Torsdagsbrev 30/08/18

Torsdagsbrev

30/08/18

- Indblik i en sag om anbringelse -

D ette brev sendes på ugentlig basis til relevante politikere, ledere og sagsbehandlere indenfor det offentlige. Det sendes også til en lille håndfuld udvalgte medier.

Den komplette liste af modtagere kan ses på:

mimeini.blogspot.com

Her vil I også kunne læse om tanken bag "torsdagsbrevet". Til jer som modtager brevet vil jeg gerne sige: Jeg håber I vil læse det. Jeg håber at I vil overveje dets indholdet. Jeg håber at I på baggrund af det vil spørger jer selv om der er ting som burde og kunne gøres anderledes og om der er ting som I måske kan være med til at ændre på. Jeg forventer derimod ikke at I går ind i min specifikke sag og prøver at påvirke den.

- Når barnet bliver en slagmark -

Jeg skrev sidst om hvordan beslutninger ikke tages med udgangspunkt i barnets behov, men i stedet med udgangspunkt i "det sikreste valgs princip". (Find tidligere Torsdagsbreve via mimeini.blogspot.com). Når dette valg er truffet så skal det gerne se ud som om at det også er det rigtige valg kommunen har truffet og det er her at barnet bliver trukket ind i kampen. Hvis forvaltningen har valgt en forsat anbringelse så er det praktisk at barnet ikke føler sig for forbundet med det opvækstgrundlag det kommer fra. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at nedtone betydningen af opvækstgrundlaget for barnet. Det er praktisk at barnet føler sig tilknyttet til plejefamilien og mindre tilknyttet til sin oprindelige familie. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at svække tilknytningen til den oprindelige familie og øge tilknytningen til plejefamilien. Det er praktisk at barnet oplever at anbringelsen er nødvendig. Der arbejdes derfor mere eller mindre udtalt på at den oprindelige familie skal fremstå problematisk for barnet. Barnet udsættes for en betydelig holdningspåvirkning under anbringelsen på måder som ikke kan siges at være til gavn for det. I DR TV’s udsendelse "Når Kommunen Tager Dit Barn" (Udsendelserne kan findes og ses online på dr.dk) ser man et hjerteskærende eksempel på det. Det er i den anden af de to udsendelser. En mor har fået fjernet sit barn på grund af en fødselsdepression. Hun er nu kommet sig over depressionen og ser ud til at være fint i stand til at tage sig af sit barn. Kommunen vil dog ikke hjemgive barnet. En eller anden har truffet en beslutning ud fra "det sikreste valgs princip" og for at forsvare dette valg udsætter de barnet for en uhyggelig og utvivlsomt skadelig holdningspåvirkning. Der sættes alverdens urimelige begrænsninger op for samværet imellem mor og barn. Tilstedeværelse af overvågende personer, alt for begrenset og alt for sjældent samvær, begrænsninger for hvor i huset samværet må foregå osv. Det præsenteres af kommunen som om disse tiltag iværksættes for at skærme og beskytte barnet, men jeg er sikker på at disse tiltag absolut ikke har nogen skærmende eller beskyttende funktion i forhold til barnet. Den egentlige funktion af disse tiltag er at påvirke barnets oplevelse af samværet med moren negativt. Det må ikke være for hyggeligt og velfungerende at være sammen med mor. Kommunen kan ikke have at barnet kommer til at længes alt for meget efter at komme hjem til moren. Kommunen kan ikke have at barnet bliver for bevidst om at dette faktisk er en mulighed. Det vil give problemer og det vil kunne skabe en modstand i barnet imod Kommunen. Derfor arbejdes der systematisk på at påvirke barnets opfattelse af situationen. Derfor bliver barnet en slagmark når "det sikreste valg" skal forsvares.

Med venlig hilsen

Mikkel Meinike Nielsen