torsdag den 30. august 2018

Torsdagsbrev 30/08/18

Torsdagsbrev

30/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den.

- Når barnet bliver en slagmark -

Jeg skrev sidst om hvordan beslutninger ikke tages med udgangspunkt i barnets behov, men i stedet med udgangspunkt i "det sikreste valgs princip". (Find tidligere Torsdagsbreve via mimeini.blogspot.com). Når dette valg er truffet så skal det gerne se ud som om at det også er det rigtige valg kommunen har truffet og det er her at barnet bliver trukket ind i kampen. Hvis forvaltningen har valgt en forsat anbringelse så er det praktisk at barnet ikke føler sig for forbundet med det opvækstgrundlag det kommer fra. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at nedtone betydningen af opvækstgrundlaget for barnet. Det er praktisk at barnet føler sig tilknyttet til plejefamilien og mindre tilknyttet til sin oprindelige familie. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at svække tilknytningen til den oprindelige familie og øge tilknytningen til plejefamilien. Det er praktisk at barnet oplever at anbringelsen er nødvendig. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at den oprindelige familie skal fremstå problematisk for barnet. Barnet udsættes for en betydelig holdningspåvirkning under anbringelsen på måder som ikke kan siges at være til gavn for det. I DR TV’s udsendelse "Når Kommunen Tager Dit Barn" (Udsendelserne kan findes og ses online på dr.dk) ser man et hjerteskærende eksempel på det. Det er i den anden af de to udsendelser. En mor har fået fjernet sit barn på grund af en fødselsdepression. Hun er nu kommet sig over depressionen og ser ud til at være fint i stand til at tage sig af sit barn. Kommunen vil dog ikke hjemgive barnet. En eller anden har truffet en beslutning ud fra "det sikreste valgs princip" og for at forsvare dette valg udsætter de barnet for en uhyggelig og utvivlsomt skadelig holdningspåvirkning. Der sættes alverdens urimelige begrænsninger op for samværet imellem mor og barn. Tilstedeværelse af overvågende personer, alt for begrenset og alt for sjældent samvær, begrænsninger for hvor i huset samværet må foregå osv. Det præsenteres af kommunen som om disse tiltag iværksættes for at skærme og beskytte barnet, men jeg er sikker på at disse tiltag absolut ikke har nogen skærmende eller beskyttende funktion i forhold til barnet. Den egentlige funktion af disse tiltag er at påvirke barnets oplevelse af samværet med moren negativt. Det må ikke være for hyggeligt og velfungerende at være sammen med mor. Kommunen kan ikke have at barnet kommer til at længes alt for meget efter at komme hjem til moren. Kommunen kan ikke have at barnet bliver for bevidst om at dette faktisk er en mulighed. Det vil give problemer og det vil kunne skabe en modstand i barnet imod Kommunen. Derfor arbejdes der systematisk på at påvirke barnets opfattelse af situationen. Derfor bliver barnet en slagmark når "det sikreste valg" skal forsvares.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

torsdag den 23. august 2018

Torsdagsbrev 23/08/18

Torsdagsbrev

23/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

- Det sikreste valgs princip -

"Grunden er aldrig grunden". Det var i et radioprogram på P1 for længe siden at jeg hørte denne sætning. Jeg husker ikke længere sammenhængen eller personen, men den personen som udtalte det mente at de grunde som gives når folk fyres eller afvises eller forlader en stilling aldrig er de egentlige grunde. Jeg har som sagt været klient i det system som anbringer børn i mere end syv år. Igennem disse år har jeg forsøgt at forstå grunden til forvaltningens handlinger. Jeg har analyseret og overvejet og talt med andre. Udgangspunktet har været at prøve at forstå forvaltningens bevæggrunde ud fra en forestilling om hvad der er det bedste for barnet. På det seneste har jeg skiftet syn på dette. Det er meget lettere at forstå forvaltningens dispositioner hvis man indser at der ikke er nogen sammenhæng imellem dispositionerne og hensynet til barnets tarv. Sagsbehandleren kender ikke barnet og har ikke tid til at få et forhold til det eller lære dets egentlige behov at kende. Sagsbehandlerne træffer deres beslutninger på baggrund af noget som kunne kaldes "det sikreste valgs princip". Ingen vil hænges ud for at have svigtet sit ansvar. Sagsbehandlerne træffer deres valg på baggrund af hvad der virker mest ansvarligt. Begrundelserne for disse valg finder de på bagefter. I mit tilfælde udarbejdes der en fin og meget dyr forældrekompetenceundersøgelse som løber over fem måneder og afsluttes 30. januar 2018. Denne undersøgelse godkender i mine øjne mine forældrekompetencer på alle væsentlige områder. Samtidig har den en tone af at psykologerne ikke er helt trygge ved mig. At der er noget udefinérbart som ikke er helt som det skal være. Denne tone kan sagsbehandleren ikke leve med. Psykologerne giver ikke et klart "ja" og dermed bliver det "et usikkert valg" for sagsbehandleren. Sagsbehandleren siger derfor "nej" til at hjemgive og står så pludseligt i et nyt dilemma. Der mangler rimelig begrundelse for dette "nej". Der er ikke noget i forældrekompetenceundersøgelsen som på rimeligt vis begrunder et "nej". Nu skal sagsbehandleren med lodder og trisser stable et acceptabelt anbringelsesgrundlag på benene uden at der rigtigt er et. Det er her det bliver rigtig problematisk. Det er her hvor sagsbehandleren begynder at twiste og dreje. Det er her hvor han eller hun begynder at fortage valg som er i direkte modstrid med barnets interesser for at forsvar det valg han eller hun har truffet på baggrund af "det sikreste valgs princip". Ja- grunden er ikke grunden og barnets tarv er ikke anledningen.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

søndag den 19. august 2018

"Hun støtter mig ikke"

Opdatering: 23. 08. 18 Børns Vilkår har skrevet tilbage til mig at de er enige med at bisidderen skal støtte barnet og at de vil undersøge sagen nærmere. Det er jeg rigtig glad for. Det er altid rart når nogen tager bolden op og lover at kikke på det. Jeg har intet ønske om at den pågældende bisidder skal irettesættes eller noget, men forvaltningen er så god til at få lavet alle disse alliancer uden om barnet og det skal vi være opmærksom på. Det er en vigtig dialog og det er vigtigt at bisidderen bliver den allierede for barnet som barnet har så hårdt brug for i stedet for kommunen som i forvejen har så meget magt.
---------------------

---------------------

Dette brev vedrøre min datter som har en bisidder i fra Børns Vilkår. Over weekenden 11 - 12 august blev min datter taget ud af den skole hun har gået på siden hun var tre år gammel, hvis man medtager de år hvor hun gik i børnehaven der. Onsdagen før hun blev taget ud af skolen blev min hun hørt af forvaltningens sagsbehandler samt hendes bissider fra Børns Vilkår vedrørende hvordan hun forholdt sig til et skoleskift. Dagen efter taler jeg med min datter. Hun fortalte om mødet at de ikke havde lyttet til hende. Hun havde sagt at hun gerne ville blive på sin skole, men de havde ikke lyttet. Omkring bisidderne sagde hun "Hun støtter mig ikke! Hun sidder bare og nikker og støtter sagsbehandleren". Jeg bliver virkelig ked af at høre dette. Forvaltning har den her evne til at skabe alliancer med alle de parter som egentligt skulle være deres opponenter. Jeg har prøvet det tidligere, med en organisation som hedder Plan B. Deres målsætning er at arbejde for at undgå anbringelse af børn. En Plan B medarbejder blev tilknyttet vores familie i 2012. Denne medarbejder, blev tydeligvis indrulleret i forvaltnings spil på en måde som slet ikke var planen eller ønsket. Det var tydeligt at han ikke var stolt ved det som foregik og den rolle han kom til at spille. Meningen var at han skulle have været "vores mand" men han blev "kommunens mand". For mig at se sker der det samme i den her situation, med Børns Vilkår. Kontakten til Børns Vilkårs bisidderen etableres på initiativ af plejemoren. Sådan har min datter beskrevet det. Plejemor sidder ved siden af min datter imens hun ringer op. Når der skal laves møder med min datter er det sagsbehandleren som ringer og invitere bisidderen med til mødet. Bisidderen bliver en del af forvaltningens team og kommer ikke til at danne den modpol til forvaltningen og plejefamilien som var hensigten. Bissidderen skal lytter til barnet på barnets præmisser og proaktivt støtte det særligt hvis dette dets ønsker og behov er i modstrid med forvaltningens eller plejefamiliens ønsker. Hvis børnebisseidderen ikke gør det så er der overhovedet ikke nogen mening i deres tilstedeværelse. Så bliver de bare endnu en brik i den mur som barnet står overfor under sin anbringelse. Hvorfor? Hvad er det der sker? Er det manglende mod? Det må vel efterhånden være velkendt at forvaltningen ikke altid interessere sig for barnets behov. Hvad er der der sker og hvorfor sker det? Lad mig høre jeres tanker om hvordan det går til at bisidderen pludselig bliver forvaltningens allierede "samspiller" i stedet for en kritiske modstander med øjne og øre for barnets situation og behov?

Med venlig hilsen
Mikkel

torsdag den 16. august 2018

Torsdagsbrev 16/08/18

Torsdagsbrev

16/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil i også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber i vil læse det. Jeg håber at i vil overveje dets indholdet. Jeg håber at i på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som i måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at i går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

- Som en tyv i natten -

Så blev min datter taget ud af skolen. Den skole hun i forskellige former har gået på lige siden hun var 3 år og startede i skolens børnehave. Den skole som har været det faste omdrejningpunkt for hende i et liv hvor alle andre faste holdepunkter er blevet taget fra hende. Det hele gik så hurtigt som en tyv i natten. Jeg blev spurgt hvad jeg tænkte om et skoleskift for min datter torsdag den 2 august. Jeg sagde at det mente jeg ikke var nogen god idé. Min datter blev spurgt onsdag den 8 august, hun sagde at hun ikke ville flytte fra sin skole. Fredag den 10 august kom der en afgørelse om skoleskift og tirsdag den 14 august startede hun på en ny skole. Afgørelsen som kom fredag var så dårligt begrundet. Der stod at man flyttede min datters for at styrke hendes sociale netværk og tilknytning. Der stod at min datter var glad for at gå på den skole, men at dette kunne være et udtryk for overtilpasning. I kan læse afgørelsen i en anonymiseret udgave her.

Det er klart at den angivne grund til skoleskiftet ikke er den egentlige grund. Man styrker ikke et barns sociale tilknytning ved at skære hele dets netværk væk. Men hvad er da den egentlige grund? Min datter står midt i en konflikt. Hun er hos en plejefamilie som meget gerne vil holde fast på hende og denne plejefamilie understøttes af forvaltningen. På den anden side har hun en far som meget gerne vil have hende hjem og som er meget eksplicit kritisere overfor den anbringelse hun er i. Det er ikke godt for et barn at stå i sådan en konflikt imellem voksne. Jeg tror at forvaltningen naivt tror at de med et snuptag kan trække min datter ud af den konflikt ved at trække hende ud af skolen. En skole som i høj grad repræsentere tilknytningen til mig, mine valg, mit netværk og mine værdier. Jeg tror det er derfor de har så travlt med at gennemtvinge dette skoleskift. Jeg tror de ønsker at styrke min datters tilknytning til plejefamilien og svække min datters tilknytning til mig. Det er et strategisk træk i forvaltningen op plejefamiliens bestræbelse på at styrke og bevare anbringelsesforholdet, men det er ikke et træk som gaver og styrker min datter. Det er et tiltag som stjæle min datters netværk, identitet, oplevelse af sammenhæng og tilknytning som en tyv i natten.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

onsdag den 15. august 2018

Afgørelse vedrørende skoleskift

Borgercenter Børn og Unge Amager | Lyongade 25, 3 sal | 2300 København S | Telefon 33 17 23 37 | Direkte telefon | 21 65 28 50 | Send sikker e-mail på: www.kk.dk/bbu

10.08.2018

Mikkel Andreas Meinike Nielsen
Anonymiseret
3520 Farum

Afgørelse om skift af skole, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Kære Mikkel

Borgercenter Børn og Unge Amager (herefter BBU Amager) har den 10. august 2018 truffet afgørelse om at Xx1 skal skifte skole, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Afgørelsen
BBU Amager har truffet afgørelse om, at Xx1 skal stoppe på Privat Skolen og i stedet tilknyttes en skole i nærområdet, jf. lov om social service $ 69, stk. 1.

Begrundelse for afgørelse
BBU Amager lægger særlig vægt på, at den psykologiske undersøgelse af Xx1 af januar 2018, hvor det fremhæves, at Xx1 har sociale vanskeligheder, herunder en mangelfuld social forståelse. Skolen oplever ikke disse vanskeligheder, men det kan ifølge den psykologiske undersøgelse skyldes hendes gode tilpasningsevner. BBU Amager lægger vægt på, at Xx1 ikke har dybere relationer til jævnaldrende. Af den psykologiske undersøgelse fremgår det, at Xx1 giver udtryk for, at hun ikke har en bedste veninder. BBU Amager lægger vægt på, at der af den psykologiske undersøgelse fremgår, at etablering og støtte ved legeaftaler vil være gavnligt for Xx1. Det er dog vanskeligt, idet skolen ikke er i nærmiljøet og da eleverne er spredt geografisk, hvilket konkret bevirker, at legeaftalerne skal planlægges i god tid og ofte indebærer overnatning. BBU Amager vurderer, at der er behov for, at Xx1 tilknyttes en skole i sit nærmiljø, så det i højere grad er muligt at etablere legeaftaler, mødes uformelt i området samt indgå i fritidsaktiviteter i nærmiljøet sammen med jævnaldrende fra skolen. Dette med henblik på at udvikle hendes sociale forståelse og kompetencer.

I afgørelsen lægger BBU Amager vægt på, at Privat Skolen ikke i tilstrækkeligt grad kan beskytte og skærme Xx1 mod hendes mor, Xx2, som jævnligt opsøger hende på skolen. Når Xx2 opsøger Xx1 på skolen sættes Xx1 i en særlig sårbar og udsat situation, som påvirker hendes udvikling negativt, både fagligt og socialt. Plejefamilien oplever, at hun bliver tiltagende urolig, og det er svært for hende at komme i skole. Der ses igen en pige, der regredierer. Xx2 har et indgående kendskab til skolen og færdes på skolens område. BBU Amager lægger vægt på, at der af den psykologiske undersøgelse af Xx1 fremgår, at Xx1 føler sig utryg på skolen og i tvivl om, om de voksne kan passe på hende, når Xx2 opsøger hende. Xx2s tilstedeværelse på skolen og skolens håndtering heraf har ligeledes betydet, at Xx1 i perioder har været holdt hjemme fra skole, da det har været for belastende for hende.

BBU Amager lægger endvidere vægt på plejefamiliens beskrivelser af Xx1s faglige udvikling, som ikke vurderes tilstrækkelig. BBU Amager lægger vægt på plejefamiliens bekymringer i forhold til, at Xx1 ikke kan basale ting, såsom klokken, simpel stavning og matematik.

BBU Amager vurderer dermed, at et skoleskift er nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen. Der henvises til handleplanen, hvor det blandt andet fremgår, at målet med anbringelsen er, at Xx1 udvikler sig socialt og fagligt. Det er BBU Amagers vurdering, at Privat Skolen ikke understøtter dette i tilstrækkelig grad.

Parternes synspunkt
Xx1 udtaler til børnesamtale den 8. august 2018, at det vil være meget anderledes. Hun begrunder det med, at hun går på en privat skole, og har aldrig prøvet andet. Xx1 uddyber, at hun vil være ked af at skulle skifte skole, da hun vil savne det, hun plejer. Hun forklarer også, at det også er fordi hun ikke ved, hvad der venter på en ny skole. Xx1 fortæller, at hun også vil være ked af at gå glip af de ture og projekter som der er planlagt for de kommende skoleår på Privat Skolen. Hun skal have tegning i det nye skoleår, som hun vil være ked af at gå glip af. Xx1 fortæller til samtalen, at de gode ting ved et skoleskifte er, at hun så slipper for råbende vikar på Privat Skolen, at ny skole måske bedre kan passe på hende, hvis mor kommer, samt der er andre elever som bor i nærområdet. Xx1 fortæller, at hun er bekymret for det faglige niveau, særligt matematik. Hun er bekymret for, om hun kan følge med og finde ud af det på en almindelig folkeskole. Derudover er Xx1 bekymret for, at hun ikke kommer til at være så meget sammen med sine veninder. Xx1 fortæller, at en bekymring ved et skoleskift også er, at mor og far vil være i mod det. Xx1 fortæller, at hun har nogle ønsker i forhold til et skoleskifte. Hun ønsker, at det skal være Xyx Skole, da det er en stor skole. Xx1 uddyber, at der er mindre chance for, at mor kan finde mig. Derudover har de en svømmehal og gymnastikhal på skolen. Xx1 ønsker ikke, at det skal være samme skole som Xy1 går på, da hun gerne vil starte på en frisk, hvor hun ikke kender nogen. Mikkel udtaler i telefonsamtale den 31. juli 2018, at det er uansvarligt, og ikke af hensyn til Xx1. Mikkel udtaler, at det er mangel på forståelse for hendes identitet. Mikkel udtaler, at det er eneste stabilitet, som Xx1 har haft siden hun blev anbragt. Mikkel udtaler, at han tænker, at det er plejemors strategi, da hun ikke har kontrol over Privat Skolen. Mikkel tænker, at det handler om afmagt. Mikkel udtaler, at skolen repræsenterer et valg fra forældrene. Pga. værdisættet på skolen og forældrenes værdigrundlag handler Privat Skolen om Xx1s rødder og identitet. Mikkel oplever derfor også, at det er at "cutte" forbindelsen til hendes forældre. I forhold til spørgsmålet om at skærme Xx1 for hendes mor, tænker Mikkel ikke, at et skoleskift vil være løsningen, da Xx2 også vil opsøge Xx1 på en ny skole. Mikkel udtaler afslutningsvis, at han er 100 % i mod det.

Regler og praksis
Der er truffet afgørelse efter lov om social service. Det er lov nr. 573 af 24. juni 2005, som senest er bekendtgjort i lovbekendelse nr. 369 af 18. april 2017. Vi henviser til $ 69 om betingelserne for ændret uddannelse under anbringelsen. Vi vedlægger uddrag af loven.

Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen. Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter du har fået afgørelsen. Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan også i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Når vi har modtaget din klage, vil vi se på afgørelsen igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvis medhold. Du kan forvente, at få et svar fra os inden for 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage og vores begrundelse for afgørelsen og genvurderingen til Ankestyrelsen sammen med relevante akter i sagen.

Du kan klage på tre forskellige måder: 1) Send klagen med post til:

Borgercenter Børn og Unge - Staben
Griffenfeldsgade 44
2200 København N

2) Send klagen elektronisk med brug af NemID via linket nederst på

denne side: www.kk.dk/bbu

3) Kontakt Borgercenter Børn og Unge Amager telefonisk på 3317 2337

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du kan klage, er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Navn anonymiseret
Socialrådgiver

Lovgrundlag
Lov om Social Service $ 69:
I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. $ 70,
stk. 2, og $ 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. $ 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder

1) den seneste handleplan, jf. $ 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. $ 48,

3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den

unge, jf. $ 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,

4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at

imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer,

5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og
6) øvrige nødvendige oplysninger.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

torsdag den 9. august 2018

Torsdagsbrev 09/08/18

Torsdagsbrev

09/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

Her

Her vil i også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber i vil læse det. Jeg håber at i vil overveje dets indholdet. Jeg håber at i på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som i måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at i går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

Image ornament.eps.png

- Svar fra Borgmesteren -

Jeg havde tænkt mig at dette "torsdagsbrev" skulle handle om min datters fødselsdag som var i mandags. Om hvordan der er en komplet mangel på omsorg for at min datter har en tilknytning, har nogle biologiske forældre, har en historie som er forbundet med disse biologiske forældre som igen er forbundet med den ganske særlige dag hvor hun kom til verden. Men så fik jeg svar fra borgmesteren. Nærmere bestem Københavns Socialborgmester Mia Nyegaard (Radikale) og så besluttede jeg at mit "torsdagsbrev" denne gang skulle handle om dette. Faktisk var det anden gang hun svarede på mit "Torsdagsbrev" hvilket er bemærkelsesværdigt særligt fordi jeg giver ret klart giver udtryk for at jeg ikke behøver svar på min henvendelse. Jeg er oprigtigt taknemmelig for at borgmesteren har taget sig den tid og gjort sig den umage at skrive disse svar til mig. "- Tak for det Mia Nyegaard". Hendes svar er ikke bare et formelt standartsvar. Det var tydeligt at hun havde læst brevene og refererede til deres indhold. Hun gav udtryk for medfølelse med min situation og hun forklarede at hun ikke gik ind i enkeltsager. Til gengæld ignorere hun helt og aldeles den kritik jeg fremføre i forhold til den forvaltning som hun som borgmester står i spidsen for. Det er vel forståeligt. Hun er qua sin position nød til signalere at hun i det store og hele står inde for det som forgår i hendes forvaltning. Den præmis acceptere jeg. Mit ærende er ikke at give nogen skylden eller at hænge nogen ud som ansvarlig. Jeg tror hver eneste person inden for dette system ønsker at gøre en god indsats og skabe de bedste mulige forhold for de børn og voksne som de har med at gøre. Samtidig må jeg også bare sige at et eller andet sted på vejen er der noget som er gået grueligt galt. Der har sneget sig nogle umenneskelige, udemokratiske og uretfærdige uvaner ind i forvaltningskulturen. Det er dem jeg prøver at gøre opmærksom på.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

torsdag den 2. august 2018

Torsdagsbrev 02/08/18

Torsdagsbrev
02/08/18
- Indblik i en sag om anbringelse -
J eg sender dette ugebrev til udvalgte politikere, sagsbehandlere og administratorer inden for området samt til nogle udvalgte medier. Den komplette liste af modtagere kan ses på:
mimeini.blogspot.com
Her vil i også kunne læse om tanken bag torsdagsbrevet. Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige at jeg ikke forventer at i foretager jeg noget i forbindelse med denne henvendelse. Jeg forventer ikke at i går ind i sagen og prøver at løse den. Det jeg virkelig ønsker mig er at i læser - læser og reflektere. Jeg tror der er nogle ting at lære af de ting jeg beskriver og jeg tror der er nogle ting som trænger til at blive ændret.
Image ornament.eps.png
- Kriterier og afgørelser -
Vi er vandt til i vores samfund at ting afgøres ud fra kriterier. Hvis vi søger om en ydelse så er det kriterier som afgøre om vi kan få ydelsen. Det kan være vi skal være en bestemt alder, have været en bestemt tid på arbejdsmarkedet, have betalt til en ordning igennem en længere tid osv. Hvis vi får en bøde fx. for at køre for stærk i bil så er det et kriterie som afgøre det. "Du kørt 120 og du måtte kun køre 80". Så er kriteriet opfyldt for at politiet kan udstede en bøde. Når vi bevæger os ind på de "bløde" områder som vedrøre mellemmenneskelige relationer så kan de være sværere at afgøre lige så skarp hvornår et kriterie er opfyld. Der skal en støre grad af tolkning til. Alligevel vil jeg mene at vi også i disse sager kan sigte imod nogle objektive kriterie. Når man arbejder med magtanvendelser inden for psykiatrien sigter man imod et kriterie som hedder at personen skal være til umiddelbare fare for sig selv eller sine omgivelser før man må foretage et fysisk indgreb. Jeg har selv arbejde inden for områder hvor der fra tid til anden var behov for magtanvendelse og jeg vil sige at det er nogenlund muligt at afgøre om kriteriet for anvendelse af magt er opfyldt. Da jeg indbragte mit ønske om at hjemtage min datter for Børne og Unge-udvalget i maj 2018 var det fordi jeg kunne se at kriteriet for tvungen anbringelse af min datter ikke længer var opfyldt. Loven siger at for at samfundet må tvangsanbringe et barn så skal der være åbenbare risiko for alvorlige skader på barnets sundhed og udvikling ved ophold i hjemmet. Min datter og jeg har været igennem en fem måneder lang, grundig psykologundersøgelse og jeg har læst produktet af denne undersøgelse grundigt og det er tydeligt for mig at kriteriet for tvangsanbringelse simpelthen ikke er opfyldt. Jeg tænkte at det var dette kriterie som udvalgets medlemmer ville kikke efter i sømmende og jeg tænkte at de med deres professionelle blik ligesom jeg ville kunne se at kriteriet for anvendelse af magt ikke var opfyldt.
Det var så bare slet ikke det som skete. Jeg mener.. det er noget helt andet som forgår når en sag afgøres i Børn og Unge-udvalget. Udvalget består som oftest af seks personer. To af disse er de børnesagkyndige. De er som regel psykologer. Reelt er det dem som afgøre sagen. Det de gør er ikke at vurdere om kriteriet for "tvang" er opfyldt. Det de gør er at vurdere ud fra eget skøn og faglig kompetence om en fortsat anbringelse er tilrådelig. Umiddelbart lyder det jo meget fornuftigt. Man har nogle eksperter som ved rigtig meget om børn. Man forlægger dem sagen og for dem til at træffe en afgørelse på bagrund af deres ekspertviden. Men tænk om andre sager i vores samfund også blev afgjort på den måde. Du får den bevilling du søger om hvis nogle ekspert vurder at det er det rigtige valg. Du får en bøde for at køre for hurtigt i bil hvis nogle eksperter vurdere at du kørte for hurtig i bil. Måske en anden person på præcist samme vej med præcist samme hastighed ville få en anden afgørelse fordi nogle eksperter vurderede sagen på en lidt anden måde i den situation. Det ville ikke rigtig føles fair vel? Værre bliver det dog hvis en borger vil forsøge at anke eller klage over en sag som er blevet afgjort på den måde for hvordan kan nogen nogensiden revurdere en sag hvor der ikke er et objektivt kriterie? Hvis det er selve ekspertens vurdering som er kriteriet så kan der jo ikke stilles spørgsmålstegn ved om afgørelsen er rigtig eller forkert. Så må fx ankestyrelsen bare sige "eksperten har vurderet det sådan og så må det være rigtigt" og det er præcist det de gør. Nuvel lad mig prøve at konkludere på det her. Det lader til at vi når det handler om børn og anbringelse har opbygget en kultur hvor vi ikke forholder os til objektive kriterie i vores afgørelse, men hvor vi forholder os til eksperters og socialrådgiveres vurderinger. Jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor man inden for dette område har opbygget denne kultur. På andre beslægtede områder som fx psykiatri eller hos politiet holder man blikket meget skarp rettet imod de objektive kriterier. Måske er det af bekvemmelighed. Hvis der ikke er objektive kriterie for afgørelsen så kan man selv bestemme hvad man vil afgøre og man kan ikke bliv hængt op på at have truffet et forkert valg. Jeg vil mene at det ikke er holdbart at afgøre sager på den måde. I virkeligheden kan jeg slet ikke forstå at noget sådant finder sted på daglig basis i et demokratisk retssamfund som vores? Lad os komme i gang med at få ryddet op i det! Lad os forsøge at finde nogle klare og rimeligt objektive kriterie for hvornår samfundet må anbring børn med tvang og hvornår de skal give slip på dem igen! En tilsvarende proces har været i gang indenfor psykiatrien i over 50 år og her er man nået lang. Meget længer end man tilsyneladende er på Børneområdet.
Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen