the evil approach did not come from Norway, where did it come from?

Could it come from the World Economic Forum?

With WEF we have a central body that brings together all the world's most influential politicians and business people. They meet every year and make plans and they take the plans home to their respective countries and translate them into law.

We have reasoned suspicion that WEF are not really interested in the well-being of the general public, but want a small power elite to have greater and greater power.

Could it be that these civil rights-breaking methods was actually introduced intentionally? Intentionally and with the purpose og spreading them out to the reset of the world. Could it be that Norway has just been particularly efficient when it comes applying them into there system?

In this blog post I will not be able to prove that this is the case, it would require much more thorough research than what I have the time, ability and opportunity to do in my current situation, but I would like to refer again to the interview from Steigan .no.

I will refer here a small part of the interview in writing.

The dialogue is between reporter Kari Angelique Jaquessont and editor-in-chief Pål Steigan.

Here is a link to the interview. The selected piece is 16:50 minute / second in.

"Kari: But is citizen pay something negative .. tell. Many people seems to think that it is a brilliant idea.

Pål: Here you have the smallest assistance that allows you to sit at home and receive assistance and you have no job, you have no practice, you do not learn anything, you are an atom in this system .. you are quite... they are not really interested in you, but then you can be on this minimum salary. You get no fellowship, you have no union you have no colleagues you have no thing! You are just a recipient in the recipient flock and the same goes with cash.

Kari: Yes, let's talk about cash, but let's just go back to the last thing you said, that we are sitting there alone because there are a number of things that look like a kind of degradation of humanity, for example the dissolution of the family as institution, - the concept of mother and father, the national state. On all levels, there is an attempt to introduce policies and laws that make people stand more and more alone, thus disconnected from the institutions that are protecting us and that make us move in larger devices and thus have more power .. 

Pål: Yes, Yes .. and all this you can read about on the World Economic Forum's website ie how they focus on "prideling" projects all over the world. How Joe Biden and Coca Cola have worked hard at this a few years ago and we have written about it. They have area by area that they take on as projects and then it emerges after a while as chroniclers and management articles and party programs around the world and the people in the local place seem to have come up with this themselves, but the work has been done interlectally by the billionaires and their people a long time ago. .. I have to say they are smart after all. "

If you can trust what Pål Steigan and Kari Angelique Jaquessont says here then there is pretty good reason to think that the family divisive and non-democratic methods in childcare in it's basic form derived from the billionaire's club; World Economic Forum and that they then take on slightly different forms in the local implementation.

It would make sense in relation to how the WEF works that they would strive to create polarization between the child's needs and the parents needs and then declare that they are in favor of supporting the child's needs rather than the parents needs.

It would make sense that the WEF would come up with a narrative that they want to protect children and use that narrative to further their real purpose of removing civil rights from citizens.

It is precisely the same method they have used in the area of ​​terrorist legislation.

The threat of terror and the desire to safeguard against terror are used as a cover for a settlement of civil rights.

Although I am not able to present nail-proof evidence that the destructive methods in childcare are dictated by the WEF, I think that I have stated here that there is a high probability that they are.

Hereby I will stop for this time. This Thursday letter was supposed to be the second and last of a series of two.

However, the content and complexity have grown and I have therefore chosen to make another Thursday letter in this series. A Thursday letter where I return to look at the climate issue and WEF's plans for Global Redesign.

Pinocchio og den helt store konspiration del 2

Torsdagsbrev

02/01/2020

- Pinocchio og den helt store konspiration -

- Del 2 -

D

ette er anden del af en serie på to torsdagsbrev som tager udgangspunkt et interview med den norske chefredaktør fra det uafhængige norske internetmedie Steigan.no Pål Steigan.

I første del tog jeg udgangspunkt i historien om Pinocchio som lokkes til Slaraffenland hvor han forvandles til et æsel. Her så jeg på hvordan planerne som blev udtænkt i World Economic Forum umærkeligt blev sluset ud i det normale samfund via avisindlæg og kampagner og hvordan de dukkede op som loveforslag i de lovgivende forsamlinger overalt i verden og blev vedtaget.

Denne gang skal jeg prøve at se på om der kan være en sammenhæng imellem de planer som udgår fra WEF og de rædsler som udspiller sig inden for børneforsorgen.

For at belyse dette vil jeg tage udgangspunkt i min egen sag. 

I 2013 gennemgik jeg en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse i forbindelse med en bekymring omkring mine børns trivsel. Det er en lang og temmelig intensiv undersøgelse som løber over flere måneder.

Denne undersøgelse oplever jeg den dag i dag som det største tillidsbrud jeg har været udsat for i mit liv.

Det som jeg oplevede var at denne undersøgelse vendte alt på vrangen og gravede og vinklede så det kunne fortælle en historie om, at jeg var en inkompetent forældre skønt dette slet ikke var sandt.

I stedet for at fremdrage alt det stærke som der kunne understøttes og opbygges blev alle kræfterne i undersøgelsen lagt på at nedbryde, at pladserer skyld for problemer hos mig og på at stresse og nedbryde mig og børnene, på en subtil måde hvor det var pakket ind som relevant og kvalificerede undersøgelser.

Denne oplevelse traumatiseret mig, men den bliver også starten på en undersøgelse af systemet.

Jeg er vokset op med en forestilling om at samfundets sikringsmekanismer er beregnet på at bringe folk hurtigst muligt tilbage til en situation hvor de kan klare sig selv og dermed kan have bedre livskvalitet, men nok så vigtigt ikke belastede samfundskasserne unødigt.

Altså en logik om at alle er interesseret i, at finde løsninger på problemerne.

Her oplevede jeg det modsatte. Et socialt system som systematisk skabte hindringer for løsning af problemerne og som systematisk prøved at spille familiemedlemmer ud imod hinanden og skabe splittelse.

Efterhånden som jeg undersøger dette bliver jeg klar over at der over alt i Danmark blev arbejdet ud fra de samme familie - og personnedbrydende principper.

Undervejs i min efterforskning fik jeg øje på Norge. Der tegnede sig for mig et billede af Norge som kilden til den destruktive og nedbrydende børneforsorg.

Jeg kommer på sporet af teoretikeren og fagbogsforfatteren Kari Killén. Det er hendes teorier som definere den tilgang som anvendes indenfor børneforsorgen i både Norge, Danmark og Sverige.

Da jeg bliver del af at arrangere den første internationale protest var det derfor primært en protest imod norsk børneforsorgs ideologi og de metoder og det menneskesyn som vi kunne se i den norske børneforsorg. 

Metoder som Norge aktivt prøver at udbrede til andre lande som for eksempel Bulgarien og Litauen.

Protestens motto var "Stop Barnevernets Ideolog!"

Under forberedelserne og særligt i månederne efter første demonstration går det mere og mere op for os at det ikke er Norge som denne ondskabsfulde tilgang udgår fra. 

Vi for reporter om den samme form for splittende og urimelige metoder på børneområdet fra lande som England, Irland, Schweiz, New Zealand og inspirationen til disse landes tilgang synes ikke at komme fra Norge.

Men hvis den onde fremgangsmåde ikke kommer fra Norge hvor kommer den så fra? 

Kunne den komme fra World Economic Forum?

Med WEF har vi et centralt organ som samler alle verdens mest indflydelsesrige politikere og forretningsfolk. De mødes hvert år og lægger planer og de tager planerne med hjem til deres respektive lande og omsætter dem til lov. 

Vi har begrundet mistanke om at de ikke er spor interesseret i den almindelige befolknings trivsel, men ønsker at en lille magtelite for større og store magt.

Kunne det tænkes at disse borgerrettighedsnedbrydende metoder faktisk udbredes til hele verden fra World Economic Forum og at Norge bare har været særligt effektiv når det gælder, at indføre dem i daglig praksis?

Jeg vil ikke i dette blogindlæg kunne fører bevis for, at det forholder sig sådan, det ville kræve en meget mere grundig research end hvad jeg har tid, evner og mulighed for i min nuværende situation, men jeg vil gerne igen referere til interviewet fra Steigan.no.

Jeg vil her referer en lille del af interviewet. Jeg har beskrevet denne del af interviewet og bringer den her:

Dialogen går imellem reporter Kari Angelique Jaquessont og chefredaktør Pål Steigan.

Her er link til interviewet. Det udvalgte stykke er 16:50 minut/sekund inde

"Kari: Men er borgerløn noget negativ da.. fortæl. Der er mange som synes at det er en strålende idé.

Pål: Der her du en mindste bistand som gør at du kan sidde hjemme og modtage bistand og du har ikke noget job, du har ikke nogen praksis, du lære ikke noget, du er et atom i dette system.. du er jo helt .. de er egentligt ikke interesseret i dig, men så kan du jo gå der på borgerløn. Du får ikke noget fællesskab, du har ikke nogen fagforening du har ingen koleger du har ingen ting du er bare en modtager i modtagerflokken og det samme gælder med kontanter.

Kari: Ja netop, lad os snakke om kontanter, men lad os først lige vende tilbage til det sidste du sagde nemlig at vi sidder der alene for der er en række ting som ser ud som en slags nedbrydning af menneskeligheden for eksempel opløsning af familien som institution, begrebet mor og far, nationalstat.. altså på alle niveauer forsøger man der at indføre politik og love som gør at mennesker står mere og mere alene altså frikoblet fra de institutioner som virker beskyttende på os og som gør at vi bevæger os i strørre enheder og dermed har større magt..

Pål: Ja, Ja.. og alt dette kan du læse om på World Economic Forums hjemmeside altså hvordan de satser på prideling projekter over hele verden. Hvordan Joe Biden og Coca Cola har setset meget hårdt på dette for nogle år siden... det har vi skrevet og de har område efter område som de har som projekter og så dukker det op efter en stund som kronikere og lederartikler og partiprogrammer rund omkring i verden og der ser det ud som om de har fundet på dette selv, men arbejdet er gjort interlektuelt set af milliarderne og deres folk for længe siden. .. jeg må sige de er jo dygtige."

Hvis man ellers kan stole på hvad Pål Steigan og Kari Angelique Jaquessont siger her så er der temmelig god grund til at tænke at de familiensplittende og afdemokratiserende metoder i børneforsorgen i deres grundform udgår fra milliardærenes klub World Economic Forum og at de herefter antager lidt forkellige former i den lokale implementering.

Det ville give så god mening i forhold til hvordan WEF arbejder at de ville satse på at skabe polarisering imellem barnets behov og forældrenes behov og så erklære at de går ind for at støtte barnets behov frem for forældrenes behov.

Det ville give så god mening at WEF ville fremføre et narrativ om at de vil beskytte børn og benytte dette narrativ til at fremme deres egentlige formål nemlig at fjerne civile rettigheder fra borgere.

Det er nemlig nøjagtig samme metode som de har brugt omkring terrorlovgivningen.

Truslen om terror og ønsket om at sikre imod terror bruges som skalkeskjul for en afvikling af civile rettigheder.

Selvom jeg ikke her kan fremlægge nagelfaste beviser for at de destruktive metoder indenfor børneforsorg dikteres fra WEF så synes jeg dog at jeg her har gjort rede for at der er stor sandsynlighed for at de gør det.

Hermed vil jeg stoppe for denne gang. Det var meningen at dette torsdagsbrev skulle være det andet og sidste af en serie på to. 

Indholdet og kompleksiteten er dog vokset og jeg har derfor valgt at lave yderligere et torsdagsbrev i denne serie. Et torsdagsbrev hvor jeg vender tilbage til at se på klimaproblematikken og WEF's planer for Global Redesign.