torsdag den 20. juni 2019

Torsdagsbrev på vej i byretten del 3



Torsdagsbrev 20/6/19
- På vej til byretten del 3 -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
ornament-gr


- På vej til byretten del 3, om den formastelige borger og om de konkrete rammer -
Ankestyrelsen gør sig klar til at give den formastelige borger læsterlig tæv

Den formastelige borger forbereder sig på en tur igennem knippelregnen

Husker det gamle ordsprog: "Der findes intet der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning"

Gør mig klar til at danse i knippelregn

Gør mig klar til at hoppe i vandpytterne
Ovenstående er en lille fantasifuld billedgørelse af situationen som jeg oplever den lige nu. Retssagen er på onsdag så vi er meget tæt på og jeg har modtaget alle dokumenterne og jeg begynder at have et ret klart billede af hvordan man fra Ankestyrelsens side har tænkt sig at gribe sagen an. 
Det første jeg vil sige er, at det er min fornemmelse, at man fra myndighedernes side ikke tager helt let på denne sag. 
Systemet reagere i min sag anderledes end tilsvarende andre sager jeg har kendskab til. Det skyldes naturligvis den meget åbenmundede kritik jeg har ført i forhold til anbringelsessager igennem det sidste års tid og mit valg om at prøve, at fører denne kritik ind i retssagen i min argumentation for hvorfor den igangværende anbringelse af min datter er både uberettiget og uhensigtsmæssig. 
Der bliver rustet op fra systemts side og budskabet er klart når jeg læser dokumenterne i sagen. Man er træt af den her formastelige borger. 
Bunken af bilag fra Ankestyrelsen virker som en stor betonklods, som skal cementere at denne sag ikke er til diskusion og at anbrigelsen er beretiget. 
Tjaa... hvad skal jeg sige? Et utilstrækkeligt anbringelsesgrundlag støbt i beton er stadig et utilstrækkeligt anbringelsesgrundlag.

Det jeg ville denne gang var at give et overblik over det formelle og procesuelle forhold.

Vejen til byretten går i tre trin. Først træffer B&U-Udvalget en afgørels. Denne afgørelse kan så indklages for Ankestyrelsen (Blåstemplingscentralen som den også kaldes) og hvis man der ikke får medhold, kan man klage over Ankestyrelsens afgørelse til byretten.

Dette kaldes en cevil sag ved byretten. Der er forskellige typer af cevile sager ved byretten. Jeg vil her prøve at opridse formen for den type af civile sager som handler om tvangsanringelse af børn og om min helt specifike sag.

Person galleriet: Jeg er med som sagsøger med sag imod Ankestyrelsen i forhold til deres afgørelse i min og min datters sag. 
Ved siden af mig har vi min advokat og så må jeg have en bisidder med. Bisidder er ikke part i sagen og har ingen ret til at udtale sig. 
Over for os sidder så Ankestyrelsen for det meste repræsenteret ved en enkelt advokat fra Ankestyrelsen. I vores tilfælde har Ankestyrelsen dog ment, at det var vigtigt at de blev bakket op af afdelingsleder og sagsbehandler fra BBU-Amager. 
På dommersiden: Har man en byretsdommer fra den lokale byret. Ved siden af ham har man to fagdommere. De to fagdommere er såkaldt børnesagkyndige. Det er som oftest børnepsykologer.
Der kan ikke føres vidner for nogle af parterne. 
Tilhører: Tilhørere i salen er tilladt i henhold til loven dog har dommer ret til at bede alle forlade salen hvis det skulle skønnes hensigtsmæssigt af en eller anden grund.
Tidsberamning: Der er afsat 2,5 time til forhandlingen. Præcist hvordan tiden fordeles er jeg ikke helt sikker på. Jeg vil opdatere denne information efter retssagen

Dokumenter i sagen: Sagens dokumenter fremlægger Ankestyrelsen. Det er i bund og grund de dokumenter, som har været i sagen ved de to foregående møder bortset fra at mine dokumenter som jeg via min advokat har tilføjet tidligere i sagsforløbet nu igen er taget ud. 
Det er stort set helt og holdent Ankestyrelsen, som for lov at præsentere deres sag som de selv helst vil præsentere den.

Min advokat og jeg har dog ret til at tilføje akter som vi mener er relevante. Jeg har valgt fem dokumenter som synes var relevante for min vinkling.

Det er ikke mit indtryk at kommende retsproces i nævneværdigt omfang vil komme til at handle om min datter og om hvorvidt anbringelsen af hende er berettiget og hensigtsmæssig.

Det er i stedt en sag, hvor det er vigtigt for Ankestyrelsen at vise at det er dem som bestemmer og at det ikke kan betale sig for en borger at begynde at rejse tvivl om validiteten af deres afgørelse og grundlaget for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar