Pinocchio og den helt store konspiration del 2

Torsdagsbrev

02/01/2020

- Pinocchio og den helt store konspiration -

- Del 2 -

D

ette er anden del af en serie på to torsdagsbrev som tager udgangspunkt et interview med den norske chefredaktør fra det uafhængige norske internetmedie Steigan.no Pål Steigan.

I første del tog jeg udgangspunkt i historien om Pinocchio som lokkes til Slaraffenland hvor han forvandles til et æsel. Her så jeg på hvordan planerne som blev udtænkt i World Economic Forum umærkeligt blev sluset ud i det normale samfund via avisindlæg og kampagner og hvordan de dukkede op som loveforslag i de lovgivende forsamlinger overalt i verden og blev vedtaget.

Denne gang skal jeg prøve at se på om der kan være en sammenhæng imellem de planer som udgår fra WEF og de rædsler som udspiller sig inden for børneforsorgen.

For at belyse dette vil jeg tage udgangspunkt i min egen sag. 

I 2013 gennemgik jeg en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse i forbindelse med en bekymring omkring mine børns trivsel. Det er en lang og temmelig intensiv undersøgelse som løber over flere måneder.

Denne undersøgelse oplever jeg den dag i dag som det største tillidsbrud jeg har været udsat for i mit liv.

Det som jeg oplevede var at denne undersøgelse vendte alt på vrangen og gravede og vinklede så det kunne fortælle en historie om, at jeg var en inkompetent forældre skønt dette slet ikke var sandt.

I stedet for at fremdrage alt det stærke som der kunne understøttes og opbygges blev alle kræfterne i undersøgelsen lagt på at nedbryde, at pladserer skyld for problemer hos mig og på at stresse og nedbryde mig og børnene, på en subtil måde hvor det var pakket ind som relevant og kvalificerede undersøgelser.

Denne oplevelse traumatiseret mig, men den bliver også starten på en undersøgelse af systemet.

Jeg er vokset op med en forestilling om at samfundets sikringsmekanismer er beregnet på at bringe folk hurtigst muligt tilbage til en situation hvor de kan klare sig selv og dermed kan have bedre livskvalitet, men nok så vigtigt ikke belastede samfundskasserne unødigt.

Altså en logik om at alle er interesseret i, at finde løsninger på problemerne.

Her oplevede jeg det modsatte. Et socialt system som systematisk skabte hindringer for løsning af problemerne og som systematisk prøved at spille familiemedlemmer ud imod hinanden og skabe splittelse.

Efterhånden som jeg undersøger dette bliver jeg klar over at der over alt i Danmark blev arbejdet ud fra de samme familie - og personnedbrydende principper.

Undervejs i min efterforskning fik jeg øje på Norge. Der tegnede sig for mig et billede af Norge som kilden til den destruktive og nedbrydende børneforsorg.

Jeg kommer på sporet af teoretikeren og fagbogsforfatteren Kari Killén. Det er hendes teorier som definere den tilgang som anvendes indenfor børneforsorgen i både Norge, Danmark og Sverige.

Da jeg bliver del af at arrangere den første internationale protest var det derfor primært en protest imod norsk børneforsorgs ideologi og de metoder og det menneskesyn som vi kunne se i den norske børneforsorg. 

Metoder som Norge aktivt prøver at udbrede til andre lande som for eksempel Bulgarien og Litauen.

Protestens motto var "Stop Barnevernets Ideolog!"

Under forberedelserne og særligt i månederne efter første demonstration går det mere og mere op for os at det ikke er Norge som denne ondskabsfulde tilgang udgår fra. 

Vi for reporter om den samme form for splittende og urimelige metoder på børneområdet fra lande som England, Irland, Schweiz, New Zealand og inspirationen til disse landes tilgang synes ikke at komme fra Norge.

Men hvis den onde fremgangsmåde ikke kommer fra Norge hvor kommer den så fra? 

Kunne den komme fra World Economic Forum?

Med WEF har vi et centralt organ som samler alle verdens mest indflydelsesrige politikere og forretningsfolk. De mødes hvert år og lægger planer og de tager planerne med hjem til deres respektive lande og omsætter dem til lov. 

Vi har begrundet mistanke om at de ikke er spor interesseret i den almindelige befolknings trivsel, men ønsker at en lille magtelite for større og store magt.

Kunne det tænkes at disse borgerrettighedsnedbrydende metoder faktisk udbredes til hele verden fra World Economic Forum og at Norge bare har været særligt effektiv når det gælder, at indføre dem i daglig praksis?

Jeg vil ikke i dette blogindlæg kunne fører bevis for, at det forholder sig sådan, det ville kræve en meget mere grundig research end hvad jeg har tid, evner og mulighed for i min nuværende situation, men jeg vil gerne igen referere til interviewet fra Steigan.no.

Jeg vil her referer en lille del af interviewet. Jeg har beskrevet denne del af interviewet og bringer den her:

Dialogen går imellem reporter Kari Angelique Jaquessont og chefredaktør Pål Steigan.

Her er link til interviewet. Det udvalgte stykke er 16:50 minut/sekund inde

"Kari: Men er borgerløn noget negativ da.. fortæl. Der er mange som synes at det er en strålende idé.

Pål: Der her du en mindste bistand som gør at du kan sidde hjemme og modtage bistand og du har ikke noget job, du har ikke nogen praksis, du lære ikke noget, du er et atom i dette system.. du er jo helt .. de er egentligt ikke interesseret i dig, men så kan du jo gå der på borgerløn. Du får ikke noget fællesskab, du har ikke nogen fagforening du har ingen koleger du har ingen ting du er bare en modtager i modtagerflokken og det samme gælder med kontanter.

Kari: Ja netop, lad os snakke om kontanter, men lad os først lige vende tilbage til det sidste du sagde nemlig at vi sidder der alene for der er en række ting som ser ud som en slags nedbrydning af menneskeligheden for eksempel opløsning af familien som institution, begrebet mor og far, nationalstat.. altså på alle niveauer forsøger man der at indføre politik og love som gør at mennesker står mere og mere alene altså frikoblet fra de institutioner som virker beskyttende på os og som gør at vi bevæger os i strørre enheder og dermed har større magt..

Pål: Ja, Ja.. og alt dette kan du læse om på World Economic Forums hjemmeside altså hvordan de satser på prideling projekter over hele verden. Hvordan Joe Biden og Coca Cola har setset meget hårdt på dette for nogle år siden... det har vi skrevet og de har område efter område som de har som projekter og så dukker det op efter en stund som kronikere og lederartikler og partiprogrammer rund omkring i verden og der ser det ud som om de har fundet på dette selv, men arbejdet er gjort interlektuelt set af milliarderne og deres folk for længe siden. .. jeg må sige de er jo dygtige."

Hvis man ellers kan stole på hvad Pål Steigan og Kari Angelique Jaquessont siger her så er der temmelig god grund til at tænke at de familiensplittende og afdemokratiserende metoder i børneforsorgen i deres grundform udgår fra milliardærenes klub World Economic Forum og at de herefter antager lidt forkellige former i den lokale implementering.

Det ville give så god mening i forhold til hvordan WEF arbejder at de ville satse på at skabe polarisering imellem barnets behov og forældrenes behov og så erklære at de går ind for at støtte barnets behov frem for forældrenes behov.

Det ville give så god mening at WEF ville fremføre et narrativ om at de vil beskytte børn og benytte dette narrativ til at fremme deres egentlige formål nemlig at fjerne civile rettigheder fra borgere.

Det er nemlig nøjagtig samme metode som de har brugt omkring terrorlovgivningen.

Truslen om terror og ønsket om at sikre imod terror bruges som skalkeskjul for en afvikling af civile rettigheder.

Selvom jeg ikke her kan fremlægge nagelfaste beviser for at de destruktive metoder indenfor børneforsorg dikteres fra WEF så synes jeg dog at jeg her har gjort rede for at der er stor sandsynlighed for at de gør det.

Hermed vil jeg stoppe for denne gang. Det var meningen at dette torsdagsbrev skulle være det andet og sidste af en serie på to. 

Indholdet og kompleksiteten er dog vokset og jeg har derfor valgt at lave yderligere et torsdagsbrev i denne serie. Et torsdagsbrev hvor jeg vender tilbage til at se på klimaproblematikken og WEF's planer for Global Redesign.