Torsdagsbrev 10/10/18: Om anbringelsessag

Torsdagsbrev 10/10/18
- Indblik i en anbringelsessag -

Torsdagsbrevet tegner og fortæller om anbringelsessager

D

ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

De næste to dynamikker

Jeg er i færd med at gennemgå dynamikker/automatikker som kan bevirke at sagsbehandlere fremstiller, tolker familier de har med at gøre i et mere negativt lys end der er realistisk belæg for.

- Det er ketcherens skyld -

Vi kender det godt alle sammen. Hvis noget ikke går helt som det skal, så har man tendensen til at give noget andet skylden. Nogle gange med rette naturligvis ... Nogle gange måske knap så meget med rette. Familiesager er ikke desideret nemme at løse og man ser ofte at Kommunens succes med at løse dem kan ligge på et meget lille sted og hvem skal så have skylden for det? Ikke sagsbehandleren i hvert tilfælde. De har gjort en brav indsats, men familien var bare så svære at hjælpe og de modarbejdede alle de gode tiltag som sagsbehandleren kom med ... - Ja, hvis der er nogen, som er skyldig i at det her forløb ikke er gået så godt, så må det bestemt være familien og dens vanskelige børn og krævende forældre. Så når familien skal beskrives i sagsagterne, så kan sagsbehandlere og andre aktører godt komme til at tegne et lidt mere dystert billede af familien end der er realistisk belæg. Så det tydeligt fremgår at han/eller hun virkelig har gjort et godt stykke arbejde, men familien bare var så vanskelige at hjælpe at det alligevel ikke lykkedes.

- Optrapning -

Når familien så på et eller andet tidspunkt bliver præsenteret for beskrivelsen af dem i sagsagterne bliver de vrede og skuffede, fordi de synes at.. gæt hvad??.. - Sagsagterne tegner et meget mere negativt billede af dem end der er realistisk belæg for. Da de i forvejen er i en ekstremt presset situation med trussel om fjernelse af børnene hængende over hovedet og sikkert også økonomiske problemer og en hel masse andre problemer, så kan det da godt være at de kommer til at tale lidt højt eller virke lidt truende over for personalet på Børne og Unge-centeret. Nu bekræfter de pludseligt det lidt ovredrevne billede, som sagsbehandleren tegnede af dem. Sagsbehandleren bliver samtidig også lidt bange. Både for at de skal komme frem at han eller hun måske overdrev billede en lille smule da han eller hun skrev om familien og også for familien som sådan og for hele situationen. Hvor angst er til stede, har den en tendens til at forstærke blikket for det truende og farlige i andres adfærd og den negative fremstilling af familien bliver endnu en gang forstærket.

Det var de to dynamikker jeg havde valgt for denne torsdag. Vi har stadig to dynamikker tilbage "overdragelse" og "mangel på konsekvenser". De to ser vi på næste gang. Hav det godt så længe.