Torsdagsbrev
06/11/2019
- Verden rundt del 2 -
#Dec7Protest
#Dec7Protest
S
Selve historien og den norske børneforsorg (Barnevernet) er så omfattende og interessent et tema at der kunne skrives bøger om det hvilket der også er blevet. Fore eksempel har Steven Benneth skrevet bogen, Stolen Childhood: The truth about Norway's child welfare system.
Det vi ser i Norge er i store træk et skift fra ydre kontrol til indre kontrol ved overgangen til den børnecentrerede tilgang som tog sin begyndelse i 1992. Man indførte her begrebet den utilstrækkelige forældre og man opstillede en række måder at kunne identifisere den utilsrækkelige forældre og en idé om at man ved at gribe tidligt og redikalt ind og fjerne børn kunne sikre barnet en ny og sundere tilknytning til nogle plejeforældre eller adoptivforældre og dermed giver barnet bedre forudsatninger for en sund og god udvikling.
Alt hvad vi har af undersøgelser tyder på at denne teoridannsels (en affart af tilknytningsteori) simpelthen er forkert og at der bliver langt flere ulykkelige skæbner på baggrund af den type af indsats end der bliver lykkelige. Samtidig med at der altså arbejdes med en forkert forudsætning i det teoretiske grundlag for anbringelserne så er det en forudsætning som er ekstremt let at manipulere med. Det vil sige at mennesker som har interesse i anbringelser af børn; det kunne være plejefamilier, eller psykologer eller private udbyder af institutionspladser har meget let ved at kunne meget få deres vilje og bevise at der er grund til at et barn skal fjernes. Det sidste problem er retssystemet som skulle sikre kvaliteten. Dette retssystem i Norge har vist sig at være totalt uden retfærdighed. Man har i Norge udviklet et ressystem hvor retten beskytter statens/kommunens interesser og hvor det er helt op til tilfældigheder, hvis en borger en gang imellem får en rimelig afgørelse.
Børnefjerneser er blevet et slags magtredskab. En måde at holde hjulene i samfundet i gang og give beskæftigelse til en enorm offsetlig ansat stab (Norge har verdens største mængde af offentlige ansatte målt per indbygger)
Norge har så samtidig haft en utrolig stærk og flot modstandsbevægelse imod denne løbske børnebeskyttelse. Nogle meget stærke personlighedder er allerede for 10 år siden begyndt at gøre opmærksom på, at vi havde et alvorligt problem her og at vi faktisk kunne tale om børn tyveri og bevidste familiesplittelsstrategier iværksat af staten/kommunen
Norge oplever lige nu en voldsom krise inden for netop dette område i og med at menneskerettighedsdomstolen 10. september gav Norge et knusende nederlag for dets børnebeskyttelses praksis i en storkammer sag om en mor som havde fået sit barn tvangsadopteret i 2011. Samtidig har domstolen optaget hele 35 yderligere børneforsorgssager til behandling for brud på menneskerettighederne.
Et par billeder fra Norges demonstration i Oslo 7. september 2019
Litauen har en lille stærk og velorganiseret modstandsbevægelse som demonstrerede den 7. september og som også vil demonstrere den 7. december.
idste torsdag startede jeg en rundtur til nogle af de lande som deltager i den globale protest imod den familiesplittende børneforsorg (Som vi også har kaldt "Barnevernets Ideologi")
Jeg startede med et kig på situationen i mit eget land Danmark.
Denne gang vil jeg se på fire andre lande som alle har meldt deres deltagelse i demonstrationen den 7. december 2019 og som også alle deltog i demonstrationen den 7. september 2019.
Det er fra nord mod syd Norge, Litauen, Østrig og Bulgarien.
Norge
Norge er jo på mange måder udgangspunktet for hele den internationale protest. Den internationale demonstration 7. september blev iværksat af aktivister i Bulgarien. Det kom sig af at den Bulgarske regering havde vedtaget en 11 års plan som skulle indfører de norske principper for børnebeskyttelse i Bulgarien. Norge har være ihærdige i deres forsøg på at udbrede deres principper for børneforsorg til andre lande særligt fattige lande i Østeuropa. Norge har givet massiv støtte til mange af disse lande og samtidig stillet krav om at de tilpassede deres børneforsorg efter de norske principper.Selve historien og den norske børneforsorg (Barnevernet) er så omfattende og interessent et tema at der kunne skrives bøger om det hvilket der også er blevet. Fore eksempel har Steven Benneth skrevet bogen, Stolen Childhood: The truth about Norway's child welfare system.
Det vi ser i Norge er i store træk et skift fra ydre kontrol til indre kontrol ved overgangen til den børnecentrerede tilgang som tog sin begyndelse i 1992. Man indførte her begrebet den utilstrækkelige forældre og man opstillede en række måder at kunne identifisere den utilsrækkelige forældre og en idé om at man ved at gribe tidligt og redikalt ind og fjerne børn kunne sikre barnet en ny og sundere tilknytning til nogle plejeforældre eller adoptivforældre og dermed giver barnet bedre forudsatninger for en sund og god udvikling.
Alt hvad vi har af undersøgelser tyder på at denne teoridannsels (en affart af tilknytningsteori) simpelthen er forkert og at der bliver langt flere ulykkelige skæbner på baggrund af den type af indsats end der bliver lykkelige. Samtidig med at der altså arbejdes med en forkert forudsætning i det teoretiske grundlag for anbringelserne så er det en forudsætning som er ekstremt let at manipulere med. Det vil sige at mennesker som har interesse i anbringelser af børn; det kunne være plejefamilier, eller psykologer eller private udbyder af institutionspladser har meget let ved at kunne meget få deres vilje og bevise at der er grund til at et barn skal fjernes. Det sidste problem er retssystemet som skulle sikre kvaliteten. Dette retssystem i Norge har vist sig at være totalt uden retfærdighed. Man har i Norge udviklet et ressystem hvor retten beskytter statens/kommunens interesser og hvor det er helt op til tilfældigheder, hvis en borger en gang imellem får en rimelig afgørelse.
Børnefjerneser er blevet et slags magtredskab. En måde at holde hjulene i samfundet i gang og give beskæftigelse til en enorm offsetlig ansat stab (Norge har verdens største mængde af offentlige ansatte målt per indbygger)
Norge har så samtidig haft en utrolig stærk og flot modstandsbevægelse imod denne løbske børnebeskyttelse. Nogle meget stærke personlighedder er allerede for 10 år siden begyndt at gøre opmærksom på, at vi havde et alvorligt problem her og at vi faktisk kunne tale om børn tyveri og bevidste familiesplittelsstrategier iværksat af staten/kommunen
Norge oplever lige nu en voldsom krise inden for netop dette område i og med at menneskerettighedsdomstolen 10. september gav Norge et knusende nederlag for dets børnebeskyttelses praksis i en storkammer sag om en mor som havde fået sit barn tvangsadopteret i 2011. Samtidig har domstolen optaget hele 35 yderligere børneforsorgssager til behandling for brud på menneskerettighederne.
Et par billeder fra Norges demonstration i Oslo 7. september 2019
Litauen
I Litauen er situationen meget tæt på det vi ser i Bulgarien. Norge har været inde og give tilskud til det sociale system og der har været norske delegationer i Litauen og undervise sagsbehandlere i de norske principper i børnebeskyttelse. Man oplever at myndigheder har en langt lavere tærskel for hvornår de tager børn fra forældre i dag end de havde tidligere. Det kan være en forældre som har brugt en mild grad af korporlig afstraffelser af sit barn eller det kan være andre meget ubetydelige ting som fører til indgreb. Man ser her også, at der er interesser i det. Nogen kan ønsker hævn og derfor indberette en familie andre kan måske have interesser i at få et barn osv.Litauen har en lille stærk og velorganiseret modstandsbevægelse som demonstrerede den 7. september og som også vil demonstrere den 7. december.
Østrig
Demonstrationerne som har været i Wien har primært været drevet af sammenslutningen Step up 4 childrens rights. Bevægelsen bygger på et kristent fundament og lægger derfor vægt på familieværdier. Demonstrationerne i Wien har ikke i så høj grad været rettet mod Østriske forhold, men har været rette imod Norge og har rette kritik af Norges måde, at agere på når det gælder børnebeskyttelse. Jeg har desværre ikke nogle billeder fra demonstrationen i Wien den 7 september, men som jeg forstår det var det en lille velorganiseret demonstration med en 20 - 25 deltagende.
Bulgarien
Bulgarien er et kapitel for sig i denne sag. Bulgarien har en flot historie når det gælder kampen for menneskerettigheder. Under anden verdenskrig var de gode til at passe på den udsatte jødiske befolkning og her hvor Norsk familiesplittende børneforsorg er ved at blive indført i deres system har der rejst sig en fuldstændig overvældende modstandsbevægelse. Der er over 200.000 medlemmer i den Facebook gruppe som samler modstanden imod de norske børneforsorgs
principper. Der gennemføres mange demonstrationer og der har været 150.000 mennesker på gaderne til nogle af disse demonstrationer.
Her lidt billeder fra Bulgarien fra demonstrationen den 7. september 2019
Ingen kommentarer:
Send en kommentar