Sagsbehandlingen i Sager om Børn og Unge | Torsdagsbrev 27/09/18

Torsdagsbrev 27/09/18
- Indblik i sager om børn og unge -

Tredje episode af: Torsdagsbrevet tegner og fortæller, med fokus på sagsbehandlingen i sager om børn og unge.

D

ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indhold. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den.

- Tredje episode -
Okay her har vi bunken af sagsagter igen.

Sagsagterne skrives af myndighederne, af sagsbehandlere, psykologer, familievejledere, familieterapeuter, udvalg og styrelser som igennem forløbet har kontakt med familien.

Når der skal træffes afgørelse i sagen så kigger man på sagsagterne i langt højere grad end man kigger på / lytter til de faktiske personer som sagen handler om.

Det kan der være god mening i, fordi sagsagterne indeholder grundige undersøgelser og beskrivelser af forhold som dem som skal træffe afgørelsen ikke kan komme frem til i den korte tid de rent faktisk ser klienterne. Problemet er bare at sagsagterne ikke tegner et realistisk billede af klienterne. De tegner et mere dystert og problematiserende billede af klienterne end der egentlig er belæg for.

Man kunne med rimelighed spørger "Hvorfor skulle de dog gøre det? .. Er de da ikke skrevet af kompetente og dygtige personer som kun er interesseret i at løse problemer og skabe de bedst mulige forhold for børnene? De personer som skriver sagsagterne har da ikke noget incitament for at skulle stille klienterne i et dårligt lys." Hmm.. Lad mig sige det sådan: Hvis man ser på det i et overordnet perspektiv, så har sagsbehandlerne ikke noget incitament for at fremstille klienterne i et dårligt lys. Dykker vi derimod ned i sagsbehandlerens hverdag så finder vi pludseligt mange dynamikker og automatikker som befordre, at sagsbehandlerne lige fra første øjeblik de møder klienten/klienterne har øje for det som kan bruges til at bevise klientens uegnethed frem for det som kan bruges til at vise klientens egnethed.

Nogle af disse dynamikker vil jeg gerne se nærmere på i næste uges udgave af "Torsdagsbrev tegner og fortæller". Tak for denne gang.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen