Torsdagsbrev 25/04/19
- Screening af Forældrekompetenceundersøgelser -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
- Screening af Forældrekompetenceundersøgelser -
Jeg har en drøm. Jeg drømmer om at etablere et borgerbestaltet kvalitetssikringsorgan som kan foretage kvalitetsvurderinger af de forældrekompetenceundersøgelser som kommunerne for udarbejdet i dyre domme når de lægger an til at tvangsfjerne et barn.
Disse undersøgelser får meget ofte voldsom betydning for de mennesker som bliver "kørt igennem dem". Myndigheder splittes rask væk familier på baggrund af sådanne undersøgelse. Samtidig bliver det klart når man nærlæser disse undersøgelser at de ikke har den objektivite og videnskabelige tilgang som man ville forestille sig at en undersøgelse skulle have, hvis man skulle kunne foretage så radikale indgreb på baggrund af den.
Reelt er der ingen steder man kan gå hen med klager over en forkert eller blot vildledende forældrekompetence undersøgelse. For nogle år siden kunne man klage til psykolognævnet over undersøgelser af den art, men denne mulighed er taget væk nu. Det er godt det samme for psykolognævnet gik alligevel ikke ind i substansen af undersøgelserne. De tjekkede bare om fristes og formalia var overholdt og det brugte de meget ofte mere end et år på så alt i alt gav det god mening at afskaffe den ordning. Problemet er så bare at borgeren er fuldstændig prisgivet i systemet med en undersøgelse som retfærdiggøre at myndighederne kan gøre lige som det passer dem i forhold til børn de har valgt at anbringe.
Nuvel hvis der ikke er nogle offentlige instanser som vil tage ansvar for kvalitetssikring af forældrekompetenceundersøgelser hvorfor så ikke etablere et borgerbestaltet kvalitetssikringorgan baseret på frivillig arbejdskraft.
Men hvordan skal almindelige læfolk kunne kontrollere kvaliteten af en psykologisk undersøgelse lavet af højtuddannede psykologer?
Min påstand er at det let vil kunne lade sig gøre. De problemer jeg mener der er i de fleste af undersøgelserne kræver ikke specialviden at afsløre. De kræver en vis tæft for analytiske tænkning og så kræver det en god "screeningsmodel", altså et klart sæt af retningslinjer at holde undersøgelsen op imod.
Her følger et forslag til hvilke parameter en sådan screeningsmodel kunne indeholde.
1. Socialministeriets Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser lægger i sin formulering meget vægt på at undersøgelserne skal have fokus på at afklare hvilke ressourcer forældrene har.
Det er mit indtryk af undersøgelserne meget ofte gør lige det modsatte, altså at de fokuserer ensidigt på at afdække svagheder og springer næsten helt over ressourcerne.
Første parameter i screeningen vil altså være. Virker det til at der er lavet en tilbundsgående afklaring af forældrenes ressourcer?
2. Brug af Rorschach test. Rorschach er den her test som også kaldes blækklat testen. Der er lavet grundige, velunderbyggede og bredt anerkende studier som viser at Rorschach test giver vildledende resultater og at den ikke fungere som diagnoseredskab. (Se her)
Rorschach-test bør ganske simpelt ikke indgå i en moderne psykologisk undersøgelse. Derfor er andet fokuspunkt i screening om Rorschach-test er benyttet til undersøgelsen og hvilke af den samlede undersøgelses konklusioner som tager udgangspunkt i Rorschach-test.
3. Det tredie parameter er undersøgelsesintegritet. Her skal det vurderes om de definitioner som anvendes i undersøgelsen stemmer overens med alment vedtagne definitioner. Desuden skal det vurderes om der er sammenhæng imellem undersøgelsens konklusioner og undersøgelsens resultater. Altså om den data som indsamles under undersøgelsen giver berettiget grundlag for for de konklusioner som drages til slut i undersøgelsen.
4. Det fjerde parameter er signifikans. Signifikans handler om proportioner. Det er et helt normalt undersøgelsesprincip. Hvis man skal konkludere noget på baggrund af en undersøgelse så skal det fremstå med tilstrækkelig tydelighed. Signifikans er et af de største problemer ved disse psykologundersøgelser. De ting der problematiseres i dem er ofte helt normale ting uden nogen form for signifikans.
5. Det femte og sidste parameter er kontekstuelle forhold, eller spørgsmålet om der i tilstrækkelig grad tages højde for de omstændigheder under hvilke undersøgelsen er udarbejdet. Spørgsmålet om inddragelse af kontekstuelle forhold i undersøgelser er igen et helt almindeligt krav man stiller til undersøgelser i videnskabelige sammenhænge. Der er en hel masse kontekstuelle forhold som kan spille ind på en undersøgelses udfald og disse forhold skal kortlægges og inddrages før resultatet kan anses for værende gyldigt. Man kunne for eksempel sige at hvis man har skabt en meget utryg ramme for en undersøgelsesperson så skal der tages højde for dette forhold ved vurderingen af resultatet.
Alle de parametre jeg her har gennemgået er alment anerkendt principper for korrekt undersøgelsespraksis. Der er intet odiøst i dem. Det som er odiøst ved det er at stort set ingen af dem overholdes når der udarbejdes forældrekompetenceundersøgelser. Det er særlig problematisk, fordi forældrekompetenceundersøgelser i børnesager lægges til grund for nogle af de mest indgribende tvangsforanstaltninger man overhovedet kan udsætte mennesker for.
Som sagt til at begynde med så har jeg en drøm om at etablere et borgerbestaltet kvalitetssikringorgan bestående af frivillige mennesker med gode analytiske evner som vil være i stand til at screene udførte forældrekompetenceundersøgelser ud fra de ovenfor nævnte principper.
Det kunne hedde:
"Kvalitetssikringsinitiativet vedrørende Forældrekompeteneundersøgelser" (KVF).
Jeg tænker at det kunne være et sideprojekt til den nystartede Forening Klip .
Initiativets arbejde skulle simpelthen være at mennesker som havde fået foretaget en forældrekompetenceundersøgelse gratis kunne indlevere undersøgelsen til en gennemgang i. To medlemmer af initiativets panel kunne så udføre screening af undersøgelsen ud fra de ovenfor gennemgåede principper og laver en kort skriftlig opsummering af resultatet af screeningen.
Denne opsummering vil borgeren så kunne tage med til sin advokat eller i andre sammenhænge hvor forældrekompetenceundersøgelsen benyttes.
Hvis du har evner og interesse for at deltage i et sådant frivilliget arbejde er du mere end velkommen til at kontakte mig. Der stilles ingen krav til faglig bagrund, men det er nødvendigt at du har en hvis evne for analytisk arbejde og vil kunne tilegne dig en forståelse af begreber som evidens, kontekst, følgerigtighed og signifikans (... bare rolig det er ikke så svært når først man kommer lidt ind i det :-)).
På sigt tror jeg at sådan et organ vil kunne give et kvalitetsløft som vil kunne komme alle til gode.
Jeg har en drøm. En drøm som ikke bare vedrører mit liv og mine problemer, men som vedrøre en hel masse mennesker som lige nu bliver udsat for voldsomt indgribende tvangsforanstaltninger på et forkert grundlag. Vil du hjælpe med at gøre denne drøm til virkelighed eller kender du nogen som vil så lad mig hører fra jer?
Kærlig Hilsen
Mikkel.
