Med torsdagsbrevet verden rund del 1

Torsdagsbrev

31/10/2019

- Verden rundt del 1 -

S

om nogle af jer måske har fået med så er der den 7 december den anden globale demonstration imod den familiesplittende børneforsorg verden over.

Den først internationale demonstration var for kun nogle få måneder siden nemlig den 7 september. Der var demonstration i mindst 11 lande på samme dag. Her med fik Danmarks modstand imod familiesplittende børnforsorg sin nok først egentlig manifestation med en cirka 25 mennesker på gaden i Aarhus og cirka 40 i Købehavn.

En i mine øjne en yders betydningsfuld manifestation både i Danmark og internationalt.

Jeg står som tovholder for den danske deltagelse i den internationale bevægelse.

Igennem nogle månder nu har jeg været i daglig kontakt med mennesker fra andre lande som arbejder sammen i den fælles gruppe som står bag den globale protest. Det har været meget lærerigt og mit billede af hvad vi har at gøre med når vi taler om familiesplittende børnebskyttelse er under konstant udvikling.

Først havde jeg et billed af, at det hele var en idolog som kom fra det rige olieland Norge. En strategi, som var furbundet med en særlig usund samfundsstruktur, som var opstået i de nordiske social-liberale samfund.

Det viste sig dog hurtigt, at billedet var noget mere nuanceret og også kompliceret end det. Særlig mange samtaler med den New Zealandske repræsentant i gruppen gjorde dette tydeligt. De har ingen direkte indflydelse fra Norge i New Zealand, men alligevel har de en situation som minder så meget om den som er opstået i Norge når det komme til børnebeskyttelse og udnyttelse af børnebeskyttelse som et magt - og kontrolmiddel imod befolkningen.

I dette torsdagsbrev og i de følgende vil jeg forsøge at give en guided introduktion til de lande som deltog i den globale demonstration i september. En kort beskrivelse af de problemer de står med og et par fotos fra deres demonstrationer.

Danmark

Hvad er mere oplagt end, at starte med en kort beskrivelse af situationen i Danmark omkring børneforsorg.

BBC kaldet i en udsendelsesrække i 2016 situation omkrin det norske "Barnevernet" for "Norges skjulte skandale". 

I Danmark må vi sige det samme. Det er en skandale! Den er faktisk til dato ikke rigtigt opdaget i den brede befolkning og i medierne i Danmark. 

Norge har i disse måneder en fuldt udrullet skandale med 31 børnesager til behandling ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og med en nylig storkammer afgørelse som i klare vendinger fordømmer de metoder som anvendes i børnsager i Norge. 

I Danmark bruges stort set de samme fremgangsmåder som i Norge, men her er børneforsorgen gået under radaren. Måske kan man sige at de danske myndigheder har været lidt smartere i deres tilgang end de Norske i og med at de ikke har været helt så ekstreme,łå som Norge og dermed er undgået de tydelige medie sager.

Det som sker er, at systemet overreagere. Som når kroppen har en allergisk reaktion og regere på ufarlige stimuli, som om de er farlige. 

Børn tages fra forældre i situationer, hvor de slet ikke behøvede, at blive fjernet og det fastholdes i anbringelsen selvom de problemer, som de er anbragt på grund for længst kunne være løst. 

Det retssystem som skal sikre kvaliteten i sagsbehandlingen forholder sig slet ikke til indholdet. De blåstemepler systematisk de ting som forvaltningerne foreslår. 

Med baggrund i den omdiskuterede "tilknytningsteori" har man skabt en forståelse af, at man som udgangspunkt skal beskyttet barnet imod en forældre som er skadelig for det. Et billede som i 8 ud af 10 tilfælde er en misforståelse. Et anbringelsessystem som er en lukrative forretning for nogle få mennesker og som fastholder borger i et "kafkask" system. Borgerens chance i dette system er afhængig af vilkårlige faktore som held, smag og behag. Afhængigt af om man støder ind i nogle sagsbehandlere med kundskab og indsigt og interesse for at løse problemer, eller om man. som man oftest gør støder ind i sagsbehandlere som er unge og usikre og har mest travlt med ikke at undgå at blive gjort ansvarlig for fejl.

Ansvarsforflytning er i et det heletaget symptomatisk i det danske system. Man har travlt med at skubbe ansvaret og skylden over på nogle andre. Lærer og institutioner kan med "tilknytningsteorien" i hånden give skylden for problemer de ikke kan løse til forældrene og jo mere pressede hele systemet bliver jo mere udpræget bliver tendensen til at skubbe ansvar fra sig. 

Det fører til et dysfunktionelt system. Et system som systematisk overtræder menneskerrettighederne helt uden, at blinke. Et system som gør mere skade en gavn.

Billeder fra den danske demonstration 7. 9. 2019