torsdag den 16. august 2018

Torsdagsbrev 16/08/18

Torsdagsbrev

16/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil i også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber i vil læse det. Jeg håber at i vil overveje dets indholdet. Jeg håber at i på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som i måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at i går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den. Se "torsdagsbrevet" som en "fribillet". En "fribillet" til et indblik i hvordan det opleves at være klient i dette system.

- Som en tyv i natten -

Så blev min datter taget ud af skolen. Den skole hun i forskellige former har gået på lige siden hun var 3 år og startede i skolens børnehave. Den skole som har været det faste omdrejningpunkt for hende i et liv hvor alle andre faste holdepunkter er blevet taget fra hende. Det hele gik så hurtigt som en tyv i natten. Jeg blev spurgt hvad jeg tænkte om et skoleskift for min datter torsdag den 2 august. Jeg sagde at det mente jeg ikke var nogen god idé. Min datter blev spurgt onsdag den 8 august, hun sagde at hun ikke ville flytte fra sin skole. Fredag den 10 august kom der en afgørelse om skoleskift og tirsdag den 14 august startede hun på en ny skole. Afgørelsen som kom fredag var så dårligt begrundet. Der stod at man flyttede min datters for at styrke hendes sociale netværk og tilknytning. Der stod at min datter var glad for at gå på den skole, men at dette kunne være et udtryk for overtilpasning. I kan læse afgørelsen i en anonymiseret udgave her.

Det er klart at den angivne grund til skoleskiftet ikke er den egentlige grund. Man styrker ikke et barns sociale tilknytning ved at skære hele dets netværk væk. Men hvad er da den egentlige grund? Min datter står midt i en konflikt. Hun er hos en plejefamilie som meget gerne vil holde fast på hende og denne plejefamilie understøttes af forvaltningen. På den anden side har hun en far som meget gerne vil have hende hjem og som er meget eksplicit kritisere overfor den anbringelse hun er i. Det er ikke godt for et barn at stå i sådan en konflikt imellem voksne. Jeg tror at forvaltningen naivt tror at de med et snuptag kan trække min datter ud af den konflikt ved at trække hende ud af skolen. En skole som i høj grad repræsentere tilknytningen til mig, mine valg, mit netværk og mine værdier. Jeg tror det er derfor de har så travlt med at gennemtvinge dette skoleskift. Jeg tror de ønsker at styrke min datters tilknytning til plejefamilien og svække min datters tilknytning til mig. Det er et strategisk træk i forvaltningen op plejefamiliens bestræbelse på at styrke og bevare anbringelsesforholdet, men det er ikke et træk som gaver og styrker min datter. Det er et tiltag som stjæle min datters netværk, identitet, oplevelse af sammenhæng og tilknytning som en tyv i natten.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar