Torsdagsbrev 30/05/19
- På vej i Byretten del 1 -
Læs tidligere torsdagsbreve på
mimeini.blogspot.com
- På vej i Byretten del 1 -
Den 26. 6. 2019 skal min sag prøves ved Byretten.
Dette torsdagsbrev og det følgende vil have temaet "På vej til Byretten". Denne her gang vil jeg prøve at fremføre det som vil være min påstand og den dertil hørende argumentation som et samlet manifest. Den måde jeg her vil fremsætte denne påstand vil ikke svare til hvad jeg realistisk set vil få mulighed for at gøre i Byretten. I Byretten vil det primært være min advokat som fremfører mine standpunkter og argumenter og det hele vil foregå ind i en ramme som vil begrænse min mulighed for virkelige at forklare og uddybe min argumentation. Derfor skal den følgende gennemgang ses som en slags forøvelse.
Næste gang vil jeg se mere konkret på rammerne og formerne som sådan en sag i Byretten fungerer efter.
Manifest
Manifestet indeholder syv overskrifter. Disse er:
1. Overordnet påstand
2. Fejlagtig forforståelse
3. Realitetskonflikt
4. Kriterier for anvendelse af tvang
5. Uberettiget forsigtighedshensyn
6. Barnets ønske
7. Klagepunkt negligeres
1. Overordnet påstand
Min overordnede påstand er at kriteriet som beskrives i lov om social service § 58 styk 1 og 4 ikke er opfyldt vedrørende min og min datters sag.
Lovens formulering lyder sådan her:
§ 58 At der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge
Det lovkriterie mener jeg ikke er opfyldt.
Jeg er en normaltfungerende voksen uden nogle signifikante dysfunktioner og min datter er en normal og velfungerende pige med aldersvarende udvikling, dette vil man kunne læse ud af den grundige forældrekompetenceundersøgelse som er lavet af både mig og min datter og ud af øvrige dokumenter i sagen.
2. Fejlagtig forforståelse
Den tankerække som fører frem til, at man fra retsystemets side vurderer at kriteriet i § 58 styk 1 og 4 er opfyldt bygger på nogle forudsætninger som der ikke er rimeligt belæg for.
Problemet udspringer af det danske retssystems målsætning om at prioritere barnets ret frem for den voksnes ret. Denne målsætning kom tydelige på banen ved indførelsen af barnets reform i 2011.
Fortolkningen af dette princip har ført til en praksis, som har nogle oplagte fejlformodninger og der af følgende fejlslutninger.
Jeg vil prøve at opridse det billede som disse underliggende formodninger tegner i min og min datters sag.
Når jeg beder om at få mit barn hjemgivet så katagoriserer man dette ønske som et udtryk for mit behov for at få barnet hjemgivet. Overfor dette, stiller man så barnets behov som implicit antages at stå i et modsætningsforhold til mit behov.
Det fører frem til en grundforestilling om at man imødekommer barnets egentlige behov ved at afvise opfyldelsen af forældrerens behov.
Dette er en falsk forudsætning og i min sag er det ret let at vise, hvorfor det er det.
Det centrale for mig ikke er at få min datter hjemgivet. Jeg er helt indstillet på fx at betale for hendes ophold i plejefamilien, hvis det er det som lige nu vil være bedst for hendes oplevelse af ro og tryghed.
Når jeg beder om at få mit barn hjemgivet så katagoriserer man dette ønske som et udtryk for mit behov for at få barnet hjemgivet. Overfor dette, stiller man så barnets behov som implicit antages at stå i et modsætningsforhold til mit behov.
Det fører frem til en grundforestilling om at man imødekommer barnets egentlige behov ved at afvise opfyldelsen af forældrerens behov.
Dette er en falsk forudsætning og i min sag er det ret let at vise, hvorfor det er det.
Det centrale for mig ikke er at få min datter hjemgivet. Jeg er helt indstillet på fx at betale for hendes ophold i plejefamilien, hvis det er det som lige nu vil være bedst for hendes oplevelse af ro og tryghed.
Det centrale for mig er altså ikke opfyldelsen af mit behov for at få min datter hjem. Det centrale for mig er at få min datter ud af tvangsanbringelsen fordi tvangsanbringelse har så mange omkostninger og fordi det er ødelæggende for min datters identitet og mulighed for at orientere sig i virkeligheden.
3. Kriterier for tvang
Anvendelse af tvang i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger forudsætter at brugen af tvang er nødvendig. Hvis der kan findes andre løsninger på et problem så skal disse tages i brug frem for anvendelsen af tvang.
I min og min datters situation er der oplagte muligheder for at løse de pågældende problemer i samarbejde. Min datter og jeg er begge velfungerende. Jeg er fuldt ud i stand til at indgå i et ligeværdigt og hensigtsmæssigt samarbejde med forvaltning og plejefamilie. I sådan en situation bortfalder kriteriet for anvendelse af tvang og man er nød til at forsøge at løse opgaverne af samarbejdets vej.
4. Realitetskonflikt
Der tales i sagens agter igen og igen om at min datter står i en loyalitetskonflikt imellem plejefamilien og sine forældre og man forsøger at skærme hende imod denne loyalitetskonflikt.
3. Kriterier for tvang
Anvendelse af tvang i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger forudsætter at brugen af tvang er nødvendig. Hvis der kan findes andre løsninger på et problem så skal disse tages i brug frem for anvendelsen af tvang.
I min og min datters situation er der oplagte muligheder for at løse de pågældende problemer i samarbejde. Min datter og jeg er begge velfungerende. Jeg er fuldt ud i stand til at indgå i et ligeværdigt og hensigtsmæssigt samarbejde med forvaltning og plejefamilie. I sådan en situation bortfalder kriteriet for anvendelse af tvang og man er nød til at forsøge at løse opgaverne af samarbejdets vej.
4. Realitetskonflikt
Der tales i sagens agter igen og igen om at min datter står i en loyalitetskonflikt imellem plejefamilien og sine forældre og man forsøger at skærme hende imod denne loyalitetskonflikt.
Min påstand er at hun ikke står i nogen udtalt loyalitetskonflikt, men at hun i stedet står i en udtalt realitetskonflikt.
Hun fastholdes i en tvangsanbringelse som baserer sig på en forestilling om at hun er et barn med en særlig sårbarhed, som ikke kan leve under normale forhold som andre børn. Et barn som på grund af sin særlige sårbarhed må tages ud af den normale sammenhæng og være hos en plejefamilie som kan tage særlige hensyn til hendes behov (§ 58, 4).
Hun fastholdes i en forestilling om at hendes far har nogle dysfunktioner og nedsatte evner som gør at han ikke på forsvarlig vis kan opfylde hendes behov (§ 58, 1).
Begge disse to forestillinger er i uoverenstemmelse med virkeligheden.
Det er usundt at fastholde et barn i en faktuel forkert forestilling og det har nogle voldsomt uhældige følgevirkninger.
5. Uberettiget forsigtighedshensyn
Den normale praksis i disse sager er så at sige. "Nå ja.. Den her far lyder som om han godt kan se barnets behov og indrette sig efter det, men vi vurderer, at der er en risiko for at det bare er på overfladen, at han siger de her ting. Vi vurderer, at han i virkeligheden er optaget af sine egne behov og at han hvis vi hjemgav straks ville handle anderledes end hvad han her siger han vil".
At siger sådan er dog et brud på det grundlæggende retsprincip om ikke at træffe afgørelse på baggrund af ubegrundet mistanke. I mit og min datters tilfælde har vi otte års material i bunker af sagsagter. Hvis ikke man i dette store materiale kan finde klart belæg for en påstand om at jeg vil modarbejde min datters behov så snart jeg for chancen, så kan det ikke være rimeligt at man træffer afgørelse på baggrund af en mistanke om at jeg vil gøre det.
6. Barnets ønske
På det seneste er hovedargumentet for den fortsatte anbringelse blevet min datters udtalte ønske om at forblive i anbringelsen og hendes udtalte utryghed ved udsigten til hjemgivelse.
I forhold til dette er min påstand at grunden til min datter reagerer som hun gør er, at hun udsættes for en ensidig holdningspåvirkning og misinformation under anbringelsen som gør at hun er unødig skræmt i forhold til muligheden for hjemgivelse. Samtidig at samværet begrænses og besværliggøres i en sådan grad at det skader tilknytningen og muligheden for at skabe en tryg situation som kunne befordre hjemgivelse.
Jeg påstår at der under min datters liv i plejefamilien er blevet arbejdet på at gøre min datter uegnet til hjemgivelse og der er blevet arbejdet på at lukke for forestillingen om hjemgivelse som en mulighed. Der er i sagens agter glimrende dokumentation for.
Hensigtserklæringen med hensyn til anbringelser generelt, er at der skal arbjedes for at befordre muligheden for hjemgivelse. Der er altså tale om et brud på den overordnede hensigt med anbringelsen.
Selvom der således er blevet udført en forkert "behandling" i forhold til at gøre min datter egnet til hjemgivelse, og selvom denne forkert behandling har påvirket min datter og umiddelbart gjort hende uegnet til hjemgivelse vurderer jeg ikke at skaden er så stor at den er uoprettelig.
Jeg vurderer, at med en korrekt og hensigtsmæssig indsats vil kunne genopbygge den tillidsfulde tilknytning imellem min datter og mig meget hurtigt. Ligeledes mener jeg også at der vil kunne skabes en tillid til hjemgivelse som en reel mulighed i min datters liv.
7. Klagepunkt negligeres
Da sagen i Byretten er min sag imod Ankestyrelsen, vil jeg også her adressere et centralt problem jeg ser ved Ankestyrelsens behandling af min klage over B&U-Udvalgets afgørelse.
Når en borger klager over noget så skal klageinstansen forholde sig til det borgeren klager over.
Jeg klager over at kriteriet for tvungen anbringelse af et barn ikke er opfyldt i denne sag. Det er mit hovedklagepunkt.
Ankestyrelsen skulle derfor have forholdt sig til dette klagepunkt og skulle havde givet begrundelse for hvorfor de mener at kriteriet for tvungen anbringelse er opfyldt. Det gør de ikke. De forholder sig end ikke til det. De sætter i stedet en ny dagsorden på banen, som handler om at samværet imellem min datter og jeg er en belastning for hende. Denne nye dagsorden virker "produceret" og det er påfaldende at Ankestyrelsen ikke forholder sig til det som der bliver klaget over.
Det var gennemgangen af mine syv overskrifter. Min påstand og argumentationen for den.
Næste gang skal vi så se på de formelle rammer for sådan en byretssag.
Begge disse to forestillinger er i uoverenstemmelse med virkeligheden.
Det er usundt at fastholde et barn i en faktuel forkert forestilling og det har nogle voldsomt uhældige følgevirkninger.
5. Uberettiget forsigtighedshensyn
Den normale praksis i disse sager er så at sige. "Nå ja.. Den her far lyder som om han godt kan se barnets behov og indrette sig efter det, men vi vurderer, at der er en risiko for at det bare er på overfladen, at han siger de her ting. Vi vurderer, at han i virkeligheden er optaget af sine egne behov og at han hvis vi hjemgav straks ville handle anderledes end hvad han her siger han vil".
At siger sådan er dog et brud på det grundlæggende retsprincip om ikke at træffe afgørelse på baggrund af ubegrundet mistanke. I mit og min datters tilfælde har vi otte års material i bunker af sagsagter. Hvis ikke man i dette store materiale kan finde klart belæg for en påstand om at jeg vil modarbejde min datters behov så snart jeg for chancen, så kan det ikke være rimeligt at man træffer afgørelse på baggrund af en mistanke om at jeg vil gøre det.
6. Barnets ønske
På det seneste er hovedargumentet for den fortsatte anbringelse blevet min datters udtalte ønske om at forblive i anbringelsen og hendes udtalte utryghed ved udsigten til hjemgivelse.
I forhold til dette er min påstand at grunden til min datter reagerer som hun gør er, at hun udsættes for en ensidig holdningspåvirkning og misinformation under anbringelsen som gør at hun er unødig skræmt i forhold til muligheden for hjemgivelse. Samtidig at samværet begrænses og besværliggøres i en sådan grad at det skader tilknytningen og muligheden for at skabe en tryg situation som kunne befordre hjemgivelse.
Jeg påstår at der under min datters liv i plejefamilien er blevet arbejdet på at gøre min datter uegnet til hjemgivelse og der er blevet arbejdet på at lukke for forestillingen om hjemgivelse som en mulighed. Der er i sagens agter glimrende dokumentation for.
Hensigtserklæringen med hensyn til anbringelser generelt, er at der skal arbjedes for at befordre muligheden for hjemgivelse. Der er altså tale om et brud på den overordnede hensigt med anbringelsen.
Selvom der således er blevet udført en forkert "behandling" i forhold til at gøre min datter egnet til hjemgivelse, og selvom denne forkert behandling har påvirket min datter og umiddelbart gjort hende uegnet til hjemgivelse vurderer jeg ikke at skaden er så stor at den er uoprettelig.
Jeg vurderer, at med en korrekt og hensigtsmæssig indsats vil kunne genopbygge den tillidsfulde tilknytning imellem min datter og mig meget hurtigt. Ligeledes mener jeg også at der vil kunne skabes en tillid til hjemgivelse som en reel mulighed i min datters liv.
7. Klagepunkt negligeres
Da sagen i Byretten er min sag imod Ankestyrelsen, vil jeg også her adressere et centralt problem jeg ser ved Ankestyrelsens behandling af min klage over B&U-Udvalgets afgørelse.
Når en borger klager over noget så skal klageinstansen forholde sig til det borgeren klager over.
Jeg klager over at kriteriet for tvungen anbringelse af et barn ikke er opfyldt i denne sag. Det er mit hovedklagepunkt.
Ankestyrelsen skulle derfor have forholdt sig til dette klagepunkt og skulle havde givet begrundelse for hvorfor de mener at kriteriet for tvungen anbringelse er opfyldt. Det gør de ikke. De forholder sig end ikke til det. De sætter i stedet en ny dagsorden på banen, som handler om at samværet imellem min datter og jeg er en belastning for hende. Denne nye dagsorden virker "produceret" og det er påfaldende at Ankestyrelsen ikke forholder sig til det som der bliver klaget over.
Det var gennemgangen af mine syv overskrifter. Min påstand og argumentationen for den.
Næste gang skal vi så se på de formelle rammer for sådan en byretssag.
*Jeg takker min kæreste for formuleringen "Der er ikke tale om en loyalitetskonflikt der er tale om en realitetskonflikt" som hun kom med under en samtale vi havde om emnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar