Torsdagsbrev 13/06/19
- På vej i byretten del 2 -
- Holy System -
- Holy System -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
- På vej i byretten Del 2 -
- Holy System -
- Holy System -
Dette er det andet torsdagsbrev i serien om min sag imod Ankestyrelsen ved byretten. Min plan var at lave en gennemgang af de formelle rammer for en sådan sag i byretten. I mellemtiden er der dog et emne som er kommet op igen og igen i samtaler jeg har haft med mennesker om situationen.
Det er spørgsmålet om hvorfor mine chancer for at vinde i byretten er så små når nu jeg tydeligvis har en god sag på alle leder og kanter?
Det er et spørgsmål som jeg har berørt i forbindelse med tidligere torsdagsbreve.
Jeg har besluttet at dedikere dette torsdagsbrev til at give et bud på en besvarelse af dette spørgsmål.
Man kan jo tale en del om hvordan ting burde være, men hvis vi skal komme til en forståelse af hvordan nogle mekanismer rent faktisk fungere kan det være en fordel lige at tilsidesætte forestillingen om hvordan de burde fungere eller hvordan vi forventer at de fungere.
Systemet har i sin nuværende form en grundlæggende antagelse om at forvaltningen er ufejlbarligt.
Det er spørgsmålet om hvorfor mine chancer for at vinde i byretten er så små når nu jeg tydeligvis har en god sag på alle leder og kanter?
Det er et spørgsmål som jeg har berørt i forbindelse med tidligere torsdagsbreve.
Jeg har besluttet at dedikere dette torsdagsbrev til at give et bud på en besvarelse af dette spørgsmål.
Man kan jo tale en del om hvordan ting burde være, men hvis vi skal komme til en forståelse af hvordan nogle mekanismer rent faktisk fungere kan det være en fordel lige at tilsidesætte forestillingen om hvordan de burde fungere eller hvordan vi forventer at de fungere.
Systemet har i sin nuværende form en grundlæggende antagelse om at forvaltningen er ufejlbarligt.
I hvertfælde er systemets vurdering af en forældres evner og et barns behov ikke til diskussion.
Systemet er ikke interesseret i en grundlæggende revudering af den vurdering forvaltningen har lavet. Derfor er udgangspunktet at forvaltningen har vurderet korrekt.
Man ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved forvaltningens evne til at vurdere korrekt.
Hvis man stillede spørgsmålstegn ved forvaltningens evne til at vurdere korrekt kunne det have nogle alvorlige følgevirkninger. Krav om fyringer, erstatning og retsforfølgelse. Krav om genoptagelse af gamle sager.
Hvis man sætter det lidt på spidsen kan man godt sige, at hvis domstolene for alvor stillede spørgsmålstegn ved forvaltningens evner til at foretage korrekte vurderinger ville det være en trussel imod rigets stabilitet og sikkerhed.
Det er lige præcis den overvejelse som kommer til udtryk når advokaterne siger til deres klienter at der ikke er noget forkert i at Ankestyrelsen giver forvaltningen medhold 97 ud af 100 sager. Sådan bør det faktisk være. Hvis Ankestyrelsen gav borgeren medhold i et stort antal sager så ville det være udtryk for at der var noget grundlæggende galt med B&U-Udvalgets evne til at vurdere korrekt og så ville det kalde på en grundig ransagning af både forvaltningens og B&U-Udvalgets arbejde.
Dette ønsker man fra systemets side ikke. Man vil hellere udsætte borgere for urimelig behandling end man vil udsatte centralmagten for alvorlig kritik.
Systemet er ikke interesseret i en grundlæggende revudering af den vurdering forvaltningen har lavet. Derfor er udgangspunktet at forvaltningen har vurderet korrekt.
Man ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved forvaltningens evne til at vurdere korrekt.
Hvis man stillede spørgsmålstegn ved forvaltningens evne til at vurdere korrekt kunne det have nogle alvorlige følgevirkninger. Krav om fyringer, erstatning og retsforfølgelse. Krav om genoptagelse af gamle sager.
Hvis man sætter det lidt på spidsen kan man godt sige, at hvis domstolene for alvor stillede spørgsmålstegn ved forvaltningens evner til at foretage korrekte vurderinger ville det være en trussel imod rigets stabilitet og sikkerhed.
Det er lige præcis den overvejelse som kommer til udtryk når advokaterne siger til deres klienter at der ikke er noget forkert i at Ankestyrelsen giver forvaltningen medhold 97 ud af 100 sager. Sådan bør det faktisk være. Hvis Ankestyrelsen gav borgeren medhold i et stort antal sager så ville det være udtryk for at der var noget grundlæggende galt med B&U-Udvalgets evne til at vurdere korrekt og så ville det kalde på en grundig ransagning af både forvaltningens og B&U-Udvalgets arbejde.
Dette ønsker man fra systemets side ikke. Man vil hellere udsætte borgere for urimelig behandling end man vil udsatte centralmagten for alvorlig kritik.
Det er en meget lang tradition i Danmark for at domstolene ikke blander sig i forvaltningernes anliggender. Det beskrives i den video med Mads Pramming som jeg linker til nederst i denne blogpost.
Men, hvis ikke man kan få domstolene til at tage stilling til forvaltningens fejl, hvad kan man så som borger gøre for at få medhold i sin sag?
Man kan sige at systemet havde ret i deres vurdering, men at der siden er sket noget nyt i sagen som gør at den må genvurderes.
Hvis det kan vises, at der er nyt i sagen, som giver anledning til genovervejelse så skabes der mulighed for at domstolen kan komme borgeren i møde uden at behøve at skule afdække fejl i forvaltningens sagsbehandling.
Det er typisk dette kompromis advokaten vil forsøge at gå efter.
Hvis borgeren holder for stejlt på, at forvaltningen har vurderet forkert så er det ikke muligt at lande dette kompromis og så er domstolen så at sige nød til at tage forvaltningens parti af hensyn til rigets stabilitet og sikkerhed.
I min sag er det meget vanskeligt at indgå et sådan kompromis.
Det skyldes at mine forhold formelt set er optimale. Jeg er klar til at hjemtage min datter.
Det er svært at smide noget på bordet som viser en markant forbedring i og med at både forældrekompetencer og fysisk konkrete forhold er så gode som de realistisk set kan blive.
Jeg har altså ikke rigtigt andre muligheder end at forsøge at påvise, at forvaltningen har vurderet forkert når de vurdere, at der er grundlag for en fortsat tvangsanbringelse.
Faktisk er det ret let at påvise at forvaltningen, B&U-Udvalgt og Ankestyrelsen har vurderet forkert ved at sammenligne de konkrete sagsakter med de konkrete lovkrav.
Forvaltningen for det til at se ud som om de har vurderet rigtigt og at der er belæg for deres vurderinger, men disse belæg er ret tynde og det ville være let at påvise både fejl og direkte manipulation fra forvaltningens side, hvis domstolen gik kritisk til værks.
Det er så her problemet opstår for som jeg lige har beskrevet, så ønsker domstolen ikke at afdække de fejl og den manipulation som laves af forvaltningen og som derefter blåstemples af både B&U-Udvalget og af Ankestyrelsen.
Derfor er mine chancer for at få medhold i byretten så små, selvom jeg formelt set har en god sag.
Men, hvis ikke man kan få domstolene til at tage stilling til forvaltningens fejl, hvad kan man så som borger gøre for at få medhold i sin sag?
Man kan sige at systemet havde ret i deres vurdering, men at der siden er sket noget nyt i sagen som gør at den må genvurderes.
Hvis det kan vises, at der er nyt i sagen, som giver anledning til genovervejelse så skabes der mulighed for at domstolen kan komme borgeren i møde uden at behøve at skule afdække fejl i forvaltningens sagsbehandling.
Det er typisk dette kompromis advokaten vil forsøge at gå efter.
Hvis borgeren holder for stejlt på, at forvaltningen har vurderet forkert så er det ikke muligt at lande dette kompromis og så er domstolen så at sige nød til at tage forvaltningens parti af hensyn til rigets stabilitet og sikkerhed.
I min sag er det meget vanskeligt at indgå et sådan kompromis.
Det skyldes at mine forhold formelt set er optimale. Jeg er klar til at hjemtage min datter.
Det er svært at smide noget på bordet som viser en markant forbedring i og med at både forældrekompetencer og fysisk konkrete forhold er så gode som de realistisk set kan blive.
Jeg har altså ikke rigtigt andre muligheder end at forsøge at påvise, at forvaltningen har vurderet forkert når de vurdere, at der er grundlag for en fortsat tvangsanbringelse.
Faktisk er det ret let at påvise at forvaltningen, B&U-Udvalgt og Ankestyrelsen har vurderet forkert ved at sammenligne de konkrete sagsakter med de konkrete lovkrav.
Forvaltningen for det til at se ud som om de har vurderet rigtigt og at der er belæg for deres vurderinger, men disse belæg er ret tynde og det ville være let at påvise både fejl og direkte manipulation fra forvaltningens side, hvis domstolen gik kritisk til værks.
Det er så her problemet opstår for som jeg lige har beskrevet, så ønsker domstolen ikke at afdække de fejl og den manipulation som laves af forvaltningen og som derefter blåstemples af både B&U-Udvalget og af Ankestyrelsen.
Derfor er mine chancer for at få medhold i byretten så små, selvom jeg formelt set har en god sag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar